Annonce Banner Banner Banner

Angst og stress på drømmestudiet

Studerende »Det var ligesom en ond cirkel, hvor jeg havde rigtig svært ved at møde op på skolen, fordi jeg fik voldsomme angstanfald, når jeg gjorde det«. Sara var så glad. Historien er klassisk.

DSC 8959
Interview

 

- Motivationen har været der, siden jeg var barn. Jeg føler, det er noget alle små piger siger, de vil være, på et tidspunkt i deres liv, smiler Sara fra sit skrivebord. 

Det var sommeren 2021, og Sara var blevet optaget på veterinærmedicin. Hun var forberedt på at skulle slide i det, og hun vidste, at det ville blive noget helt andet end gymnasiet. Der var langt fra Kolding og familien til København, og det var en omvæltning at skulle bo alene og have tid og råd til at klare alting selv. Men hun var klar på det hele. Det var jo drømmestudiet, hun endelig var trådt ind på.

Men dyrlægestudiet blev mere end hårdt, og i løbet af første år blev Sara alvorligt i tvivl, om det var smerterne værd. Hun hang i og er stadig studerende på veterinærmedicin på Frederiksberg i dag. Men hun ser tilbage på en periode af sit liv, som hun håber andre studerende kan skånes for, eller i hvert fald ikke føle sig lige så alene om, som hun selv gjorde. Af samme grund vil hun gerne dele sin historie. Hun ønsker dog at medvirke delvist anonym og vil gennem artiklen derfor kun benævnes ved sit fornavn.

En ond cirkel

På andet semester af veterinærstudiet satte Saras krop en stopper for det hele. Hun forsøgte at kæmpe imod og overvinde symptomerne, men angsten fik overtaget og bestemte for hende, hvad hun kunne deltage i.

- Det var også til forelæsningerne. Der var jeg flere gange nødt til at gå. Jeg kunne slet ikke lytte til underviseren, fordi alting føltes uoverskueligt.

Selvom det er vanskeligt at skille ad, mener Sara, at det var angsten, der kom først, og stress der fulgte efter.

- Det var ligesom en ond cirkel, hvor jeg havde rigtig svært ved at møde op på skolen, fordi jeg fik voldsomme angstanfald, når jeg gjorde det. Jeg kunne ikke være fysisk til stede sammen med andre mennesker, så jeg blev derhjemme. Men det, at jeg ikke kunne møde op til timerne, gjorde, at jeg fik stress over alt det, jeg gik glip af.

Ugerne til de store eksaminer i anatomi og fysiologi blev færre, og for hver dag steg presset for at få det bedre, så Sara kunne deltage i forberedelserne med sin studiegruppe. Det blev bare ikke bedre.

Det var umuligt for mig at koncentrere mig i længere tid ad gangen.

Sara

Først i læseferien op til afslutningen på blok 3 fik Sara det lille pusterum, der gav det nødvendige skub til at søge hjælp.

- Vi havde en uges læseferie, hvor jeg valgte at tage hjem til mine forældre. Det hjalp rigtig meget, fordi det var umuligt for mig at koncentrere mig i længere tid ad gangen og derfor læse sammen med min studiegruppe. Derefter fik jeg så en henvisning, og mine forældre var så søde at hjælpe til, at jeg ikke skulle igennem det offentlige, så jeg kom ret hurtigt til.

Sara var ved psykologen to gange ugentligt det første stykke tid, og det hjalp rigtig meget, fortæller hun. Med to måneder tilbage til eksamen og mange forsømte forelæsninger bag sig kontaktede Sara også studievejledningen for hjælp til sin situation.

- Studievejlederen fortalte, at det var en mulighed at udskyde, så det gjorde jeg. Jeg udskød anatomi til august, og det lettede presset mega meget. Så skulle jeg kun op i én af de store eksamener om lidt.

Pres fra flere sider

For Sara var de to store eksamener oveni hinanden ved afslutningen på første år en del af årsagen, da hendes krop gav efter. Det faglige pres var dog ikke den eneste grund til overbelastningen.

- De to store eksamener pressede meget på, fordi der var så meget, man skulle lære udenad, hvilket jeg ikke var vant til. Samtidig følte jeg også et socialt pres oveni, som gjorde, at jeg ikke havde tid til at slappe af og koble totalt fra. Jeg tror, det var en blanding, der fik bægeret til at flyde over.

Det kan måske lyde overraskende for nogen; at den sociale del af studielivet kan udgøre et pres. Er det ikke netop, når man slår sig løs med studiegruppen på A-vej, at trykket lettes? Udgør det sociale fællesskab ikke den ventil, der gør det hele tåleligt? Ikke for alle, fortæller Sara. For hende var fortællingen om den fantastiske studietid endnu et krav, hun skulle leve op til.

- Man får altid at vide, at det er på universitet, man får de fedeste og bedste relationer. At det bliver dine venner for livet. Men det havde jeg svært ved at leve op til.

Terapien hjalp Sara til at erkende, at hun ikke var forkert, fordi hun havde en anden oplevelse af universitetet end den romantiske fortælling, hun følte, hun skulle leve op til.

- Det hjalp mig til at indse, at jeg ikke behøvede at være med til alting, og mest af alt, at det er okay at have en anden tilgang til studiet, end den man hører mest om.

Den afgørende begyndelse

Til september 2024 åbner veterinæruddannelsen i Foulum, hvor 50 nye studerende kan blive de første dyrlæger uddannet fra Vestdanmark. Det er nye vilkår for spirrende veterinærer. Mange studerende er gennem tiden flyttet til hovedstaden alene efter drømmen om at blive dyrlæge og har skullet opbygge en ny tilværelse langt fra deres hjem. En fantastisk start for mange. Især hvis man er ekstrovert af natur og kan rumme de mange forandringer et nyt studieliv indebærer. For Sara var det bare en tand for meget.

- Vi begyndte jo med rustur. Det var en megafed oplevelse, men det var også meget overvældende, fordi man var på hele tiden. Det har været svært for mig, fordi jeg er vant til at kunne trække mig, når jeg har brug for ro. Men det er svært, når du er afsted i fem dage og skal sove i shelter med helt nye mennesker, du ikke kender. Og så drikker man hele tiden. Det hjælper selvfølgelig nogle gange med at løsne op for nervøsiteten, men det er stadig en hård studiestart for folk, som har svært ved konstant at være omgivet af nye mennesker.

De fleste studiegrupper etableres på rusturen. På den måde danner den intense begyndelse på studiet også grundlag for resten af årene på veterinærmedicin. For studerende som Sara, der fungerer bedre med mere tid til at opbygge nye relationer, var der behov for et alternativ. 

- Det kunne have været rart, hvis studiet gjorde mere for at hjælpe de studerende til en større kontaktflade. Med fem dages meget intenst samvær knytter man sig hurtigere sammen, men det gør det også sværere at række ud til andre bagefter. Det kunne være rart, hvis man fik bedre mulighed for at afprøve andre relationer – både i forhold til at være venner, men også for at afprøve, om man er bedre til at læse sammen.

At genstarte sig selv

I terapien fik Sara værktøjerne til at vælge en hverdag, der i højere grad passede til hende, både fagligt og socialt. Men det tog lang tid at finde modet til rigtig at få indrettet et nyt studieliv.

- Jeg tænkte, at nu hvor jeg havde det bedre, så kunne jeg sagtens være med igen. Jeg havde skåret ned på en del af det sociale, jeg var ikke med til hver fredagsbar, og jeg prioriterede weekender, hvor jeg bare skulle slappe af. Det var jeg helt sikkert bedre til. Men det tog mig lang tid at overbevise mig selv om, at det fungerer bedst at læse op til eksamen selv. Langsomt fandt jeg en måde, som var bedre for mig, men jeg tror, jeg brugte det meste af andet år på at finde ud af, hvad der egentlig fungerede bedst.

I fortællingen om de hårde år på bacheloren, er det vigtigt for Sara at pointere, at hun ikke føler sig dårligt behandlet af sine medstuderende. Da hun endelig havde modet til at sige, at hun foretrak at læse alene, blev hun modtaget med forståelse af studiegruppen. Problemet handlede mest om, at de rent studiemæssigt ikke var det bedste match.

Snakken førte til, at Sara nu har fundet et niveau mellem at læse sammen og at læse alene, som hun føler sig tilpas med. Alligevel har hun taget en beslutning, som af andre årsager adskiller hende fra studiegruppen. Når bacheloren er i hus, tager hun nemlig et år ud af studiekalenderen og tager rygsækken på ud i verden.

Når bacheloren er i hus, hiver Sara et år ud af studiekalenderen for at genvinde motivationen og gejsten. 

- Jeg har brug for at komme ud og opleve noget, der ikke har med studiet at gøre. Et totalt afbræk. Også for at genvinde gejsten, som har været langt nede. Jeg overvejer slet ikke at droppe ud nu, men det var jeg rigtig tæt på der på første år.

Det betyder, at hun skal indfinde sig med et helt nyt hold, når hun kommer tilbage igen. Men det er også en måde at genstarte sig selv på, siger hun.

- Så skal jeg starte helt forfra med det sociale, som jeg jo har kæmpet en del med. Men det er også rart at kunne prøve noget nyt af. Jeg tvinger faktisk mig selv ud i det. Så kan det være, at det bliver mig, der skriver på Facebook, at jeg mangler nogen at læse sammen med. Det kræver mega meget af en selv at turde det. Og jeg synes, de er så seje, dem der gør det.

4 timers nattesøvn

Saras historie er ikke enestående. I den seneste studiemiljøundersøgelse fra 2021 svarer 27 % af de bachelorstuderende, at de har oplevet stærke stresssymptomer i dagligdagen, og flere end 50 % har oplevet det i eksamensperioderne. På kandidatuddannelsen stiger stressniveauet både i dagligdagen og især omkring eksamen, hvor flere end 60 % af studerende oplever stærke stresssymptomer. 

Når de studerende i stigende grad oplever stress, er det ikke nødvendigvis, fordi arbejdspresset på studiet er steget, fortæller studieleder Charlotte Bjørnvad.

Der kan dog være andre grunde til, at de studerende skal arbejde hårdere, siger studielederen.

- Jeg er ikke sikker på, at studiet er blevet hårdere, men det er blevet sværere at få tingene til at hænge sammen af mange forskellige grunde. Hvis man skal have et studiejob ved siden af, er der mindre tid at læse i, og SU’en rækker jo nærmest kun lige til lejligheden, hvis man har det.

Charlotte Bjørnvad insisterer på, at undervisningen ikke blot skal være bogbaseret, men fokusere på at hjælpe studerende med at vokse både fagligt og menneskeligt.

- Derudover kan man sige, at veterinæruddannelsen er en noget konservativ uddannelse, hvor de studerende i stor stil testes på udenadslære. Det har man altid gjort, og førhen var det fint foreneligt med undervisningsformen på de gymnasiale uddannelser. Men sådan er det ikke mere. På de gymnasiale uddannelser bliver de studerende ikke testet i udenadslære mere. De arbejder problemorienteret med fokus på forståelse og er derfor ikke trænet i at lære på den måde, som vi kræver af dem her. 

Over en tredjedel af de studerende på den samlede uddannelse svarer, at de kan komme i tvivl om, hvorvidt de hører til på uddannelsen. På svartidspunktet for undersøgelsen havde 74 % af de bachelorstuderende følt sig pressede af egne forventninger til deres præstationer på uddannelsen indenfor de sidste par uger.

Både i veterinærmedicinsk forening (VMF), i studienævnet og på resten af universitetet er der fokus på problemet, fortæller studielederen. De studerendes trivsel er et fast punkt på studienævnsmøderne, og i den nye studieordning er der lavet mange ændringer for at vende udviklingen. Blandt andet arbejdes der løbende på, at pensumlisternes omfang skal være realistisk i forhold til de studerendes tid.

- På Medicin, Kirurgi og Reproduktion (MKR-kurserne) lavede vi for nogle år siden en beregning i forhold til de studerendes pensum på faget. Her tog vi som udgangspunkt, at man som studerende kan læse og forstå 10 siders »nyt fag« i timen. Der fandt vi ud af, at de studerende med undervisningen og pensum reelt ville have 4 timer til at sove om natten i et halvt år.

Det giver mening, når de studerende siger, at de ikke når at læse bøgerne.

Charlotte Bjørnvad

Charlotte Bjørnvad spærrer øjnene op og griner.

- Så det giver mening, når de studerende siger, at de ikke når at læse bøgerne og hele tiden føler, at de er bagud. Derfor har vi arbejdet målrettet med MKR-kurserne på, hvor meget pensum der må være til hver forelæsning.

Fra papegøjer til analytikere

Origo og insertio, arbitrære navne på præparater og speciesnavne man knap kan rulle over tungen. Noget udenadslære skal der til, når man skal være dyrlæge, men fokus på at kunne gentage snarere end forstå er noget af det, der løbende gøres op med både i studienævnet og på de enkelte fag, fortæller Charlotte Bjørnvad.

- For farmakologi er der lige kørt en proces omkring kursusindhold og eksamenskrav. Her er man blevet enig om at skifte fokus endnu mere fra at lære stofnavne udenad til forståelse af virkningsmekanismer, hvilket forelægges Studienævnet her i december, så det kan implementeres, når kurset kører til foråret, siger Charlotte Bjørnvad og tilføjer, at anatomi og fysiologi er de næste fag, der står overfor en revidering af, hvad de studerende skal igennem.

Grundlæggende mener studielederen, at der er god grund til at reducere både pensum og udenadslære på studiet.

- En af de studerende sagde det meget fint. I virkeligheden vil de studerende rigtig gerne lære, men ender med at give op på læring, fordi de har så travlt med at lære udenad. De ender simpelthen med at blive papegøjer, som kan en masse udenad, men faktisk ikke forstår, hvad det er, de har læst.

Med de mange digitale hjælpemidler, der er tilgængelige i dag, er tiden på studiet bedre brugt på at lære at analysere mere komplekse sammenhænge og samspil mellem forskellige fag end på at lære udenad, mener studielederen.

Desuden står de studerende overfor et langt arbejdsliv, hvor det, de ikke fik slået fast i studietiden, nok skal nå at bundfælde sig.

- Som jeg ser det, har vi nogle studerende, der skal arbejde, indtil de er over 70. De har masser af tid til at lære det. Vores fag er så specialiseret, at de aldrig når at lære alt det, de kommer til at skulle bruge, på 5½ år. Vi når at klæde dem på med en grundviden, som de kan bygge videre på. Det er det, der er målet. Men vi skal virkelig overveje, hvad der er vigtigt at give dem med, så de får et solidt fundament at stå på.

Studielederen er fortrøstningsfuld. Det er nogle af de dygtigste og mest hårdtarbejdende studerende i landet, vi har her, siger hun. Men tiderne er skiftet. Næsten 40 % af de bachelorstuderende og 60 % af de kandidatstuderende mener ikke, der er en passende balance mellem studie- og fritid på deres uddannelse.

Overfor de studerende i auditoriet står ofte forskere fra en anden generation, som er uddannet under en anden kultur. Og det kræver et lille opgør med fortiden, mener Charlotte Bjørnvad.

- Vi skal have alle underviserne med på vognen. Der er mange, der stadig er overbeviste om, at den eneste måde, man kan blive dygtig nok på, er ved at sidde og boge den non-stop. Der er jeg af en lidt anden holdning. Jeg mener, at det er mindst lige så vigtigt, at vi hjælper de studerende til at vokse, både fagligt og menneskeligt for at blive gode dyrlæger.

At lære at lære

Som Saras historie vidner om, kan det sociale og rent studietekniske også udgøre et pres under uddannelsen. Som bachelorstuderende udgør hun en del af de 14 %, der ikke føler, at de har en gruppe af medstuderende, som de føler sig trygge med. Dette håber Charlotte også bliver nemmere med de tiltag, der udmøntes på den nye studieordning.

- Vi kommer til at have et fag inkluderet i starten, der hedder »Akademia«, som også inkluderer studieteknik. Der bliver meget mere fokus på, hvordan man læser bedst, og der kunne man også sagtens have fokus på gruppedannelse og på det at finde nogen, som har det samme ambitionsniveau og den samme lærestil som en selv. Der er meget fokus på, at der skal være mere introduktion til det at studere.

Rusturene er der også sket en del med, siden Sara var afsted på sheltertur for bare få år siden. Hendes årgang oplevede de første forandringer, men siden er flere kommet til, fortæller næstformand i Studienævnet for Veterinærmedicin & Animal Science, Victor Thomsen.

- I foråret 2021 begyndte et større arbejde med at revidere rusturene. De første ændringer blev indfaset fra 2021, og så er det fortsat lige siden. Det interessante er nemlig, at evalueringer efter COVID-19 viste, at der var fremkommet andre behov, herunder at der ikke behøvede at være lige så meget »fart på«. Dette arbejde har blandt andet inkluderet indførslen af stilledage, justering af lege, traditioner mv., hvilket har medført en naturlig ændring i alkoholindtaget, siger Victor Thomsen.

Ifølge næstformand i Studienævnet for Veterinærmedicin & Animal Science, Victor Thomsen, har veterinærmedicin gang i en udvikling af trivslen, som andre studier »kigger langt efter«.

Ifølge næstformanden har veterinærmedicin gang i en udvikling af trivslen, som andre studier »kigger langt efter«. Dette tilskriver han de mange dedikerede frivillige vejledere og et godt samarbejde mellem studerende, undervisere og ledelse.

Ligesom studielederen understreger Victor Thomsen, at den indledende studiestart med rustur og introforløb ikke kan stå alene, når man går fra at være gymnasieelev til at blive universitetsstuderende.

Vi betragter altså hele første år som studiestart.

Victor Thomsen

- Studiet er hårdt og lider af massivt curriculum overload, og derfor skal man heller ikke betragte det som én studiestart, men som et studiestartsår. Vi betragter altså hele første år som studiestart, for det tager tid at lære at være universitetsstuderende og trives i det – og læring og trivsel skal gå hånd i hånd, det må ikke være diametrale modsætninger.

Alle skal ikke være ens

Det er vigtigt, at studerende som Sara deler deres erfaringer og ønsker om forbedringer. Det er sådan, at uddannelsen hele tiden udvikler sig, så den passer godt til de studerende, den er der for, siger Charlotte Bjørnvad.

Den nye studieordning byder på mange nye tiltag, som i høj grad bygger på efterspørgsler fra de studerende – semesterstruktur, mere case-baseret undervisning, færre eksamener og større integration mellem fagene er nogle af dem.

Når studiet så alligevel ikke altid passer til den enkelte, og man får brug for en pause, så skal man også tage den, siger Charlotte Bjørnvad.

- Det kan være sindssygt hårdt, men når man kommer bagud, tror jeg, det er bedre at tage en timeout og få samlet op på de fag, man mangler, og starte lidt forfra.

Sara er faktisk godt med. Hun kæmper lidt med sin lyst til at skrive bachelorprojektet alene, da hun hele tiden får at vide, at det er bedst at gøre sammen. Men alle studerende er ikke ens, og det samme er ikke godt for alle. Det ved Sara nu, og det ved hendes studieleder også.

- Man skal kunne være lige, som man har lyst til at være. Der er så mange forskellige jobs, og vi skal bruge alle typer. Alle skal ikke være ens. Det har aldrig været meningen, slutter Charlotte Bjørnvad.