Planer om ny veterinæruddannelse i Foulum deler vandene

Uddannelse En ny dyrlægeuddannelse i Midtjylland er med regeringens nye uddannelsesudspil på tegnebrættet. At et lille land som Danmark skal rumme to uddannelser med meget specialiserede fagområder, afføder undren og rejser en række spørgsmål, som man både på AU og KU håber at få besvaret i den kommende tid.

Uddannelse Dvt © Christina Hauschildt
Nyhed

Frederiksberg kommer med regeringens plan om udflytning af uddannelser ikke længere til at være det eneste sted, man kan læse til dyrlæge i Danmark. Regeringen vil inden for de næste fem år oprette 25 nye uddannelser rundt om i Danmark, hvor en ny dyrlægeuddannelse i Foulum er en af dem.

Veterinæruddannelsen i den lille midtjyske by med knap 200 indbyggere er et af tiltagene i regeringens udspil »Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund«, som skal gøre op med en stigende centralisering og øge muligheden for at uddanne sig udenfor Danmarks største byer, står der i udspillet.

- Der er allerede rigtig mange, som ønsker sig, at der er uddannelse tæt på. Det vi jo i virkeligheden gør med det her, det er at sikre, at det er muligt at uddanne sig lokalt, og at man ikke tvinges til at flytte ind til en af de fire store byer, hvis man ønsker sig en uddannelse, sagde forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen på pressemødet d. 27. maj, som fandt sted på Foulum, der huser det meste af Århus Universitets forskning i fødevarer og landbrug.

Vi klarer os fint med én dyrlægeuddannelse, ligesom man gør i de øvrige nordiske lande.

Birgit Nørrung,
institutleder, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

På Institut for Veterinærmedicin og husdyrvidenskab på Københavns Universitet mødes planen om en ny dyrlægeuddannelse dog med en vis skepsis.

- Jeg synes ikke, det giver mening at sprede så lille et fagområde på to universiteter. Vi klarer os fint med én dyrlægeuddannelse, ligesom man gør i de øvrige nordiske lande. Hvis man havde ønsket flere dyrlæger, kunne vi jo godt øge optaget. Det har vi ikke hørt, der var ønske om, før nu, siger institutleder Birgit Nørrung. 

Den kritiske masse


Der er endnu mange ubesvarede spørgsmål omkring, hvordan den nye dyrlægeuddannede konkret skal se ud, men Birgit Nørrung fortæller, at hun er blevet oplyst, at KU skal reducere sit optag fra 185 til 155 studerende, og at der i Foulum skal oprettes 90 studiepladser til nye veterinærstuderende. Altså vil der samlet set blive uddannet flere dyrlæger, end der gør nu.

Som udgangspunkt er det ikke negativt at få flere dyrlæger, så længe finansieringen følger med, mener institutlederen. Skal højt specialiserede forskere og undervisere fordeles mellem to lokaliteter, frygter hun dog for kvaliteten af begge uddannelser.

- Det, man kan være bekymret for, er, at fagmiljøet bliver splittet ad, så den kritiske masse bliver mindre. Jeg er bekymret for, om man fremover vil kunne rekruttere det videnskabelige personale begge steder. Det tror jeg ikke, man ville kunne.

Det er en bekymring, som hun deler med studieleder på veterinærmedicin Peter Holm. Han er desuden bekymret for, om den nye uddannelse vil blive fuldt finansieret i forhold til de krav, der stilles af EAEVE, der står for akkrediteringen af de europæiske veterinære uddannelser. EAEVE kræver fx, at en veterinæruddannelse råder over dyrehospitaler, for at give akkreditering, fortæller han.

- Hvis ikke der er dyrehospitaler, skal der laves en løsning, hvor man ansætter videnskabeligt personale på private hospitaler, og det er meget kompliceret, siger Peter Holm.

Kan vi have en situation, hvor vi har ét universitet, der er internationalt akkrediteret af EAEVE, og det andet ikke er?

Peter Holm,
Studieleder, Veterinærskolen

Det kan dog godt blive en dyr affære, da undervisningen medfører, at der kan tages færre patienter ind i timen, og at der er brug for flere dyrlæger per patient, fortæller han.

- Kan vi have en situation, hvor vi har ét universitet, der er internationalt akkrediteret af EAEVE, og det andet ikke er, spørger studielederen retorisk og fortsætter:

- Så vil vi have en situation, hvor dem, der er uddannet i Foulum, ikke kan arbejde udenfor Danmark. Det er en meget utænkelig situation.

Samarbejde mellem universiteterne

Også på Foulum ser man frem til at få mere klarhed over, hvordan en ny dyrlægeuddannelse kan se ud, fortæller institutleder på Husdyrvidenskab på Århus Universitet, Klaus Lønne Ingvartsen:

- Jeg tror, vi kigger ind i nogle forhandlinger fremadrettet, men min forestilling er, at det bliver to separate uddannelser, men som vi samarbejder om. Jeg er helt bevidst om, at det er en af landets dyreste uddannelser, så noget af forhandlingen vil selvfølgelig være, at hvis ministerierne ønsker veterinæruddannelsen i Foulum, så stiller de også de midler til rådighed, som der er brug for.

De to universiteter i København og Århus har tradition for at samarbejde på husdyrområdet, fortæller institutlederen, som også håber, at man på de veterinære områder kan gøre brug af hinanden.

- Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at vi i løbet af et år eller to kommer på niveau med KU i den sammenhæng. Så jeg håber, netop fordi dyrlægeuddannelsen er en enhedsuddannelse, at vi udnytter det gode samarbejde, vi traditionelt har haft med KU på mange områder, så veterinæruddannelsen i Foulum fra starten bliver en uddannelse på niveau med det, der kræves, siger Klaus Lønne Ingvartsen.

Jeg tror, at lærerkræfter kan bevæge sig, og at der kan være god grund til også at specialisere sig på de forskningsmæssige områder.

Klaus Lønne Ingvartsen,
institutleder, Husdyrvidenskab på Århus Universitet.

Han er godt klar over, at dyrehospitaler er omkostningstunge, og selvom han gerne ser et samarbejde om den nye dyrlægeuddannelse mellem KU og AU, mener han ikke umiddelbart, at de studerende skal rejse til den anden ende af landet for at modtage deres kliniske undervisning på Frederiksberg.

- Vi skal have kigget ind i, hvad mulighederne er. Jeg tænker også, der er en del samarbejdsmuligheder i Jylland. Jeg forestiller mig ikke, at alle studerende skal rejse landet tyndt eller skifte bolig hen over tid, den model tror jeg simpelthen ikke på. Men jeg tror, at lærerkræfter kan bevæge sig, og at der kan være god grund til også at specialisere sig på de forskningsmæssige områder, fordi alle ikke kan løfte alting.

Selvom der stadig er mange ubesvarede spørgsmål, ser han frem til etableringen af den nye dyrlægeuddannelse og mener, det kan gøre noget godt for sammensætningen af nye veterinærstuderende.

- Jeg har som udgangspunkt sympati for regeringens projekt og tror på, at det kan være med til at tiltrække flere unge mennesker fra Jylland, som ønsker at læse til dyrlæge, og det er der brug for. Så det bliver spændende at se, hvordan det udmønter sig, siger Klaus Lønne Ingvartsen.

DVT har forsøgt at få svar fra forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, men hun har ikke svaret på vores henvendelser.

Læs også: DDD støtter ikke regeringens forslag om to uddannelser for dyrlæger