Hvordan sikrer vi dyresundhed i en verden med stigende antibiotikaresistens, voksende krav til dokumentation og en dyrlægestand under pres? Det var nogle af de spørgsmål, der blev vendt, da repræsentanter fra dyrlægeforeningerne i Danmark, Frankrig, Tyskland og Holland mødtes til det årlige Four-country-møde den 6. og 7. maj i Paris. Fra Dyrlægeforeningen deltog DDDs forperson, Hanne Knude Palshof, og fagpolitisk chefkonsulent, Mikala Ochsner.
En af de helt centrale dagsordener var den udvidede registrering af antibiotikaforbrug – ikke kun for produktionsdyr, men nu også for kæledyr og heste. Mens Danmark med systemer som VetStat er godt rustet til at håndtere kravene, står både Frankrig og Tyskland over for massive barrierer – helt ned til mangel på computere i flere smådyrsklinikker. Holland er længere fremme og har allerede et system på linje med det danske. I Danmark implementeres registreringen for heste i 2026, og familiedyr følger 2–4 år senere.
Repræsentanter fra dyrlægeforeningerne i Holland, Frankrig, Tyskland og Danmark – herunder DDDs Hanne Knude Palshof og Mikala Ochsner – samlet i Paris til Four-country møde.
Juridiske dilemmaer og fælles appel til EU
Veterinærlægemiddelforordningens artikel 106.1, der regulerer brugen af lægemidler, er stadig kilde til juridiske dilemmaer. Mange dyrlæger oplever, at de må vælge mellem at bryde loven eller handle i dyrets bedste interesse. Derfor besluttede gruppen i samarbejde med FVE at støtte et fælles brev til EU-Kommissionen for at fremhæve udfordringerne og presse på for en revision. FVE har allerede tidligere skrevet til kommissionen om dette og været i tæt kontakt med denne herom. Men det er nødvendigt at fastholde presset fra FVE-medlemslandene for at få EU kommissionen til at ændre artikel 106.1.
En vis optimisme kunne spores i drøftelserne om JAMRAI 2 – EUs fælles projekt om resistens- og infektionsforebyggelse. Efter ihærdigt arbejde fra FVE er veterinærmedicin nu officielt en del af projektet. Projekterne varierer fra land til land, men inddragelsen af veterinærsektoren markerer et vigtigt fremskridt. I Danmark glæder DDD sig over, at de nationale myndigheder allerede inddrager veterinær viden i arbejdet med forsyningssikkerhed og i den forbindelse har rakt ud til DDD, for at inddrage os i arbejdet.
Ny lovgivning for veterinærsygeplejersker
Frankrig er på vej med en ny lovgivning for veterinærsygeplejersker, som træder i kraft i slutningen af 2025. Loven, inspireret af den danske VSP-bekendtgørelse, skal skabe klare rammer for uddannelse og opgaver. I Danmark, Tyskland og Holland har man allerede etableret systemer, hvor sygeplejersker kan arbejde selvstændigt – dog altid under dyrlægens ansvar.
Trivsel og kriseberedskab
Også dyrlægers trivsel var på dagsordenen. Holland og Frankrig har gennemført undersøgelser, der viser høje belastninger – både fysisk og mentalt – især i smådyrs- og hestepraksis. Den hollandske undersøgelse afslørede, at dyrlæger generelt føler sig mere pressede end befolkningen, dog med større arbejdsglæde og frihed. Der blev også rapporteret en høj grad af internt pres fra kollegaer og ledere. Mens danske dyrlæger ifølge en undersøgelse fra 2022 generelt trives bedre end dyrlæger mange andre steder, understregede DDD behovet for at følge udviklingen tæt og lære af nabolandenes erfaringer.
Dyresundhed og smittebeskyttelse
I forhold til dyresundhed og smittebeskyttelse blev der udvekslet erfaringer om samarbejde og lovgivning. Mens Holland og Danmark har velfungerende rådgivningsordninger, kæmper Tyskland med at implementere EUs Animal Health Law på grund af manglende national lovgivning. Bekymringerne blev forstærket af rapporter om mindre udbrud af mund- og klovesyge i Tyskland, Ungarn og Slovakiet, hvor op mod 30.000 dyr måtte aflives. Gruppen diskuterede muligheden for at anvende nedslagtede dyr til konsum – af hensyn til både økonomi og ressourceforbrug.
Kriseberedskabet viste sig at være fragmenteret i flere lande. Her kunne Danmark byde ind med erfaringer fra et centralt koordineret system, hvor myndigheder og branche arbejder tæt sammen.
Dyrlægeydelser og organisering
De hollandske konkurrencemyndigheder har undersøgt prisudviklingen på veterinære ydelser efter kritik i medierne. Undersøgelsen viste markante prisstigninger, især i vagtsituationer, hvor kædeklinikker er betydeligt dyrere end selvstændige klinikker. Der er nu fokus på bedre gennemsigtighed, prisoplysninger til dyreejere samt retningslinjer for at undgå overbehandling. Undersøgelsen afslørede dog, at stigningerne ikke lå over den generelle inflation og derfor ikke gav anledning til påtale fra myndighederne.
Endelig blev der vendt spørgsmål om sektorens fremtidige organisering. Holland overvejer at etablere et fælles, lovpligtigt organ, der skal varetage efteruddannelse, klagesager og autorisationsfornyelse – et initiativ for at styrke veterinærsektorens samlede stemme, og som kan inspirere også uden for landets grænser.
Mødet i Paris efterlod et klart indtryk: Veterinærsektoren står over for fælles udfordringer, som bedst løses i fællesskab. Samarbejdet på tværs af landegrænser er ikke bare ønskeligt – det er nødvendigt.
