Fra teori til praksis
Under emnet »Synergy of theory and practice: how research can help the veterinary profession in its contribution to society« lagde FVE op til en diskussion af hold af produktionsdyr på baggrund af de projekter, der kører under »Healthy Livestock Project«.
Projektarbejdet fokuserer på strategier for sundere dyr som led i nedbringelse af antibiotikaforbruget. De arbejder med følgende strategier:
- Smittebeskyttelse
- Modstandskraft
- Tidlig diagnosticering
- Medicinsk behandling tilpasset det enkelte dyr eller den specifikke gruppe af dyr.
Der arbejdes på generelle HACCP-værktøjer som en del af smittebeskyttelse og vejledninger tilpasset de forskellige staldafsnit. I forhold til biomarkører for velfærd ses der blandt andet på trædepudesvidninger hos slagtekyllinger og hale- og ørebid samt dødelighed hos grise.
Efter den korte introduktion af »Healthy Livestock Project« blev deltagerne spurgt om, hvorvidt de mente, at det kræver en omlægning af nuværende produktionsforhold, hvis vi på EU-niveau skal reducere antibiotikaforbruget med 50 %?
98 % svarede ja – det kræver en omlægning.
Derefter blev der holdt to indlæg for henholdsvis for og imod at en reduktion på 50 % kræver omlægning af nuværende produktion.
Argumenterne for at det ikke er nødvendigt, talte ind i, at dyrlægerne har godt styr på brugen af antibiotika, men kæmper med fordomme om, at de udskrives som vækstfremmere og som forebyggende behandling. En reduktion på 50 % er kun mulig, hvis adgangen til virksomme vacciner forøges uanset produktionsforhold. Ligeledes vil et øget fokus på smittebeskyttelse og indeklima i de nuværende staldsystemer være det, der kan bringe forbruget ned.
Argumenterne for en omlægning af den nuværende produktion fokuserede på, at i lande, hvor man har øget fokus på forebyggende tiltag og dermed sundere dyr, samt registrerer antibiotikaforbrug i besætningerne og benchmarker dyrlæger og besætninger, der har man set markant fald i forbruget af antibiotika. Ligeledes bør der fokuseres på tvungen sensitivitetstest, så man sikrer, at der ikke bruges et mere bredspektret produkt end nødvendigt. Uddannelse af både dyrlæger og landmænd om antimikrobiel resistens, sikring af mere plads og bedre forhold for dyrene og One Health-samarbejdet er nøglen til yderligere reduktion.
Sidst, men ikke mindst, skal der bedre styr på forebyggelse af medicinrester ender i miljøet, specielt i vandløb, søer og lignende.
Efter de to indlæg blev tilhørende spurgt om samme spørgsmål, og nu svarede 100 % ja til at en omlægning af produktionen er nødvendig, hvis en 50 % reduktion skal være mulig.
Sidste spørgsmål til salen var: Er en yderligere reduktion af antibiotikaforbruget på 50 % mulig i EU? Hertil svarede 45 % ja, 29 % var I tvivl, og 26 % svarede nej.
Der var god diskussionslyst om emnet, og det var tydeligt, at der er stor forskel på, hvor langt de enkelte lande er i arbejdet med forebyggelse kontra behandling. Fra alle sider var der dog enighed om, at der fortsat skal arbejdes med strategier for nedbringelse af antibiotikaforbruget,og »Healthy Livestock Project« er en god vidensbank som støtte til det arbejde, der ligger forude.
Mikala Ochsner Hald
Tredje Vet Survey i Europa - foreløbige fund
CM Research, der udelukkende arbejder med den veterinære sektor, fremlagde de foreløbige resultater af FVEs store Vet Survey. Det er tredje gang spørgeskemaundersøgelsen gennemføres, og antallet af deltagende lande er gået fra 25 i 2015 til 37 i 2023.
Den endelige rapport vil ud over et samlet europæisk afsnit have et specifikt afsnit for hvert deltagende land, så man på den baggrund kan sammenligne de enkelte lande eller se på det samlede europæiske billede.
CM Research har vægtet svarene i den samlede europæiske del, så alle lande repræsenteres i forhold til landenes faktiske antal af veterinærer.
Økonomi
Første nedslagspunkt var: Er branchen økonomisk bæredygtig?
49 % har oplevet stigende omsætning over de sidste 12 måneder, men indtjeningen er ikke fulgt med som følge af højere faste omkostninger. Et flertal har stadig ikke lagt de øgede omkostninger på klienternes regning.
Der er forventning om en fortsat stigning af omsætningen de næste 12 måneder og dermed en øget arbejdsbyrde. Og sammenholdt med at der i alle aldersgrupper er en følelse af, at lønnen svarer dårligt til uddannelsesniveau og ansvar, tydeliggør, at dyrlæger skal blive bedre til at få lagt de reelle omkostninger på prisen for konsultationer og behandlinger.
Work-life balance
34 % af de dyrlæger, der har besvaret undersøgelsen, har vagtarbejde mere end 1 gang om måneden, og gennemsnitligt arbejder dyrlæger 5,5 timer mere om ugen end deres kontraktforpligtigelse. Især de unge dyrlæger under 30 føler, der er dårlig balance mellem arbejdsbyrde og løn plus muligheden for fritidsaktiviteter. 23 % af respondenterne har svaret, at de har måtte tage mere end to ugers sygefravær som følge af stress i løbet af de sidste 3 år.
16 % overvejer at forlade praksis, det var dog hele 33 % ved undersøgelsen fra 2018. Der var lidt spekulationer om halveringen af dem, der overvejer at forlade praksis, hænger sammen med en højere arbejdsglæde på trods af utilfredsheden med lønnen, eller om det mere er et udtryk for usikre tider, hvor det virker mest fornuftigt i at blive, hvor man er. Det er et område FVE overvejede at dykke mere ned i.
De nyuddannede og manglende ligeløn
Cirka halvdelen af nyuddannede føler ikke, at de har de rette kliniske færdigheder og lagt sammen med, at gennemsnittet fra endt uddannelse til man har et job, der giver tilstrækkelig økonomisk selvstændighed, er 2 år, var bekymringen, at det kunne føre til at de unge i stigende grad vil søge andre veje.
I forhold til ligeløn for fuldtidsansatte, ser det rigtig godt ud de første 10 år efter endt uddannelse, men derefter falder de kvindelige dyrlæger bagud, og uligheden er op til 16 %. Bemærkningen til det var, at det højst sandsynligt handlede om barsel, men at det var endnu et område, der fremtidigt skal undersøges nærmere.
Den fulde rapport kommer senere på året og vil være tilgængelig på FVEs hjemmeside, hvor man har mulighed for at dykke ned i tallene både for Europa generelt og for Danmark specifikt og sammenligne med DDDs egen trivselsundersøgelse fra 2022.
Mikala Ochsner Hald
UEVH: Ny strategi og bæredygtighed på dagsordenen
Ved generalforsamlingen i UEVH var et af de største punkter på dagsordenen bestyrelsens forslag til en ny strategi for sektionen. Strategien er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt de delegerede, der sidder i UEVH. Spørgeskemaundersøgelsen viste tydeligt, at der er behov for bedre kommunikation samt en tydeligere identitet og fokus eller mission for sektionen. Dette er blevet inddraget direkte i arbejdet med strategien.
Den præsenterede strategi indeholdt en vision, mission og tre strategiske mål. Bestyrelsen ønsker, at visionen bliver et kort statement, der beskriver, hvad sektionens medlemmer er eller gør. Der blev præsenteret flere forskellige forslag, herunder »Veterinarians delivering One Health« og »Veterinarians for Public Health« (den nuværende) samt flere variationer heraf.
Bestyrelsen tog input og forslag med tilbage på tegnebrættet. Tanken er fortsat, at visionen skal fremgå som en del af UEVHs logo. De strategiske mål blev præsenteret, og der var generel tilslutning til dem: 1) Veterinary wellbeing, 2) The veterinary profession promoting One Health, 3) Relevant communication. Under de strategiske mål blev der også beskrevet konkrete mål, herunder mål for samarbejde med relevante parter, mål for tilstedeværelse i den offentlige presse osv.
Bæredygtighed
Under det strategiske mål om One Health blev bæredygtighed prioriteret højt – herunder den bæredygtige animalske produktion og den bæredygtige fødevareproduktion. Dette førte til en interessant diskussion om, hvorvidt bæredygtighed er vigtigt for dyrlæger, og hvordan dyrlæger allerede arbejder med bæredygtighed – måske uden at vide det eller kalder det noget andet.
Der var dog generel enighed om vigtigheden af, at dyrlæger bidrager med al den viden, vi har, til bæredygtighedsdagsordenen – herunder vores viden om, at det kræver sunde dyr at producere sunde fødevarer – og at sunde dyr med god velfærd kræver mindre behandling med fx antibiotika – og dermed også er mere bæredygtige. Hvis dyrlægerne ikke deltager i debatten, er tydelige og kommer med forslag til, hvordan vores fag kan bidrage til større bæredygtighed, risikerer vi måske, at vi slet ikke bliver inddraget og hørt.
RIMBINS
Som en del af generalforsamlingen er der typisk et til to faglige indlæg. Denne gang blev arbejdet i RIMBINS om, hvordan fødevaresikkerhedsmanagement-systemer måske vil kunne anvendes i kødkontrollen som en del af den risikobaserede kødkontrol, præsenteret. Præsentationen byggede blandt andet på en EFSA-opinion, som også beskriver anvendelsen af »risk managers«. En risk manager kunne fx være en dyrlæge, der er ansvarlig for blandt andet risikokategorisering af besætninger og slagterier ud fra høj, medium og lav risiko og skal ud fra en analyse af fx fødevarekædeoplysninger fordele dyr til slagterier ud fra risiko og træffe beslutning om eventuelle korrigerende handlinger for at sikre, at det fastsatte »performance objective« i sidste ende overholdes eller opnås.
Præsentationen gav anledning til en diskussion om den risikobaserede tilgang til kødkontrol generelt – en tilgang, som vi i vid udstrækning har praktiseret i Danmark i mange år efterhånden. Der var dog delegerede fra nogle lande, der mente, at det var umuligt at gennemføre i praksis på grund af blandt andet eksportkrav. Det kan være, at vi på næste møde kan få en præsentation af den danske model for kødkontrol.
Man kan læse mere om RIBMINS på deres hjemmeside ribmins.com – et projekt, som mange danske dyrlæger har deltaget i.
Mette Gantzhorn
UEVP: Er rollen som konsulent en mulig forretningsmodel for dyrlæger?
På UEVPs møde blev forskellige synspunkter og tilgange til dyrlægers rolle som konsulenter diskuteret.
DDD præsenterede et videoindlæg, hvor formand for Faggruppe Gris, John Haugegaard, fortalte om sundhedsrådgivningsaftaler i grise- og kvægbesætninger. John forklarede om lovgivningen bag aftalerne samt fordele og udfordringer ved at være rådgiver for landmanden og skifte fokus fra enkeltdyrsbehandling til forebyggelse.
Ud over Johns indlæg var der præsentationer fra Italien og Slovenien om arbejdet som dyrlægekonsulent i stordyrspraksis. Det italienske system minder meget om det danske, og der er generel tilfredshed med arbejdet og fordelene ved at have indgående kendskab til hele besætningens arbejde. Indlægsholderen fra Slovenien var mere skeptisk og mente, at det kun kunne være en mindre ekstraindtægt, og at traditionelt dyrlægearbejde stadig var det vigtigste.
Formiddagen sluttede med en »round table«-diskussion med repræsentanter fra produktion af dyr, familiedyr, heste og en repræsentant fra IVSA. Panelet udtrykte generelt positive holdninger til rådgivningsarbejdet og et øget fokus på forebyggelse. Dog var der også bekymring hos nogle af landene for at miste muligheden for at tjene penge på salg af medicin, især i lande, hvor lovgivningen i nabolandene var mere liberal. Derfor blev der enighed om, at der skal være en ensartethed mellem landene. IVSA påpegede desuden, at de studerende har brug for træning i kommunikation med klienter som en del af studieplanen, fx baseret på »The Calgary-Cambridge Model for Communication«, som allerede anvendes i lande som Irland og Nordamerika.
Mikala Ochsner Hald
EVERI: Ny strategi
Fokus for EVERIs generalforsamling denne gang var en forestående revision af EVERIs vedtægter, så de følger belgisk lovgivning, da FVE og dermed også EVERI har hovedsæde i Belgien.
På et mere fagligt plan vedtog generalforsamlingen EVERIs strategi for 2023-2026 med titlen »Working as one profession to improve the health of animals, people and environment«. Denne strategi er overensstemmelse med det nyligt vedtagne politikpapir. Strategien har tre grundlæggende søjler: Uddannelse (Education), forskning (Research) og Industri (Industry). Disse søjler har til formål at fremme veterinærfaglige og professionelle bidrag til forbedring af sundheden hos dyr, mennesker og miljø. Strategien blev godkendt af forsamlingen, og nu skal vi arbejde på, hvordan den kan implementeres og føre til konkrete aktiviteter i de kommende to år.
Da uddannelse af veterinærer er en del af EVERIs arbejdsområde, er det klart, at de studerende og deres overgang til arbejdslivet efter veterinæreksamen spiller en vigtig rolle i vores arbejde. Der er stigende efterspørgsel og behov blandt de studerende for at få fokus på udviklingen af soft skills under deres uddannelse samt at få en klarere oversigt over karrieremuligheder uden for den traditionelle kliniske praksis. I forbindelse med den kommende verdenskongres for International Veterinary Students Association (IVSA) i Danmark har vi planlagt aktiviteter sammen med de deltagende studerende om dyrlægers muligheder og roller inden for biomedicin og One Health.
En anden måde, hvorpå EVERI har arbejdet med overgangen fra studier til karrierestart i industrien og hjælp til de studerende, er ved at præsentere de forskellige karrieremuligheder. Som en del af dette samarbejder EVERI tæt med IVSA om at producere en række podcast-/videointerviews med dyrlæger, der arbejder i industrien. EVERI har også deltaget i IVSA-konferencer og delt information om karrieremuligheder i industrien.
EVERIs tidligere formand, Massenzio Fornasier, blev valgt ind i bestyrelsen i FVE, hvilket, vi håber, vil styrke vores indsats for at promovere karrieremuligheder i industrien, da Massenzio har arbejdet det meste af sin karriere i medicinalindustrien.
Hvis dyrlæger har en særlig interesse i EVERIs arbejde, kan de holde sig opdaterede ved at følge EVERIs LinkedIn-side: EVERI - European Veterinarians in Education, Research and Industry (https://www.linkedin.com/company/everi-european-veterinarians-in-education-research-and-industry/)
Ida Thøfner og Christine Fossing
EASVO: Vedtagelse af to resolutioner
På mødet i EASVO blev der refereret til FVEs og EASVOs deltagelse i Visegrad Vet-mødet i Polen den 12.-14. maj 2023. Visegrad-gruppen (V4) er en uformel regional form for samarbejde mellem de fire centraleuropæiske lande: Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, som ikke kun er forbundet af naboskab og lignende geopolitiske situationer, men frem for alt af fælles historie, traditioner, kultur og værdier.
Udover aktuelle og veterinært relevante emner som udbredelse af Afrikansk svinepest, rabies og aviær influenza blev udfordringerne for de ukrainske dyrlæger også drøftet på Visegrad Vet-mødet. Dyrlæger er rejst fra Ukraine, veterinærskoler er lukket, dyreklinikker er ødelagt, det officielle veterinærsystem fungerer dårligt med færre lovgivningsmæssige rammer til følge. Flere tiltag til afhjælpning af de ukrainske dyrlæger blev nævnt af repræsentanterne fra både Polen, FVE og UEVP.
Regionale opdateringer og drøftelser med deltagelse af repræsentanter fra Polen, Nordmakedonien, Ungarn, Tjekkiet, Østrig og Tyskland resulterede i vedtagelsen af to resolutioner:
1. Rabies Position/Cawarll to Action: Fear of mass rabies outbreak in Europe due to in Ukraine
De delegerede ved EASVOs møde gav udryk for, at udfordringerne med hensyn til indførsel af ukrainske hunde samt det massive arbejdspres med nedslagning af fjerkræbesætninger på grund af aviær influenza påvirker det daglige arbejde som embedsdyrlæge.
Det blev besluttet at opfordre FVE til at fokusere på begge resolutioner.
Bente Pedersen
