Der er mange »første«, når man starter nyt job, vælges til en ny post eller begynder på et nyt studie.
Det kommer de næsten 300 nye veterinærstuderende også til at opleve, når de begynder på studiet her i august: Første dag på universitetet, første rusforløb, første fredagsbar, måske den første lejlighed eller kollegieværelse langt hjemmefra. Første forelæsning – og før man ved af det, også den første eksamen.
Jeg vil gerne være den første til at invitere de nye studerende ind og byde dem velkommen i DDD.
Jeg er næppe den første til at ønske alle vores nye kolleger in spe stort tillykke med studiepladsen. Men jeg vil gerne være den første til at invitere de nye studerende ind og byde dem velkommen i DDD. Vores faglige fællesskab, der nu også er deres.
For selv om studiet begynder med forelæsninger, bøger og eksaminer, handler det også om at blive en del af en profession. Et fag, der gør en forskel for dyr, mennesker og samfund. Et fag, der rummer langt mere, end mange måske forestiller sig, når de møder op på studiets første dag, og hvor det første job kan være alt fra kæledyrs sundhed til fødevaresikkerhed, fra life science til beredskab. Vores faglighed er efterspurgt i alt fra klinikker og stalde til laboratorier, virksomheder og myndigheder.
Første gang er heldigvis sjældent sidste gang. Den første studiedag bliver til et studieliv. Den første eksamen til et afsluttet studie. Det første job til en karriere. Undervejs bliver vi formet af de mennesker og fællesskaber, vi møder. Af dem, der deler deres erfaringer, udfordrer vores synspunkter og hjælper os videre, når opgaven virker større end os selv.
Derfor betyder de faglige fællesskaber noget. Og derfor glæder jeg mig også til mit næste »første«, når vi om lidt samles til årsmøde. Mit første som forperson. Jeg glæder mig til at mærke stemningen, møde gamle og nye kolleger, hente ny viden og ikke mindst tale med jer. Høre, hvad I ønsker af mig, og hvad I ønsker af DDD – af fællesskabet. For fællesskabet er ikke noget, vi arver. Det er noget, vi skaber sammen. År for år, generation for generation.
Tag derfor godt imod de nye studerende, der netop nu tager deres første skridt ind i veterinærfaget. For mens de står over for mange første gange, er der én ting, jeg håber, de hurtigt opdager: At de ikke behøver gå vejen alene.
