Overvægt blandt danske katte og betydningen for behandling af diabetes mellitus

Forekomsten af overvægt og fedme blandt katte er høj i de fleste lande – og blandt andet i USA fortsat stigende (2025 Pet Obesity and Nutrition Survey Results | APOP | APOP). I et nyligt publiceret studie fandt vi desværre også en høj forekomst på Sjælland (1) . Dette var på trods af, at de fleste ejere kender til konsekvenserne af overvægt og udtrykte motivation til at slanke deres kat, hvis den var overvægtig.

En overvægtig kat har øget risiko for at udvikle en lang række kroniske syg domme (2), men vægttab kan i mange tilfælde, fx ved udvikling af sukkersyge, reducere de kliniske tegn og behovet for daglig medicinering (3).

Vurdering af huldstatus hos kat

Selvom kattes kropsbygning og størrelse er mere ensartede end hundes, er deres kropsvægt upålidelig til vurdering af huld. World Small Animal Veterinary Association har udviklet et nutrition
tool kit (WSAVA-Global-Nutrition-Tool kit-English.pdf), og heri anbefales det at anvende 9 point Body Condition Score (BCS) systemet udviklet i 1997 og senere valideret i privatejede katte (4, 5).

Systemet er baseret på inspektion og palpation af kattens ribben, talje, halerod, abdominale indkærvning og subkutane fedtpude. Systemet er valideret overfor Dual Energy X-ray absorbtiometri (DEXA), som anses som »Gold Standard« for vurdering af kropssammensætning, og der er fundet en god overensstemmelse mellem erfarne bedømmere (4, 5).

Dog har det ikke vist samme robusthed, når ejerne selv skal vurdere deres kats huld, og flere studier har dokumenteret, at ejere har tendens til at vurdere deres kat som normalvægtig, selvom dyrlægen vurderer, at den er henholdsvis under- eller overvægtig (15).

En normalvægtig kat har BCS 5/9, mens hvert trin ned eller op repræsenterer 10 %-ændring fra normalvægten. Body condition score 6/9 svarer til 10 % overvægt. Et enkelt studie fandt, at katte med maksimum BCS 6/9 ved alderen 1-3 år levede længere end katte med maksimum BCS 4/9 eller over 6/9. Dette kan indikere, at en sund BCS for katte måske bør inkludere BCS 6/9 (6).

Overvægt og fedme hos katte på Sjælland

Forekomsten af overvægt hos katte i Danmark er undersøgt i to studier. I 1992 fandt Claus Sloth, at 28 % af de katte, han så på Skovshoved Dyreklinik, var overvægtige, og 12 % var fede (7). I 2018 gennemførte vi et specialeprojekt, hvor to dyrlægestuderende blev trænet i BCS for efterfølgende at gennemføre hjemmebesøg hos voksne katte (> 1 år) og deres ejere, som var rekrutteret via sociale medier (1). Under besøget foretog de en klinisk undersøgelse inklusive BCS af katten – og ejer besvarede et spørgeskema omkring hold af katten, herunder fodring og adgang til at komme ud samt ejers tilknytning til katten. Kattene boede alle på Sjælland. I alt blev 198 katte inkluderet i studiet (1).

Seks katte var undervægtige (BCS 3/9) og blev ekskluderet fra de videre analyser, da underliggende sygdom ikke kunne udelukkes. Kun 23 % blev vurderet som normalvægtige (BCS 5/9), og 35 % var minimum 20 % overvægtige (BCS 7-9/9, tabel 1).

Tabel 1. Udvalgte fund fra et studie omkring overvægt, fodringsrutiner og levevilkår for katte (N=192) undersøgt i deres eget hjem på Sjælland (yderligere resultater kan findes i Bjørnvad et al. 2026 (1)).

I de videre analyser blev kattene delt op i to grupper: Mildt undervægtige til mildt overvægtige (BCS 4-6/9) og overvægtige til obese (BCS 7-9/9, Tabel 1). Der var ingen forskel i alder mellem de to grupper (overvægtige 4,5 (1-13) år og normalvægtige 4 (1-15) år). I begge grupper var over 95 % neutraliserede, og hankatte udgjorde henholdsvis 57 % og 61 % (P<0,6). En større andel af de overvægtige katte var huskatte og blev holdt som indekatte (Tabel 1, P<0,001). Sammenhængen mellem race og udeadgang blev understreget af, at huskatte, der blev holdt inde, havde markant større risiko for at være overvægtige allerede ved 1-årsalderen, mens huskatte med adgang til at komme ud havde en gradvist stigende risiko, der kulminerede ved 7-årsalderen (Figur 1).

Ejertilknytning og fodringsrutiner i forhold til kattenes overvægtsstatus

Ejere til indekatte havde en stærkere tilknytning til deres kat end ejere til katte med adgang til at komme ud. Uafhængigt at dette var ejere til overvægtige katte stærkere knyttet til deres kat end ejere til normalvægtige katte (Lexington Attachment to Pet Scale 2,04 ± 0.57 vs. 1,86 ± 0,58, P=0,05).

Lidt over halvdelen af katteejerne havde hverken søgt eller modtaget rådgivning omkring fodring af deres kat. 30% havde modtaget/søgt rådgivning hos deres dyrlæge, mens andre kilder var butik, venner og internettet. 5-6 % havde fundet information på selve foderposen.

Majoriteten fodrede primært med almindeligt tørfoder til voksen kat og kun 12 % af de overvægtige katte fik vægttabsfoder (Tabel 1). I begge grupper blev der primært fodret ad libitum, og over halvdelen af kattene blev fodret i forhold til deres appetit, eller når de tiggede (Tabel 1). Op til 30 % af ejerne havde aldrig overvejet fodermængden, og der blev ofte givet godbidder udover den daglige foderration (Tabel 1).

Ejerne blev spurgt, om de betragtede overvægt som et problem for katte. 2% i begge grupper anså det ikke som et problem, mens 48 % af ejerne til overvægtige katte og 37 % af ejerne til normalvægtige katte anså det som et problem af lav eller nogen betydning, og henholdsvis 35 og 53 % anså det som et problem af stor eller meget stor betydning (P=0,05). Ejerne i begge grupper udtrykte, at de var motiverede for at reducere fodermængden (henholdsvis 85 og 90 %), skifte til et vægttabsfoder (henholdsvis 76 og 81 %) og øge deres kats aktivitet (henholdsvis 76 og 65 %), hvis deres egen kat var overvægtig.

Da de blev spurgt, om de havde diskuteret deres kats vægt med deres dyrlæge, svarede de fleste nej (Tabel 1). Blandt ejerne til de overvægtige katte havde 10 % fået at vide, at deres kat var normalvægtig, og 27 % at deres kat var overvægtig. Hvis vægten var blevet diskuteret, resulterede det i en ændring i fodringen for 55 % af de overvægtige katte og 24 % af de normalvægtige.

Overvægt hos katte og dets betydning for udvikling af sukkersyge

Kropsfedt har en vigtig funktion som energilager, og fedtvævet producerer hormoner (adipokiner), som bidrager til regulering af energi- og glukosemetabolismen (8). Hos normalvægtige individer vil cirkulerende leptin-niveauer stige efter et måltid og resultere i en mæthedsfølelse, så foderindtaget stopper, mens adiponectin understøtter insulins transport af glukose ind i vævscellerne. Med stigende vægt øges produktionen af leptin fra fedtvævet, hvilket resulterer i mere konstant høje cirkulerende niveauer (9). Men i stedet for at øge mæthedsfornemmelsen, udvikles der leptin-resistens, og den appetitregulerende funktion reduceres.

Når fedtdepoterne vokser, øges afstanden til kar og næringsstofforsyning. Dette, i kombination med stigende leptin-niveau er mv., resulterer i dysfunktion og inflammation i fedtvævet, som manifesteres i reduceret evne til at producere adiponectin samt lavgradig systemisk inflammation (9, 10). Disse metaboliske forandringer forårsager insulinresistens og dermed reduceret evne til at optage cirkulerende glukose i cellerne.

Ligesom for human type 2 diabetes vil en kombination af amylin-ophobning, stigende cirkulerende glukoseniveauer og endnu ukendte faktorer resultere i langsomt faldende insulin producerende kapacitet hos overvægtige katte. Ultimativt er β-cellerne ikke i stand til at dække kattens insulinbehov, den cirkulerende glukose stiger, og glukosetoksicitet vil yderligere reducere β-cellernes funktion, og katten udvikler kliniske tegn på diabetes.

Betydning af vægttab for katte med sukkersyge

Overvægt er en markant risikofaktor for udvikling af felin diabetes (11). Men er det reversibelt? Er det muligt at skabe en ny balance mellem den insulinproducerende kapacitet og cellernes
behov med kalorierestriktion og vægttab? I et samarbejde med Royal Veterinary College og Royal Canin gennemførte vi et ikke-blindet studie, hvor 72 katte, diagnosticeret med og i behandling for sukkersyge med insulin (i 4 uger til 2 år), indgik (3). Kattene blev randomiseret til kalorierestriktion (52 kcal x målkropsvægt^0.711) eller vægtvedligehold (75 kcal x kropsvægt^0,67) i 12 uger. Alle katte blev fodret med et nyt vægttabsfoder til diabetiske katte udviklet af Royal Canin (Glycoadvanced), enten som våd-eller tørfoder, afhængig af ejer/kat præference.

Efter 12 uger var 50 % (16/32) af de restriktivt fodrede katte og 30 % (12/40) af kontrolkattene i diabetisk remission (P<0.05), og der var bedret glykæmisk kontrol og livskvalitet i begge grupper. Kattene blev fulgt i et år, og ved 52 uger var flere katte i begge grupper gået i remission 63 % (20/32) af de restriktivt fodrede og 50 % (20/40) i kontrolgruppen (P<0,06). Alle katte i restriktionsgruppen var fortsat i remission, mens fire katte i kontrolgruppen var gået ud af remission (12).

Konklusion

Overvægt er et stort problem blandt privatejede katte, også på Sjælland. Huskatte uden adgang til at komme ud har en markant øget risiko for overvægt fra en tidlig alder, mens overvægten udvikles i en senere alder, hvis de kan komme ud. Danske katteejere vil deres kat det bedste og også gerne holde dem slanke, men de fodrer i stor stil i forhold til bekvemmelig hed (ad libitum og baseret på kattens appetit/tiggeri) og er ikke opmærksomme på, når deres kat bliver overvægtig.

Det er en begrænset andel af katteejerne, der oplever, at der snakkes vægt/fodring hos deres dyrlæge og for kun 1/3 af kattene, der i studiet var vurderet minimum 20 % overvægtig, var vægten adresseret ifølge ejer. Dyrlægen kan spille en nøglerolle i forebyggelsen af overvægt, og vægttab bør integreres i behandlingen af overvægtige insulinbehandlede diabetiske katte, hvor bare 12 ugers restriktiv fodring markant øger chancen for at opnå langvarig remission.

Yderligere anbefalinger omkring ernæringsmæssig og medicinsk behandling af felin diabetes kan findes i 2 nye publicerede guidelines (13, 14).