I maj 2021 udbrød der for første gang Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) i Danmark.
IHN er en septikæmisk sygdom hos fisk forårsaget af infektion med infektiøs hæmatopoietisk nekrose virus (IHNV). Det er en enkeltstrenget RNA novirhabdovirus. Laksefisk og gedder er modtagelige arter, og IHNV kan smitte alle aldersgrupper, men sygdom og dødelighed forekommer hyppigst hos yngre fisk. Sygdommen er anmeldepligtig både til WOAH og til EU, hvor den er listet som en kategori C-sygdom. Danmark har overvåget for sygdommen siden 1991, og IHNV har aldrig været påvist tidligere.
Siden IHNV blev introduceret i Danmark, har det nationale referencelaboratorium for fiskesygdomme på DTU Aqua (NRL) overvåget situationen. I perioden 2021-2023 blev der registreret i alt 39 IHN-udbrud: 25 på dambrug, 10 på havbrug og 4 i put & take-søer. Dansk Akvakultur Producentorganistation (DAPO) iværksatte screening af alle dam- og havbrug i samarbejde med NRL og Fødevarestyrelsen. Trods opfølgende screeninger i 2023 og 2024 er IHNV ikke blevet påvist siden det sidste udbrud i foråret 2023.
IHN er kendt for at forårsage klinisk sygdom ved lave vandtemperaturer, men det har vist sig, at den danske variant også er patogen hos regnbueørreder ved højere vandtemperaturer, hvilket har betydning for overvågningen.
Hvor kom IHN så fra?
DTU Aqua har foretaget fylogenetiske analyser af alle de danske isolater, hvilket har afsløret, at isolaterne genetisk er nært beslægtet med IHNV-isolater, som florerede i Tyskland i 2021. Det har ikke været muligt at identificere smittevejen, men en hypotese er, at det kan være introduceret med lastbiler, der kommer retur til DK efter at have leveret fisk til vores naboland. De fylogenetiske analyser viste også, at alle de danske isolater er så nært beslægtede, at der mest sandsynligt er tale om en enkelt introduktion, som så hurtigt har spredt sig via transport af fisk og udstyr samt via vandløb.
Hvad har udbruddet betydet for dansk akvakultur?
IHN forårsager primært sygdom og dødelighed hos små fisk. Vi har talt med dambrugsejere, som har fortalt om dødeligheder på alt fra 10 til 90 %. Værst har det været i dambrugene, mens havbrugene har mistet færre fisk. Til gengæld er de økonomiske tab per fisk større i havbrug, da fisken har en større økonomisk værdi. I tillæg til mistet slagtevægt, har dambrugsejerne haft store omkostninger ved bortskaffelse og destruktion af døde fisk samt til krav om tørlægninger. Eksporten af fisk har også i nogen grad været ramt, da Danmark mistede sin IHN-fri status. Da fisk opgøres i vægt og ikke individer, har vi ikke noget godt overslag over, hvor mange fisk som har været ramt, men der er ingen tvivl om, at sygdommen har medført betydelig lidelse for mange dyr.
Tekst: Britt Bang Jensen, Argelia Cuenca, Niccoló Vendramin og Christina Behrens, DTU Aqua. Information om NRL Fisk: https://www.aqua.dtu.dk/raadgivning/diagnostik
