Patologivagten på Københavns Universitet undersøger hvert år flere end 1.000 kadavere af døde vilde dyr. Råvildt udgør den største gruppe af de landpattedyr, der er modtaget som faldvildt i 2025.
Mange af de modtagne rådyr var præget af afmagring og kronisk diarré (såkaldt råvildtsyge). Denne type sygdom forbindes med fald i danske råvildtbestande og ses nu også i vores nabolande Sverige og Norge. De bagvedliggende årsager er fortsat ikke fuldt afklarede. Materiale fra rådyrene indgår i forskningsmæssige undersøgelser med henblik på at afdække årsagsfaktorer. Der blev derudover hyppigt påvist dødsfald som følge af alvorlige parasitinfektioner hos både råvildt og kronvildt. Her fandtes især infektion med lungeorm, ledsaget af alvorlig sekundær lungebetændelse.
Hos ræve blev der påvist flere sygdomme med potentiel betydning for både dyr og mennesker, herunder fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum). Fransk hjerteorm er fortsat en vigtig sygdom hos både vilde dyr og hunde. Parasitten påvises regelmæssigt hos danske ræve og ses desværre også tilbagevendende som dødsårsag hos hunde indsendt til obduktion ved Patologivagten på Københavns Universitet. I flere tilfælde har det drejet sig om unge hunde, der er døde pludseligt uden forudgående eller kun meget uspecifikke kliniske symptomer. Fundene understreger betydningen af at inkludere fransk hjerteorm i differentialdiagnostiske overvejelser ved respiratoriske symptomer, koagulopatier eller uforklarede pludselige dødsfald hos hunde. Hos ræve blev også påvist hundesyge, ræveskab, rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) og et tilfælde af infektion med Trichinella pseudospiralis.
Harepest (tularæmi), forårsaget af Francisella tularensis, blev diagnosticeret hos to harer i 2025. Sygdommen blev påvist hos en hare i hovedstadsområdet. Veterinærfagligt personale bør være opmærksomme på risiko for smitte ved håndtering af syge eller dødfundne harer. Sygdommen kan smitte både via vektorer (myg og flåter) og gennem kontamineret støv og vand.
I 2025 blev højpatogen fugleinfluenza (HPAI) fortsat påvist hos både vilde og tamme fugle og blev desuden diagnosticeret hos en ræv fra Sjælland. Fundet understreger, at virus fortsat cirkulerer i den danske fauna og lejlighedsvis kan inficere pattedyr.
For andet år i træk blev usutuvirus påvist hos danske fugle, herunder seks solsorte og en tårnfalk. Overvågningen bidrager til den tidlige opdagelse af nye eller genintroducerede vektorbårne sygdomme i Danmark.
Der blev i 2025 påvist flere tilfælde af faunakriminalitet, herunder forgiftning af rovfugle med carbofuran og pentobarbiturat. Carbofuran blev påvist hos to havørne og én musvåge, mens én havørn var forgiftet af pentobarbiturat. Selvom carbofuran har været forbudt i mange år, viser fundene, at ulovlig anvendelse fortsat forekommer i Danmark. Andre tilfælde af faunakriminalitet omfattede ulovlig nedskydning af ulv og musvåge.
Faldvildtovervågningen varetages af Patologivagten på Københavns Universitet i samarbejde med SSI. De indsendte dyr bidrager ikke alene til overvågning af sygdomme og zoonoser, men danner også grundlag for forskning og tidlig identifikation af nye sygdomstrusler.
De beskrevne fund understreger den fortsatte betydning af systematisk overvågning af dødfundet vildt. Faldvildtundersøgelserne er afhængige af, at borgere, jægere og naturinteresserede i hele landet indsender dyr, der findes syge eller døde, og hvor der er mistanke om sygdom eller faunakriminalitet. Alle indsendere modtager et skriftligt svar på undersøgelsen. Det er gratis at få undersøgt vildt gennem ordningen, men udgifter til transport af dyret skal som udgangspunkt dækkes af indsenderen selv.
Faldvildtrapporter offentliggøres på: www.vildtsundhed.dk. Her kan du også læse mere om indsendelse af vildt til undersøgelse. Patologivagten kontakt: vildt@sund.ku.dk/9350 9280
