Annonce Banner Banner Banner

Lille kat på vejen, hvis er du?

Kat Lad os stå sammen om at hjælpe kattene til bedre sundhed og velfærd ved at få dem mærket, skriver Christine Fossing, formand for DDDs Fagggruppe Familiedyr, i indlægget her og fastslår, at listen over argumenterne for at gøre det, er lang.

Q6Q9662 © Morten Holtum
Klumme

Killingetiden er over os, og landets internater bugner endnu en gang af indleverede katte, som enten er fundet uden identifikation eller er uønskede.

Flere af internaterne har ikke kapacitet til at tage flere katte ind, og mange steder må kattene ulyksaligt sidde i flere måneder, inden de finder et nyt hjem. Men det er langt fra alle katte, der kommer videre. Mange ender desværre med at blive aflivet.

I Dyrlægeforeningen arbejder vi for, at der fastsættes lovpligtige regler, som sikrer mærkning og registrering af katte af dyrevelfærdsmæssige hensyn.

Hvorfor og hvilken forskel gør det at mærke og registrere sin kat?

Kattene har ry for at være »overlevere«. Et rovdyr, som kan klare sig selv, desuagtet om det er knyttet til mennesker. Men netop fordi nogen ser katten som et dyr, der kan klare sig selv, er der fare for, at menneskets ansvarsfornemmelse for katten er tilsvarende mindre.

Ofte ser vi, at mennesker i godhed og med den bedste intention tager »hjemløse« katte inden for i deres hjem. Men i det øjeblik, hvor der opstår et afhængighedsforhold, er det vigtigt, at mennesket tager det fulde ansvar for kattens sundhed og fremtid. Dette er udenfor diskussion.

Ofte ser vi, at mennesker i godhed og med den bedste intention tager »hjemløse« katte inden for i deres hjem.

Det er derfor rigtigt trist at se den manglende ansvarsfølelse fra nogle katteejere, og det er rigtigt frustrerende som dyrlæge at mangle »værktøj«, når det kommer til at hjælpe en indleveret kat, som tydeligvis har været knyttet til et menneske, men den kan ikke identificeres, fordi den ikke er registreret. En kat, som lever hos et menneske, er nemlig ikke længere »sin egen«.

Et lys er tændt

Fødevarestyrelsen har i foråret 2022 bedt Dyrlægeforeningen og flere andre organisationer om at komme med input til ny lovgivning om kattehold. Det er vi meget taknemmelige for, da alle midler hjælper, men endnu er der ingen konkret bekendtgørelse i høring.

Vi har kraftigt brug for regler for mærkning og registrering, for at det kan give mening at lovgive om katte i kattehold, sådan at vi kan følge kattene på tilsvarende vis, som vi kan med hunde, der skifter ejere eller indgår i opdræt.

Vi har kraftigt brug for regler for mærkning og registrering, for at det kan give mening at lovgive om katte i kattehold.

Mærkning og registrering gør, at katten kan spores tilbage til en ejer. Dette sikrer, at katten kan komme hjem igen, hvis den er faret vild, eller afslører, at der måske ikke er en ejer.

1. juli 2021 blev der indført ændringer i Mark -og vejfredsloven, der betyder, at man ikke behøv at vente med at videreformidle umærkede katte. Konsekvensen heraf er, at der er risiko for, at den fundne umærkede kat enten bliver aflivet eller givet væk til ny ejer. Hvor mange hundeejere ville finde sig i, hvis dette skete for deres hund? Nok de færreste, og som katteejer er det derfor vigtigt at sætte sig godt ind i de gældende regler.

Kontrol af smitte

På en trist baggrund har vi for nylig haft en periode med indførsel af mange familiedyr fra Ukraine til Danmark. Et stort antal katte er kommet til landet på den baggrund, og det har nødvendiggjort dispensation for de gængse indførselsregler til EU, dog ikke uden de er registrerede hos Fødevarestyrelsen af hensyn til risikoen for indførsel af smitte.

Og det sætter fokus på det faktum, at katte færdes frit i naturen og har tæt kontakt med andre dyr – og det vil være et rigtigt godt værktøj i forhold til smittebekæmpelse at kunne identificere ved hjælp af chip eller øremærke, hvor kattene kommer fra.

Hvor ligger ansvaret?

Piet Heins velkendte børnerim »Lille kat, lille kat, lille kat på vejen, hvis er du?« rammer præcist det dilemma, danske katte befinder sig i. Katte har lidt den uheldige skæbne at havne mellem flere lovgivninger, blandt andet Mark- og vejfredsloven og Dyrevelfærdsloven. Det er derfor ikke overraskende, at der kan være usikkerhed om, hvor ansvaret ligger i den enkelte situation, da der med større ansvarsdeling kommer en større risiko for ansvarsfraskrivelse.

Listen over, hvorfor katte bør mærkes, er således lang; lad os se at hjælpe hinanden med at få gjort noget ved at hjælpe kattene til bedre sundhed og velfærd ved at få dem mærket.