Annonce Banner Banner Banner

Kortlægning af initiativer til at modvirke usund avl

Avl Arvelige sygdomme, overtypning og ekstreme fænotyper gør livet svært for flere racehunde. Artiklen samler op på, hvad der er gjort for at dæmme op for de negative konsekvenser af raceavlen gennem forskning, organiseret avl, oplysning til hundeejere og lovgivning.

Shutterstock 2238601905H © Shutterstock
Indblik

I de seneste årtier har der været øget fokus på, at avlen inden for flere hunderacer har en række negative konsekvenser for hundenes velfærd. Arvelige sygdomme hos racehunde skyldes typisk, at avlen er begrænset til små, lukkede populationer. Eksempler på disse er arvelige nethindelidelser hos flere racer, mitralklapinsufficiens hos cavalier king charles spaniel (CKCS), hofteledsdysplasi hos flere racer og diskusprolaps hos kortbenede racer.

En anden årsag til velfærdsproblemer blandt racehunde er, at forestillinger om, hvordan hunde af en bestemt race skal se ud, i nogle tilfælde overdrives til en grad, der påvirker hundenes sundhed og livskvalitet negativt. Dette er de såkaldte overtypningsproblemer. Det gælder fx åndedrætsproblemer (BOAS) hos racer med fladtrykte kranier, hudfoldsdermatitis hos engelsk bulldog m.fl., entropion hos shar pei og syringomyeli hos CKCS.

I en rapport, som er udarbejdet for Videncenter for Dyrevelfærd [1], har vi beskrevet, hvad der er gjort for at dæmme op for de negative konsekvenser af raceavlen inden for 1) forskning, 2) den organiserede avl, 3) oplysning til kommende hundeejere og 4) lovgivning. Denne artikel er en sammenfatning af rapportens vigtigste resultater.

Hvorvidt disse skærpende formuleringer har en reel effekt, er dog tvivlsomt.

Forskningsmæssige initiativer

Etablering af de fleste racer er sket længe før, man kendte til genetik og arvelige sygdomme. Men forskningen har tilvejebragt en stor mængde vigtig viden om arvelige og racerelaterede sygdomme.

De sygdomsfremkaldende mutationer bag flere simpelt nedarvede sygdomme er blevet identificeret. Det har gjort det muligt at etablere DNA-tests, hvilket har medført, at visse arvelige sygdomme nu ikke ses mere. Eksempler på sådanne sygdomme er polyneuropati hos alaskan malamut og muskeltræthed hos gammel dansk hønsehund.

Hvad angår flere af de komplekst nedarvede sygdomme som fx diskusprolaps hos gravhund og mitralklapinsufficiens hos CKCS, er udbredelse, det kliniske forløb, diagnostik og heritabilitet blevet belyst, så der nu er etableret avlsprogrammer, der nedbringer sygdomsforekomsten hos de aktuelle racer.

Epidemiologiske studier har tilvejebragt et overblik over forekomst af sygdomme og dødelighed mv. inden for de forskellige racer. Sådanne studier er dog kun mulige med en tilstrækkelig mængde valide data. En stor og værdifuld kilde til disse data findes i familiedyrsklinikkernes journaler.

På The Royal Veterinary College, University of London har man etableret registret »VetCompass«, hvor sygdomsdata fra veterinære klinikker i flere lande samles. Dette har dannet grundlag for en række studier i sygdomsforekomst, forventet levealder, dødsårsager mv. hos forskellige racer [2]. Fx har man vist, at der er en kæmpe forskel i den gennemsnitlige forventede levealder for hunde af forskellige racer, spændende fra 4,5 år for en fransk bulldog til 12,7 år for en Jack Russel terrier [3].

Et tilsvarende register har længe været i støbeskeen i Danmark, og for nylig er arbejdet med at etablere det fælles skandinaviske »Diagnoseregister Pyramidion« sat i værk [4]. Registret kan blive en vigtig ressource til monitorering af og forskning i familiedyrssygdomme.

Initiativer i den organiserede avl

Verden over udsteder de nationale kennelklubber stambøger til racehunde, og de fleste europæiske kennelklubber refererer til Fédération Cynologique Internationale (FCI). Hver af de pt. 356 FCI-anerkendte racer »ejes« af et land – fx ejer Danmark broholmeren, og Tyskland ejer schæferhunden. Ejerlandet formulerer racestandarden, som er en detaljeret beskrivelse af den ideelle hund inden for racen, hvad angår udseende, temperament og så videre.

Sammen med specialklubberne tilrettelægger de nationale kennelklubber avlsprogrammerne for hver enkelt race. De kan omfatte DNA-tests eller kliniske undersøgelser som fx øjenlysning eller røntgenfotografering af hofter, albuer eller ryg. Avlsprogrammerne justeres løbende, idet der tages hensyn til prævalensen og alvoren af sygdommene samt populationens størrelse. Disse tiltag har med stor succes elimineret arvelige sygdomme og forbedret sundheden for mange hunderacer, men der er også racer, hvis sygdomsproblemer ikke har ændret sig til det bedre.

Det nyeste screeningsværktøj er et BOAS-gradueringssystem, som er udviklet på Cambridge University til racerne mops, fransk og engelsk bulldog, og som er taget i brug i flere lande inklusive Danmark. Systemet er baseret på en motionstolerancetest og tildeler hunden én af 4 grader (0, 1, 2 eller 3), hvor grad 0, 1 og 2 må bruges i avlen. Pr 1. august 2023 er graduering af begge forældredyr indført som et krav for stambogsføring af hvalpe hos DKK for alle 3 racer [5].

I takt med at man har erkendt overtypningsproblemerne, er nogle af racestandarderne blevet tilføjet skærpende formuleringer. Følgende eksempel er fra fransk bulldog racestandarden [6]:

  • Næsepartiets længde er 1/6 af hovedets totale længde.
  • Næseborenes stilling, såvel som den skråt opadvendte næse, skal tillade normal vejrtrækning gennem næsen.

Flere nationale kennelklubber har desuden formuleret avlsstrategier, der skal modvirke ekstreme fænotyper og i det hele taget sikre sund avl af racehunde. Fx har de nordiske kennelklubber i samarbejde formuleret Breed Specific Instructions (BSI), hvor de uønskede, ekstreme fænotyper er beskrevet [7]. BSI henvender sig især til udstillingsdommere, hvis bedømmelser er afgørende for hvilke hunde, der bruges i avlen. Også FCI har udarbejdet en avlsstrategi med overordnede formuleringer om, at usund avl er uønsket [8].

Hvorvidt disse skærpende formuleringer har en reel effekt, er dog tvivlsomt. I hvert fald kan det konstateres, at overtypning stadig er et problem. Desuden har avlen i retning af mere ekstreme fænotyper stået på så længe, at udvælgelsen af sunde dyr er en udfordring, hvis man skal bevare en rimelig genetisk variation [9].

I den sammenhæng er et effektivt – men sjældent tilladt – tiltag at åbne stambogen, det vil sige at inkludere ikke-stambogsførte hunde med et racetypisk udseende i avlen af stambogsførte hunde. Denne strategi, som anvendes i avlen af dansk svensk gårdhund, gør det muligt at selektere mod arvelige sygdomme uden at kompromittere den genetiske variation.

En vigtig pointe er dog, at den organiserede avls sundhedsfremmende initiativer kun kommer de stambogsførte hunde til gode, og at andelen af stambogsførte hunde varierer meget mellem racer. Især for nogle af de små, populære racer som fransk bulldog, malteser og chihuahua er DKKs andel af de årlige registreringer i Dansk Hunderegister meget lav. Fx er det under 10 % af en generation franske bulldogs i Danmark, som har en DKK-stambog.

Oplysning til kommende hundeejere

I 2008 sendte den britiske tv-kanal BBC udsendelsen »Pedigree dogs exposed«, som var en kritik af, at racestandarder, dommerpraksis og avlstraditioner får lov til at kompromittere racehundenes sundhed og velfærd. Blandt andet kunne man se bulldogs med alvorlige vejrtrækningsproblemer og en voldsomt smertepåvirket, hylende CKCS med syringomyeli. Udsendelsen bidrog til at skabe stor opmærksomhed om de negative sider af hundeavlen og er blevet fulgt op af en række kampagner mod ekstreme fænotyper hos hunde.

Nationale og internationale dyrlægeforeninger, herunder Den Danske Dyrlægeforening [10] igangsatte oplysningskampagner – blandt andet med budskabet om at italesætte problemerne overfor klienterne/hundeejerne.

Flere dyreværnsorganisationer i europæiske lande har gennemført kampagner med fokus på overtypningsproblemer. Et eksempel er foreningen »Dyrebeskyttelsen Norge«, hvis erklærede mål er at modvirke usund avl af hunde. Under kampagnen »Ærlig talt« har de produceret kampagnevideoer og artikler, deltaget i debatter og sågar også i Oslo maraton, hvor de uddelte oxygenbegrænsende masker til simulering af, hvordan det føles at bevæge sig med obstruerede luftveje [11].

Det er fortsat lovligt at eje eller importere hunde, som ikke lever op til kriterierne.

Mange af de racer, som er allermest belastede af arvelige sygdomme samt sundhedsproblemer relateret til deres konformation, er også blandt de mest populære. Fx var fransk bulldog den 5. mest populære race i Danmark i 2022 [12]. Generelt er der en bevidsthed om, at fx brachycephale racer har nogle sundhedsproblemer [13, 14], og alligevel er de meget populære – dels på grund af deres personlighed, men også fordi de opfattes som børnevenlige og ikke særligt aktivitetskrævende [15, 16]. Oplysningskampagnerne har altså ikke haft nogen nævneværdig effekt på hverken udbud eller efterspørgsel.

Lovgivningsmæssige initiativer

I de fleste lande findes generelle lovgivningsmæssige formuleringer, som skal sikre sund avl af familiedyr inklusive hunde. Dog ikke i Danmark. Her er fødevareministeren bemyndiget til at indsætte sådanne lovgivningsmæssige krav, men det er endnu ikke sket.

I nogle lande er disse generelle formuleringer blevet fulgt op af specifikke regler om håndhævelse.

Lovgivning i Nederlandene

I et dekret fra 2014 om dyrehold findes en overordnet formulering om, at det i Nederlandene er ulovligt at avle dyr med arvelige sygdomme, defekter og eksterne karakteristika, der påvirker dyrets sundhed negativt [17]. I 2019 blev der taget initiativ til at udarbejde retningslinjer, som skulle gøre loven operationel, og i begyndelsen valgte man at fokusere på brachycephale hunde. Det blev besluttet at tage udgangspunkt i fænotypiske kriterer, som alle hunde, der skal bruges til avl, skal opfylde.

Det mest afgørende kriterie er »cranio-facial ratio« (CFR = næselængde/kranielængde) med en minimumværdi på 0,3 [18]. Således skal næsens længde være 1/3 af kraniets længde – et krav stort set ingen hunde af brachycephale racer i dag kan leve op til. Fx har en gennemsnitlig fransk bulldog en CFR på 0,2 [19]. Som modsvar foreslog den nederlandske kennelklub alternative retningslinjer baseret på en funktionstest. Forslaget blev dog afvist af ministeriet, hvilket blandt andet betød, at kennelklubben måtte standse stambogsføringen af 12 brachycephale racer.

Det er op til den enkelte opdrætter at sørge for, at deres hunde bliver undersøgt inden avl, og det er fortsat lovligt at eje eller importere hunde, som ikke lever op til kriterierne.

I januar 2023 annoncerede regeringen i Nederlandene, at en ny lov er på trapperne, som forbyder at eje, avle og importere/eksportere dyr med bestemte skadelige, eksterne defekter (blandt andet brachycephale hunde, scottish fold katte og dyr med hovedpine på grund af hovedform, som fx chihuahua). Det skal ligeledes forbydes at bruge sådanne dyr i reklamer, på sociale medier mv. [20].

Retssager i Norge

Også i Norge findes en generel formulering i dyrevelfærdsloven om, at avl af dyr skal resultere i sundt afkom uden defekter, og som ikke lider. Efter flere år med oplysningskampagner og forsøg på at rette myndighedernes opmærksomhed mod den usunde avl, valgte dyreværnsforeningen »Dyrebeskyttelsen Norge« i 2020 at sagsøge Norsk Kennelklub, Norsk Bulldogklub, Norsk Cavalierklub, tre opdrættere af CKCS og tre opdrættere af engelsk bulldog for overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Retten fandt, at avl af disse racer er i strid med loven [21]. Dommene blev anket, og i appelsagen blev dommen angående CKCS fastholdt. Men hvad angår avl af engelsk bulldog blev de anklagede frifundet. Her blev lagt særlig vægt på beslutningen om at inkludere BOAS-graduering udviklet på Cambridge University i avlsprogrammet [22, 23]. De tabende parter ankede dommen til højesteret, hvor sagen for nylig blev afgjort: Det er i strid med loven at avle CKCS, men avl af engelsk bulldog er fortsat lovlig [24].

Selvom dommen for så vidt kun angår tre opdrættere, Norsk Cavalierklub og Norsk Kennel Klub, viser den samtidig, hvordan de generelle formuleringer i dyrevelfærdsloven bør fortolkes.

Lovgivning i Tyskland

I Tyskland findes en lignende paragraf i dyrevelfærdsloven, der forbyder at avle dyr, som på grund af deres genetiske sammensætning har defekter eller manglende funktionalitet. I januar 2022 blev en lov vedtaget, som gjorde det forbudt for hunde at deltage i udstillinger og prøver mv., hvis de af genetiske årsager mangler kropsdele eller på andre måder er negativt påvirkede på grund af den måde, de er avlet på. Det betyder, at før en udstilling eller prøve skal alle hunde dyrlægeundersøges for tegn på usund avl. Desuden er der for 40 racer krav om ekstra undersøgelser – nogle på årlig basis, fx rygfotografering af gravhunde, øjenundersøgelse af flere racer og respirationsfunktionstest af brachycephale hunde. Enkelte racer – fx de hårløse – er nu helt udelukkede fra udstillinger [25]. Loven er dog blevet fortolket meget forskelligt i de forskellige delstater. Samlet set har konsekvensen været, at deltagelsen i udstillinger og prøver er dalet.

Højt præmierede hunde bruges mere i avlen, og derfor må det påvirke sundheden positivt, at hunde med fx vejrtrækningsproblemer på grund af brachycephali udelukkes fra udstillingerne. Til gengæld angår lovgivningen udelukkende hunde i den organiserede avl og kommer således ikke alle andre hunde til gavn.

Ud over de konkrete effekter på de berørte hunde sender lovgivningstiltagene i Tyskland og Nederlandene samt retssagerne i Norge et stærkt signal – både til offentligheden og til avlsorganisationerne - om, at der skal gøres noget ved alle de avlsmål, som påvirker sundhed og velfærd negativt.

I Tyskland er det ved lov besluttet, at alle hunde skal dyrlægeundersøges for tegn på usund avl før en udstilling eller en prøve.

Konklusioner og anbefalinger

Forskningsinitiativer

Forskning i arvelige og racerelaterede sygdomme, som i høj grad foregår i samarbejde med kennelklubberne, specialklubberne, hundeejere m.fl., har genereret værdifuld viden, som i mange tilfælde er blevet brugt med succes i avlsprogrammerne.

Det nyligt etablerede diagnoseregister bør støttes og i størst muligt omfang anvendes i fremtidig epidemiologisk og klinisk genetisk forskning.

Den organiserede avl

Avlsorganisationernes forsøg på at dæmme op for overtypningsproblemer har ikke været effektive nok. Opmærksomhedspunkterne i racestandarderne og dommerinstrukserne synes ikke at blive fulgt. Det anbefales, at:

  • De sundhedsmæssige retningslinjer i racestandarderne håndhæves
  • Racestandarden hos racer belastet med overtypningsproblemer ændres
  • Stambøgerne hos antalsmæssigt små racer med mange sundhedsproblemer åbnes.

Oplysning af kommende hundeejere

På baggrund af de mange fejlslagne kampagner kan det konkluderes, at mere komplekse virkemidler baseret på effektive kampagneredskaber (såkaldt social marketing) bør anvendes for at påvirke køberes overvejelser i forbindelse med valg af hunderace.

Lovgivningsmæssige initiativer

De lovgivningsmæssige tiltag, som er gjort i Tyskland og Nederlandene samt retssagerne i Norge, har skabt konflikter mellem forskere, avlsorganisationer, opdrættere og andre interessenter. Desuden er tiltagene svære at håndhæve. Dog sender sådanne initiativer et vigtigt signal til avlsorganisationerne og opdrættere om, at grænsen for det acceptable for længst er overskredet.

Det anbefales, at der også i Danmark formuleres generelle lovgivningsmæssige krav til sund avl af hunde. En sådan lov vil være et vigtigt redskab til at forhindre usundt opdræt af hunde. Med henblik på at sikre den størst mulige effekt af et eventuelt lovmæssigt krav, bør alle relevante interessenter involveres i udformningen.

Tak

Tak til Videncenter for Dyrevelfærd for støtte til projektet via en projektbevilling og til Skibsreder Per Henriksen, R og Hustrus Fond for at betale for Peter Sandøes deltagelse.