Åbent brev til politikerne om Danmarks ødelagte veterinærvæsen!

Debat

Alle veterinære institutioner ligger nu som monumenter for en glorværdig periode på 225 år. På Bülowsvej 13, Frederiksberg, ligger Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), på Bülowsvej 27 er der et hul i Jorden, hvor Statens Veterinære Serumlaboratoriums laboratorier og stalde lå, og på øen Lindholm forfalder Statens Veterinære Institut for Virusforskning, der var referencelaboratorium for de baltiske og nordiske lande på dette felt. Hertil kommer over 30 nedlagte Miljø- og Levnedskontroller, der var ledet af stadsdyrlæger. For at komplettere elendigheden er det frie og uafhængige Veterinære Sundhedsråd oprettet i 1851 blevet bastet og bundet af Fødevaredirektører.

Hvordan kunne det gå så galt? Burde politikerne spørge – og det tog næsten 25 år.

De to væsentlige årsager er oprettelsen af Fødevarestyrelsen i 1997 og fusionerne i 2007, der bragte KVL under Københavns Universitet (KU) og det veterinære beredskab under Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Det er bekymrende, at denne omkalfatring har bremset de veterinære disputatser, fordi de åbenbart ikke regnes som en kvalifikation blandt embedsmænd med kun en eksamen.

Hvad gik galt? Veterinæruddannelsen blev placeret i fakultetet SUND, hvor dekanen er læge, og 4 ansatte veterinære ledere fik opgaven at tilpasse uddannelsen budgetmæssigt og omfangsmæssigt til KU. Det gav fine evalueringer i EU, men American Veterinary Medical Association (AVMA) kunne i 2016 ikke akkreditere uddannelsen - væsentligst på grund af det manglende veterinære lederskab. Begrundelsen ligger i, at det veterinære felt er så unikt, bredt og specifikt, at kun dyrlæger har den fornødne indsigt til at kunne lede det.

Det veterinære beredskab blev en brik i Landbrugsministeriets fjendtlige overtagelse af vort Veterinærvæsen, som systematisk blev ændret til et Fødevarevæsen. Veterinærdirektoratet og Levnedsmiddelstyrelsen indgik i Fødevarestyrelsen (FVST), og veterinærdirektøren blev degraderet til en blandt fem underdirektører. Landbrugsministeriet ansatte fødevaredirektørerne, der konsekvent fjernede al veterinært. Der satsedes på ledelse og kendskab frem for viden og kompetence, og det fik ødelagt et toptunet veterinært beredskab ved en absurd fejlplacering ved DTU. Konsekvensen blev efterfølgende, at Fødevarestyrelsen måtte fratage DTU beredskabet, som fra 2020 er placeret i Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) under Statens Serum Institut (SSI) og KU. Fødevarestyrelsens veterinære baggrund antydes i det engelske navn for FVST, Danish Veterinary and Food Administration, så i al fald udlandet ved det. De såkaldte Veterinærforlig burde hedde Landbrugsforlig, fordi de ofte går ud på at overføre veterinære opgaver til Landbruget.

Skiftende direktører i FVST gjorde alle Danmarks dyr til fødevarer, og det er udtryk for en total manglende respekt for vore medskabninger. Vores dyr er blevet politiske objekter, hvilket blev anskueliggjort i både afgørelsen og i de efterfølgende debatter om mink og deres rolle i coronapandemien. Både læger, politikere og embedsmand har tilsyneladende overtager de veterinære domæner. Når man bruges udtryk som »væk med lortet«, systematisk ødelægger folks livsværk og eksistensgrundlag samt overser, at Danmark med Kopenhagen Fur var et internationalt center for handel med skind, kan det ikke siges bedre end Shakespeares »Something is rotten in the State of Denmark«.

Vi oplevede det med grisene, da MRSA-feberen (antibiotikaresistens) rasede, og grisen blev »Danmarks farligste dyr«, indtil SSI i 2015 viste, at det var der ikke hold i. Kvæg, fjerkræ og fisk er ligeledes varme emner for debat om smitstoffer (One Health), miljø og klima. Og nu Abekopper, der er observeret i en lang række lande.

Dyrene har mistet deres advokater, for ingen gider spørge eller lytte til en faggruppe, der har mistet identitet, autoritet og dermed mæle.

Regeringen og Folketingets beslutning om oprettelse af en veterinæruddannelse i Foulum bør være anledningen til at få revideret, styrket og genskabt Danmarks veterinære stade.

Genopretning af et veterinærvæsen bør drøftes indgående på tinge. Hvad ville andre faggrupper, eller hvad vil et politisk parti sige til, at en embedsmand eller en fra en anden organisation/parti havde det afgørende ord i en specifik faglig ansættelse? Det ville være utænkeligt! Anstændigvis må der ske en genopretning, så danskerne og udlandet ved, at vi har et veterinærvæsen.

Anledningen må nu være, at der kommer et veterinær-fakultet, så vi kan få den standard, som lå bag American Veterinary Medical Association vurderingen fra 2016. Studieplanerne må justeres, så de parakliniske fag opgraderes. Viden om smitstoffer, resistensproblemer samt forebyggelse og behandling af infektioner skal opprioriteres og styrkes.

Skal der være forskel på de to veterinærskolers kompetencer fx vedrørende One Health, produktionsdyr og/eller hobby/kæledyr?

Opfordring til Regeringen og Folketinget: Hvis I mener, at vore dyrs sundhed og One Health-problematikken er vigtige emner, bør der nedsættes et udvalg. Det skal udrede fortiden, analysere nutiden og planlægge fremtiden for det veterinære felt i Danmark.

Det ville være en fantastisk nyhed, så vi med sindsro og glæde kan fejre dyrlæge og læge P. C. Abildgaard og hans oprettelse af Den Kgl. Veterinærskole på Christianshavn i 1773. Det var verdens 5. veterinærskole, så dengang var vi helt i front. Et 250-års jubilæum er en fantastisk begivenhed – og burde være en kærkommen mulighed for at vurdere status præsens for veterinærvidenskaben og tilrette den til virkeligheden.