Annonce Banner Banner Banner

Tema: Transport af levende dyr

Sygdom som blind passager

Dyretransport Transport af dyr mellem lande kan spille en afgørende rolle i spredningen af zoonoser og pandemier.

137137509 L Normal None © 123RF
Indblik

Zoonoser kan udgøre en betydelig trussel mod folkesundheden og – bør man også indskyde - økonomien. Det anerkendes generelt, at zoonotiske sygdomme udgør en vigtig trussel mod folkesundheden globalt. Specielt WHO, OIE og FAO diskuterer disse forhold.

Når det kommer til smittepotentiale, er der visse agenser, der er kendt for at have et højt zoonotisk indeks. Eksempler på sådanne agenser er influenzavirus (fx H5N1 og H7N9), coronavira (såsom SARS-CoV-2, der forårsager COVID-19, og SARS-CoV, der forårsagede SARS-udbruddet i 2002-2003) samt zoonotiske bakterier som MRSA, salmonella og Campylobacter.

Når det drejer sig om vektorer, der skal holdes øje med, er det vigtigt at være opmærksom på insekter og andre organismer, der kan bære smitsomme agenser. Myg kan fx være vektorer for sygdomme som malaria og denguefeber. Flåter kan bære bakterien Borrelia burgdorferi, der forårsager Lyme-disease. Derudover kan det være relevant at overvåge andre mekanismer, der kan overføre sygdomme, såsom kontamineret fødevareforsyning eller direkte kontakt mellem mennesker og inficerede dyr.

Det er vigtigt at bemærke, at bekæmpelse af spredningen af pandemier og zoonotiske sygdomme er komplekst og involverer ekstremt mange faktorer, herunder overvågning af dyresundhed, effektive vaccinationsprogrammer, regulering af international dyretransport og tidlig diagnosticering og respons på nye udbrud af sygdomme.

Transport af dyr (og mennesker)

Transport af dyr mellem lande kan spille en afgørende rolle i spredningen af zoonoser og pandemier. Når dyr transporteres over lange afstande, kan de bære sygdomsfremkaldende agenser som vira, bakterier eller parasitter. Hvis disse dyr kommer i kontakt med andre dyr eller mennesker under transporten eller ved destinationen, kan smitteoverførsel finde sted. Desuden kan stress og overfyldte forhold under transporten øge risikoen for sygdomsudbrud hos dyrene selv. Og derved
øge risikoen for smittespredning. Her er nogle eksempler på zoonoser, der kan spredes ved dyretransport:

  1. Fugleinfluenza (fx H5N1, H7N9): Fugle, især fjerkræ, kan være bærere af forskellige stammer af fugleinfluenzavirus. Når inficerede fugle transporteres, kan virussen
    spredes til andre områder, og der er potentiale for overførsel til mennesker, hvis der er tæt kontakt med inficerede fugle eller deres sekretioner.
  2. »Svineinfluenzapandemien«, der begyndte i 2009, viser, at en Influenza med pandemisk potentiale i svineproduktionen kan opstå når som helst og hvor som helst. Spredning heraf vil være direkte afhængig af transporten af grise og færdsel af mennesker ind og ud af grisepopulationer.
  3. Mund- og klovsyge: Dette er en alvorlig sygdom hos klovbærende dyr som kvæg, får og svin. Den kan overføres gennem direkte kontakt med inficerede dyr eller gennem eksponering for forurenede genstande eller omgivelser. Transport af inficerede dyr kan bidrage til spredningen af mund- og klovsyge til nye områder.
  4. Klassisk svinepest: Dette er en højkontagiøs virussygdom hos svin. Den kan overføres gennem direkte kontakt med inficerede dyr, men også via indirekte kontakt
    med forurenet materiale som tøj, udstyr og køretøjer. Transport af inficerede svin eller forurenet materiale kan let bidrage til spredningen af klassisk svinepest.
  5. MRSA, salmonella og Campylobacter: Disse bakterier kan forårsage fødevarebårne infektioner hos mennesker. Dyretransport kan øge risikoen for spredning af MRSA, Salmonella og Campylobacter, især når dyr transporteres under forhold, der øger stress og kan føre til nedsat immunforsvar og øget udskillelse af bakterier.
  6. Hantavirus: Hantavirusinfektioner overføres normalt til mennesker gennem kontakt med ekskrementer eller urin fra inficerede gnavere. Bestemte hantavirusstammer kan forårsage alvorlige sygdomme som hæmoragisk feber med nyresyndrom (HFRS) eller hantavirus lungebetændelse (HPS).

Udbrud af nye sygdomme

Ved at bringe dyr fra forskellige områder sammen under transport kan der skabes mulighed for nye kombinationer af smitsomme agenser. Dette kan resultere i udviklingen af nye sygdomsstammer eller mutationer, der kan have øget smittepotentiale eller virulens over for både dyr og mennesker.

Og så skal vi ikke glemme, at husdyr kan transportere potentielle vektorer, der kan overføre zoonoser eller sygdomme mellem dyr og mennesker. Her er nogle af de vigtigste vektorer, der skal holdes øje med:

  • Myg: Visse myggearter kan være vektorer for zoonotiske sygdomme som denguefeber og bluetongue-virus. Selvom Danmark generelt har et tempereret klima med relativt få myg og ingen kendte tilfælde af fx denguefeber, kan det være relevant at overvåge myg-populationen for at opdage eventuel introduktion af nye arter eller øget aktivitet.
  • Flåter: Flåter spiller en væsentlig rolle i overførslen af zoonotiske sygdomme såsom Lyme-disease og anaplasmose. Danmark har en betydelig forekomst af flåter, især Ixodes ricinus, der er kendt for at bære disse sygdomme.
  • Lopper: Lopper kan overføre zoonotiske patogener som murine tyfus og pest. Selvom disse sygdomme ikke er udbredt i Danmark, kan lopper spille en rolle i
    spredningen af dem i tilfælde af importerede tilfælde eller rejsende, der bringer inficerede dyr med sig.
  • Vektorbårne insekter fra udlandet: Selvom Danmark ikke har en stor forekomst af vektorbårne insekter som tæger eller sandfluer, kan der være en risiko for introduktion af nye arter eller spredning af eksisterende arter gennem klimaændringer eller international handel og rejseaktivitet. Disse insekter kan være vektorer for sygdomme som leishmaniose og Chagas sygdom.

Det er vigtigt at bemærke, at smittepotentialet kan variere mellem sygdomsagenter og afhænger af flere faktorer som virulens, smittemåde, tilgængelige modtagelige værtsorganismer og eksponering. Effektive foranstaltninger som overvågning, tidlig opdagelse og kontrol, karantæne, hygiejnepraksis og vaccinationsprogrammer kan hjælpe med at mindske risikoen for spredning af zoonotiske sygdomme.

Svineinfluenza truer

DDD har nedsat en zoonosegruppe med repræsentanter fra Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerhed, Faggruppe Gris, Faggruppe Biomedicin og Faggruppe Familiedyr. John Haugegaard, formand for Faggruppe Gris, er formand for gruppen, og han mener, at den største trussel pt uden tvivl er svineinfluenza.

- I 2009 så vi et udbrud i Mexico, som spredte sig til hele verden. Influenzapandemien i 2009 var en pandemi forårsaget af en virus af typen Influenza A (H1N1). Den menes at være en sammenblanding af fire kendte strenge af influenza A; en som normalt rammer mennesker, en som normalt rammer fugle, og to som normalt rammer svin. Den blev identificeret i april 2009 og blev erklæret en pandemi af WHO i juni 2009. Det skønnes at mellem 123.000 og 200.000 mennesker mistede livet i denne pandemi. Om influenzaen er startet i mennesker eller i grise, vides ikke med sikkerhed. Det vi ved er, at infektionen villigt smitter fra menneske til menneske og lige så villigt fra menneske til gris og tilbage igen. Transport af dyr og mennesker har utvivlsomt bidraget til den hurtige spredning af sygdommen, understreger
John Haugegaard, og han mener, at det kan ske igen i dag.

- Transport af dyr er en stor risikofaktor i denne sammenhæng. Dog er den danske griseproduktion velstruktureret, i den forstand at vi hovedsageligt eksporterer grise og ikke importerer grise. Det gør, at vi har styr på infektionerne. Så sandsynligheden for at griseinfluenza opstår i Danmark er lille. Det ændrer dog ikke ved, at en influenza, som har samme potentiale til at smitte mellem grise og mennesker, vil spredes, også i DK, hvis den opstår et eller andet sted i verden, siger John Haugegaard.