Arbejdet med dyrevelfærd giver mening og arbejdsglæde

Ligesom mange andre af sine medstuderende drømte Maria Kiersgaard om et job i en eller anden form for praksis.

- Når man starter på studiet, har ingen af os en forestilling om et job i kødkontrollen, lægemiddelbranchen, Fødevarestyrelsen eller nogle af de andre muligheder, vores uddannelse åbner op for. Og det er jo egentlig ærgerligt, for dels har vi kompetencerne, og dels er der masser af spændende jobs i andre brancher end i praksis, siger Maria.

For hendes eget vedkommende opstod interessen for at arbejde med forsøgsdyr på sidste del af studiet, og da hun samtidig udviklede allergi overfor hunde, var vejen banet for et job i lægemiddelbranchen.

Hun begyndte i et job på DTU Food men trivedes ikke med usikkerheden i de mange tidsbegrænsede ansættelser, der er et vilkår i forskerstillinger i det offentlige. Så da jobbet som forsøgsdyrsveterinær hos Novo Nordisk blev slået op, var hun ikke i tvivl.  

- Jeg ville gerne have et fast job, og selvom det var et trist farvel til at være en del af et forskerteam, der leverede resultater, er det på mange måder mit drømmejob. Her kan jeg arbejde med dyrevelfærd, og Novo Nordisk prioriterer området højt.

Ansvar for 12.000 mus og rotter

I det daglige er det dyrepasserne, der passer dyrene, som tæller cirka 12.000 mus og rotter. Men hvis et dyr opfører sig unormalt eller fx har tabt sig, er det Maria Kiersgaard, det tager beslutningen om, hvad der videre skal ske.

- Vi har jo lov til at påføre dyrene smerte og ubehag, som man normalt ikke har lov til i henhold til dyrevelfærdsloven. Det er så min vurdering, om den grad af ubehag, dyret har, ligger inden for den tilladelse, forskeren har til det pågældende projekt, eller om vi nærmer os det punkt, hvor det ikke er forsvarligt, og dyret må aflives.

Hvis smerten er forventelig, fx efter en operation, kan man i første omgang øge dosis af smertestillende medicin og observere dyret hyppigt. Men som regel er Maria og hendes fem kollegaer hurtige til at vurdere, om dyret skal aflives. 

- Det er en stor og vigtig del af mit arbejde at tage den beslutning. Forskerne kan sagtens observere, om dyrene har det godt eller ej, men de har mål, de skal nå, og de skal være fokuserede på det rent forskningsmæssige. Det skal jeg ikke. Mit job er alene dyrenes tarv. I princippet kan jeg være ligeglad med, om resultaterne kommer i hus eller ej. Det gør det nemmere, at jeg ikke er involveret i forskningsprojekterne på nogen måde. Jeg har én kasket på og kan til enhver tid sige stop, og nu er I ved at overskride, hvad I har fået tilladelse til af myndighederne. Og der er heldigvis stor respekt om mit arbejde. Forskerne er interesseret i at nå frem til nogle resultater, men ikke på bekostning af dyrene, fortæller Maria.

Af og til obducerer hun musene eller rotterne.

- Enten hvis dyret er blevet aflivet, eller hvis vi finder døde dyr. Det er selvfølgelig enormt relevant, når vi arbejder med udvikling af lægemiddelkandidater, om vi fx finder fedtlever eller nyreskader.

Når forsøget er slut, bliver dyrene som regel aflivet. Enten fordi man ønsker en stor mængde blod eller bestemte organer til nærmere undersøgelse. Hvis dyrene skal indgå i et nyt forsøg, er det først efter en såkaldt wash out-periode, hvor dyret ikke bliver belastet. Dyrene skal derefter underkastes en veterinær bedømmelse, hvor Maria vurderer hver enkelt dyr.

Ansøgninger i lægmandssprog

Det indgår også i Maria Kiersgaards arbejde at hjælpe forskerne med at udfærdige ansøgninger om tilladelse til brug af forsøgsdyr. De forsøger at udarbejde ansøgningen så detaljeret som muligt. Dels for at lette arbejdet med myndighederne, dels for at de, der skal arbejde med dyrene, ved præcist, hvad der er givet tilladelse til.

- Vi skal have alle detaljerne med. Det er vi nødt til for at kunne vurdere, hvor belastede dyrene må blive. Jeg bruger tilladelserne meget i mit daglige arbejde. Der kan fx stå, at en mus må stikkes tre gange om dagen. Så er det tre gange og ikke mere. Nogle gange får forskerne en god idé undervejs til noget, der ikke er givet tilladelse til i første omgang. Så må vi lave en udvidet ansøgning, som skal være lige så detaljeret som den oprindelige ansøgning med hensyn til metode og formål. Der er relativt meget dialog med myndighederne både ved en ny ansøgning, og hvis man vil ændre noget undervejs.

Et bestemt afsnit i ansøgningen skal være udformet i lægmandssprog, så alle, der måtte have interesse i det, kan forstå, hvad der står.

- Når man er dybt inde i sit forskningsområde, bliver teksten ofte meget indforstået og med mange fremmedord, så jeg er med til at oversætte forskernes sprog til almindeligt dansk.

Monitorering af dyrevelfærd

Novo Nordisk samarbejder med universiteter, hvor man indgår i akademiske samarbejder med eksperter med helt specifikke kompetencer inden for de sygdomsområder, der forskes i. Derudover samarbejdes der med kontraktforskningsinstitutter, der har specialiseret sig i toksikologiske studier, der tester eventuelle bivirkninger og toksiske effekter.

- Det er en meget ressourcekrævende måde at arbejde på, så den slags studier får vi lavet på kontrakt, siger Maria.

Inden der bliver indgået en samarbejdsaftale med et kontraktforskningsinstitut, besøger Maria eller en af hendes kollegaer virksomheden for en såkaldt dyrevelfærdsmonitorering.

- Vi vurderer, om det pågældende sted lever op til de krav, vi stiller til dyrevelfærd. De fleste af vores samarbejdspartnere er betinget godkendt. Det kan være, at der ikke skal være så mange dyr i burene, eller at de skal have mere redemateriale.   

Dernæst gennemgår et panel af forskellige faggrupper protokollen for det studie, der udliciteres og sikrer, at det lever op til kravene hos Novo Nordisk.

- Det kan fx dreje sig om stammen eller antallet af mus. Efter en dialog frem og tilbage når vi oftest frem til noget, vi kan stå inde for. På den måde har vi hånd i hanke med vores studier, der foregår andre steder.

Maria har ikke problemer med at arbejde med forsøgsdyr, så længe der ikke findes brugbare alternativer.

- Jeg føler, at vi gør alt, hvad vi kan, for at dyrene ikke udsættes for unødig lidelse. Og vi udvikler medicin til mennesker, der ellers ville dø eller leve et liv med mange smerter. Vi hjælper mennesker, og det har jeg det godt med.