Alvorlige smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Figur 2 viser den geografiske fordeling af fund af vildfugle med HPAI. Der er gjort fund af HPAI-inficerede vildfugle i de fleste EU lande, men den største koncentration er i det nordlige EU. Der er en sammenhæng mellem antallet af fund og undersøgelsesintensiteten af døde vildfugle.

Det skal påpeges, at antallet af vildfugle, hvorfra der er påvist HPAI, kun udgør en lille del af alle de fugle, der er fundet døde i naturen, sandsynligvis forårsaget af HPAI. Formålet med vildfugleundersøgelserne er at kortlægge den geografiske fordeling af smitten. Infektionerne i vildfugle synes at toppe i foråret omkring marts og i efteråret omkring november.

Danmark

Det første tilfælde af HPAI i 2021 blev påvist 1. januar i en fjervildtbesætning på 9.000 dyr. Besætningen var beliggende i Løvel nær Viborg. Der var blevet observeret forøget dødelighed i besætningen, hvilket var årsag til mistanken om fugleinfluenza. Besætningen fandtes positiv for HPAI H5N8. Alle dyrene blev aflivet.

Herefter blev der i perioden januar til april 2021 registreret 13 tilfælde af HPAI. I juli fandtes et enkelt udbrud, mens der fra november og året ud blev registreret yderligere fem udbrud. Otte af de 19 udbrud i 2021 var i hobbybesætninger med under 50 dyr, mens de resterende 11 var i den kommercielle fjerkræsektor. Udbruddene fordelt på besætningstyper fremgår af tabel 2.

Tabel 2. HPAI-udbrud i Danmark fordelt på besætningstyper. (Kilde: Fødevarestyrelsen).

Den kommercielle fjerkræsektor havde indtil efteråret 2020 formået at holde den højpatogene fugleinfluenza på afstand ved målrettede smittebeskyttende foranstaltninger, men igennem 2021 blev ikke mindre end 11 besætninger ramt, og her var det især kalkunbesætninger, der måtte holde for. Det har ikke umiddelbart været muligt at forklare, hvorfor de hidtil effektive smittebeskyttende tiltag brød sammen, men det kan hænge sammen med den store forekomst af HPAI i vildfuglebestandene og dermed en øget risiko for, at smitten blev bragt ind i besætningerne.

Danmark havde en intensiv overvågning hos vildfugle. Indtil forsommeren var det primært HPAI H5N8, der blev påvist i vildfuglene, men i efteråret var de fleste fund af typen H5N1, hvilket stemmer fint overens med, at denne type blev fundet i Rusland over sommeren og er blevet ført med trækfuglene til Vesteuropa i forbindelse med efterårstrækket. Fundene af HPAI-inficerede vildfugle fordelt på arter fremgår af tabel 3. Der er en klar overvægt af svømmefugle – 62 %, mens rovfugle, der ofte vil jage svækkede fugle, udgjorde 27 %.

Tabel 3. Fund af HPAI H5N8 og H5N1 i danske vildfugle fordelt på arter. Det er primært svømmefugle, der er fundet inficerede. (Kilde: Fødevarestyrelsen).

Tyskland

Tyskland har en meget intensiv AI-overvågning af vildfugle. I foråret 2021 – januar-maj – blev der påvist HPAI i 805 vildfugle (Fig. 3). Langt de fleste af disse blev fundet langs den tyske Østersøkyst og i Vadehavsområdet. Omkring 50 % af fundene blev gjort i forskellige gåsearter. Den hyppigst påviste type var H5N8, der udgjorde 95 % af fundene, H5N5 blev fundet i 3 %, H5N3 i 2 % og H5N1 i 1 %.

I løbet af sommeren blev der ikke påvist HPAI i vildfugle. De først fund af inficerede vildfugle blev gjort i løbet af oktober. Fundene var i de samme områder som i foråret – Østersø- og Vadehavskysten – hvor der findes store koncentrationer af vildfugle. Det interessante var dog, at man nu stort set kun fandt HPAI af typen H5N1. Indtil udgangen af 2021 var der fundet i alt 416 vildfugle, hvoraf de fleste var inficeret med H5N1 (Fig. 3).

HPAI-epidemien fra efteråret 2020 strakte sig ind i 2021. I perioden fra 21. december 2020 til 13. januar 2021 blev der påvist 20 udbrud i Niedersachsen primært i kalkunbesætninger. Området er et af de mest fjerkrætætte områder og er omdrejningspunktet for kalkunproduktionen i Tyskland. Dette fremgår blandt andet af, at der inden for restriktionszonerne (3 og 10 km zonen), der blev etableret for de 20 udbrud lå 2200 fjerkræbesætninger med 27,5 mio. stykker fjerkræ, hvoraf kalkuner udgør 2,5 mio.

I perioden medio januar til udgangen af februar blev der registreret omkring fem udbrud om ugen, hvorefter der ses en kraftig stigning igennem marts.

En stor del af stigningen skyldes udbrud i baggårds-/hobbybesætninger. Nogle fjerkræhandlere fra Nordrhein-Westfalen havde leveret småportioner af 5-10 styk fjerkræ til en lang række hobbybesætninger specielt i Thüringen og Baden-Würtemberg i løbet af den første halvdel af marts, hvor der var en kraftig cirkulation af AI-virus. Besætningen, der havde leveret fjerkræ til handelsmændene, blev fundet inficeret den 22. marts 2021. Der blev igangsat et større opsporings- og testarbejde i de hobbybesætninger, der havde købt fjerkræ af handelsmændene, og det resulterede i påvisning af HPAI i 105 besætninger.

Forårets viruscirkulation resulterede i alt i 236 udbrud af HPAI primært med typen H5N8.

Det første udbrud i den anden infektionsbølge begyndte den 21. oktober med et udbrud i en lille zoo med 113 forskellige fugle nær Greifswald på Rügen. Det andet udbrud var den 5. november i en lille hobbybesætning i Wismar. Begge udbrud lå tæt ved Østersøen. Herefter blev der indtil udgangen af året påvist yderligere 47 udbrud primært i den nordlige del af landet. Alle udbruddene i efteråret var forårsaget af typen H5N1.

Sverige

Den 3. januar 2021 blev der påvist HPAI H5N8 i en bedsteforældreflok med i alt 85.000 dyr fordelt i syv separate produktionsenheder beliggende i Sjöbo i Skåne. Produktionsenhederne var totalt adskilte fra hinanden med separat medarbejderstab, foder utensilier mv. Udbruddet med forøget dødelighed blev kun set i to af enhederne, og efter en risikovurdering besluttede man, at man kunne undlade at aflive dyrene i de øvrige enheder. Herved kunne man nøjes med at aflive 39.000 dyr. Efterfølgende spredte infektionen sig til yderligere to produktionsenheder, hvorfor det blev besluttet at aflive hele bestanden.

Indtil midten af marts blev der påvist HPAI i yderligere 11 besætninger, hvoraf den største var en konsumægbesætning med 1,9 mio. dyr. De tre af udbruddene var i besætninger med andre fugle i fangenskab – to hobbybesætninger og en zoo. Otte af besætningerne var inficeret med type H5N8, mens tre var inficeret med typen H5N5. Blandt sidstnævnte var den store konsumægbesætning. Syv af udbruddene var beliggende i Skåne, to omkring Göteborg og to ved Linkjöbing.

I udbrudsbølgen i december blev der påvist seks udbrud – tre i hobbybesætninger, to i kalkunbesætninger og ét i en bedsteforældreflok. Alle besætninger var beliggende i Skåne og var ramt af HPAI H5N1.

Estland

Estland rapporterede om et enkelt udbrud i en baggårdsbesætning den 17. februar nær Kunda ud mod den Finske Bugt.

Der blev i løbet af foråret påvist AI fra vildfugle fra 16 lokaliteter langs kysten. Alle var forårsaget af H5N8.

Den 22. oktober blev der påvist HPAI i en hobbybesætning med fire høns i byen Tartu i den centrale del af landet. Det overraskende her var, at udbruddet var forårsaget af H5N8.

Efterårets vildfugleovervågning påviste HPAI i vildfugle på 45 lokaliteter. Også her fandtes primært H5N8. Der blev kun påvist H5N1 på syv af de 45 lokaliteter.

Litauen

Forårets viruscirkulation resulterede sammenlagt i 53 udbrud af HPAI H5N8. Der var et enkelt udbrud i en kommerciel besætning den 28. maj, mens de øvrige udbrud var i baggårdsbesætninger. 38 af de 52 baggårdsbesætninger havde fælles udgangspunkt, nemlig en ikke registreret fjerkræhandler, der havde solgt fjerkræ på tre markeder 17.-18. april. I dagene efter blev der registreret øget dødelighed i fjerkræet hos alle 38 baggårdsbesætninger. Handelsmanden ville ikke ud med, hvor fjerkræet havde sin oprindelse. Alle disse udbrud var i den sydøstlige del af landet i området omkring Kaunas og Vilnius.

Der blev påvist H5N8 i vildfugle primært knopsvaner fra vådområder rundt omkring i landet.

Der blev ikke rapporteret om udbrud i fjerkræ eller vildfugle i forbindelse med efterårets viruscirkulation med HPAI H5N1.

Holland

Det første udbrud af HPAI i 2021 blev påvist den 5. januar i en kalkunbesætning på 19.000 dyr beliggende i Moergestel i den sydøstlige del af landet tæt ved grænsen til Belgien. Dagen efter blev der registreret et udbrud i en flok på 50 dyr i en mindre zoo. Den 19. februar blev der påvist endnu et udbrud, denne gang i en konsumægbesætning på 35.000 dyr i Sint-Oedenrode beliggende i samme område som første udbrud. Her besluttede man også at aflive to besætninger beliggende inden for 1 km-zonen. Herefter blev der ikke observeret nye udbrud før den 21. maj, hvor HPAI blev observeret i en kalkunbesætning på 13.000 dyr i Weert også i den sydøstlige del af landet. Her blev en besætning inden for 1 km-zonen også aflivet af forebyggende grunde. Der blev registreret yderligere ét udbrud i et mindre fjerkræhold i juni.

Alle disse udbrud var forårsaget af HPAI H5N8, som også florerede i de fleste andre lande.

Der blev fundet store mængder vildfugle døde af HPAI H5N8 langs hele den hollandske kyststrækning. Specielt blev der observeret alvorlige dødsfald i bramgåsebestandene.

I slutningen af august og september blev der registreret et par mindre udbrud, som også var forårsaget af H5N8.

Den næste bølge af udbrud begyndte den 26. oktober i en konsumægbesætning med 36.000 dyr beliggende i Zeewolde øst for Amsterdam og tæt ved kysten til Ijsselmeer. Dette udbrud var forårsaget af HPAI H5N1, hvilket indikerede introduktion af en ny type AI-virus. Indtil årsskiftet blev der registreret yderligere 15 udbrud med HPAI H5N1 primært i den nordlige del af landet. Dette faldt sammen med de områder, hvor der blev observeret store dødeligheder i vildfugle. Af disse udbrud var de seks i små hobbybesætninger, mens de resterende var i forskellige kommercielle fjerkræopdræt.

Belgien

Den 29. januar 2021 rapporterede Belgien om årets første udbrud af HPAI H5N8 i en kalkunbesætning beliggende nær Deerlijk i Vestflandern. Besætningen bestod af 27.200 dyr. Kalkunerne havde udvist uspecifikke sygdomssymptomer og havde relativt lav dødelighed. Besætningen havde problemer med »Blackhead«, og i den forbindelse blev der også undersøgt for AI.

I perioden fra januar til september blev der påvist yderligere syv udbrud af HPAI H5N8. Af disse udbrud var fem i hobbybesætninger og to hos fuglehandlere.

Den næste udbrudsbølge begyndte den 8. december 2021. Det første udbrud var i en slagtekyllingebesætning med 26.400 dyr i Alveringem i Vestflandern. Besætningen var beliggende tæt ved grænsen til Frankrig, hvor der blev registreret fire udbrud af HPAI i november og december. Der blev observeret høj dødelighed, men ingen kliniske symptomer på HPAI. Virustypen var HPAI H5N1.

Samme dag blev der fundet et udbrud i en avlsbesætning, bedsteforældredyr, med 39.000 dyr ved Weelde tæt op ad grænsen til Holland. Sådanne besætninger er karakteriseret ved et meget højt smittebeskyttelsesniveau, men det blev observeret, at udbruddet startede tæt ved ventilationens luftindtag, hvilket viser, at der må have været et højt smitteniveau uden for besætningen. Ejeren af denne besætning havde endnu en besætning med 38.500 bedsteforældredyr på den anden side af gaden, og de belgiske veterinærmyndigheder besluttede at aflive den forebyggende, da det var det samme personale, der passede dyrene.

Årets sidste udbrud var i en konsumægbesætning på 162.000 dyr beliggende i Veurne tæt ved det første udbrud. Her begyndte udbruddet som det foregående tæt ved ventilationens luftindtag. Ved begge de to sidste udbrud forårsaget af HPAI H5N1 var der ud over meget stor dødelighed også tydelige kliniske symptomer på HPAI.

Luxemburg

Den 8. september blev Luxemburg for første gang i talrige år ramt af en husdyrsygdom. Der blev påvist HPAI i en baggårdsbesætning på 60 dyr, der i slutningen af august var købt på et marked i Belgien. Overraskende nok var typen her H5N8, mens udbruddene i alle nabolandene var forårsaget af H5N1.

Irland

Irland rapporterede om det første udbrud af HPAI den 10. december 2020 i en lille kalkunbesætning på 127 dyr. Det drejede sig her om H5N8. Veterinærmyndighederne besluttede at aflive en kontaktbesætning med 22.000 fritgående slagtekyllinger og et vildfugleopdræt med 9.500 primært fasaner og gråænder beliggende i overvågningszonen.

Der blev påvist HPAI H5N8 i vildfugle fra 21 lokaliteter langs den irske kyst primært langs østkysten, hovedsageligt i svaner. Der var fred og idyl indtil den 20. november 2021, hvor der blev observeret et udbrud i en slagtekalkunbesætning beliggende i County Monaghan mod grænsen til Nordirland. Indtil medio december blev der observeret yderligere fire udbrud i samme område, to hønsebesætninger, en kalkunbesætning og en slagteandebesætning. Alle disse udbrud var også forårsaget af HPAI H5N1.

Fra primo november blev der påvist HPAI H5N1 i 57 vildfugle på lokaliteter fordelt langs de kystnære områder.

Frankrig

Belært af de dårlige erfaringer med meget hurtig spredning af HPAI i foie gras-produktionen i den sydvestlige del af landet specielt i departementet Landes indførte Frankrig efter nogle få udbrud mod slutningen af 2020 krav om, at alt modtageligt fjerkræ inden for 1 km radius omkring et udbrud skulle aflives, og at alle andefugle inden for 3 km radius også skulle aflives for at forebygge yderligere spredning.

Disse tiltag havde dog begrænset virkning, idet man allerede den 14. januar havde registreret mere end 250 udbrud med HPAI H5N8 i området, og med udgangen af februar var der registreret omkring 420 udbrud i området (Fig. 4). Herefter syntes epidemien af ebbe ud, idet der indtil udgangen af april kun blev registreret yderligere 10 udbrud. I forbindelse med udbruddene blev der i alt aflivet 760.000 andefugle og 300.000 styk andet fjerkræ. Ud over disse blev der ved den forebyggende aflivning af fjerkræ inden for 1 og 3 km zonerne aflivet cirka to mio. andefugle og 260.000 styk andet fjerkræ.  

Over sommeren blev der ikke observeret nye udbrud af HPAI, men den 26. november blev der påvist et udbrud i en konsumægbesætning i departementet Nord op mod grænsen til Belgien. Efterfølgende blev der rapporteret om yderligere syv udbrud primært i konsumægbesætninger,

Fra midten af november havde man påvist HPAI H5N1 i vildfugle i området, og de otte udbrud i fjerkræbesætningerne var også forårsaget af HPAI H5N1.

Italien

Det første udbrud af HPAI i Italien blev påvist den 23. januar 2021 i en hobbybesætning beliggende nær Ravenna i Emilio-Romagna-regionen, der bestod af tre krontraner og 11 slagtekyllinger til eget konsum. Tranerne udviste neurologiske symptomer, mens der ikke blev observeret klinik hos hønsene. Infektionen var forårsaget af H5N8.

I løbet af februar blev der påvist yderligere to udbrud af HPAI H5N8 i små baggårdsbesætninger i den Nordøstlige del af landet. I modsætning til mange andre lande kom Italien relativt let igennem forårets viruscirkulation.

Efterårets udbrudsbølge i Italien begyndte den 19. oktober i en kalkunbesætning på 13.000 dyr beliggende nær Verona i Veneto-regionen. Udbruddet var i området omkring Po-floden, hvor der er den største fjerkrætæthed i Italien. I de følgende uger eksploderede epidemien, og indtil årsskiftet blev der registreret i alt 299 udbrud primært i regionerne Veneto og Lombardiet. Mere end halvdelen af udbruddene var i slagtekalkunbesætninger, mens omkring 40 % var i konsumæg- eller slagtekyllingebesætninger. Alle udbruddene var forårsaget af H5N1.

Portugal

Portugal nåede lige at komme med blandt de HPAI-ramte lande, idet der den 1. december blev påvist HPAI H5N1 i en baggårdsbesætning i Setubal lige syd for Lissabon. Der var ikke rapporter om fund af HPAI i vildfugle.

Polen

Det første udbrud af HPAI i Polen blev observeret den 5. januar i en slagtekalkunbesætning i Lubelskie-regionen i den østlige del af landet. Efterfølgende nærmest eksploderede antallet af udbrud, hvor der i ugerne 12-14 blev registreret mere end 50 udbrud om ugen.

Udbruddene var fordelt over hele landet, men der var specielt tre områder med tydelige clustre af udbrud. Det var i regionerne Warmińsko-Mazurskie, syd for Gdansk, Mazowieckie, nordvest for Warszawa og Wielkopolskie, i den centrale del af landet. De to clustre i Warmińsko-Mazurskie og Mazowieckie ligger langs Visla-floden med mange vådområder, der er tilholdssted for andefugle, der udgør smittereservoiret.

I slutningen af maj blev de polske veterinærmyndigheder informeret om, at der fra en udbrudsbesætning i Tjekkiet over en periode var foretaget 35 forsendelser af ænder til polske besætninger, herunder til en handelsmand. Der blev påvist HPAI i 8 af modtagerbesætningerne herunder handelsmandens besætning, og i mellemtiden havde handelsmanden solgt dyr til 10 besætninger, der også blev fundet positive for HPAI.

I den første udbrudsbølge indtil primo august var der observeret i alt 339 udbrud fordelt med 281 udbrud i kommercielle fjerkræbesætninger og 58 i baggårdsbesætninger. I forbindelse med bekæmpelsen blev der aflivet ca. 12 mio. styk fjerkræ. Udbruddene fordelte sig med cirka 75 % i besætninger med høns, 15 % i kalkunbesætninger og 10 % i andebesætninger.

Den anden udbrudsbølge startede den 1. november 2021, og indtil årets udgang blev der registreret i alt 64 udbrud med i alt cirka 1,5 mio. styk fjerkræ. Halvdelen af udbruddene var beliggende i Wielkopolskie-clustret, mens de øvrige udbrud var fordelt omkring i landet. På grund af de epidemiologiske forhold i Wielkopolskie-regionen blev der foretaget forebyggende aflivning af otte besætninger med i alt 360.000 dyr. Alle udbruddene i denne bølge var forårsaget af HPAI H5N1.

I forbindelse med overvågning af vildfugle blev der indtil sommeren undersøgt 637 døde fugle, og der blev påvist HPAI H5N8 på 88 lokaliteter primært hos sangsvaner. Fra oktober til årets udgang blev der undersøgt yderligere 106 vildfugle, og syv af disse var positive for HPAI H5N1.

Ungarn

Ungarn rapporterede om det første udbrud af HPAI H5N8 i en kalkunbesætning på 47.500 dyr beliggende i Komárom-Esztergom- regionen mod nord tæt ved grænsen til Slovakiet den 6. januar 2021. Udbruddet lå få km fra et vådområde, hvor årets første fund af en H5N8-inficeret vildfugl blev gjort. Der fandtes også infektion med H5N8 i en kontaktbesætning beliggende tæt ved primærudbruddet. Det andet udbrud var den 14. januar i en konsumægbesætning med over 100.000 dyr beliggende i den centrale del af landet i Bács-Kiskun- regionen. Her opstod tre sekundære udbrud i konsumægbesætninger med 25.000 til 45.000 dyr.

For at forebygge yderligere udbrud blev det besluttet at aflive alt fjerkræ i beskyttelseszonen (3 km) i begge områder. Da der i området omkring det andet udbrud var en meget stor tæthed af ande- og gåsebesætninger, blev alle disse besætninger i overvågningszonen (10 km) også aflivet. Ud over de omkring 300.000 styk fjerkræ, der blev aflivet som følge af udbrud, blev der forebyggende aflivet 450.000 dyr.

Anden udbrudsbølge begyndte den 17. november med to udbrud i en andebesætning og en foie gras-gåsebesætning beliggende i Bács-Kiskun-regionen i den sydlige del af landet tæt ved grænsen til Kroatien og Serbien. Begge udbrud var forårsaget af H5N1. I løbet af december eksploderede epidemien. Ved årets udgang var der påvist 110 udbrud, hvoraf de 13 var udbrud primært i ande- og gåsebesætninger og 97 var sekundære udbrud. Ud over aflivning af de 110 besætninger blev yderligere 69 besætninger aflivet af forebyggende grunde. I alt blev der aflivet 1,8 mio. dyr som direkte følge af udbruddene, og 375.000 blev forebyggende aflivet.

Tjekkiet

Vinterens og forårets udbrudsbølge med HPAI H5N8 begyndte den 22. januar med et udbrud i en baggårdsbesætning i det centrale Tjekkiet. Indtil medio marts blev der påvist 10 udbrud - alle i baggårdsbesætninger.

Fra midten af marts til midten af april tog udbrudsbølgen fart med yderligere 14 udbrud i baggårdsbesætninger og 13 udbrud i kommercielle besætninger. Tolv af de 13 udbrud var i besætninger med avlsænder beliggende i et lille område af Hradec Králové-regionen i det centrale Tjekkiet. Alle udbruddene var forårsaget af HPAI H5N8.

Det første udbrud i efterårets cirkulation af HPAI var den 29. september i en baggårdsbesætning med 33 dyr i det centrale Bøhmen. Dyrene udviste kliniske symptomer på AI med høj dødelighed. Udbruddet var forårsaget af HPAI H5N1. Indtil udgangen af december blev der påvist yderligere otte udbrud – fire i kommercielle og fire i baggårdsbesætninger. Udbruddene var fordelt over hele landet og var alle forårsaget af H5N1.

Slovakiet

Slovakiet rapporterede den 20. januar om ét udbrud i en baggårdsbesætning beliggende i den sydvestlige del af landet op mod grænsen til Ungarn. Der var observeret stor dødelighed – 52 ud af 70 høns døde inden for to dage. Udbruddet var i modsætning til de fleste andre udbrud i foråret forårsaget af HPAI H5N5. Der blev den 7. februar rapporteret om yderligere ét udbrud i en zoo med 480 fugle af 109 forskellige arter. Her blev dyrene ikke aflivet, da der ikke fandtes kommercielle besætninger i nærheden, men de blev holdt isoleret med høj smittebeskyttelse HPAI H5N8.  

Rumænien

Det første udbrud af HPAI blev rapporteret den 14. januar i en baggårdsbesætning beliggende i nærheden af Bukarest. Efterfølgende blev der rapporteret om et udbrud i en ande- og gåsebesætning med 1.200 dyr, der lå i tilknytning til Landbrugs- og Veterinæruniversitetet i Bukarest. Besætningen blev benyttet i undervisningen. Begge udbrud var forårsaget af HPAI H5N8. Der blev påvist HPAI i syv knopsvaner fundet langs Sortehavskysten i Constanta-regionen. Her var typen H5N5. Der blev ikke rapporteret om tilfælde af HPAI under efterårets viruscirkulation.

Bulgarien

Det første af forårets udbrud blev rapporteret den 3. februar i en konsumægbesætning med 99.500 dyr. I dagene efter blev der påvist HPAI i yderligere tre fjerkræbesætninger. Alle udbruddene lå i Pleven-provinsen i den nordlige del af landet. I slutningen af april blev der påvist HPAI i fire konsumægbesætninger beliggende i Haskovo og Plovdiv regionerne i den østlige del af landet. Alle udbruddene var forårsaget af H5N8.

Der blev ikke rapporteret om tilfælde af HPAI under efterårets viruscirkulation.

Afrikansk svinepest (ASF)

ASF fortsætter med at brede sig i vildsvinebestandene i den centrale del af EU fra øst mod vest. Restriktionszonerne med udgangen af 2021 fremgår af figur 5. Tabel 4 viser udviklingen i udbrud og fund af ASF-inficerede vildsvin fra 2019-2021. Antallet af ASF-inficerede vildsvin synes at være faldende i de lande, hvor sygdommen har cirkuleret i en længere årrække, hvilket indikerer, at infektionen er blevet endemisk.

Tabel 4. Fund af ASF i tam- og vildsvin i de afficerede lande i 2019, 2020 og 2021.

Italien

Italien har haft ASF-genotype I på Sardinien siden 1978, hvor sygdommen blev bragt til øen med cateringaffald fra et afrikansk skib. Sygdommen har siden været endemisk forekommende i vildsvinebestanden og i tamsvinebesætninger.

Den nye ASF-bekæmpelsesstrategi, der blev etableret i 2015, synes nu at have båret frugt. De illegale svineproduktioner i bjergene synes nu at være blevet udryddet. Det har primært været disse illegale svinebestande, der har drevet infektionen og været smittekilden til vildsvinene. Der er ikke blevet påvist ASF-virus siden april 2019, hvor man fandt to inficerede vildsvin i den nordvestlige del af øen. Der blev foretaget en intensiv undersøgelse af blodprøver fra skudte vildsvin i jagtsæsonen, og her blev der påvist 79 (1,28 %) seropositive vildsvin ud af mere end 6.000 prøver. De seropositive dyr var ældre dyr, hvilket indikerer, at der ikke foregår aktiv cirkulation af ASF-virus på øen.

Mens det glædelige budskab om udryddelsen af ASF-genotype I på Sardinien blev annonceret, blev der den 7. januar 2022 påvist ASF-genotype II – den type, der cirkulerer i det centrale og østlige Europa – i et dødt vildsvin fundet i Piemonte i den nordvestlige del af landet. Det er endnu et tilfælde af langdistance spredning, som tidligere er set i Tjekkiet og Belgien. Infektionen spredte sig til naboregionen Ligurien. Der er ikke de bedste udsigter til, at man får lavet en hurtig inddæmning af infektionen, idet de to regioners regeringer har svært ved at blive enige om bekæmpelsesstrategien. Man forsøger dog at indhegne det afficerede område. I begyndelsen af maj 2022 påvistes ASF i vildsvin i et naturreservat beliggende i Lazio lige uden for Rom.

Estland

I Estland synes ASF at være nået et endemisk stadie i vildsvinebestanden i hele landet undtagen øen Hiiumaa i Østersøen, der er fri for infektionen. I 2021 blev der kun påvist ASF i 25 undersøgte vildsvin. Fundene hos vildsvin blev fundet spredt i det meste af landet. Der blev påvist et enkelt udbrud i en baggårdsbesætning med to grise.

Efter at ASF etablerede sig i vildsvinebestanden i Estland igennem 2015, blev der ind til 2020 observeret et drastisk fald i bestanden på op mod 80 %. De seneste opgørelser tyder dog på, at bestanden nu er for opadgående, hvilket er en indikation på, at infektionen er blevet endemisk.

Letland

Der blev påvist to udbrud af ASF i tamsvin i juli-august 2021. Det ene udbrud var i en kommerciel besætning med 2.110 dyr beliggende nær Ventspils i den vestlige del af landet, og det andet var i en baggårdsbesætning med fire dyr beliggende nær Zaupe mod øst tæt ved den russiske grænse.

Der er i 2021 fundet 381 ASF-inficerede vildsvin fordelt over det meste af landet. De fleste fund i vildsvin er i den vestlige del af landet. Hele Letland med undtagelse af et lille område omkring byen Liepäja ud mod Østersøen er nu part II område, hvilket vil sige, at der er ASF i vildsvinebestanden i stort set hele landet.

Litauen

Der har i 2021 ikke været registreret udbrud af ASF i tamsvinebesætninger. Der blev påvist ASF i 249 vildsvin, hvilket er på samme niveau som i 2020. Det tyder på, at sygdommen er ved at nå et endemisk leje.

I Litauen er sygdommen efterhånden også udbredt i hele landet. Der er et lille hjørne ud mod Østersøen samt et område op mod grænsen til Kaliningrad, der ikke er underlagt ASF-restriktioner.

Polen

I Polen blev der påvist 124 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger i 2021. De fleste af disse var spredt i tre clustre i henholdsvis Lubuskie-regionen mod vest mod Tyskland, Warmińsko-Mazurskie-regionen mod nord op mod grænsen til Kaliningrad og i Podkarpackie-regionen mod sydøst, hvor 55 af udbruddene var beliggende.

Der blev påvist fire udbrud i besætninger beliggende i den centrale del af Polen mellem de to udbrudsområder i landet. Infektionen synes dog endnu ikke at have etableret sig i vildsvinebestandene i området.

Der er i 2021 fundet 3.495 ASF inficerede vildsvin og op mod halvdelen er fundet i det nye udbrudsområde i Lubuskie-regionen i den vestlige del af Polen op til den polsk-tyske grænse.

Slovakiet

I 2021 blev der påvist ASF i 11 tamsvinebesætninger i Slovakiet. Udbruddene var i baggårdsbesætninger, der lå tæt ved den ungarske grænse.

Der blev påvist ASF i 1.695 vildsvin i 2021, hvilket er fire gange så mange som i 2020. Det er en klar indikation på, at udbruddet hos vildsvin i Slovakiet er i den epidemiske fase.

Ungarn

I Ungarn fortsætter infektionen med ASF at brede sig i vildsvinebestanden mod vest. I 2021 blev der påvist ASF i 2.539 vildsvin. Hele den østlige halvdel af landet er underlagt restriktioner som følge af ASF i vildsvinebestanden. Mere end 50 % af de afficerede dyr blev fundet i Borsod-Abaúj-Zemplén-regionen i den nordøstlige del af landet op mod grænsen til Slovakiet.

Det er stadig overraskende, at Ungarn kan undgå udbrud af ASF i baggårdsbesætninger. Når selv et land som Tyskland, der har indført kraftige smittebegrænsende tiltag, ikke har kunne undgå udbrud, virker det suspekt, at der ikke er registreret udbrud i tamsvinebesætninger taget i betragtning, at ASF cirkulerer i stort set hele vildsvinebestanden i den østlige halvdel af landet.

Rumænien

Antallet af udbrud af ASF hos tamsvin i 2021 var i alt 1.659, hvoraf de fleste var i baggårdsbesætninger. Det er stadig et meget højt antal sammenlignet med de fleste andre ASF-inficerede lande. Udbruddene er efterhånden spredt over det meste af landet. Det er det eneste land i EU, hvor man ser flere udbrud i tamsvinebesætninger end fund i vildsvin. Det tyder på en overordentlig dårlig smittebeskyttelse.

I 2021 blev der registreret 1.041 inficerede vildsvin. Fundene i vildsvin er nu også udbredt til hele landet.

Bulgarien

I Bulgarien har man i 2021 påvist seks udbrud i tamsvinebesætninger. Det første var i en besætning med 124 ekstensivt opdrættede Østbalkan-svin beliggende i Varna-regionen i den østlige del af landet. Af de fem øvrige udbrud var det ene i en større kommerciel besætning med 11.200 dyr, mens de øvrige var i mindre besætninger. Der er i alt gjort 425 fund af ASF hos vildsvin jævnt fordelt over hele landet.

Tyskland

Efter at ASF blev påvist i Tyskland i et vildsvin i delstaten Brandenburg den 10. september 2020 er infektionen spredt i vildsvinebestandene i både Brandenburg og Sachsen (Fig. 6). Der blev i 2021 fundet 2.565-ASF inficerede vildsvin i landet.

I midten af juli blev der påvist tre udbrud af ASF i tamsvinebesætninger i Brandenburg. Det ene tilfælde var i en mindre økologisk slagtesvinebesætning på 312 dyr. Dyrene var grundet restriktioner holdt indendørs, og besætningen var omkranset af en dobbelt indhegning. Dyrene blev smittet på trods af, at der var iagttaget alle mulige smitteforebyggende tiltag. Der var fundet vildsvin døde af ASF mindre end en km fra besætningen. De to øvrige udbrud var i baggårdsbesætninger med henholdsvis 2 og 4 dyr.

De tyske veterinærmyndigheder udbygger stadig indhegningerne i et forsøg på at indeslutte infektionen. Der var ved udgangen af 2021 opsat 160 km elektrisk hegn og 250 km permanent hegn.

I slutningen af november 2021 blev der påvist ASF hos vildsvin i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Set med danske øjne er denne udvikling bekymrende, da der kun er ca. 80 km fra disse udbrud til den danske grænse. Her forsøger man også at inddæmme infektionen ved at opsætte hegn omkring de inficerede områder.

Bovin spongiform encephalopati (BSE)

Der har, som det fremgår af figur 7, kun været påvist tre tilfælde af atypisk BSE i 2021. De tre tilfælde fordeler sig med ét i Tyskland og to i Spanien. I de seneste 5 år har der kun været rapporteret om ét tilfælde af klassisk BSE, som er den foderrelaterede BSE-type. Det må konkluderes, at den klassiske BSE nu er udryddet i EU efter en intensiv og meget kostbar indsats. Der kan ikke kan være mange kreaturer tilbage i EU-landene fra før foderforbuddets indførsel i 2001.