Sammenhold og fortsat kompetenceudvikling skal sikre de ansatte dyrlægers markedsværdi

Generalforsamling Løntrykkeri og manglen på dyrlæger var nogle af de emner, der blev drøftet på ADOs generalforsamling, hvor der lød en opfordring til, at den enkelte dyrlæge løbende sørger for at holde sin markedsværdi vedlige med kompetenceudvikling.

DDD Generalforsamling 081022 0199 © Lasse Lagoni/Byrd
Referat

At strukturerne på arbejdsmarkedet influerer på beskæftigelse, har i de senere år manifesteret sig med fuld kraft indenfor dyrlægernes ansættelsesområder. Den historisk lave ledighed betyder nemlig, at arbejdsgivere har svært at rekruttere dyrlæger, og så opstår der et nyt problem med fastholdelse, forklarede ADOs formand, Ida Tingman Møller.

- Det ser vi blandt andet hos Fødevarestyrelsen. Når stillingerne ikke kan besættes, medfører det, at opgaver bliver overdraget til andre medarbejdergrupper og resultatet er, at de jobs, der strikt skal varetages af dyrlæger, bliver lidt kedelige, fordi opgaverne, der skaber variation, ryger over på andre hænder, sagde ADOs formand og understregede samtidig, at det ikke kun et problem i Fødevarestyrelsen.

- Vi ser det også i industrien og klinisk praksis. Det, at der er mangel på dyrlæger, betyder, at der er andre faggrupper, der kommer ind og skubber dyrlæger af pinden.

ADO-formanden slog derfor til lyd for, at den enkelte dyrlæge sørger for hele tiden at holde sin markedsværdi vedlige med kompetenceudvikling. Hun sagde, at det er en fremtidssikring, som de ansatte dyrlæger bliver nødt til at tage vare på.

- Vi er fremsynede i vores overenskomst i klinisk praksis ved at have opsparing af kompetencedage. I staten arbejder man med det samme – der skal være penge i kompetencefonden. Vores værdi på arbejdsmarkedet er ret afgørende for, at vi bliver ved med at blive ansat – ikke kun i de stillinger, der lovgivningsmæssigt er møntet på os, men også så vi viser vores værd de steder, hvor vi er de bedste til at løse opgaven.

ADO-formanden varskoede også, at den usikre periode, der er lige nu med inflation og uro i Europa, kan afføde en stor stigning i arbejdsløsheden, som man så det under finanskrisen.

Løntrykkeri

Et andet punkt, der fik ord med på vejen, er et forhold, ADO først for nylig er blevet opmærksom på.

- Vi har oplevet, at nogle dyrlæger bliver tilbudt kontrakter, der ikke følger overenskomsten. Det drejer sig særligt om uddannelsesstillinger. Man bliver typisk tilbudt en stilling på et hospital, og så bliver man tilbudt en kontrakt, der ikke følger overenskomsten. Reelt set betyder det, at man skal arbejde mange flere timer – også på helligdage til en langt lavere løn, uden de pauser, man har ret til. Det er overenskomstbrud og vil kunne danne grundlag for en arbejdsretslig sag, slog Ida Tingman Møller fast.   

Samtidig konstaterede hun, at ADO meget gerne vil føre en sag, men det kræver accept fra medlemmet, og det har vist sig at knibe, ofte fordi vedkommende higer så meget efter stillingen, at vilkårene accepteres. Og så kan ADO ikke gøre noget.

- Vi er kun så stærke, når vi står sammen. Hvis man accepterer sådanne vilkår – er det helt håbløst.

ADO opfordrer på det kraftigste til, at man som uddannet dyrlæge ikke tager disse stillinger.

- Kun gennem en fælles indsats kan vi bekæmpe de urimelige vilkår, som specielt de nyuddannede her tilbydes.

Emnet affødte en del kommentarer og spørgsmål i den efterfølgende debat. Der var blandt andet spørgsmål til, hvad ADO gør for at hjælpe de unge med at komme ordentligt ud på arbejdsmarkedet, så de ikke kommer til at skrive under på noget forkert.

Hertil svarede blandt andre Freja Broe Hjerpe og Kasper Klintø fra ADOs bestyrelse, at ADO gør en hel del på snart-kandidatdagen og i det materiale, de nyuddannede modtager fra foreningen.

Ida Tingman Møller nævnte også, at der i overenskomsten i klinisk praksis er mulighed for at blive ansat på en såkaldt uddannelseskontrakt med krav om oplæring og godkendelse af DA og ADO.

Fra salen lød der en opfordring til, at man som ansat ikke acceptere en lavere løn. »Vi skal stå sammen om at få højere lønninger. Og hvis det er sådan, at arbejdsgiver ikke kan tjene penge til at give en ordentlig løn, så er det vedkommende, der har et problem«, lød det.

Trivselsundersøgelsen

Om den store forskningsbaserede trivselsundersøgelse, som ADO sammen med DA og resten af hovedforeningen er gået sammen om at få lavet, sagde Ida Tingman Møller, at cirka 300 ansatte dyrlæger har svaret, hvilket gør den til den mest repræsentative undersøgelse for klinisk praksis, der er gennemført på dansk grund.

- Vi er rigtigt glade for denne undersøgelse. Det står godt til - i forhold til sammenlignelige brancher scorer vi højere på psykosocialt arbejdsmiljø, vi oplever bedre udviklingsmuligheder, bedre samarbejde og meget mening i jobbet. Det gør alt sammen, at trivslen på klinikkerne er forholdsvist høj.

ADO-formanden understregede, at træerne ikke vokser ind i himmelen – veterinær praksis ligger dårligere end landsgennemsnittet med hensyn til oplevet stress – et resultat, som også DDDs formand var inde på, da hun præsenterede undersøgelsen på DDDs generalforsamling. Det gælder også i konflikten mellem privatliv og arbejdsliv og de 15 procent af svarpersonerne i undersøgelsen, der viser forhøjede depressive symptomer i forhold til gennemsnittet af danske arbejdstagere. Det skal derfor undersøges nærmere.

Som en del af de kommende overenskomstforhandlinger vil ADO også have fokus på, at der bliver taget bedre hånd om mobning og trusler, som er direkte kilder til depressive symptomer.

I den efterfølgende debat blev der spurgt til, om man har kigget ned i, hvad der har fået dyrlæger til at forlade klinisk praksis. Svaret er umiddelbart nej, men i undersøgelsen er der spurgt til, om man regner med at være ansat om fem år, hvilket er det tætteste, man kommer på svaret.

DDD Generalforsamling 081022 0030 © Lasse Lagoni/Byrd

Mere fra beretningen

I sin beretning var Ida Tingman Møller også rundt om indførslen af øremærket barsel til fædre, hvilket affødte en god debat på sidste års generalforsamling og et efterfølgende debatarrangement.

- Vi har ikke set effekten endnu, og der er ingen tvivl om, at det er en rigtig god ide med mere barsel til fædrene, sagde ADO-formanden og henviste til en stor KU-undersøgelse fra 2018, der viser, at det koster 20 procent i tabt løn til mor at gå på barsel.

Og man kan se, at når far tager mere barsel, bliver det procentuelle tab mindre.

- Vi vil blive ved med at arbejde for ligeløn. Vi mener stadig, det er noget bøvl, at barslen ikke er finansieret for alle. I klinisk praksis har vi allerede en del fædrebarsel – her ser vi måske et større problem med længden af graviditetsorloven, altså den periode, der er til moren inden fødslen.

På grund af sekretariatets skilsmisse fra Pharmadanmark og flytning til Amager Strand Vej har det været nødvendigt for ADO at sætte nogle planlagte projekter på standby, da medlemsbetjeningen ikke skulle berøres. Det gælder blandt andet et projekt med fokus på dyrlægernes mange kompetencer, og som skal vise aspekterne af arbejdet som dyrlæge. Det tager ADO hul på i den kommende periode, hvor startskuddet til de kommende OK-forhandlinger både i klinisk praksis og på statens område også lyder.

- Begge overenskomster udløber i 2024, og 2023 skal bruges til at samle input og debattere, så jeg håber, at alle jer, der sidder her og har gode ideer, vil deltage og bidrage, når vi kommer ind i det nye år, sagde Ida Tingman Møller.

Ny- og genvalg

Ida Tingman Møller blev genvalgt som formand. Der var også genvalg til Kasper Klintø og Freja Broe Hjerpe. På suppleantposterne var der nyvalg til Niels Hofman Hansen og Mette Lindstrøm, der blev valgt som henholdsvis 1. og 3. suppleant, mens Carsten Fihl blev genvalgt som 2. suppleant.