|
Tekst adjunkt Mita Eva Sengupta, adjunkt Marta Canuti, lektor Anna-Sofie Stensgaard - Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND. |
Flåter og flåtbårne sygdomme udgør et stigende problem i Europa og i Danmark – både for dyr og mennesker, hvorpå flåten sætter sig fast for at suge blod og samtidig overfører patogene parasitter, bakterier og virus.
En bunke skovflåter, Ixodes ricinus, der kan overføre Babesia-parasitten til mennesker og dyr, indsamlet på Vestamager. Foto Mita Eva Sengupta.
Den mest kendte flåtart herhjemme er skovflåten (Ixodes ricinus), der er vidt udbredt i naturen, men også findes i haver og parker, og som suger blod fra både mennesker, husdyr, kæledyr og vildtlevende dyr. Derudover findes pindsvineflåten (Ixodes hexagonus), som går på pindsvin, mink, og ræve. Samtidig ses i stigende grad flere invasive flåtarter, som engflåten (Dermacentor reticulatus) og jagtflåten (Hyalomma marginatum), der kan spredes med trækfugle og andre vilde dyr, som krydser den danske grænse. Klimaændringer bidrager også til flåternes udbredelse ved at skabe gunstige levesteder i nye geografiske områder.
Blodparasitter i danske flåter
Èn af de sygdomme, som flåter kan overføre, er babesiose – en blodsygdom, hvis symptomer (høj feber, fatigue, blod i urin) ligner den tropiske myggebårne malaria. Babesiose forårsages af eukaryote blodparasitter af slægten Babesia, der smitter mellem vertebrater via flåtbid. Der findes mere end 100 beskrevne Babesia-arter globalt, hvoraf kun en håndfuld giver sygdom hos mennesker, kæle- eller produktionsdyr. Herhjemme er B. divergens endemisk og har været kendt siden 1970’erne som et alvorlig kvægpatogen med zoonotisk potentiale, men generelt har der været meget lidt bevågenhed omkring Babesia i danske flåter.
Derfor har vi i det veterinære beredskab på Københavns Universitet samt flere eksterne forskningsprojekter samlet flåter (direkte i naturen og fra kæledyr, husdyr og vilde dyr) for at få et opdateret indblik i, hvilke flåtarter vi finder i Danmark, og om de er smittede med Babesia-parasitter, som kunne udgøre en smitterisiko for mennesker eller dyr.
Røde blodlegemer, hvor to er inficeret med Babesia-parasitten. Foto: Jesper Monrad/IVH-KU.
I alt er der indsamlet 635 flåter fra hele landet, hvoraf 90 % udgjorde skovflåten. Vi fandt også pindsvineflåten, en fugleflåt Ixodes frontalis på vilde fugle samt en enkelt af den invasive engflåt på en hund. Således ser det generelle billede af flåter ud til at være nogenlunde stabilt sammenlignet med studier udført for 10-15 år siden. Det betyder, at vi sporadisk finder de invasive flåtarter, men skovflåten er stadig den dominerende.
Første fund af »hjorte-Babesia« i Danmark
Molekylære analyser af flåterne viste, at hele 12 % af skovflåtprøverne var positive for Babesia. Vi fandt to arter, som tidligere er fundet i Danmark, B. microti (fundet i flåter fra hund), men som i Nordamerika er den mest udbredte art, der smitter til mennesker. Den anden kendte art er B. venatorum, som tidligere er fundet i flåter fra hund og mårhunde. Derudover fandt vi B. capreoli, der primært smitter rådyr og andre hjorte, og nu for første gang er påvist i Danmark, men formentlig har været her i længere tid. Rådyr er oftest asymptomatiske, mens andre vilde ruminanter kan få svær anæmi. B. capreoli anses som non-patogen for mennesker og kvæg. I denne undersøgelse fandt vi ikke B. canis (der giver »hundemalaria«) eller kvægets B. divergens, men sidstnævnte er så nært beslægtet med den nyfundne B. capreoli, at det diskuteres, om den i virkeligheden er samme art.