Annonce Banner Banner Banner

Tema: Transport af levende dyr

Køretransport af raske heste og mulige komplikationer

Dyretransport Det er blevet langt mere almindeligt at transportere sportsheste til udenlandske stævner og væddeløb end for årtier tilbage, hvor det tidligere kun var den absolutte elite, der bevægede sig over lange distancer for at deltage i konkurrencer og væddeløb. Artiklen belyser, hvordan lange køretransporter påvirker hestens helbred samt hvilke fokuspunkter, der er vigtige for at undgå komplikationer blandt andet med udgangspunkt i nogle af de danske FEI-dyrlægers erfaringer.

Shutterstock 140971984 © Shutterstock
Interview

 

Forberedelse op til en lang køretransport

Transport er en stressfaktor af varierende størrelse for hesten, alt efter hvordan hesten er forberedt til transporten. Jo mere hesten er vænnet til at blive transporteret, jo mindre stressende forventes transporten at være. I et studie, der sammenlignede opstaldede heste og heste transporteret i 12 timer, fandt man forhøjet kortisolniveau i blodet under transport, men ikke mere end hos kontrolgruppen, der stod på stald, og ikke højere end man finder som daglige udsving (9). Dyrlæge Rikke Munk fra Højgård Hestehospital pointerer da også som det første, at det vigtigste for at opnå en ustresset transport er, »at hesten skal vænnes til at køre«.

Dyrlæge Lars Bak, Højgård Hestehospital, finder desuden følgende tiltag givtige:

- En del af de heste, der transporteres langt, tilses jævnligt af dyrlæge med forebyggende helbredsundersøgelser og blodprøver for at monitorere, om hestene er helt raske før transport. Hestene trænes i at æde fra jorden, foderet er vandtilblandet og langt de fleste har deres eget grovfoder og kraftfoder med, således at hestene ikke skal introduceres til nyt foder. Jeg har meget fokus på, om hestene er fysisk og psykisk klar til en lang transport, altså at hestene er i passende form, og man ved, hvordan de tager transporten, og at de er vant til at blive transporteret.

Det er min erfaring, at heste tåler lange køretransporter godt.

Jonas Rasmussen,
Højgård Hestehospital

Dyrlæge Jonas Rasmussen, Højgård Hestehospital, supplerer:

- Der er en del hesteejere, som mener, at hesten skal have væsketerapi før transport, men dette giver ikke mening. Jeg ser ingen grund til behandling af hestene før transport, men de skal have en let dag op til transporten uden hård træning, så de ikke er i væske- eller energiunderskud før transporten.

De hyppigste komplikationer til lange køretransporter

Transportsyge (Shipping fever)

Transportsyge er en velkendt respirationslidelse, der opstår som følge af lange transporter både på vej, med fly, over vand og med tog (10) og kendes også hos drøvtyggere. En hest med transportsyge udvikler potentielt feber, nedsat ædelyst, hoste, næseflåd, dyspnø, takykardi, bliver nedstemt, står med abducerede albuer, udviser modvilje mod at bevæge sig og får en stiv bevægelse. Behandles tilstanden tidligt i forløbet, restituerer hesten sig typisk hurtigt og uden følgelidelser. Men udvikler hesten pleuropneumoni, vil intensiv medicinsk behandling være nødvendig, og prognosen for fuld restitution er reserveret. Sekundært til transportsyge kan heste udvikle abscesser i lungerne, colitis og laminitis, der potentielt kan være fatale lidelser. De prædisponerende faktorer for transportsyge er blandt andet:

  • Stress med et forhøjet kortisolniveau, der kompromitterer immunforsvaret
  • Forringet »tracheal clearance« grundet vedvarende høj hovedholdning, hvormed cilierne i trachea og bronkierne har svært ved at fjerne støvpartikler, debris og bakterier fra luftvejene
  • Ugunstige miljøforhold med støvpartikler og aerosoler under transporten
  • Manglende bevægelse under transporten.

Flere studier har set på medicinske profylaktiske tiltag i forhold til transportsyge med varierende resultater (1, 11, 4, 5). Et studie viste fx god profylaktisk effekt af administration af Enrofloxacin (Baytril Vet.) (5), hvilket dog på flere parametre er problematisk i praksis.

Mave-tarm funktion

I et studie fra Australien så man på heste (n = 26), der blev transporteret i 12 timer uden foder og vand og sammenlignede dem med heste under samme forhold på stald (9). Studiet fandt en højere forekomst af mavesår med en øget sværhedsgrad af mavesåret, såfremt hesten var fastet op til transporten (9). Yderligere forekom nedsat gastrointestinal peristaltik efter transport til sammenligning med heste på stald (9), og andre studier har vist, at køretransport kan påvirke det fækale mikrobiom (6) samt det metaboliske respons på fodring og motionering (2). Dette er forligeligt med, at kolik og colitis kan forekomme som følge til lange transporter (9). Hos de heste, der blev fodret op til transporten, fandtes forsinket tømning af ventriklen efter endt transport og mindre tendens til mavesår (9).

Studiet af Padalino et al. (2020) (9) indikerer, at heste med fordel kan fodres med grovfoder op til og under transporten, hvilket et opfølgende studie fra samme forskergruppe yderligere fandt reducerer oxidativt stress ved at øge niveauet af antioxidanter i blodet (7). Grovfoder anbefales fremfor fuldfoder, da grovfoder tager længere tid at fordøje og i højere grad beskytter den non-glandulære del af ventriklen mod syrepåvirkning. Studiet fandt ingen sammenhæng mellem niveauet af antioxidanter i blodet og forekomsten af mavesår (7). Forsøgsdesignet med faste både op til og under transporten er da heller ikke i tråd med almindelig praksis omkring transport af sportsheste i Danmark, hvor man tværtom har fokus på at lade hesten æde grovfoder før og under lange transporter.

Baseret på personlige erfaringer med lange køretransporter og de hyppigste følger heraf, siger Jonas Rasmussen:

- Det hyppigste, vi oplever, er sår på halen, fordi der ikke er plads nok i transporten, transportsyge, hvor risikoen mindskes, hvis hesten fodres på gulvet under transporten samt bandagetrykninger.

Lars Bak supplerer:

- Stivhed i hestens krop samt nedsat ædelyst. Det er sjældent, at hestene får »shipping fever« og myositis – heldigvis.

Dyrlæge Mette Uldahl, Vejle Hestepraksis udtaler yderligere om emnet:

- I praksis har jeg primært set problemer med, at der er blevet kørt for lange distancer uden pauser, eksempelvis i store luksuriøse hestetransporter, hvor der er flere chauffører, så man blot kan skifte og køre videre. Her kan hestene være meget trætte, have slid på haleroden, fordi de har lænet sig hårdt og længe op ad bagbommen, og de kan have hævede ben.

I praksis har jeg primært set problemer med, at der er blevet kørt for lange distancer uden pauser.

Mette Uldahl,
Vejle Hestepraksis

- En anden problematik er væskeindtag – både det at hestene ikke får tilstrækkelig adgang og ro til at indtage væske, men også at man ikke er opmærksom på, at nogle heste er »dårlige« til at drikke under transport. Her ser man diverse sygdomssymptomer som følge af dehydrering (nedstemthed, kolik mv.), siger Mette Uldahl, der påpeger, at det i henhold til DRFs regler ikke er tilladt at give heste systematisk IV-væskebehandling i forbindelse med stævner, da det er et forekommende fænomen internationalt, at man kan »kompensere« for uhensigtsmæssig effekt af transport ved blot at væske hestene op ved ankomsten.

- Hvis en dansk hest har haft en dårlig transport og er nedstemt eller syg ved ankomst, så skal den selvfølgelig altid behandles adækvat, men så må den oftest ikke gå stævne efterfølgende, idet der skal søges dispensation ved DRF, hvilket meget sjældent gives. Der er selvfølgelig også andre problemer med hyppig/langvarig transport såsom øget risiko for subklinisk eller klinisk luftvejsinfektion, men det er de ovenstående problematikker, jeg oplever som de største problemer, siger Mette Uldahl.

Shutterstock 213880285

Køretransport af raske heste forekommer med høj frekvens, og langt størstedelen af hesteejere råder selv over en form for hestetransport.  

© Shutterstock

Særlige tiltag under køretransporten

Jonas Rasmussen mener, at man under selve transporten skal have fokus på følgende:

- Man skal forsøge at lave så få overnatninger med hestene som muligt, da der på overnatningsstedet er risiko for smitte, og hestene skal forholde sig til en ny stald, hvilket kan stresse dem eller måske trætte dem. Under transporten skal der være fokus på god luft og jævn kørsel, hvorfor kørsel om natten kan være en fordel. Det er vigtigt, at hestene har nok plads. Hestene skal have frihed til at tage hovedet ned. Grovfoderet bør udfodres lavt og ikke i hønet, da hestene på den måde får hovedet ned, og mængden af støv/allergener mindskes.

- Ved lange transporter kan det være en god ide at læsse hestene af og trække dem en tur. Hvorvidt dette er muligt, afhænger dog af hestens temperament, men det er en fordel, hvis hesten kan komme ud og bevæge sig lidt og få hovedet ned, hvorved de får eventuelle affaldsstoffer i muskulaturen transporteret væk. Det er min erfaring, at heste tåler lange køretransporter godt, og de er som regel helt upåvirket af, at de har været transporteret i en eller flere dage. Når hesten kommer frem, så er det en god ide at se den mønstret i trav eller i longe 2-3 timer efter ankomst, da der her stadig er tid til at hjælpe hesten, hvis den ikke er frisk, siger Jonas Rasmussen. 

Rikke Munk supplerer:

- Der skal være frisk luft i transporteren, og man skal undgå at lægge for varme dækkener på. Stop eventuelt transporten undervejs, hvor man lader hestene komme i boks, hvor de kan tisse. Generelt rejser rejsevante heste utrolig godt, også over 12 timer, de er kun urolige, når de skal tisse.

Efter køretransporten

Et studie fra 2020 med samme design som det tidligere beskrevne af Padalino et al. (2020) (9) så på flere parametre under og efter køretransporten, hvor man fandt, at det, at hesten flere gange har svært ved at holde balancen under transporten, var positivt korreleret til mavesår og graden af mavesår efter transporten samt forhøjede muskelværdier (8). Samme studie fandt også, at stressadfærd under transporten fx i form af at slikke på inventaret var korreleret til nedsat gastrointestinal peristaltik, men derimod ikke til øget kortisol-niveau i blodet (8). Forhøjet puls og temperatur efter transporten sammenlignet med før transporten fandtes positivt korreleret til at balancere ustabilt under transporten, stressadfærd under transporten samt forekomst af mavesår (8).

Hestens positionering i transporten (forlæns/baglæns), og hvor meget plads hesten havde under transporten havde kun beskeden effekt på få af de målte parametre (8).  Men heste, der stod modsat køreretningen og havde mere plads i bredden, havde bedre balance under kørslen, hvor heste med mindre plads havde sværere ved at balancere, udviste mere stressadfærd og havde tendens til øget kortisol-niveau (8).

Studiet viser således en tendens til, at det at have hesten stående modsat køreretningen og at tildele den god plads at stå på, reducerer stressniveauet (8). Dog pointerer forfatterne, at tidligere studier har vist varierende resultater i forhold til køreretning, hvilket tyder på, at der for heste kan være individuelle præferencer, der kan være relateret til, hvad hesten er vant til. Studiet viste desuden, at heste under transporten ikke var i stand til at bevare deres søvnrytme, som hestene på stald var det (8).

Jonas Rasmussen udtaler:

- Skulle hesten være uheldig at få transportsyge, er det oftest muligt at behandle hesten, så den dette til trods kan komme til start ved det pågældende stævne, hvilket er lykkedes ved selv store mesterskaber. Det er ved FEI-stævner lovligt at give heste med transportsyge væske og antibiotika. En hest med transportsyge vil oftest være frisk igen efter få dage og kan dermed deltage i den påtænkte konkurrence.

Der er stor sammenhæng mellem hestens fitness, og den måde den rejser på.

Lars Bak,
Højgård Hestehospital

Lars Bak supplerer:

- Jeg finder, der er stor sammenhæng mellem hestens fitness, og den måde den rejser på, hvorfor jeg har haft fokus på intervaltræning og måling af hestenes »fitness« gennem 6 måneder fx inden OL i Tokyo, hvor jeg brugte laktatmålinger og puls som indikatorer. Yderligere skal der nogle gange lægges markante klimatiske ændringer oveni den lange transport, hvilket gør det endnu hårdere for hesten, men rytterne er yderst engagerede i at gøre alt for, at hestene rejser bedst muligt, og derved kommer frem med bedst mulig chance for at præstere.

Jonas Rasmussen siger supplerende, at i dag er sandsynligheden for at nogen kører med en syg hest til et internationalt stævne reduceret, idet man har indført, at alle skal tage temperatur på deres heste 2 dage før deltagelse i FEI stævner.

- Ligeledes skal man under stævnet tage temperatur på hesten to gange dagligt, og alle målinger skal skrives ind i en app, som dyrlægerne på stævnepladsen har adgang til, siger Jonas Rasmussen.

Udtalelse om brug af heste til sport

I marts 2023 udgav Det Dyreetiske Råd en udtalelse om brug af heste til sport, hvilket også inkluderer udtalelser fra Rådet i forhold til transport af heste. Rådet kommer blandt andet med følgende udtalelse: »Selv om heste, der deltager i konkurrencer, transporteres under gode forhold sammenlignet med transport af slagtedyr, kan transporten også være en stressfaktor for sportsheste«. Og »De mest brugte dressur- og springheste kan i op mod en tredjedel af deres aktive karriere være væk fra deres kendte omgivelser på grund af transport og opstaldning ved deltagelse i stævner eller på træningsophold«.

Rådet anbefaler på baggrund af deres bemærkninger: »At det sikres, at heste vænnes til at blive transporteret og gerne sammen med en anden kendt og transportvant hest de første gange. Rådet anbefaler videre, at branchen fastsætter en øvre grænse for, i hvilket omfang en hest må være væk fra sine vante omgivelser for at deltage i konkurrencer eller være på træningsophold«.

Branchen har efter udgivelsen af Det Dyreetiske Råds udtalelse iværksat diverse tiltag for at bearbejde Rådets anbefalinger.

Opsummering

Lange køretransporter af sportsheste er udbredt også over landegrænser. Kun sjældent forekommer større skader og alvorlige følgelidelser til transporten såsom sår, transportsyge, dehydrering og kolik, hvilket i mange tilfælde kan forebygges ved grundig forberedelse af hesten til transport, hvor det sikres, at hesten er rask og i god form samt er vant til at blive transporteret. Yderligere kan fokus på stabil kørsel, fodring fra jorden, god ventilering, tynde dækkener, pauser til urinering og motionering samt observation af hesten efter ankomsten optimere hestens sundhed under og efter transporten.