FVE Vet Survey: Nøgletal fra undersøgelsen
FVE har for nylig afsluttet sin tredje spørgeskemaundersøgelse, som nu omfatter 37 deltagende lande, en stigning fra 25 i 2015. Den endelige rapport præsenterer et overordnet europæisk billede samt specifikke afsnit for hvert deltagende land, hvilket muliggør sammenligninger. For at sikre repræsentation af alle lande er svarene i den samlede europæiske del vægtet i forhold til antallet af veterinærer i hvert land.
Hovedpunkterne fra undersøgelsen blev præsenteret på FVEs generalforsamling i Bruxelles.
Hvor arbejder dyrlægerne? 66 % af de europæiske dyrlæger arbejder fuldtid med en gennemsnitlig arbejdstid på 42 timer om ugen. Af disse arbejder 71 % med familiedyr, 16 % med eksoter, 23 % med kvæg, 21 % med heste og 14 % med grise. Praksisstørrelsen ligger i gennemsnit på 3-5 ansatte.
Arbejdsforhold og work-life balance er også blevet belyst. 34 % af de adspurgte dyrlæger har vagtarbejde mere end én gang om måneden, og de arbejder i gennemsnit 5 timer mere om ugen end kontraktforpligtelsen. Især unge dyrlæger under 30 oplever ubalance mellem arbejdsbyrde, løn og fritidsaktiviteter. 23 % af respondenterne har haft mere end to ugers sygefravær på grund af stress inden for de sidste 3 år.
Forskelle mellem ansatte dyrlæger og selvstændige er tydelige i forhold til forventninger om at arbejde som dyrlæge indtil pensionsalderen. 19 % af dem, der er ansat i kæder, angiver »Definitely not«, mens kun 3 % af selvstændige siger det samme.
Hvad tjener de europæiske dyrlæger? Den gode nyhed er, at lønnen er steget gennemsnitligt med cirka 8.000 euro/år siden undersøgelsen i 2018, men lønniveauet varierer betydeligt mellem landene, og der er stadig udfordringer med ligeløn. Den gennemsnitlige årsløn i Serbien er cirka 12.000 euro, mens Schweiz topper med cirka 98.000 euro. Der er også en lønforskel mellem mandlige og kvindelige dyrlæger, hvor mænd tjener cirka 8.000 euro/år mere end kvinder.
Bekymringen vokser over, at lønningerne i branchen, der i stigende grad er præget af kvinder, helt generelt kan falde til et niveau, hvor det bliver langt mindre attraktivt at være dyrlæge. Det er bekymrende, når vi som branche i forvejen har rekrutterings- og fastholdelsesproblemer i praksis. Dertil er det ligeledes bekymrende, at næsten halvdelen af nyuddannede føler, at de mangler kliniske færdigheder. Desuden tager det i gennemsnit 2 år fra endt uddannelse til opnåelse af økonomisk selvstændighed gennem job, hvilket kan føre til, at de unge søger alternative karriereveje.
Forventningerne til fremtiden fokuserer på dyrlægers rolle inden for One Health og globale udfordringer som bæredygtighed. Interessant nok er forventningerne til forbedret dyrevelfærd blandt produktionsdyr faldet fra en 1. plads i undersøgelsen i 2018 til en delt 4. plads, muligvis på grund af udskudte EU-forhandlinger om dyrevelfærd.
Den fulde rapport er tilgængelig på FVEs hjemmeside.
Mikala Ochsner Hald
Forkortelser
- EASVO (European Association of State Veterinary Officers)
- UEVP (Union of European Veterinary Practitioners)
- UEVH (Union of European Veterinary Hygienists)
- EVERI (European Veterinarians in Education, Research and Industry)
- FEEVA (Federation of European Equine Veterinary Associations)
- FECAVA (Federation of Companion Animal Veterinary Associations)
- IVSA (International Veterinary Students Association)
Nyuddannede dyrlæger i Tyskland, Finland og Frankrig har svært ved at finde fodfæste
På mødet i FVE blev udfordringerne for nyuddannede dyrlæger sat i fokus med indlæg fra Tyskland, Finland og Frankrig.
I Tyskland rapporteres der om påtrængende mangel på dyrlæger, især i landdistrikterne. En undersøgelse fra den tyske dyrelægeforening afslørede, at unge dyrlæger begynder i praksis, men falder fra efter 2-3 år. Dette skyldes hovedsageligt urimelige arbejdsforhold, hvor de unge ikke er villige til at arbejde 50 timer om ugen for en relativt lav løn. Den tyske dyrelægeforening peger på behovet for ordnede arbejdsforhold og overordnede overenskomster for at fastholde unge dyrlæger i praksis.
Finland står også overfor rekrutteringsudfordringer, især i landområderne. For at afhjælpe dette problem har man med succes implementeret mentorordninger for nyuddannede og oprettet virtuelle netværksgrupper. Dette har bidraget til at lette følelsen af isolation og ensomhed blandt unge dyrlæger og skabt et støttende fællesskab.
I Frankrig er omfattende undersøgelser blevet udført for at tackle udfordringerne i landets 11 regioner, hvor massive problemer med at tiltrække unge dyrlæger til landområderne er blevet identificeret. Med støtte fra regeringen er der udarbejdet detaljerede aktionsplaner for hver region. De fælles udfordringer i regionerne inkluderer faldende antal produktionsdyr, øgede krav fra landmændene om mere kvalitet i dyrlægernes rådgivning og ønsket om en bedre balance mellem arbejde og privatliv. For at tackle disse udfordringer eksperimenteres der med løsninger som mentorordninger, telemedicin, bedre velkomst til landområder, kobling af unge dyrlæger med erfarne og en samlet indsats, hvor dyrlæger og landbrugserhvervet arbejder sammen.
Hanne Knude Palshof
One Health: EVERI favner hele kæden fra jord til bord
FVE forbinder alle led inden for forskning, dyresundhed, fødevaresikkerhed og medicin til human sundhed. Organisatorisk minder FVE om DDD, opdelt i specialiserede grupper, alle afgørende inden for et One Health-perspektiv. Disse grupper inkluderer klinisk praksis (UEVP), fødevaresikkerhed, hygiejne og folkesundhed (UEVH), offentlig veterinær kontrol og beredskab (EASVO), samt forskning, uddannelse og industri (EVERI).
EVERI udgør en mangfoldig gruppe af dyrlæger, der i deres profession dækker over centrale områder af One Health gennem deres roller inden for uddannelse, forskning og industri. EVERI stræber efter en holistisk tilgang ved at uddanne nye generationer af »problemknusere«, der kan samarbejde med industrikolleger for at generere ny viden og teknologi til gavn for dyr, mennesker og miljø. Samarbejdet mellem forskning og industri er centralt i One Health-konceptet og illustreret i figur 1.
Figur 1. Skematisk oversigt til at illustrere, at dyrlæger er del af alle faser i det cirkulære kredsløb, som er nødvendigt for at gøre en forskel for dyr, mennesker og miljø.
Som forberedelse til FVE-sektionernes fælles session om One Health drøftede EVERI både uddannelses- og forskningsperspektiver. Der var som udgangspunkt ingen, der var i tvivl om veterinærernes helt centrale rolle. Der er dog stadig en del udfordringer, når det gælder vores indsigt og viden om miljø og betydningen af klimaforandringerne, som jo betyder, at eksotiske sygdomme for både dyr og mennesker ikke længere er sjældne og eksotiske - fx West Nile Fever, der optræder mere og mere nordligt år for år.
Det var derfor spændende at høre, at EVERI arbejder på at integrere bæredygtighed og ressourceforbrug på alle niveauer i de veterinære uddannelser. Dette omfatter alt fra forbrug af klinikudstyr til klimaforandringernes indvirkning på dyrehold og produktion af sikre fødevarer.
IVSA, de studerendes organisation, udtrykte bekymring over manglende fokus på miljøet i deres uddannelse og ønsker fælles kurser med studerende fra andre fagområder som medicin og klima for at skabe en fælles referenceramme. For at uddanne fremtidens dyrlæger til at mestre One Health, klimaforandringer og bæredygtighed er der behov for både forskning og efteruddannelse.
Ida Thøfner og Christine Fossing
EASVOs syn på One Health
Under den fælles session om One Health lagde EASVO vægt på, at dyrlægen spiller en central rolle i at formidle og fremme One Health. Dog skal One Health ikke kun ses som en veterinær udfordring. Optimalt resultat kræver samarbejde med det humane sundhedssystem, hvor kommunikation er afgørende. Kommunikation og information skal være overbevisende og målrettet. Tidlig uddannelse i One Health på både veterinær- og medicinstudiet vil styrke den fælles tilgang til udfordringerne. Der bør i højere grad lyttes til forskellige interessenter, som ofte oplever udfordringerne tæt på. Det blev foreslået, at både FVE og EASVO bør integrere en aktivitetsplan inden for One Health i organisationens strategiplan.
Bente Pedersen
Vaccination mod aviær influenza i Frankrig
De seneste års udfordringer med udbrud af aviær influenza i fjerkræsektoren har haft alvorlige økonomiske og velfærdsmæssige konsekvenser. Udbruddene har desuden personalemæssigt presset landenes officielle veterinærmyndigheder.
De seneste års udbrud af aviær influenza i fjerkræsektoren har skabt alvorlige økonomiske og velfærdsmæssige udfordringer og presset officielle veterinærmyndigheder personalemæssigt. Længe har der fra flere sider været efterspurgt muligheden for at vaccinere fjerkræ, selvom det kan påvirke eksporten til tredjelande. EU har nu tilladt forebyggende vaccination mod aviær influenza under særlige betingelser ifølge den delegerede forordning EU 2023/361. Der må dog ikke anvendes levende vaccine, og der stilles krav om øget overvågning, dokumentation og sporbarhed. Restriktioner gælder også for flytning af vaccinerede fugle og produkter heraf.
Hver medlemsstat kan introducere en vaccinationsstrategi baseret på en risikovurdering, der skal indsendes til Kommissionen. I øjeblikket udføres vaccinationsforsøg i Tjekkiet (gæs), Ungarn (gæs), Italien (kalkuner), Frankrig (ænder) og Holland (zoo-fugle). EFSA er blevet anmodet om at vurdere, om EUs nuværende overvågningsplan er tilstrækkelig og relevant.
På EASVOs generalforsamling blev den officielle, franske, frivillige og forebyggende vaccinationsplan præsenteret. Siden oktober 2023 er ænder (Barbarie, Mulard og Pekin) på fastlandet - undtagen Korsika - blevet vaccineret. Indtil nu har 3,8 millioner produktionsænder modtaget første injektion, og 868 tusinde har fået anden injektion. For avlsænder har 214 tusinde fået første injektion, og 15 tusinde har fået anden injektion. Vaccinationen udføres subkutant med Volvac BEST AI + ND.
Vaccinens fordele inkluderer beskyttelse mod mange stammer, effektiv styrkelse af immunsystemet, minimale bivirkninger og mulighed for at skelne mellem naturligt inficerede og vaccinerede fugle. Avlsænder, hvis rugeæg og daggamle ællinger skal eksporteres, er dog undtaget fra vaccination.
Efter vaccination følges en overvågningsplan, hvor køb og levering af vaccine finansieres ved offentlig kontrakt. Passiv overvågning udføres ved ejerens eller teknikerens ugentlige tracheal svaberprøver af 5 døde ænder, undersøgt ved PCR på et anerkendt laboratorie. Ved positivt resultat screenes for H5/H7, og ejeren betaler for laboratorieundersøgelsen.
Aktiv overvågning udføres hver 30. dag af en embedsdyrlæge, der udtager tracheal svaberprøver af 60 ænder. Når flokken sættes ud, udføres en serologisk undersøgelse af flokken. Prøverne undersøges ved PCR og ELISA på et godkendt laboratorie, og tilsyn og laboratorieundersøgelse betales af staten.
Frankrig har oplevet begrænset accept fra tredjelande, og der er delvist handelsforbud fra Japan, USA, Canada, Taiwan og Chile. Kommissionen fastholder dog, at vaccination mod aviær influenza er den rette fremgangsmåde.
Bente Pedersen
