Annonce Banner Banner Banner

Tema: Transport af levende dyr

Så længe der er købere, er der hundehandlere, der udnytter det og ethvert smuthul i lovgivningen – uden hensyn til dyrene

Dyretransport Millioner af hundehvalpe krydser hvert år de europæiske landegrænser og desværre flere og flere illegalt uden pas, identifikation og med ukendt vaccinationsstatus. Stærke kræfter både nationalt og på europæisk plan kæmper mod den organiserede kriminalitet, der styrer markedet for illegal hvalpehandel, men der er brug for flere initiativer og fremfor alt politisk vilje og handlekraft.

135987991 L Normal None © 123RF
Indblik

Illegal handel med hunde og andre selskabsdyr i Europa er et kendt og stadigt stigende problem, der involverer store pengesummer samt skatteunddragelse, og som i høj grad drives af organiserede kriminelle netværk. Det har store konsekvenser for de berørte dyrs sundhed og velfærd og udfordrer folkesundheden. Også dyrlæger møder et stigende antal dyr, der handles ulovligt på tværs af de europæiske landegrænser, og hvor bagmændene løber en minimal risiko for at blive opdaget og draget til ansvar.

I 2021 blev det anslået, at EU-borgere tilsammen ejede 72,7 millioner hunde og 83,6 millioner katte, og at den årlige efterspørgsel i hele EU alene på hunde oversteg 8 millioner1. En efterspørgsel der kun til dels kan opfyldes af lovlige opdræt og lovligt indførte dyr, og som dermed skaber god grobund for ulovlig handel og uregistreret transport fra ikke-EU-lande, hvor en hvalp kan købes billigt og ende med at blive solgt til forbrugeren for 10-20 gange det oprindelige beløb.

Online platforme og sociale medier har overtaget en stor del af handlen med selskabsdyr og gør det let for sælgere at afhænde dyrene, også på tværs af grænser, fordi området er ringe reguleret og kontrolleret. Her gemmer lyssky forretninger sig uden problemer bag annoncerne, der på en tilfældig dag kan udgøre over 400.000 annoncer alene for salg af hunde2.

Tværfagligt samarbejde baner vejen

I 2020 samlede Den Danske Dyrlægeforening en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra dyreværnsorganisationer, Københavns Universitet, politiet og Fødevarestyrelsen for at styrke samarbejdet mod den illegale handel med hunde og indførslen til Danmark. Samarbejdet har siden været til gensidig gavn og blandt andet resulteret i tre webinarer og en vejledning til dyrlæger. Også samarbejdet på tværs af myndighedssektorerne har opnået positive fordele af den tætte dialog.

Myndighederne har fokus på opgaven

Dansk politi gennemførte i 2021 en kampagne i samarbejde med Toldstyrelsen og Fødevarestyrelsen, hvor grænsepersonale fik særlig undervisning i regler og procedurer, der skal hjælpe med at fange lovbryderne. Kampagnen var en del af en fælleseuropæisk indsats, som blev gentaget i 2022. I 2023 er der igen fokus på den ulovlige indførsel af hunde og andre selskabsdyr, hvor fornyet undervisning, kontrol og koordinering med udenlandske myndigheder atter er en del af kampagnen.

Formålet er blandt andet at forhindre spredning af sygdomme, sikre dyrenes velfærd, standse svindel med moms og skat og hindre at forbrugere svindles.

Koordineret EU-indsats

Indsatserne på dansk jord understøtter EU-Kommissionens beslutning fra 2022 om en koordineret indsats til bekæmpelse af de stigende problemer. Fra 1. juli 2022 og i 2023 er der sat særligt fokus på den illegale transport af selskabsdyr, hvor EU/EFTA-lande gennemfører en koordineret kontrolindsats. Her sættes ind over for dokumentfalsk og i forhold til de netværk, der omgår de kommercielle regler for transport.

Formålet er blandt andet at afsløre og straffe de involverede parter, herunder både opdrættere, transportører, dyrlæger og mellemhandlere. Det er en kompliceret øvelse, da mange led involveres undervejs fra hvalpens opdræt til slutdestinationen, og vi kender endnu ikke resultaterne af indsatsen, der løber til efteråret 2023.

Principiel sag for højesteret

Forhåbentlig står noget nu til at ændres, for en sag om organiseret ulovlig handel med hunde endte i maj i Højesteret, efter at to tiltalte ankede deres domme fra landsretten. Her var tre mænd i Vestre Landsret dømt for at have indført og handlet over 100 hvalpe fra Polen uden de nødvendige papirer, identifikation eller vaccinationer. Både Dyrenes Beskyttelse og Dyrlægeforeningen har fulgt den principielle sag tæt.

Afgørelsen i landsretten blev stadfæstet i Højesteret, hvor begge tiltalte hver fik konfiskeret 312.000 kr. Desuden fik den ene tiltalte stadfæstet sin dom på 4 måneders fængsel. Den anden tiltalte, der fik 6 måneders fængsel i landsretten, fik et tillæg til straffen fra landsretten, da han under en prøveløsladelse havde begået ny kriminalitet og dermed en samlet fængselsstraf på 3 år og 6 måneder3.

Dette er kun den første af en række sager, der skal placere et ansvar og straffe involverede i de ulovlige aktiviteter, og som skal afskrække hundehandlerne og deres samarbejdspartnere. Der følger således også flere sager mod samme hovedmand, der under hele sagsforløbet har fortsat sine aktiviteter. Hvad der ikke kom frem i denne sag var, hvor hvalpene er avlet, deres tilstand samt videre skæbne.

Dyrene er taberne

Der er ingen tvivl om, at dyrene er taberne i denne forretning. Der er adskillige eksempler på, at hunde opdrættes ved masseopdræt på en måde, der får alvorlige og varige følger for dyrenes sundhed, velfærd og adfærdsudvikling.

Omkostningerne til opdræt og transport skal samtidig holdes så lave som muligt, og det betyder fx, at hvalpe tages for tidligt fra moderen, er dårligt socialiserede, udsatte for sygdom og i generel dårlig trivsel.

Dertil kommer, at hvalpene udsættes for dehydrering, mangel på mad og risiko for hypotermi/hypertermi i forbindelse med de lange transporter på tværs af EU. De, der klarer transporten, ankommer i flere tilfælde med falske papirer og er reelt uvaccinerede og ubehandlede for eventuelle sygdomme. Derfor skaber den ulovlige trafik ikke bare problemer for de involverede dyr, men i høj grad også for folkesundheden, hvor fx rabies kan spredes fra endemiske områder til lande, der anses for rabiesfrie. Det viste en rapport fra Eurogroup For Animals, der udkom i 20204.

Konkrete løsninger skal på bordet

Selv om indsatsen nu styrkes i form af øget kontrol og retsforfølgelse, er der stadig en stor opgave med at harmonisere reglerne – fx om mærkning og registrering af selskabsdyr. Identifikationskravene for katte og hunde er nemlig vidt forskellige i de enkelte EU-lande, og det giver mulighed for misbrug af landekoder og brug af kopier. Et harmoniseret system for obligatorisk identifikation og registrering af katte og hunde er derfor et nødvendigt første skridt i kampen mod ulovlig handel med selskabsdyr og en forudsætning for effektiv kontrol, håndhævelse og sporbarhed og bør baseres på systematisk indsamlet data – både nationalt og i Europa.

Det er et klart mål, at en kommende revidering af EUs kæledyrsforordning vil stramme kravene til identifikation og registrering, så sporbarheden af dyrene sikres. Her skal interesseorganisationer som DDD og dyreværnsorganisationerne samt nationale instanser som fx Fødevarestyrelsen på banen med faglige input, der kan forbedre dyrevelfærden for de mange selskabsdyr, der lider under de eksisterende smuthuller i systemerne. Også den gældende transportforordning forventes revideret i slutningen af 2023.

Transparens og oplysning

En anden hjørnesten er en langt bedre styring og kontrol af de salgsannoncer, der publiceres online. Her kan et krav om verificering af sælger gøre det muligt for forbrugeren at se, hvem der gemmer sig bag en annonce, ligesom oplysninger om hundens ID bør kunne kontrolleres i et register – det vil gøre det vanskeligere for uærlige sælgere at operere.

Endelig er borgeroplysning ekstrem vigtigt, for så længe der er aftagere, er der udbydere. Her relancerede Fødevarestyrelsen i samarbejde med DDD og de øvrige interessenter i 2022 »Klar til hund«, og her kan dyrlæger bidrage til at gøre en forskel ved at dele information med de potentielle hvalpekøbere, så de undgår at falde i kløerne på hundehandlere.

Dyrlægeforeningens Faggruppe Familiedyr har bidraget med indhold til »Klar til hund«. Formand for faggruppen, Christine Fossing, fortsætter da også ufortrødent arbejdet både i DDDs eget spor med deltagelse i arbejdsgruppen om illegale hvalpe og politisk ved fx at deltage på Ungdommens Folkemøde, hvor der er mulighed for at tale med de unge, kommende hvalpekøbere.

Også i det europæiske netværk, hvor Christine Fossing repræsenterer Danmark i FECAVA (Federation of Companion Animal Veterinary Associations), diskuterede dyrlæger i april illegal transport af hvalpe i Europa og de smuthuller, som reglerne og manglende kontrol giver kriminelle netværk. Fra FECAVA peges også på et behov for øget kontrol samt fælles europæiske informationskampagner rettet mod ejerne og større opbakning til Europetnet, som er det europæiske register, hvor nationale registre kan indberette til. Til forskel fra Danmark har mange andre lande langt flere nationale registre, der gør det vanskeligt at sikre ensartet og valide data om dyrenes identifikation, og hvor indberetningen og dermed sporbarheden halter gevaldigt efter.

Politisk vilje

Der er ingen tvivl om, at det kræver både politisk vilje og handlekraft at kæmpe mod den organiserede kriminalitet, der styrer markedet for illegal transport af hvalpe. Den fælles europæiske indsats er et første skridt, men der skal også sikres de nødvendige ressourcer både til fx politi og toldmyndigheder og ikke mindst oplysning, for at indsatsen kan nå helt ud til de yderste led i kæden, og effekten slår igennem. For så længe der er købere, er der hundehandlere, der vil udnytte det og ethvert smuthul i lovgivningen – uden hensyn til dyrene.

Kilder

  1. Illegal movement of pets (europa.eu)
  2. Online Pet sale in the EU 
  3. Dyrenes Beskyttelse savner politisk fokus på dyrevelfærden 
  4. Eurogroupforanimals.org - The Illegal Pet Trade: Game over