Veterinært udsyn

18583?.Name Malta var vært, da medlemslandene i den europæiske sammenslutning af dyrlægeforeninger, Federation of Veterinarians of Europe, mødtes i slutningen af november måned til den sidste af de to samlinger i år. Og sædvanen tro var der mange spændende indlæg, der blev belyst hele vejen rundt om dyrlægeprofessionen.

COLOURBOX8370045 © Colourbox
Referat

Repræsentanter fra stort set alle dele af Europa deltog i den sidste af de to halvårlige generalforsamlinger i FVE. Udover at opnå enighed om FVEs politikpapirer inden for alle aspekter af dyrlægefaget er formålet med generalforsamlingerne også at udbrede ny faglig viden om alt fra uddannelse, arbejdsmiljø, økonomiske indikatorer til meget andet inden for dyrlægefaget i hele Europa.

Her kan du læse et udpluk af de emner, der blev belyst på de seneste generalforsamlinger i dagene fra den 23. til den 27. november på Malta.

UEVH: Remote meat control - From opportunity to obligation?

På generalforsamlingen i UEVH var der et interessant oplæg fra Arja Helena Kautto (Swedish Food Agency og Swedish University of agricultural sciences) med titlen: Remote meat control - From opportunity to obligation?

Kødkontrol on site kræver i nogle områder meget rejsetid til slagterier, hvor der ikke er permanent kødkontrol. Fx har man i Sverige sæsonbaserede rensdyrslagterier liggende i yderområder, hvor der er meget store afstande mellem dem indbyrdes og til nærmeste kødkontrol.  

Hvis både AM- og PM-kontrollen sådanne steder kunne gennemføres »på distancen«, ville det kunne lede til:

  • Mindre miljømæssig belastning
  • Nemmere logistik for FBO
  • Mindre sårbarhed.

Man har derfor udført nogle forsøg i Sverige, hvor kødkontrollen gennemføres på afstand via digitale løsninger - hvor fx en smartphone streamer video fra slagteriet, som sendes til en computer, hvorved en dyrlæge derfra kan udføre kontrollen i nær realtid. Enheden styres på distancen af den kontrollerende dyrlæge, så dyrlægen bestemmer selv, hvad der kigges på. Hvis et fund i distancekontrollen kræver det, kan det følges op med en fysisk kontrol, så snart dyrlægen kan være på stedet.

De foreløbige resultater viser, at niveauet af fund i AM-inspektionen er ens for remote og on site-kontrol. Ligeledes har man erfaret, at anvendelse af mobile enheder gør det ret nemt fx at inspicere, hvad der er behov for – også inde i slagtekroppen. Det har dog også vist sig, at særligt båndbredden kan være udfordrende, og der er ofte behov for en router inde på slagteriet. Løsningen er kun fundet relevant for små slagterier, som har en forholdsvis lav slagtehastighed.

I Sverige arbejder man på en model for remote-kødkontrol, og der er studier i gang i 2021-2023 for både AM- og PM-kontrol. Fx vil man i 2022 og 2023 undersøge behavioral studies og AM-inspections in practice. De svenske forskere forventer heller ikke en total overgang til remote-kødkontrol, men nærmere, at der fortsat vil være fysisk kontrol ind imellem.

Fuld mulighed for remote-kødkontrol vil imidlertid kræve ændring af fælleskabslovgivningen på området. Kontrolforordningen giver dog mulighed for »teknisk udvikling« – men stiller også krav om ensartethed og effektivitet i kontrollen.

I mellemtiden kan de digitale muligheder bidrage til kalibrering af medarbejdere, så der sikres ensartet kontrol på tværs af medarbejdere, ugedage mv.

Mette Rørbæk Gantzhorn

EVERI: Øget fokus på veterinær beskæftigelse i industri og forskning

I kølvandet på udgivelsen af arbejdspapiret Vets working in the industry blev der på generalforsamlingen i EVERI diskuteret strategier til at få gang i aktiviteter, der har til formål at tydeliggøre karriereveje og efteruddannelse for dyrlæger i industrien. Disse har til sigte at henvende sig til både veterinærer og i et større samfundsperspektiv.

Da 2023 af EU-Kommissionen er udset til at være The European Year of Skill, vil en af de første aktiviteter være at kortlægge mulighederne for at søge projektmidler til yderligere indsatser rettet mod blandt andre yngre dyrlæger samt veterinærstuderende eventuelt i samarbejde med IVSA (International Veterinary Students Association). Det bliver en af de større opgaver for den nyvalgte bestyrelse i EVERI. Ved valget til bestyrelsen i EVERI blev Christine Fossing er genvalgt.

Revision af kriterier for klinisk træning på veterinær uddannelse

Da veterinærfaglig uddannelse og uddannelsespolitik er en del af EVERIs hovedaktiviteter, bliver der altid fremlagt en opdatering fra blandt andre EAEVE/ESEVT på deres aktuelle aktiviteter. Denne gang var fokus fra EAEVE/ESEVT på den igangværende revision af SOP’en for European System of Evaluation of Veterinary Training (ESEVT). Anden runde af kommentarer fra EAEVE-medlemmer, komitemedlemmer og interessenter er netop afsluttet. I løbet af foråret foreligger det endelige udkast, der skal sendes til vedtagelse på EAEVEs generalforsamling i juni 2023 samt af FVEs bestyrelse.

EAEVE/ESEVTs director, Pierre Lekeux , pointerede, at en af de mest omfattende ændringer i SOP’en omhandler en meget tydeligere definition af kravene til kvalitet og efterfølgende evaluering af den kliniske træning, som de studerende skal modtage. EAEVE/ESEVT har vurderet, at det er nødvendigt at få dette defineret klart og tydeligt på baggrund af et øget ønske fra både etablerede og nye planlagte veterinærskoler/-uddannelser om at inkludere klinisk undervisning efter den distribuerede model. I denne udvikling kan EAEVE/ESEVT forudse en øget risiko for en for stor spredning i uddannelseskvalitet af den kliniske træning blandt studerende samt af undervisernes pædagogiske kvalifikationer på uddannelser med en høj grad af klinisk træning efter den distribuerede model. Denne risiko for store udsving i reelle dag 1-kompetencer for nyuddannede kandidater anses som reel og bekymrende – derfor det store fokus på at få en klarere definition mellem »Core Clinical Training« (CCT) og »Elective Practical Training« (EPT).

Set med danske øjne er dette fokus for revision af SOP’en lige nu højaktuelt, da vi jo står for at skulle etablere en veterinæruddannelse mere i Danmark.

I den reviderede SOP skelnes der meget tydeligt mellem CCT og EPT. Begge dele er obligatoriske, og den ene aktivitet kan ikke erstatte den anden. CCT er defineret som den kliniske træning, der skal være ens i både mængde og kvalitet for ALLE studerende. Den skal dække alle almindelige dyrearter og alle kliniske discipliner.

Hovedformålet for CCT er at opnå dag 1-kompetencer. Undervisning/træning skal forestås af akademisk ansatte med formel pædagogisk uddannelse i at undervise og evaluere/eksaminere. Der er en formel bedømmelse af CCT. CCT kan foregå på veterinærskole (intramuralt) og/eller ekstramuralt (fx klinik).

EPT defineres som praktisk træning, der ligger ud over CCT, og EPT adskiller sig fra CCT på flere punkter. Den kan bestå af udvidet eller ekstra træning i nogle discipliner eller dyrearter og kan være klinisk og/eller para-/præklinisk.

EPT er også obligatorisk, men de enkelte elementer i EPT (fx disciplin og dyreart) er valgfrie for den enkelte studerende. Det betyder, at alle studerende får samme mængde EPT, men indholdet varierer mellem studerende. Det kan sammenlignes med den differentieringsspecifikke undervisning, vi pt. har på veterinæruddannelsen. Hovedformålet med EPT er at øge de studerendes erfaring, professionelle viden samt softskills. EPT kan ikke på nogen måde erstatte eller kompensere for mangler i CCT i studieplanen (curriculum). Personalet, der skal supervisere/undervise den studerende i EPT, skal være kvalificeret. Her nævnes fx, at det kan være en praktiserende dyrlæge. EPT kan foregå enten på veterinærskolen eller ekstramuralt.

Set med danske øjne er dette fokus for revision af SOP’en lige nu højaktuelt, da vi jo står for at skulle etablere en veterinæruddannelse mere i Danmark. Vi kommer til at følge begge dele med stor interesse.

Ida Thøfner og Christine Fossing

Christine

Tillykke til Christine Fossing, der blev valgt til vicepræsident til EVERIs bestyrelse. Som mærkesager har Christine fokus på dyrlægers arbejdspladser og efteruddannelse og præsenterede på november-mødet Faggruppe Familiedyrs nye efteruddannelsesregistreringssystem »CPD Online«. Det blev modtaget med stor interesse af mødedeltagerne og tages op igen på næste generalforsamling med henblik på implementering i andre medlemslande. 

EASVO: Zoo-dyr og tilsynsførende dyrlæger i zoologiske haver

På EASVOs generalforsamling blev der på dansk foranledning holdt et indlæg om udvikling af en guide til implementering af EU-forordningen Animal Health Law på zoo-området. Her var det Allan Muir fra EAZA/EASWV (European Association of Zoos and Aquaria/ European Association of Zoo and wildlife Veterinarians), der præsenterede det endnu ikke færdiggjorte projekt »EU Animal Health Law Guidance Handbook«.

Projektet er igangsat i 2020 som et samarbejde mellem EAZA, EAZWV og FVE med bidrag fra 21 zoo-kompetente dyrlæger fra 12 medlemslande.

Da Animal Health Law erstatter det tidligere EU Balai-direktiv, som dækkede en stor del af reglerne for de godkendte zoos, er der behov for information om, hvordan den ny lovgivning kan anvendes i praksis. Målgruppen er zoologiske haver, tilsynsførende zoo-dyrlæger og embedsdyrlæger, som udfører officiel kontrol i zoologiske haver.

Guiden skal bestå af 5 afsnit:

  • Animal Health Law and confined establishments
  • Terrestrial animals, animal movements and approval of a confined establishment
  • Germinal products and confined establishments
  • Confined aquaculture establishments
  • Listed disease outbreaks, emergency measures and contingency planning.

Hvert afsnit vil blandt andet omfatte definitioner, beskrivelse af krav, vejledning til udførelse i praksis samt vejledning til embedsdyrlægers kontrolbesøg.

Det er tidligere fra EASVOs side anbefalet, at der informeres om regler på biprodukt- og medicinanvendelsesområdet. Indtil videre er der gjort et ekstraordinært stykke arbejde med at udvikle guiden, som forventes færdig senest marts 2023.

Allan Muir nævnte, at man fra EAZAs ønsker at danne en fokusgruppe med deltagelse af embedsdyrlæger med zoo-erfaring for på den måde at tilføje givtige input til guiden fra veterinærmyndighederne.

Da guiden ikke udarbejdes af EU-Kommissionen eller myndighederne, kan den ikke direkte anvendes som kontrolredskab ved myndighedernes kontrolbesøg, men mere som et redskab til gensidig forståelse mellem zoologiske haver, tilsynsførende zoo-dyrlæger og embedsdyrlæger.

Desuden vil guiden kunne blive et brugbart samarbejdsredskab ved vurdering af sygdomsovervågningsplaner, drift, indretning, godkendelse samt forebyggelse og bekæmpelse af ondartede smitsomme sygdomme, zoonoser mv. i zoologiske haver.

Bente Pedersen

Er den europæiske dyrlægeverden for eller imod kapitalfonde?

Danmark er det eneste land i Europa, hvor dyrlægeforeningerne samarbejder officielt med kapitalfonde i branchen. Konkret organiseres fondene på lige fod med alle andre praksis som virksomhedsmedlemmer i Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA).

Den Danske Dyrlægeforening tillader ikke virksomhedsmedlemmer, men samarbejder gerne med fondene dels gennem DA, dels direkte, hvor der er fælles interesser. Som eksempel kan nævnes DDDs forskellige projekter omkring trivsel og arbejdsglæde.

Der er mange fordele ved denne model: Fondene, som typisk er blandt de største arbejdspladser, accepterer overenskomsterne mellem DA og henholdsvis ADO og VSP-foreningen. Dette bidrager med volumen i aftalerne og sikrer ordnede og ensartede forhold for alle ansatte i klinisk praksis i Danmark. Og det gavner organisationsprocenten blandt de ansatte i fondene. Samtidig sikrer det en løbende og god dialog mellem foreningerne og de virksomheder, som efterhånden udgør en større og større del af den danske branche. Fondene har naturligvis indflydelse i særligt DA, men de store virksomheder er tilsvarende lydhøre og loyale i forhold til holdninger og politik i både DA og DDD.

Ikke desto mindre var emnet genstand for en heftig debat på generalforsamlingen i UEVP. Et dagsordenssat indlæg fra Ungarn tegnede et temmelig negativt billede af konsekvenserne af kapitalfondenes indtog på det europæiske marked. Der blev fra flere medlemslande bakket op og talt om monopolønsker – forstået på den måde, at kun dyrlæger bør kunne eje en praksis.

Dette faldt særligt Tyskland og Danmark for brystet. Tyskerne protesterede imod, at UEVPs bestyrelse holder sig ude af debatten, og ved manglende stillingtagen passivt bekræfter modstanden mod fondene hos de skeptiske medlemslande. Den tyske delegation opfordrede bestyrelsen til at tage stilling og formulere et politikpapir i forhold til kapitalejerskab af praksis.

Danmark bakkede op om dette og betonede de gode erfaringer og fordelene ved samarbejde. Dialog og gensidig påvirkning er så langt mere konstruktivt for branchen end at kæmpe imod en udvikling, som alligevel ikke lader sig stoppe. Set med danske øjne, er det ingenlunde en naturlov, at dyrlægevirksomheder skal ejes af dyrlæger. Kædedannelsen er kommet for at blive, og nægter man at samarbejde, ender man uden indflydelse.

Mikkel Markussen