Udbrud i tyske vandbøfler
Den 10. januar 2025 blev der deklareret et udbrud af mund- og klovesyge (MKS) i Brandenburg, Tyskland. Besætningen bestod af 14 vandbøfler anvendt til naturpleje. Af de 14 bøfler var tre døde, og blandt de resterende blev MKS virus (MKSV) påvist i 7 ud af 11 aflivede bøfler.
Besætningen fodrede med hø fra egen produktion. Ejeren oplyste, at enkelte dyr lejlighedsvis forlod indhegningen. Dette var sidst sket kort før jul (EUVET mission, 15. januar 2025, DE).
Den 5. januar var to bøfler pludseligt døde og blev sendt til destruktion. Den følgende dag døde endnu en bøffel, og fra denne blev der udtaget prøver, som blev undersøgt for bluetongue virus med negativt resultat. Opfølgende undersøgelser for MKSV påviste virus (PCR), men ingen antistoffer (ELISA). Tidspunktet for introduktion blev estimeret til 15.-31. december 2024 (EUVET mission, 15. januar 2025, DE).
Besætningen blev aflivet, og alle klovbærende dyr i besætninger inden for 1 km blev præventivt aflivet (SCOPAFF meeting, 22. januar 2025). Alle klovbærende dyr i Brandenburg blev sat under standstill i mindst 72 timer, hvorfor ingen klovbærende dyr måtte flyttes i dette tidsrum (WOAH, 7. april 2025). Derudover blev der oprettet beskyttelses- (3 km) og overvågnings- (10 km) zoner og alle dyreparker – herunder Berlin Zoo – blev lukket for besøgende.
Udbruddet faldt tidsmæssigt sammen med »International Green Week in Berlin« - en festival for fødevarer, landbrug og plantebrugsindustrier, og alle samlinger af klovbærende dyr blev forbudt under festivalen.
Inden for zonerne lå der i alt 158 besætninger med samlet cirka 7.000 klovbærende dyr (Tabel 1). Fra disse blev der i alt udtaget cirka 3.600 prøver til undersøgelse for MKSV. Desuden blev der identificeret syv kontaktbesætninger, hvoraf én blev præventivt aflivet, mens der blev udtaget prøver fra de øvrige.
Besætningerne i zonerne blev overvåget og testet intensivt, og tusindvis af husdyr og vildtlevende dyr i hele Tyskland – især i Brandenburg/Berlin – blev undersøgt for MKSV uden yderligere fund.
Overvågningszonen blev ophævet 24. februar, men en supplerende restriktionszone på 6 km blev opretholdt indtil 11. april 2025. Tyskland kunne pr. 14. april 2025 igen opnå WOAH-status som »fri for mund- og klovesyge uden vaccination«. Introduktionsvejen i besætningen blev aldrig fundet, men den mest sandsynlige introduktionsvej er refereret som »human wrongdoing« (WOAH, 7. april 2025, SCOPAFF meeting DE, 22. januar 2025).
Udbrud i ungarske malkekvægbesætninger
Den 6. marts 2025 blev der deklareret et udbrud af MKS i Kisbajks, i den nordvestlige af Ungarn, tæt ved grænserne til Slovakiet og Østrig (udbrud 1). Besætningen var en malkekvægsbesætning med 1.370 dyr. Den 3. marts opstod der uspecifikke kliniske tegn i en gruppe kvier på besætningen. Symptomerne bestod af reduceret æde- og drikkelyst. Man mistænkte muggent strøelse, og strøelsen blev derfor udskiftet den følgende dag.
Den 5. marts kontaktede man veterinærmyndighederne, da de kliniske tegn nu også omfattede feber, vesikler i mund og på mulen samt i klovspalter. Der blev udtaget prøver, og besætningen blev sat under offentligt tilsyn (SCOPAFF meeting, 12. marts 2025). Den 9. marts udtog man yderligere prøver fra 25 kvier fra en flok på 90, hvoraf de 80 udviste kliniske tegn. Af de 25 testede kvier var 15 virus-positive (PCR), og fra yderligere én kvie blev der påvist antistoffer (ELISA) (EUVET mission, 9. marts 2025).
Ejeren havde yderligere en besætning med 300 dyr, hvortil der dagligt blev flyttet foder, og derudover var der jævnligt flytninger af dyr mellem de to besætninger (SCOPAFF meeting, 12. marts 2025).
Den 8. marts begyndte man aflivning af dyr i kontaktbesætningen, og den 9. marts aflivningen af dyr i den smittede besætning igangsat (SCOPAFF meeting, 12. marts 2025). Aflivede dyr blev gravet ned i et område ejet af destruktionsanstalten 30 km fra besætningen, da den nærmeste destruktionsanstalt lå 150 km fra besætningen. Tidspunktet for introduktion blev estimeret til 27.-28. februar 2025 (EUVET mission, 9. marts 2025).
Alle klovbærende dyr i den vestlige og centrale del af Ungarn (Transdanubia og Pest) blev sat under standstill i 72 timer, efterfulgt af begrænsede flytninger til slagtning. Der blev oprettet 3-km og 10-km zoner, indført jagtforbud og gennemført tests af vilde dyr (SCOPAFF meeting, 12. marts 2025). En anbefaling fra EUVET missionen var, at overvågning burde forbedres, og der burde samarbejdes tættere med Slovakiet på grund af zoner på tværs af landegrænserne (EUVET mission, 9. marts 2025).
Den 21. marts blev der påvist tre udbrud i Slovakiet nær den ungarske grænse (se næste afsnit), og den 26. marts blev der påvist endnu et udbrud i Ungarn (udbrud 2) cirka 40 km fra første udbrud. Mistanken var opstået den 25. marts i en malkekvægbesætning med 2.573 dyr som følge af milde kliniske symptomer i cirka 10 % af en gruppe kvæg. Symptomerne bestod af savlen og læsioner i munden (SCOPAFF meeting, 20. marts 2025). Nødvaccination (vaccination med henblik på efterfølgende aflivning, EU-forordning 2023/361) blev startet samme dag, og aflivning blev påbegyndt de følgende dage (SCOPAFF meeting, 20. marts 2025).
Den 1. april opstod mistanke i to malkekvægbesætninger (udbrud 3: 1.051 dyr og udbrud 4: 2.597 dyr, tabel 4), der begge havde haft kontakt til udbrud 1 i Ungarn via transportvogne til destruktionsanstalten, og udbrud 4 havde desuden haft kontakt til udbrud 2 via mælkebilen. Begge besætninger var tidligere testet negativt to gange (henholdsvis 11+21/3 og 11+22/3) både for virus (PCR) og for antistoffer (ELISA) (SCOPAFF meeting, 2. april 2025). Prøver fra begge besætninger var positive den 2. april, og nødvaccination blev igangsat samme dag. På dette tidspunkt var man stadig i gang med at aflive dyr i udbrud 2 (SCOPAFF meeting, 2. april 2025).
Den 17. april opstod mistanke i endnu en malkekvægbesætning med 875 kvæg. Også denne besætning havde haft kontakt til udbrud 1 og var testet negativt den 11/3 og 23/3. Kliniske tegn var savlen og vesikler, og prøver blev udtaget og var positive i PCR (udbrud 5) (SCOPAFF meeting, april 24. 2025). Nødvaccination blev igangsat samme dag, og besætningen blev aflivet de følgende dage.
Der blev identificeret tre kontaktbesætninger fra dette udbrud, hvoraf én stor svinebesætning med 9.888 grise blev aflivet forebyggende. De øvrige kontaktbesætninger blev overvåget, og der blev udtaget prøver, som var negative (SCOPAFF meeting, 24. april 2025).
I alt blev MKSV påvist i fem besætninger i Ungarn, alle store besætninger med malkekvæg. Den 10. september 2025 opnåede Ungarn igen WOAH-status som »fri for mund- og klovesyge uden vaccination«. Introduktionsvejen til den første ungarske besætning er ikke fundet.
Udbrud i slovakiske malkekvægbesætninger
Den 20. marts 2025 opstod mistanke om MKS i tre malkekvægbesætninger i Slovakiet nær den ungarske grænse. Besætningerne havde cirka 700-1.300 dyr (tabel 4). De kliniske tegn bestod af savlen og vesikler, læsioner i mund og på yver. Udbrud af MKS blev bekræftet i alle tre besætninger den 21. marts. Udbrud 1 lå inden for 10-km zonen omkring udbrud 1 fra Ungarn. I udbrud 1 og 2 blev nødvaccination iværksat, mens besætningen i udbrud 3 blev aflivet straks. Dyr i 3-km zoner omkring udbrud 2 og 3 blev præventivt aflivet (SCOPAFF meeting, 24. marts 2025).
Alle klovbærende dyr i hele Slovakiet blev sat under standstill indtil 24. marts. Der blev oprettet 3-km og 10-km zoner og samlinger (markeder, shows mv.) blev forbudt, ligesom enhver fremvisning af modtagelige dyr (zoos) blev lukket. Der var restriktioner i forhold til adgang til husdyrbesætninger.
Prøver fra vil de dyr af modtagelige arter (rådyr, dådyr, kronhjort, vildsvin) blev testet for virus (PCR) eller antistoffer (ELISA). Langs grænsen mellem Ungarn og Slovakiet blev der pr. 10. marts oprettet en 5-km overvågningszone, hvor alle besætninger blev klinisk undersøgt og smitteforebyggende tiltag i besætningerne (vask og desinfektion af transportmidler, kontrol og desinfektion inden adgang til besætning) blev iværksat (SCOPAFF meeting, 24. marts 2025).
I forbindelse med screening af besætninger i zoner omkring de første udbrud, blev der den 25. marts fundet kliniske tegn i yderligere en besætning med 268 ungdyr (udbrud 4). MKSV blev påvist i prøver fra besætningen, besætningen blev aflivet og tilhørende zoner blev oprettet (SCOPAFF meeting, 27. marts 2025).
Den 30. marts opstod der mistanke i en danskejet malkekvægbesætning med 3.521 dyr cirka 60 km fra det seneste udbrud. Én ko savlede, og der opstod senere feber og læsioner i mund og på patter. Prøver blev udtaget fra flere grupper i besætningen, og MKSV blev påvist i dem alle (udbrud 5) (SCOPAFF meeting, 2. april 2025). Nødvaccination blev igangsat samme dag, og aflivning blev påbegyndt den 2. april.
Smittekilden mentes at være menneskelig aktivitet, da der havde være flere besøg og introduktioner til stedet, blandt andet af ejeren af en af de smittede ungarske besætninger, bygningsarbejdere og forskellige besætningsmedarbejder (SCOPAFF meeting, 2. april 2025).
Den 4. april blev MKSV påvist i endnu en slovakisk besætning med knapt 900 dyr inden for eksisterende zoner (udbrud 6). Udbruddet blev betragtet som et sekundært udbrud som følge af smitte fra ét af de tidligere udbrud. Besætningen blev nødvaccineret (5. april) og efterfølgende aflivet (10. april) (SCOPAFF meeting, 10. april 2025).
I alt blev MKSV påvist i seks besætninger i Slovakiet. Den 31. oktober 2025 opnåede Slovakiet igen WOAH-status som »fri for mund- og klovesyge uden vaccination«. Introduktionsvejen til den første slovakiske besætning er ikke fundet.
Figur 1. Udbrud af mund- og klovesyge i Slovakiet og Ungarn i 2025. De fleste udbrud følger grænsen mellem de to lande langs Donau. Bemærk, at 10-km zoner dækker ind over landegrænser, også over grænsen til Østrig. (Kilde: Fødevarestyrelsen. Tak til Francisco Calvo for hjælp med kort over udbrud).
Hvad skete der efter de tre udbrud i Europa: Andre lande ramt af MKS
I midten af december 2025 opstod der rygter, som efterfølgende blev bekræftet, om udbrud af MKS i den tyrkiske del af Cypern (TRNC). Den 20. februar 2026 blev det første udbrud erklæret i den græske del af Cypern (CY), og den 16. marts blev MKSV påvist i en besætning på den græske ø Lesbos. Der er cirka 10 km fra Lesbos til kysten af Tyrkiet, hvor MKS er vidt udbredt.
Den 7. maj 2026 var MKSV påvist i 75 besætninger på Lesbos (SCOPAFF meeting, 12. maj 2026, CY). De fleste udbrudsbesætninger i dette område var fåre- eller gedebesætninger med op til 300 dyr.
Introduktionsvejen til Lesbos er endnu ukendt. På den græske del af Cypern var 112 besætninger MKSV-positive 12. maj 2026, alle lokaliseret langs grænsen til den tyrkiske del af øen (SCOPAFF meeting, 12. maj 2026, CY). Fjorten af de smittede besætninger var kvæg, hvor der ofte var kliniske tegn. Tre besætninger var grisebesætninger, mens de øvrige besætninger var med får og/eller geder, op til 3.000 dyr pr. besætning. Hos får og geder blev der ofte ikke observeret kliniske tegn, og diagnosen blev stillet på baggrund af serologi (antistofpåvisning).
Virustype
De tre europæiske udbrud i foråret 2025 er alle forårsaget af MKSV serotype O, henholdsvis O/ME-SA/SA-2018 (Tyskland) og FMDV/O/MESA/PanAsia-2/ANT-10 (Ungarn og Slovakiet). Når man med sekventering og efterfølgende fylogenetisk analyse sammenligner virus’ oprindelse, er det tætteste match til disse udbrud virusstammer, der cirkulerer i det vestlige Asien, fx i lande som Tyrkiet, Irak og Pakistan. Det kan ikke yderligere specificeres, hvorfra virus stammer.
De to virusstammer isoleret fra henholdsvis Tyskland og Ungarn/Slovakiet er ikke tættere relateret til hinanden end til andre virus i Vestasien. Til gengæld er virus isoleret fra henholdsvis Ungarn og Slovakiet tæt beslægtet, og selvom første introduktion og årsag til disse udbrud ikke er fundet, viser de opfølgende undersøgelser, at det samlede udbrud i de to lande er forårsaget af samme virus.
Det cypriotiske/græske udbrud er forårsaget af en anden serotype, SAT1. Lignende virus cirkulerer også i den vestlige del af asien, fx Tyrkiet, Libanon og Aserbajdsjan.
Figur 2. Udbrud af mund- og klovesyge i Europa fra januar 2025 til april 2026. Bemærk hvor tæt Lesbos er på den tyrkiske kyst. Udbrud på den nordlige tyrkiske del af Cypern er ikke indberettet til ADIS og fremgår derfor ikke af kortet. (Kilde: Fødevarestyrelsen. Tak til Francisco Calvo for hjælp med kort over udbrud).
Hvad kan vi lære i Danmark?
Udbruddene i EU i 2025 kan overordnet opdeles i tre typer: Et enkelt udbrud i en ekstensiv besætning (Tyskland), flere udbrud i store kvægbesætninger (Ungarn/Slovakiet) og mange udbrud i besætninger med små drøvtyggere (Grækenland/Cypern).
Især udbruddene i de store kvægbesætninger var bemærkelsesværdige. Tidlig påvisning var vanskelig trods intensiv testning, og besætningsstørrelsen udfordrede kapaciteten til hurtig nedslagning og bortskaffelse. Dette betød, at man nødvaccinerede besætninger, der allerede var smittet (tabel 4), hvilket er en strategi der ikke tidligere har været anvendt i EU.
Hos små drøvtyggere var infektionsforløbet ofte subklinisk. Dette billede er velkendt, men understreger behovet for aktiv overvågning i denne dyrekategori.
Udbruddet hos vandbøfler skabte bekymring i Danmark, blandt andet fordi det var en art, vi havde begrænset kendskab til. Der kunne være risiko for usædvanlige introduktionsveje mellem Tyskland og Danmark, såsom naturturisme, og det var relativt tæt på den danske grænse.
Udbruddene i Ungarn og Slovakiet var usædvanlige, fordi de alle var i store malkekvægbesætninger. Kvægbesætninger har ofte mange direkte og indirekte kontakter mellem besætningerne. Det er derfor overraskende og usædvanligt, at ingen udbrud blev påvist i mindre besætninger eller besætninger med små drøvtyggere eller grise.
Erfaringerne fra de ramte lande viser, at effekten af udbrud omfatter langt mere end de smittede besætninger og oprettelse af 3-km og 10-km zoner omkring dem. I samtlige afficerede lande blev der oprettet supplerende restriktionszoner, fx den omtalte zone på grænsen mellem Ungarn og Slovakiet.
Derudover blev mange prøver fra frie områder af de ramte lande undersøgt for MKSV, fx ved mistanke om bluetongue eller prøver udtaget i anden sammenhæng fra nedlagt vildt af modtagelige arter. Østrig, som naboland til Ungarn og Slovakiet, blev omfattet af en overvågningszone og supplerende restriktionszoner, og der blev som følge heraf gennemført en omfattende overvågning for MKS (SCOPAFF meeting, 24. april 2025, AU).
Erfaringer viser, at bevågenheden i pressen er omfattende i forbindelse med udbrud af en alvorlig husdyrsygdom. Ungarn rapporterede, at i perioden fra første påvisning til starten af juni havde man håndteret 6.500 pressehenvendelser, herunder radio/tv, aviser og onlineartikler. Også selve håndteringen af besætninger var vanskelig, fordi offentligheden modsatte sig nedslagning af dyr i de smittede områder. I marts rapporteredes det fra Cypern, at det kun havde været muligt at aflive halvdelen af de smittede besætninger på grund af modstand fra befolkningen. En lignende situation har fortløbende skabt udfordringer i håndteringen af fåre- og gedepest i Bulgarien, hvor en besætningsejer siden november 2024 har modsat sig nedslagning af en besætning med 1.700 får.
I Danmark ser vi, som i resten af Europa, en tendens til, at husdyrbrug samles i større og større enheder. Betydningen af denne tendens har været diskuteret allerede før, man fjernede loftet på 500 dyreenheder pr. besætning. Ved brug af computermodeller er det tidligere vist, at strukturudviklingen med flere dyre på færre enheder resulterer i færre udbrud af MKS (Halasa et al., 2020). Men de store besætninger kræver ekstra kapacitet i forhold til aflivning, bortskaffelse og destruktion, ligesom erfaringerne fra Europa viser, at tidlig påvisning kan være vanskelig i de store besætninger.
Besætninger med får og geder bør tildeles særlig opmærksomhed i forhold til MKS, da kliniske tegn ikke altid observeres i disse besætninger. Det er vigtigt, at vi også i Danmark til stadighed er opmærksomme på at opretholde et højt niveau af smittebeskyttelse for at holde alvorlige smitsomme sygdomme ude af besætningerne. Desuden er det vigtigt, at vi overvejer, hvordan en potentiel introduktion af MKSV vil spredes i og mellem de meget store malkekvægbesætninger, herunder at undersøge om kapaciteten i beredskabet er tilstrækkelig ved udbrud i denne specifikke besætningstype samt effekten af at bruge nødvaccination i allerede smittede besætninger.
