Hvordan påvirker anæstesi nyrefunktionen hos heste?
Baggrund og formål
Nyrepåvirkning forekommer sjældent i forbindelse med fuld anæstesi hos heste, men når det opstår, er det alvorligt og kræver intensiv behandling. Eksisterende studier omhandler primært systemisk syge heste, og der er derfor begrænset viden om nyrepåvirkning hos raske heste i forbindelse med planlagt kirurgi. Formålet med dette studie var derfor at undersøge, hvorvidt nyreværdier ændrer sig hos raske heste efter anæstesi.
Metode
Studiet omfattede 41 raske heste, indlagt til planlagt kirurgi (kastrationer, artroskopier) i fuld anæstesi på Universitetshospitalet for Store Husdyr. Der blev taget blodprøver før operationen samt 6 og 24 timer efter. Nyreværdierne kreatinin og urea samt kreatin kinase, der afspejler muskelpåvirkning, blev målt. Derudover blev hæmodynamiske parametre, herunder blodtryk og hjertefrekvens, registreret under anæstesien.
Resultater og betydning i klinisk praksis
Alle tre biomarkører steg efter operationen, men ændringerne var milde og forbigående. Hos en mindre del af hestene steg kreatin kinase mere markant, hvilket sandsynligvis afspejler muskelpåvirkning under anæstesien frem for nyreskade. Der blev ikke fundet sammenhæng mellem lavt blodtryk under operationen og ændringer i nyreværdierne.
Resultaterne tyder derfor på, at planlagt anæstesi hos raske heste generelt kun medfører mild nyre- og muskelpåvirkning uden umiddelbar klinisk betydning. Alligevel kan disse ændringer være relevante at være opmærksom på i praksis, særligt hos patienter med øget risiko, eksempelvis patienter, der behandles længerevarende med lægemidler, som kan påvirke nyrefunktionen.
Samtidig understøtter resultaterne også, at fokus på god perfusion og forebyggelse af muskelpåvirkning under lejring fortsat er vigtigt.
Perspektivering
På nuværende tidspunkt bruges de humane grænseværdier for nyreskade, hvilket er en udfordring, da heste har stor biologisk variation og en væsentligt større muskelmasse end mennesker.
esuden er kreatinin og urea relativt sene markører, hvilket betyder, at tidlige nyreskader kan blive overset. Fremtidige studier bør derfor fokusere på hestespecifikke referenceværdier samt mere følsomme biomarkører.
Frekvens og betydning af dystoki hos Jerseykøer insemineret med sæd af kødkvæg
Baggrund
Ved at bruge kødkvægssæd til køer, hvis afkom ikke skal indgå i besætningens næste generation af malkekøer, kan der produceres kalve med bedre tilvækst og større slagteværdi. Denne strategi er kendt som Beef-on-Dairy og er igennem de senere år blevet udbredt i Danmark. Men øger denne strategi frekvensen af dystoki og tidlige udsætninger?
Metode
For at besvare dette spørgsmål analyserede vi kælvningsdata fra danske Jersey-besætninger i perioden 2018–2024 med fokus på dystoki og tidlig udsætning. Derudover udsendte vi et spørgeskema til danske jerseybesætninger for at få indblik i, hvordan de anvendte Beef-on-Dairy.
Resultater
Vi analyserede data fra 180.000 kælvninger. Førstegangskælvere (kvier) blev langt overvejende (98,1 %) insemineret med Jerseysæd, og Beef-on-Dairy var stærkt begrænset i denne gruppe. Når Beef-on-Dairy alligevel blev anvendt, var valget af tyrerace næsten udelukkende Angus. Beef-on-Dairy var langt mere anvendt til gruppen af køer, da 17 % af 2.-kalvskøer kælvede med en blåkvægskrydsning, mens dette hos ældre køer steg til 22,3 %. For Angus var anvendelse tilsvarende 5,3 % og 5,6 %.
Studiet viste, at omkring 1 % af kælvningerne efter Jerseysæd resulterede i dystoki. Ved brug af Angussæd og Dansk Blåhvidsæd var risikoen henholdsvis cirka tre og fire gange højere. Risikoen for dystoki kunne reduceres ved at tage højde for koens kælvningsnummer (paritet), kalvens køn (kønssorteret sæd) samt både tyrens og koens kælvningsindeks.
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viste, at landmændene var opmærksomme på de øgede risici for dystoki og tidlig udsætning ved Beef-on-Dairy. Derfor undlod de at anvende Dansk Blåkvæg til kvier, hvilket blev bekræftet i dataanalysen.
Perspektivering
Samlet set viste studiet, at der er en øget risiko for dystoki og tidlig udsætning ved brug af Beef-on-Dairy til jerseykvæg. Dog kan risikoen reduceres betydeligt, hvis strategien anvendes selektivt, dvs. at overvejelser omkring moderens paritet og avlsindeks samt tyrens race, avlsindeks og kalvens køn skal indgå i strategien. Hvis disse faktorer indgår i besætningens Beef-on-Dairy beslutningsgrundlag, kan Beef-on-Dairy give tydelige fordele ved at producere slagtekalve af højere værdi.
