Udskillelse af metan fra køernes foderomsætning i vommen er den største enkeltfaktor i malkekvægbrugets belastning af klimaet.
Som et led i »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug« har regeringen derfor besluttet at gøre en specifik indsats for at sænke malkekøers udskillelse af metan.
Ordningen, som trådte i kraft per 1. januar 2025, indebærer, at danske mælkeproducenter enten skal give køerne tilskud af Bovaer i 80 dage eller fodre med forhøjet indhold af fedt svarende til 48 gram fedtsyrer per kilo tørstof i rationen gennem hele året.
Ordningen gælder for besætninger med flere end 50 køer, og økologiske besætninger er undtaget. Også køer med stofskiftelidelser er undtaget fra kravet om tilskud af Bovaer.
Tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at næsten alle danske mælkeproducenter har valgt ordningen med tilskud af Bovaer, og kun under 20 bedrifter har søgt om at sænke metan gennem mere fedt i rationen.
Videngrundlaget bag ordningerne med Bovaer eller ekstra fedt findes i rådgivningsrapporten »Virkemidler til reduktion af klimagasser fra landbruget«, hvor Aarhus Universitet (AU) løbende samler og opdaterer den eksisterende viden om landbrug og klima.
Effekt af Bovaer på metan er velbelyst
Foderadditivet 3-NOP (3-Nitroxypropanol), som går under handelsnavnet Bovaer, er udviklet og forhandles af det hollandske firma DSM-Firmenich.
Stoffet blev i 2022 godkendt af EU som foderadditiv til malkekøer, og 3-NOP skal blandes i køernes foder i meget små mængder (60 mg/kilo tørstof). Tilsætning til foderet sker derfor typisk ved at stoffet indgår som en komponent i en mineralblanding, hvor 3-NOP er iblandet inden levering til bedriften.
Effekten på køers udskillelse af metan er veldokumenteret i en række danske og internationale forsøg, og AU vurderer samlet, at tilskud af Bovaer i den aktuelle dosering vil sænke udledningen af metan fra kvægets fordøjelse med 27 procent.
Virkningsmekanismen for 3-NOP er, at stoffet hæmmer enzymsystemer i køernes vom, som er aktive, når metanogene mikroorganismers producerer metan i vommen.
Under inaktiveringen af enzymsystemer sker der samtidig en nedbrydning af 3-NOP.
EFSA-vurderingen af Bovaer, som ligger til grund for EU-godkendelsen, konkluderer således, at 3-NOP bliver nedbrudt til uskadelige forbindelser i køernes vom. Der er derfor ikke er nogen risiko for fødevaresikkerheden og påvirkning af mælk og kød.
Usikkerhed omkring 3-NOP og foderoptagelse
Der er usikkerhed om, hvordan tildeling af 3-NOP påvirker foderoptagelsen hos malkekøer.
Flere forsøg på AU har således vist en reduktion i foderoptagelsen på over 10 procent ved doseringer af 3-NOP på 80 mg per kilo tørstof.
Ved den aktuelle dosering på 60 mg per kilo tørstof til danske foderrationer har forsøgene på AU generelt vist reduktioner i tørstofoptagelsen i niveauet 2-5 procent.
I det nyeste forsøg på AU blev der dog også ved en dosering på 60 mg fundet en sikker reduktion i foderoptagelsen på 12-14 procent i rationer med et højt indhold af forskellige majsensilager. Reduktionen var i samme forsøg 5 procent, når grovfoderet var kløvergræsensilage.
Figur 1 viser effekten af 3-NOP på foderoptagelsen i fem nyere forsøg på AU.
I modsætning til forsøgene på AU har større praksisafprøvninger, som SEGES Innovation og Arla har gennemført, ikke vist sikre reduktioner i foderoptagelsen.
Behov for flere undersøgelser
På baggrund af de hidtidige resultater på universitetet understreger AU behovet for flere undersøgelser af, hvordan 60 mg 3-NOP per kilo fodertørstof påvirker foderoptagelse og produktion under nordeuropæiske forhold og rationer.
Der er også behov for forskning, som kan afklare, hvilke vomfysiologiske forhold der måtte ligge bag en nedsat foderoptagelse hos køer, som får 3-NOP i rationen.
Mulige forklaringer kan ifølge AU være et øget brinttryk i vommen, ophobning af skadelige metabolitter i vom og blod eller nedsat vomgæring.
AU ser også gerne forsøg, som afdækker effekten af Bovaer ved en lavere dosering end de 60 mg per kilo fodertørstof, som aktuelt er den nedre grænse i forhold til EU-godkendelsen.
Er køers velfærd påvirket?
Ifølge AU er de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved brug af 3-NOP til malkekøer ikke undersøgt. Specielt den fundne reduktion i malkekøers foderoptagelse giver anledning til bekymring for dyrevelfærden.
AU påpeger derfor, at der mangler undersøgelser af, om tilskud af 3-NOP påvirker ædeadfærd og forskellige indikatorer for smerte og ubehag hos malkekøer. Og så mangler der undersøgelser, som omfatter hele laktationen og produktionscyklus for at vurdere langtidsvirkninger på dyrevelfærden.
AU planlægger derfor flere projekter for at undersøge effekten af 3-NOP på køers ædeadfærd og tegn på smerte og ubehag. Aktuelt har universitetet et projekt i gang, som måler ædeadfærd og foderoptagelse hos første kalvs køer, som suppleres med 3-NOP i rationen.
Fødevarestyrelsen mener heller ikke, at alle aspekter omkring velfærden hos malkekøer er belyst. De har derfor bedt AU om at undersøge, om 3-NOP kan have en effekt på dyrevelfærden, som ikke er blevet afdækket i hidtidige projekter.
Potentiale i ekstra fedt
I forhold til fodring af malkekøer med et højere niveau af fedt har AU beregnet, at 10 gram ekstra fedtsyrer i rationen til malkekøer sænker produktionen af metan i vommen med cirka fire procent.
Danske foderrationer til malkekøer af stor race indeholder i gennemsnit 33 gram fedtsyrer per kilo tørstof, og AU konkluderer, at der er en positiv effekt på malkekøers EKM-ydelse ved op til 45-50 gram fedtsyrer. Den aktuelle ordning indebærer således fodring med 48 gram fedtsyrer per kilo tørstof gennem hele året.
Fodringsforsøg på Aarhus Universitet har testet Bovaers effekt på malkekøers foderoptagelse, produktion og metanudledning. (Foto Pia Rindom).
AU vurderer, at danske malkekøer i gennemsnit kan tildeles 15 gram ekstra fedtsyrer, og at det kan sænke metan fra vommen med seks procent.
AU vurderer dog samtidig, at effekten af ekstra fedtsyrer er usikker under afgræsning, hvor der kan forventes en mindre reduktion i metan.
Kravet om 48 gram fedtsyrer per kilo tørstof gælder således ikke for den andel af foderrationen, som optages i form af frisk græs, når køer er på græs.
Fedt dæmper metan på flere måder
Når et højere niveau af fedtsyrer i malkekøers ration dæmper udskillelsen af metan, er der tale om flere virkningsmekanismer.
Fedtsyrer forgæres ikke i vommen, og ombygning af forgærbare kulhydrater (stivelse, NDF, mv.) med fedtsyrer i rationen betyder derfor en sænket produktion af metan.
En anden vigtig faktor er, at umættede fedtsyrer i rationen binder brint i vommen ved en biohydrogenering. Det sænker mængden af overskydende brint og dermed den omdannelse af brint til metan, som de metanogene mikroorganismer står for.
Under danske fodringsforhold kommer en betydelig del af tilskudsfedtet i rationen fra rapsprodukter, som bidrager med umættede fedtsyrer.
Endelig har fedt en inhiberende effekt på både fibernedbrydende og metanogene mikroorganismer i vommen. Det bidrager også i sig selv til en hæmmet produktion af metan.
Uheldige effekter af ekstra fedtsyrer i vommen
Forsøg viser dog også, at tilskud af fedt fra rapsprodukter op til niveauet 50 gram fedtsyrer per kilo tørstof kan have uønskede effekter.
Kortkædede fedtsyrer (C12 og C14) samt transfedtsyrer og CLA dannet i vommen kan både hæmme vomomsætningen og sænke de novo-fedtsyresyntesen i yveret. Det kan betyde lavere fedtprocent i mælken og lavere EKM-ydelse.
Ved høje fedtniveauer er det derfor en fordel at fodre med mættet fedt, lyder det fra AU, som også vurderer, at det kan være svært at nå en fuld udbredelse af metoden med tilskud af ekstra fedtsyrer i praksis.
Tilskud af ekstra fedtsyrer i rationen til malkekøer kan endelig i nogen grad påvirke sammensætning af fedtsyrerne i mælken. Dette har betydning for mælkefedtets påvirkning af human sundhed, og blandt andet kan tilskud af mættede fedtsyrer i foderet øge indholdet af mættede fedtsyrer i mælken. Det kan specifikt være mere palmitinsyre (C16), hvilket er uheldigt i den humane ernæring.
Henvisning
Aarhus Universitet. 2024. Virkemidler til reduktion af klimagasser fra landbruget – 2024. Rådgivningsrapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 373 pp. Hentet 3. januar 2025 på https://pure.au.dk/
