Annonce Banner Banner Banner

Tema: Transport af levende dyr

Transport af kæledyr over de danske grænser

Dyretransport I stigende antal krydser hunde, katte og eksotiske kæledyr de danske grænser – det er dog ikke altid til dyrets bedste.

19990330 174523 Pf 3072X2048ma © Rasmus Baaner/Politiken/Ritzau Scanpix
Indblik

For mange dyreejere er det helt naturligt, at især hundene kommer med på ferie.

Hvis man skal have sit kæledyr med på ferie, er der tale om en ikke-kommerciel flytning, hvor kæledyrets rejse er betinget af ejers behov for at rejse, og kæledyret skal ikke sælges. Kæledyr er i forbindelse med ikke-kommerciel flytning defineret som hunde, katte, fritter, tropiske akvariefisk, kaniner og gnavere, prydfugle, krybdyr og padder samt hvirvelløse dyr undtaget bier, bløddyr og krebsdyr.

Foruden ferierejser kan der også være tale om rejser i forbindelse med konkurrencer, parringer og hjemtagelse af kæledyr købt fra eller solgt til andre EU-lande.

Inden EU-selskabsdyrspassene til hund, kat og fritte blev indført i begyndelsen af 00’erne, havde hvert land sin egen blanket. Med EU-selskabsdyrspassene er rejse med kæledyr blevet langt mere overskueligt for såvel kæledyrsejere som dyrlæger.

Fødevarestyrelsen har ikke tal på, hvor mange kæledyr, der krydser de danske grænser, da ikke-kommerciel indførsel af kæledyr ikke registreres. Man kan dog få et lille fingerpeg ved at se på antallet af EU-selskabsdyrspas i Danmark. Der er udstedt omkring 600.000 EU-selskabsdyrspas i Danmark, siden passet blev indført for cirka 20 år siden. Et hurtigt regnestykke fortæller, at der i gennemsnit er 30.000 kæledyr, der hvert år kommer med på rejsen. Tallet er formentligt langt højere, idet de fleste kæledyr vil blive taget med på rejser igennem hele deres liv.

Et andet regnestykke kunne være, hvor stor en andel af de danske hunde og katte, som krydser de danske grænser årligt. Jo tættere man bor på et andet land, jo større må rejseaktiviteten være. Fx anslår en praktiserende dyrlæge på Bornholm, at op imod halvdelen af hendes patienter krydser de danske grænser, ligesom en praktiserende dyrlæge fra Sønderjylland også ser en forholdsvis høj rejseaktivitet blandt sine patienter til nabolandet. To praktiserende dyrlæger fra henholdsvis Vestsjælland og Hovedstadsområdet anslår, at cirka 10 procent af de danske hunde fortager en rejse ud og ind af landet årligt, altså 160.000 individer.

Erhvervsmæssig transport af kæledyr

Udover de private rejser foregår der også en omfattende kommerciel import og eksport af kæledyr. Eftersom man skal godkendes og registreres som importør eller eksportør af levende dyr hos Fødevarestyrelsen, foreligger der her data på denne transport af dyr. Desuden findes der særlige regler for zoologiske haver og cirkus, som også administreres af Fødevarestyrelsens afdeling for omsætning og transport af dyr.

Fra Danmark blev der i 2022 eksporteret 1.764 levende dyr til EU, fordelt på 70 procent gnavere, 15 procent prydfugle, 3 procent hunde, katte og fritter og 12 procent andre arter. Til lande udenfor EU udgjorde eksporten fra Danmark i 2022 296 dyr fordelt på 80 procent hunde, katte og fritter, 9 procent prydfugle og 11 procent andre arter, hvoraf størstedelen var honningbier.

I 2022 blev der importeret cirka 49.000 dyr fra andre EU-lande - fordelt på 57 procent prydfugle (fasaner), 20 procent kaniner og gnavere, 20 procent reptiler, 3 procent hunde, katte og fritter. Fra lande udenfor EU importerede Danmark 18.081 dyr fordelt på 75 procent kaniner og gnavere, 11 procent hunde, katte og fritter og 16 procent andre arter. 

Illegal transport af kæledyr

Til de ovenstående tal skal lægges et mørketal bestående af den illegale transport af kæledyr, som desværre også foregår, over vores grænser. Fødevarestyrelsen ønsker ikke at komme med noget estimat på antallet af kæledyr, som krydser Danmarks grænser. Dog har Fødevarestyrelsen mistanke om, at der foregår ulovlig trafik af dyr, som er dyrevelfærdsmæssig helt uacceptabel, over de danske grænser.

Mistanken bygger på, at politiet ved vejkontroller finder ulovligt indførte dyr. Dette kan true Danmarks status som et land fri for rabies og andre alvorlige dyresygdomme. På kæledyrsområdet er det især kommerciel import af hunde fra udenlandske hvalpefabrikker, man ønsker at få sat en stopper for.

Der foregår både nationalt og internationalt koordinerede kontrolindsatser på tværs af EU-medlemsstater sammen med EU Kommissionen og Europol for at dæmme op for illegal handel med kæledyr samt efterforskningen af sagerne på området.

Fødevarestyrelsen kan påbyde, at dyr, der ikke lever op til gældende indførselskrav, enten returneres, isoleres eller aflives. Alle udgifterne hertil vil være for transportørens regning. Sanktioner derudover afhænger af overtrædelsens art og grovhed og er ifølge Fødevarestyrelsen en sag for anklagemyndighed og domstole.

Fra maj 2023 påbegyndte Fødevarestyrelsen et samarbejde med Toldstyrelsen for at skærpe jagten på ulovlig import af dyr, fordi Toldstyrelsen både har rutinen med grænsekontrol og mulighed for at standse alle køretøjer. Myndighederne vil foretage en række fælles stikprøvekontroller, hvor de vinker lastbiler, varebiler og personvogne ind til siden ved de danske grænseovergange. Formålet er både at gribe ind overfor de enkelte overtrædelser, men også at give Fødevarestyrelsen et indblik i omfanget af illegal handel med dyr over grænserne, ligesom Fødevarestyrelsen ønsker at styrke erfaringsudvekslingen med Toldstyrelsen.

Dyrevelfærd på rejser

Dyreværnsloven burde ikke være til at misforstå, idet den siger, at dyr aldrig må lide overlast under en transport, uanset hvor langt de skal transporteres. Desværre har Fødevarestyrelsens grænsedyrlæger i Kastrup Lufthavn være vidne til, at fx 23 duer og en papegøje var stoppet ned i en sportstaske, ligesom de har set andre levende dyr i hjemmelavede bure eller skotøjsæsker pakket i rejsendes kufferter eller håndbagage. De har også eksempler på levende dyr, der er sendt med posten for at omgå reglerne. Disse handlinger omtaler Fødevarestyrelsen som både groteske og sørgelige.

Ved import af hvalpe fra hvalpefabrikker er dyrevelfærden ofte forringet, fordi hvalpene ikke socialiseres, ligesom de i nogle tilfælde tages fra moren for tidligt. Endelig kan hvalpene have en øget risiko for at blive syge, hvis de har levet under forhold med utilstrækkelig hygiejne, og de selv og tæven ikke er vaccineret korrekt eller tilstrækkeligt.

 

Ikke-kommerciel transport = Udrejse til andet EU-land

Ikke-kommerciel import = Indrejse fra andet EU-land

Kommerciel import til andre EU-lande

Kommerciel import fra lande udenfor EU

Kommerciel eksport til andre EU-lande

Kommerciel eksport til lande udenfor EU

I alt

Hunde, katte og fritter

80.000

80.000

1.470

1.989

53

237

163.749

Kaniner og gnavere

 

 

9800

13.561

1235

0

24.596

Tropiske akvariefisk

 

 

0

843

0

0

843

Prydfugle

 

 

27.930

844

265

27

29.066

Krybdyr og padder

 

 

9.800

844

0v

1

10.645

Insekter og bløddyr

 

 

0

0

0

31

31

Andre

 

 

0

0

211

0

211

I alt

80.000

80.000

49.000

18.081

1.764

296

229.141

Risiko for indførsel af smitsomme sygdomme

Danmark kan bryste sig af at være fri for mange sygdomme ikke mindst på produktionsdyrsområdet. Denne sygdomsfrihed sættes under pres ved ulovlig import og kan have alvorlige økonomiske konsekvenser, ligesom det i nogle tilfælde vil kunne få konsekvenser for folkesundheden. Der findes allerede flere eksempler på, at gadehunde og gadekat​te er blevet indført til EU fra lande, hvor rabies forekommer, og hvor dyrene efterfølgende har fået symptomer på rabies – i visse tilfælde også selvom de var blevet vaccineret imod rabies, inden de blev indført til EU, oplyser Fødevarestyrelsen.

Med Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 blev risikoen for indførsel af kæledyr, smittet med rabies, øget, fordi EU-kommissionen anmodede sine medlemsstater om at lette indrejsen af selskabsdyr, der rejser med flygtninge fra Ukraine og Rusland. Der findes lovgrundlag for i ekstraordinære situationer at tillade ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, som ikke opfylder de lovlige indrejsebetingelser.

I Danmark igangsatte Fødevarestyrelsen en informationskampagne rettet mod ukrainske flygtninge for at få kontrolleret de ukrainske kæledyr, som blev medbragt af deres ejere. Cirka 1.300 kæledyr er siden registreret ankommet til Danmark med deres ukrainske ejere. Kæledyrene og deres medfølgende dokumenter blev kontrolleret af Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger. Desuden blev kæledyrene påbudt isolation, indtil gældende indførselskrav blev opfyldt, og kæledyrene dermed ikke længere potentielt kunne udgøre en risiko for rabies.

Hvad får kæledyrene ud af at rejse?

Fødevarestyrelsen anbefaler ikke ubetinget, at man tager sit kæledyr med på rejse af flere årsager. Det vil for det meste være stressende for dyr at rejse, men nogle kæledyr reagerer mere på transporten end andre. Særligt kan man forestille sig, at det er stressende fx for en hund eller en kat at opholde sig i lastrummet på et fly uden kontakt til sin ejer. Hvorvidt dyrene lider overlast, vil bero på en konkret vurdering. Fødevarestyrelsen kontrollerer ikke systematisk dyrevelfærden for rejser med kæledyr, men det er altid kæledyrsejerens ansvar at sikre, at dyrevelfærden er i orden.

Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at der kan være risici forbundet med at tage kæledyr med på ferie i udlandet: Der forekommer flere sygdomme i udlandet, som de normale vaccinationsprogrammer, dyrlægerne anbefaler til katte og hunde i Danmark, ikke beskytter mod. Du kan derfor udsætte dit kæledyr for en unødig smitterisiko ved at tage det med til udlandet. Tal med din dyrlæge om, hvilke tiltag det vil være godt at foretage før, under og efter ferien, fx vaccinationer, ormekur og behandlinger mod flåter, lopper og myg. Selvom man kan forebygge en del, er der aldrig nogen garanti for, at dyret ikke bliver smittet alligevel. Så overvej gerne i samråd med din dyrlæge og afhængigt af, hvor i verden du skal hen, hvad der er sikrest at gøre.

I forlængelse af ovenstående råder Fødevarestyrelsen også til, at man tænker sig godt om, før man kaster sin kærlighed på en gadehund eller et andet herreløst dyr fra udlandet. ​​​​Dyr af ukendt oprindelse kan have såvel psykiske skavanker som kroniske sygdomme eller skader, der kan blive kostbare for ejeren, og måske får dyret ikke et godt liv i Danmark. Desuden er der risiko for, at de herreløse dyr kan medbringe smitsomme sygdomme, de kan videregive til såvel andre dyr som mennesker.

Eftersom lovgrundlaget for indførselskrav af dyr tager udgangspunkt i, at man kender dyrenes oprindelse, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke indfører herreløse dyr. De oplyser dog, at det på nuværende tidspunkt ikke er forbudt at indføre herreløse dyr, hvis indførselskravene er overholdt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man frem for at adoptere et dyr med ukendt baggrund, yder økonomisk støtte til en dyreværnsorganisation på rejsedestinationen. Hvis man fortsat ønsker at adoptere et dyr, når man er hjemme igen, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man adopterer fra et dansk internat.