Ifølge professor Peter Sandøe var det tidligere en udbredt opfattelse, også blandt forskere og dyrlæger, at familiedyr levede det gode liv. Mens de etiske problemstillinger adskiller sig fra dem, der ses i produktionsdyrspraksis, er der nu en bred erkendelse af, at der også er reelle etiske udfordringer blandt familiedyrene.
Autorisation som dyrlæge er nødvendig for at behandle anden mands dyr og indebærer samtidig forpligtelsen til at udvise omhu, samvittighedsfuldhed og indgriben ved uforsvarlig behandling af dyr. Dette kræver dagligt refleksion over etiske dilemmaer i familiedyrspraksis, fx situationer, hvor behandling er mulig, men omkostningstung, og ejeren ikke har midler til at betale.
Målet med at håndtere etiske udfordringer er at sikre, at beslutningerne er inden for lovens rammer og anses for rimelige og anstændige inden for dyrlægeprofessionen. Dette kræver en praktisk gennemførlig tilgang og tolerance for modstridende synspunkter – både fra kolleger, dyreejere og samfund.
Særlige udfordringer i behandlingen af familiedyr opstår i et komplekst rum, hvor menneskeetik og dyreetik overlapper. Målet er at navigere og finde løsninger, der respekterer de involverede parter.
Grænser for behandling
Spørgsmålet om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at diagnosticere og behandle dyr med kræft er blot et eksempel på de komplekse dilemmaer. Dyrlæge og lektor Maja Arendt adresserede gruppen af uhelbredeligt syge patienter, hvor behandling kan forlænge og forbedre livskvaliteten. Grundprincippet for Maja er »do no harm«, og behandlingen må derfor ikke forringe livskvaliteten eller tilstræbe kurativ behandling for enhver pris - hvilket adskiller sig fra tilgangen til kræftbehandling hos mennesker.
Beslutningen om at stoppe behandling for kræft er kompleks, da dyr sjældent dør af sygdommen, men med den. Tidspunktet for aflivning kræver en åben dialog med ejerne om, hvornår det er det rette, og hvor både overvejelser om livskvalitet og økonomi spiller en væsentlig rolle.
Et andet eksempel kom fra Pernille Hansen, adfærdsdyrlæge og medlem af Det Dyreetiske Råd. Hun står overfor dilemmaer som fx, om en hund med alvorlig separationsangst skal omplaceres, behandles eller aflives. Dette kræver en individuel vurdering af hundens mentale sundhed og generelle trivsel samtidig med hensynet til ejerens kompetencer og livssituation.
Forsikring og betalingsparathed hænger sammen
Grænserne for behandling bliver også komplekse, når spørgsmålet om betalingsvilje og forsikringsdækning kommer i fokus. Sociolog og lektor Thomas Bøker Lund præsenterede, hvordan relationen mellem ejere og deres familiedyr rejser spørgsmål om, hvad der er ønskeligt og økonomisk muligt for dyrets behandling.
Hun står overfor dilemmaer som fx, om en hund med alvorlig separationsangst skal omplaceres, behandles eller aflives.
En undersøgelse af dyreejere i Østrig, Danmark og Storbritannien viste, at forsikrede dyrs ejere generelt er mere betalingsparate. Disse ejere er i høj grad villige til at betale ud over forsikringens loft for dyrets behandling. Beslutningen om forsikringsdækning påvirkes imidlertid ikke, som man måske kunne forvente, af ejerens indkomst, men i stedet af tilknytningen til dyret.
Klienten rådfører sig med Dr. Google
Dyrlæge Svenja Springer fortsatte dagens program med et indlæg om, hvorvidt dyrlæger skal konkurrere eller samarbejde med de digitale informationsmuligheder som fx Dr. Google. Den øgede adgang til information giver klienterne mulighed for at udvide deres viden, men kan også føre til fejlinformation og fejlfortolkning.
En større undersøgelse er udført blandt dyrlæger og hunde- og katteejere. Resultaterne viste, at en betydelig procentdel af dyreejerne bruger internettet før en konsultation hos dyrlægen. Dyrlæger oplever ifølge undersøgelsen også i stigende grad, at klienter udfordrer deres anbefalinger baseret på online-information.
Flere studier tyder da også på, at det er nødvendigt for branchen at omfavne de digitale muligheder og bidrage ved at sikre, at klienten søger information på anerkendte sider – fx på dyrlægens egen hjemmeside eller sider, der specialiserer sig i netop det aktuelle emne.
Afliv og køb-kultur
Som optakt til en diskussion om den sociozoologiske skala skal vi spørge os selv, om det er acceptabelt, at nogle dyr får bedre behandling end andre? Dyrlæge Mette Halck, der også er specialist i små pattedyr, adressererede udfordringerne ved at holde eksotiske pattedyr som kæledyr, hvor mange ejere har svært ved at opfylde de nødvendige krav i dyrevelfærdsloven. Mange af disse dyr lider ifølge Mette på grund af problemer med fodring, socialisering, opstaldning og håndtering. Motivationen bag at anskaffe disse dyr er ofte baseret på film, populære »børnevenlige« dyr eller forventningen om, at de er lettere og billige at holde.
Dyreejere har dog ofte svært ved at genkende sygdomme hos disse dyr, hvilket resulterer i alvorlige sundhedsproblemer, når de endelig besøger dyrlægen. Desværre er det nogle gange billigere for ejerne at aflive dyret og købe et nyt, og Mette Halck pegede derfor på behov for oplysning samt uddannelse af detailhandlen, lovændringer og øget opmærksomhed fra dyrlæger og NGO’er for at forbedre standarden hos disse dyr.
Er dyrlægerne altid gode nok til at lytte til klienterne?
Dyrlægerne Lise Nikolic Nielsen, Janne Grarup-Hansen Lyngby og Svenja Springer bidrog med perspektiver på den svære kommunikation mellem dyrlæger og klienter. En udbredt tendens blandt dyrlæger er at gå i løsningsmode i forhold til en konkret problemstilling om et dyr, men dyrlægens roller er mange: Konsulent, psykolog, forsker og patientadvokat i kommunikationen med klienten.
Dyrlæger skal kunne formidle information om sygdomme og diagnostiske procedurer på en måde, som ejerne kan forstå. Tid, kommunikation med flere ejere og økonomi udgør udfordringer for dyrlæger. Og måske står dyrlægen overfor en ejer, der samtidig ikke altid føler sig hørt eller forstået.
Et specifikt eksempel på udfordrende kommunikation er knyttet til kroniske gastrointestinale lidelser hos kæledyr. Mange dyreejere oplever stress, afmagt og betydelige livsstilsændringer, når deres kæledyr lider af en kronisk og kompleks sygdom. Anbefalingerne til dyrlæger er derfor i højere grad at bruge skriftlig information og afsætte tid til at opnå en bedre forståelse af ejerens oplevelser og behov.
Fokus var altså i høj grad på vigtigheden af effektiv kommunikation mellem dyrlæger og ejere for at sikre bedre forståelse, behandlingsforløb og livskvalitet for både dyr og deres ejere.
Der er behov for at informere dyreejere om dyrlægers forpligtelse til at anmelde grove forhold.
Dilemmaerne står i kø
Et af de centrale omdrejningspunkter i dagens program var den konstante afvejning af patientens velfærd, dyrlægens eget etiske kompas og ejerens ønsker samt økonomiske overvejelser. Dyrlæger vil uden tvivl gerne opretholde en høj standard for dyreetik,
men flere deltagere delte deres bekymringer vedrørende presset mellem at opfylde ejerens forventninger og sikre, at dyret får den nødvendige behandling eller om nødvendigt aflives. Det understreger behovet for klare etiske retningslinjer, der kan guide dyrlæger gennem beslutningsprocessen og bidrage til at forebygge konflikter mellem fx dyrlægen og klienten. Her blev et egentligt forum efterlyst, så dyrlæger kan fortsætte samtalen om de etiske dilemmaer.
Mødet om etik i veterinær familiedyrspraksis afslørede kompleksiteten i de beslutninger og dilemmaer, som dyrlæger står over for dagligt. Men også at åben dialog kan medvirke til at sikre, at dyrlægerne både gennem studietiden og efterfølgende i praksis har mulighed for at sikre dyrene den bedst mulige behandling, samtidig med at ejerens behov og ønsker så vidt muligt respekteres inden for lovens rammer.
