Annonce Banner Banner Banner
Menu

God intention, tvivlsom effekt – ny dyretransportpolitik risikerer at halte fagligt

Dyretransport Kortere ture og flere pauser høres ofte som forslag i det politiske landskab, når emnet er dyretransport. Forslag, der uden tvivl må komme dyrevelfærden til gode – eller hvad? Imens vi skriver dette, har Danmark overtaget EU-formandsskabet, og der forhandles i EU om ændring af den gældende lovgivning på området. Vi forsøger her – med baggrund i forskningsfaglig viden – at illustrere mulige konsekvenser af ovennævnte forslag og pege på andre muligheder for at forbedre dyrs velfærd under transport.

Pigtransport May 28 2025 BS © Cecilie Kobek-Kjeldager
Kommentar

En ny lovgivning på vej?

I 2023 fremlagde EU-Kommissionen et lovforslag, som skal erstatte den nuværende EU-lovgivning om dyretransport [4]. Forslaget er pt. under forhandling. Den nuværende lovgivning er cirka 25 år gammel [5] og er hverken opdateret med hensyn til produktionsforhold, transportpraksis eller forskningsbaseret viden.

I lyset af EUs ambitioner om effektiv fødevareproduktion – kombineret med de igangværende klimaforandringer (som betyder højere og mindre forudsigelige temperaturer) – udgør etablering af en ny lovgivning en afgørende mulighed for at fremme dyrevelfærd under transport. Dette gælder også i en fremtid, som blandt andet på grund af  de landbrugspolitiske ambitioner, sandsynligvis involverer mere og ikke mindre dyretransport, og hvor dyrevelfærd langt fra er det eneste hensyn.

Kort sagt: Kan man have en lov, hvis overskrift er »beskyttelse af dyr under transport« – hvis den så ikke gør det? 

Transport af dyr i EU i dag

På tværs af dyrearter og -kategorier transporteres dyr oftest med særligt indrettede lastbiler på ture, som varer fra minutter (fx når nyfravænnede grise flyttes mellem besætninger) til adskillige dage under eksport af fx drægtige kvier eller unge orner til lande udenfor EU (Figur 1).    

Figur 1. Eksempler på lastbiler indrettet til dyretransport. Afhængig af dyreart tilbringes transporten i kasser (op til 8 lag for fjerkræ som slagtekyllinger og kalkuner) eller i rum på lastbilens etager (svin, kreaturer). Afhængig af dyrenes størrelse har lastbilen fra en (store kreaturer) til fem etager (30-kg grise). 

Ud over transport til slagtning – som både omfatter yngre dyr såsom slagtekyllinger eller slagtesvin og udsætterdyr såsom søer, malkekøer og æglæggere [6] – findes der to andre hovedårsager til dyretransport i EU:

  1. Transport til videre opfedning eller produktion (fx daggamle kyllinger, hønniker, kalkunkyllinger, ikke-fravænnede kalve og 30-kilos grise).
  2. Eksport til tredjelande – typisk som avlsdyr, men i nogle tilfælde også direkte til slagtning.

Når man følger danske medier, kan man få indtryk af, at al dyretransport involverer grise. Der er mange grise i Danmark, og de transporteres alle sammen mindst én gang i deres liv (til slagteri). Derudover eksporteres over halvdelen af de grise, der fødes i Danmark (dvs. > 15 mio i 2024), ved en kropsvægt på ca. 30 kg, for at blive slutfedet i udlandet og efterfølgende transporteres til slagtning dér [7].

Selvom tallene for transport af grise i og fra Danmark er høje, så er det langt fra kun grise, der transporteres. Eksporten af levende fjerkræ overgår langt grisene i antal – i 2023 blev fx flere end 70 mio. fugle eksporteret levende fra Danmark [7). Det fremgår ikke af tallene, hvilke fjerkrækategorier der er tale om, eller hvor mange af hver. Det store antal fugle forlader Danmark relativt ubemærket.

Forskning og dyretransport

Transport udgør en multifaktoriel belastning for dyr, hvis konsekvenser kan variere fra mildt negative til alvorligt negative for dyrenes velfærd, afhængig af transportforholdene, dyrenes tilstand før transporten og af transportens varighed. Hvis man ønsker at forbedre forholdene for dyrene, er det muligt at gøre noget, som kan begrænse den belastning, dyrene oplever – et vigtigt spørgsmål her er blot, hvad der reelt vil have effekt, og hvordan denne kan skabes.

I 2022 gennemgik EFSA de mulige konsekvenser af transport af fx svin [8], kreaturer [9], og fjerkræ [10] og fremlagde forskningsbaserede anbefalinger til ændringer, som kan forbedre dyrenes velfærd i forbindelse med transport.

For alle dyregrupper gælder det, at der er mange faktorer, som kan forværre eller forbedre de velfærdsmæssige konsekvenser af transport. Blandt disse er temperaturen nær dyrene [11], pladsforhold [12] håndtering i forbindelse med af- og pålæsning [13], lastbilens bevægelser [14], udvikling af sult og tørst [15], sammenblanding med ukendte individer [16] og det enkelte dyrs kliniske tilstand før transporten – fx alder, huld, frihed fra sygdom og skader [17].

Ifølge EFSA er nogle af disse – fx risikoen for sult og tørst – direkte koblet til transportens varighed. For andre kan varigheden have betydning under særlige forhold – fx risikoen for alvorlige konsekvenser af varmestress, hvis det ikke er muligt at undgå høje temperaturer i køretøjerne. Andre risici – fx skader eller slagsmål - kan dog ikke i samme grad kobles til varigheden af transporten.

Transportens varighed har altså betydning for dyrevelfærden, men den er langt fra den eneste faktor – og nok en af dem, der i praksis er vanskeligst at ændre. Det skyldes blandt andet et strukturelt forandret dansk og europæisk landbrug, som i løbet af de seneste årtier er blevet præget af større og mere specialiserede bedrifter samt færre og mere specialiserede slagterier.

Kort sagt kan det være en reel forhindring, at de fysiske rammer til at forkorte transportvarigheden ikke længere findes – dyrene skal fortsat fra A til B.

Derudover viser videnskabelige undersøgelser af effekten af transportens varighed ofte en kompliceret sammenhæng mellem netop varigheden og tegn på reduceret velfærd, såsom forekomst af klinisk forværring [18] (Figur 2). I flere undersøgelser har varigheden fx haft betydning under høje temperaturforhold, men ellers ikke kunnet identificeres som en afgørende faktor.

Figur 2. Stillbillede fra videooptagelser i lastbil, som transporterer udsættersøer til slagtning. Billedet er taget i forbindelse med et dansk forskningsprojekt med fokus på betydning af transportvarighed. (Foto: Cecilie Kobek-Kjeldager).

Det er derfor ikke sikkert, at et ensidigt fokus på netop varighed reelt vil føre til forbedret dyrevelfærd [19]. Sat lidt på spidsen vil  et lovkrav om kortere transportvarigheder enten kræve genetablering af flere slagterier, lukning af besætninger, der ligger langt fra et slagteri – eller alternativt – brug af mobile slagterier [20]. Pt. anvendes disse kun for en meget lille minoritet af dyr i Danmark og resten af EU.

Alternativt  – og modsat intentionen bag de politiske forslag – kan en afkortning af den tilladte transportvarighed føre til forværring af dyrenes velfærd, fordi de stadig skal fra A til B, men turene nu brydes op i mindre bidder. Det er ikke umuligt at forestille sig, at et lovgivningsloft på transportvarighed vil føre til øget brug af såkaldte control posts eller hvilestalde som mellemstationer. Dermed vil transportvarigheden på papiret synes kortere, men den totale afstand, som dyrene har tilbagelagt, vil være uændret. Det er vigtigt her at nævne, at EFSA, i sine anbefalinger til forbedringer af dyrevelfærd under transport, understreger, at brugen af control posts eller hvilestalde udgør et såkaldt gap in knowledge og i sig selv let kan være forbundet med negative konsekvenser for dyrene [8,9].   

Man kan derfor sagtens ønske kortere transporttider med intentionen om at forbedre dyrevelfærd, men at gennemføre det vil ofte være kompliceret og kræve store ændringer i europæisk husdyrproduktion.

Vi har her valgt at illustrere to eksempler på mulige tiltag, hvis effekt på dyrevelfærden formodentlig vil være tvivlsom. Listen over tiltag, der umiddelbart lyder som gode idéer, men som i praksis let kan ende med det modsatte, er utvivlsomt længere – fx øget brug af samlestalde og den deraf følgende mulighed for at »nulstille« den transportvarighed, dyrene indtil da har oplevet [21].

CASE 1

Når kortere transport ikke nødvendigvis hjælper dyrene

I EU-Kommissionens forslag til ny lovgivning er 9 timer angivet som maksimal transporttid for svin og kreaturer, der transporteres til slagtning (i dag op til 24 timer afhængig af dyreart og -kategori). For fjerkræ, som sendes til slagtning, involverer forslaget, at dyrene kan transporteres i op til 12 timer uden foder og vand og op til 24 timer, hvis de fodres/vandes undervejs.

I Danmark findes ingen slagterier, som modtager konsumæglæggere, slagtekyllingers forældrefugle eller kalkuner. I dag køres alle kalkuner og forældrefugle og en betydelig andel af konsumæglæggerne derfor til slagtning i udlandet (Tyskland, Holland, Polen). Der kan være tale om ret lange transporter, især hvis den tid, hønsefuglene venter i transportkasserne, tælles med i transportens varighed, sådan som det er foreslået af EFSA [10].

Der findes os bekendt ikke konkrete undersøgelser af netop disse fjerkrækategorier, men det ville givet være en velfærdsmæssig fordel, hvis fuglene kunne transporteres over betydeligt kortere afstande og have væsentligt kortere ophold i transportkasserne – i og med at kasserne medfører betydelig begrænsning af dyrenes bevægelsesmuligheder, fuglene sammenblandes med ukendte individer og ikke har adgang til vand og foder de første 12 timer.

Figur 3. Transport af to af de kategorier af fjerkræ, som produceres i Danmark, men ikke kan slagtes her i landet. Øverst: Kalkunhøner under læsning på transportkøretøj. Nederst: konsumæglæggere i transportkasse før læsning. Fotos: Mette S. Herskin.

Når det er sagt, vil en beslutning om at afkortning af den maksimale transporttid til fx 8 timer for disse dyr betyde enten et behov for etablering af nye slagterier i Danmark eller begrænset hold af disse dyr her i landet – begge scenarier med betydelige økonomiske konsekvenser samt konsekvenser for produktionens bæredygtighed, i form af øget ressourcespild (hvis forældrefugle og konsumæglæggere aflives i stedet for at blive slagtet), samt for tilgængeligheden af danske versioner af disse fødevarer, herunder æg.

Her er det dog vigtigt at være opmærksom på teksten i lovforslaget, hvor det tilføjes, at »der bør fastsættes en undtagelse, som gør det muligt at foretage langvarige forsendelser til behørigt udstyrede slagterier«.

Uden at kunne spå om fremtiden er det derfor et sandsynligt resultat, at de omtalte fjerkrækategorier også fremover vil blive transporteret til slagtning i udlandet – og altså ikke vil opnå nogen reel velfærdsforbedring.

 

CASE 2

Pause på papiret – men ikke for dyrene?

For de fleste dyrearter og -kategorier, der transporteres til videre fedning/produktion, omfatter EU-Kommissionens forslag en afkortning af den maksimale transporttid (omfanget af reduktionen afhænger af dyreart og -kategori). Ifølge forslaget skal såvel grise som kreaturer fodres og vandes efter 10 timers transport og i den forbindelse holde 1 times pause i et stationært køretøj.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at EFSA i sine videnskabelige anbefalinger til EU-Kommissionen [8,9] understreger, at en pause bør give mulighed for såvel hvile som adgang til foder og vand, hvis den reelt skal leve op til begrebet pause.

For nuværende findes der ingen dokumentation for, at grise overhovedet er i stand til at drikke eller æde, hverken under transport (Figur 4) eller under en pause i et holdende køretøj. Derfor anbefaler EFSA, at grise ikke tilbringer pauser i køretøjer, men læsses af. Samtidig konkluderede EFSA, at der ikke er et videnskabeligt grundlag for at anbefale en bestemt varighed af en pause. Det er endnu ikke undersøgt, hvor længe dyrene skal være læssede af, før de reelt opnår et velfærdsmæssigt udbytte deraf. 

Figur 4. Stillbillede fra videooptagelser fra igangværende projekt med fokus på grises mulighed for at drikke under transport. Foto: Cecilie Kobek-Kjeldager.

Om en pause – og om en pause på 1 time – har dyrevelfærdsmæssig værdi, vides altså ikke. Den eksisterende viden om kendte velfærdsrisici under ophold i et holdende køretøj, hvor dyrene skal fodres og vandes, betyder, at det vil være vores vurdering at brug af pauser af 1 times varighed sandsynligvis vil være forbundet med forringelse af dyrevelfærden.

Det drejer sig eksempelvis om en betydelig risiko for, at temperaturen i køretøjet vil stige, når lastbilen ikke bevæger sig, fordi de fleste køretøjer i EU ikke har mulighed for aircondition eller tilsvarende temperaturkontrol [22]. Hertil kommer risikoen for, at grise kan blive køresyge - hvilket netop er en af årsagerne til, at det ikke anbefales at transportere dem umiddelbart efter fodring [28].

Også her kan indførsel af sådanne pauser lyde tiltalende, og måske præsenteres som en afkortning af transporten, men vil i realiteten betyde, at dyrene skal opholde sig en ekstra time i køretøjet. Hvorvidt dette på nogen måde vil være gavnligt for dyrevelfærden, er i bedste fald tvivlsomt.

Hvad kan man så gøre?

Typisk vil forbedringer i dyrevelfærden kræve ændringer i de forhold, dyrene holdes under. Det kan være i form af mere tidskrævende management, tildeling af flere ressourcer – herunder mere plads – eller ændringer som etablering af ny infrastruktur, fx bygninger og/eller lastbiler. Alt sammen noget, der vil have betydning for de omkostninger, der i sidste ende er forbundet med produktionen af kød, mælk eller æg.

Om end der er begrænset forskning inden for dyrevelfærd under transport, og en række løsninger derfor endnu ikke er helt operationelle, kan forskningen pege på en række mulige tiltag, som – i hvert fald efter en videre udviklingsfase – sandsynligvis vil kunne medføre implementerbare forbedringer.

Et eksempel, der er relevant på tværs af dyrearter, er forbedring af klimaforhold og ventilation i køretøjerne samt styring heraf. Som nævnt fremhæver EFSA varmestress som en væsentlig negativ konsekvens forbundet med transport af dyr og har netop efterlyst etablering af nye og bedre systemer til at forhindre, at dyr udsættes for forhold, der overstiger deres tærskel for varmestress.

Et andet eksempel, som vi allerede kort har berørt, er vigtigheden af at sikre, at de allerede benyttede mellemstationer (dvs. samlestalde, control posts og hvilestalde) rent faktisk er funktionelle og reelt tilbyder dyrene en pause, som omfatter restitution og adgang til vand og foder.

Uanset hvilke elementer der kommer til at indgå i en fremtidig lovgivning, betyder områdets kompleksitet, at der efterfølgende vil være basis for et tværfagligt analysearbejde. Et sådant arbejde kan med fordel inddrage mange aktører og fagmiljøer for at afveje forskellige interesser overfor hinanden. Målet kan være at begrænse de negative dyrevelfærdspåvirkninger fra transport mest muligt inden for det nye lovsæt, samtidig med at der tages hensyn til forholdene for de professionelle grupper, der er involveret, og at der åbnes mulighed for ny udvikling – fx inden for digitale løsninger.

Spændende 6 måneder i vente

I de næste seks måneder, hvor Danmark har EU-formandsskabet, og der samtidig forhandles i EU om ny lovgivning om transport af dyr, er vi – og sikkert mange flere – meget spændte på at se resultatet. Spændte på at se, om der gennemføres ændringer, der reelt kan komme dyrene til gode. Vi har her forsøgt at illustrere, at det kan være vanskeligt at gennemskue konsekvenserne af et givent tiltag. Nogle er intuitivt fordelagtige, såsom bedre træning/uddannelse af personale, mindre sammenblanding af dyr og opstramning af grænser for transportegnethed, så de sarteste dyr undgår transport.

Andre kan givet være fordelagtige, fx tildeling af mere plads under transport, men de er endnu ikke dokumenteret under praksisforhold, og derfor kendes de præcise grænser ikke.

Samtidig er listen over udfordringer og dilemmaer, som let kan stå i vejen, lang og så kompleks, at hurtige løsninger – såsom blot at ændre den maksimale transportvarighed eller indførsel af en »pause« i et holdende køretøj – næppe er vejen frem.

Det er derfor en udfordring for samfund, branche og beslutningstagere at finde løsninger, der reelt vil gøre en forskel for dyrene – især på et område, hvor den forskningsbaserede viden stadig er meget begrænset.

Referencer

  1. European Commission. (2021). Regulation (EU) 2021/2115 of the European Parliament and of the Council of 2 December 2021 establishing rules on support for strategic plans to be drawn up by Member States under the common agricultural policy (CAP Strategic Plans). Official Journal of the European Union. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32021R2115
  2. European Court of Auditors. (2023). Special report 03/2023: Internal electricity market integration – Complex legal architecture, delays, weaknesses in governance and incomplete market surveillance hamper full achievement of the ambitious objective. Official Journal C 39/03. https://www.eca.europa.eu/da/publications/RV-2023-03
  3. van Wagenberg, C., & Baltussen, W. (2021). Socio‑economic reasons for long‑distance cross‑border transport of animals in the EU. Nature Food, 2(12), 907– https://doi.org/10.1038/s43016-021-00408-4
  4. European Commission. (2023). Proposal (COM(2023)†770 final): Regulation of the European Parliament and of the Council on the protection of animals during transport and related operations, repealing Council Regulation (EC) No†1/2005. https://food.ec.europa.eu/system/files/2023-12/aw_in-transit_reg-proposal_2023-770_0.pdf
  5. European Commission. (n.d.). EU rules on the protection of animals during transport (Regulation (EC) No†1/2005 summary). EUR‑ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/summary/eu-rules-on-the-protection-of-animals-during-transport.html
  6. Herskin, M. S., Gerritzen, M. A., Marahrens, M., Bracke, M. B., & Spoolder, H. A. (2021). Review of fitness for transport of pigs.  European Union Reference Centre for Animal Welfare Pigs (EURCAW-Pigs). https://edepot.wur.nl/546057
  7. Danmarks Statistik. (n.d.). Tabel 20473. Statistikbanken. https://www.statistikbanken.dk/20473
  8. European Food Safety Authority. (2022). Scientific opinionWelfare of pigs during transport. EFSA Journal, 20(9), 7445. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2022.7445
  9. European Food Safety Authority. (2022). Scientific opinion Welfare of cattle during transport. EFSA Journal, 20(9), 7442. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2022.7442
  10. European Food Safety Authority. (2022). Scientific opinion on welfare of domestic birds and rabbits transported in containers. EFSA Journal, 20(9), 7441. https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/7441
  11. Thodberg, Karen, et al. "Temperature conditions during commercial transportation of cull sows to slaughter." Computers and Electronics in Agriculture192 (2022): 106626. https://doi.org/10.1016/j.compag.2021.106626
  12. Gerritzen, M. A., et al. "The effect of reduced loading density on pig welfare during long distance transport." Animal11 (2013): 1849-1857. https://doi.org/10.1017/S1751731113001523
  13. Herskin, Mette S., Sanne W. Christensen, and Tine Rousing. "Handling and moving cull sows upon arrival at the slaughterhouse—Effects of small versus larger groups of sows." Applied Animal Behaviour Science232 (2020): 105113. https://doi.org/10.1016/j.applanim.2020.105113
  14. Santurtun, Eduardo, and Clive JC Phillips. "The impact of vehicle motion during transport on animal welfare." Research in Veterinary Science100 (2015): 303-308. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0034528815000922
  15. Magnani, D., Cafazzo, S., Cala, P., Razzuoli, E., Amadori, M., Bernardini, D., Gerardi, G., & Nanni Costa, L. (2014). Effect of long transport and environmental conditions on behaviour and blood parameters of post‑weaned piglets with different reactivity to backtest. Livestock Science, 162, 201– https://doi.org/10.1016/j.livsci.2014.01.011
  16. Faucitano, L., & Lambooij, E. (2019). Transport of pigs. In T. Grandin (Ed.), Livestock Handling and Transport (5th ed.). CAB International. https://doi.org/10.1079/9781800625136.0017
  17. Cockram, M.  (2019). Fitness of animals for transport to slaughter. Canadian Veterinary Journal, 60, 423. 30992599
  18. Thodberg, Karen, et al. "Clinical condition of cull sows before and after transport to slaughter–effects of journey duration and a stationary period." Research in Veterinary Science168 (2024): 105124. https://doi.org/10.1016/j.rvsc.2023.105124
  19. Leading researchers call for evidence: New EU legislation may end in unscientific compromise. EurekAlert ! Feature stody, April 7th 2025 https://www.eurekalert.org/news-releases/1079584
  20. Faucitano, Luigi, ed. Preslaughter handling and slaughter of meat animals. BRILL, 2023. https://brill.com/edcollbook/title/68664
  21. Smågrisenes stop på vejen ud af Danmark: hvad ved vi egentlig? Dansk Veterinærtidsskrift, nr. 3, 2025. https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2025/nr-3/smaagrisenes-stop-paa-vejen-ud-af-danmark-hvad-ved-vi-egentligt/
  22. Thodberg, Karen, et al. "Temperature conditions during commercial transportation of cull sows to slaughter." Computers and Electronics in Agriculture192 (2022): 106626. https://doi.org/10.1016/j.compag.2021.106626
  23. Herskin, Mette S., Isa Kernberger-Fischer, and Lysanne van Bijnen-Hendrikx. "Animal welfare and pre-transport fasting of pigs-short review." European Union Reference Centre for Animal Welfare Pigs (EURCAW-Pigs)(2023). https://pure.au.dk/portal/files/391654745/animal_welfare_and_pretransport_fasting_of_pigs_s-wageningen_university_and_research_645444.pdf

Læs også

20191016 112032 2 4103X2735ma
Dyretransport

Smågrisenes stop på vejen ud af Danmark – hvad ved vi egentligt?

Millioner af danske smågrise eksporteres hvert år via samlesteder – en vigtig brik i smittebeskyttelsen, men måske også et overset led i transportkæden. Et nyt specialestudie beskriver forholdene på to danske samlesteder og…

Undersøgelse
CB30357309
Dyretransport

DDD: Viden er alfa og omega, når det gælder regler om transport af levende dyr

Dyrlægeforeningen anerkender, at der i husdyrholdet er et omfattende behov for transport af levende dyr både indenlandsk og over grænserne. Men det skal ske under de bedst mulige betingelser for dyret.

Interview
175159D 1898X2826ma
Dyretransport

Lange transporter af spædkalve er fortsat til debat

Hvert år bliver 45.000 danske spædkalve transporteret til opfedning i udlandet – primært Holland. Transporten, som er reguleret af EUs Transportforordning og af nationale regler, bliver overvåget af Fødevarestyrelsen.

Indblik