Charlotte Jessen Juhl og Ellen Ekkelund Petersen har begge haft ambitioner om at være selvstændige. Både fordi de gerne ville noget mere fagligt, og fordi de ønskede at skabe en god arbejdsplads, som de siger.
- Vi ville skabe en arbejdsplads, hvor man glæder sig til at komme hver eneste dag, forklarer Charlotte og tilføjer:
- I dyrlægebranchen kender vi hinanden i alle mulige forskellige konstellationer, og vi taler sammen på kryds og tværs. Og det er slående, hvor mange der taler om enorm dårlig ledelse. Der er mangel på arbejdsstruktur, arbejdsglæde, praksisvisioner, og hvad det egentlig er, vi vil med vores arbejdsliv og vores liv i det hele taget.
Det var baggrunden for, at de to indehavere af Haderslev Hestepraksis bevidst gik efter at skabe en arbejdsplads, hvor der både er tid til familieliv og faglighed på et højt niveau. Og som en brik i det skiftes Charlotte og Ellen til at holde tidligt fri og sådan er det også for Anne Vedel Christoffersen, der for mindre end et halvt år siden blev ansat i praksis; hun har både en ugentlig fridag sammen med korte og lange arbejdsdage.
Fælles for de tre dyrlæger er, at de har små børn i alderen fra 2 til 9 år, og som Charlotte siger: Det er nu, vi skal være mor for dem.
- Med det er jo ikke, fordi det skal være en kaffeklub. Vi holder et højt fagligt niveau – vi vil være blandt de bedste hestedyrlæger, og det er vi. Det ligger os meget på sinde at få vist udadtil – at det sagtens kan kombineres. Fagligt højt niveau, plads til sin familie, og man har et arbejde, man faktisk er glad for at tage af sted til. Og jeg synes, at vi indtil videre er lykkedes meget godt med det.
Anne nikker samstemmende.
- Ja, det er sådan, det er.
Rammerne for arbejdsdagen
Man skal ikke have ondt i maven for at spørge om en kursusdag, en feriedag eller ringe og sige, at ens barn er syg. Ellen og Charlotte besluttede derfor som noget af det første, da de etablerede deres praksis, at de ville sætte rammerne op for, hvordan arbejdsdagen skulle se ud og italesætte, hvilke bløde værdier de ville sørge for at give plads til, fortæller Charlotte.
- Det skal være sådan, at alle er glade for at gå på arbejde. Vi har en aftale om, at hvis der er noget, man er utilfreds med, er ked af eller irriteret over, så er det »svesken på disken«, så vi kan tale om det og få det ud af verden.
Og ifølge de tre dyrlæger er det summen af mange små tiltag, der gør Haderslev Hestepraksis til en god arbejdsplads. Fx er der stor vilje til efteruddannelse som en forudsætning for et højt fagligt niveau. Og fleksible arbejdstider; at man kan gå et par timer før og tager et par timer en anden dag. Men det fordrer samtidig ekstra høj disciplin.
- Vi er nødt til at være effektive og disciplinerede og gøre arbejdet færdigt. Vi har alle sammen eHest, webbaseret journalsystem på ipads og computere og diagnostisk billedmateriale er cloudbaseret, så alle dyrlæger altid har det tilgængeligt. Vi har fraser i vores journalsystem, og vi kan gøre en masse, uden at vi er nødt til at komme ind på kontoret for at få eksekveret nogen af de her ting. Det gør også, at man undgår en stabel af sedler.
- Hver dag inden vi gå hjem, har vi alle skrevet vores regninger og sendt dem afsted. Det er en kæmpe stressfaktor, hvis ikke det bliver gjort, og det er heller ikke godt for praksisøkonomien, fordi der er for mange ting, der går tabt. Når vi gør det hver dag, ved vi, at vi får skrevet regning på det arbejde, vi rent faktisk har udført, siger Charlotte.
Anne supplerer:
- Det kræver også, at man sætter tid af og booker kontortid i sin kalender. Det gør en forskel i forhold til at skabe et godt flow. Og ja, der kan der være nogle dage, hvor man ender med at padle, men så sender man bare regningen næste morgen – og så er det overstået.
Derudover er der fast telefontid bare 1 time om dagen mellem kl. 8-9. Det er med til at sikre, at der er tid til det faglige arbejde uden forstyrrelser.
- Efter kl. 9 kan man ikke ringe til os, medmindre man har en akut syg hest. Man kan sende en mail, og den svarer vi så på, når det passer ind i løbet af dagen, siger Ellen, der også lægger vægt på det sociale i, at de tre dyrlæger sidder sammen i telefontiden.
- Det er rart, at vi ser hinanden, inden vi kører ud til patienterne.
Selvom de tre dyrlæger hver har hvert deres specialer, forsøger de så vidt muligt ikke at have faste kunder, fordi det kan blive en begrænsende faktor i deres planlægning, hvis det skal være en bestemt dyrlæge. Det får kunderne derfor ikke lov til at bestemme. Og de gør en dyd ud af at hjælpe hinanden. Her har Cindy Richerten særlig rolle – hun er den kit, der sørger for, at hverdagen kører. Hun rydder op, vasker af og gør klar, så alle kan arbejde max effektivt.
Modsat mange andre steder er vagten heller ikke en stressfaktor. Haderslev Hestepraksis er en del af et større vagtsamarbejde med i alt 11 hestedyrlæger, så det er til at overkomme med 11-skiftet vagt.
Stress og arbejdspres
Inden Anne fik tilbudt jobbet hos Haderslev Hestepraksis, var hun i stærk overvejelse om, hvorvidt hun overhovedet skulle blive i hestepraksis.
- Jeg gik længe og tænkte på, om jeg bare flyttede problemet. Jeg var så presset, at jeg ikke kunne overskue det. Jeg har ikke været sygemeldt med stress, men aktivt fået hjælp til, hvordan jeg skulle håndtere, det pres jeg mærkede. I flere omgange har jeg gået til psykolog og coach, for at finde ud af, om det er mig, der er noget galt med, eller om det er, fordi der er noget galt med det arbejde, jeg har, fortæller Anne.
Hun er meget bevidst om, at det er vigtigt, at hun lytter til sig selv, og hun er glad for, at det er muligt at holde en ugentlig fridag.
- Det kan godt være, at jeg på et tidspunkt ikke længere har brug for den, men det har jeg nu for at have energi til at have det sjovt med at gå på arbejde.
At Anne har overvejet ikke at være dyrlæge, er noget, vi skal have ekstremt meget fokus på, indskyder Charlotte:
- Vi kender alle dygtige dyrlæger, der har mistet gejsten og fravalgt at være dyrlæge. Hvad er det, der sker, spørger Charlotte og tilføjer:
- Dyrlægestudiet er et af de mest eftertragtede studier i Danmark. Det er svært at komme ind, og der er så mange, der drømmer om at blive dyrlæge, og så er vi en af de brancher med allerhøjest frafaldsprocent. Jeg synes virkelig, det er et fokusområde, som er kæmpeoverset.
Dårlig ledelse
Charlotte mener, at den store frafaldsprocent skyldes dårlig ledelse, dårlig arbejdsstruktur og for lidt fokus på glade medarbejdere.
- Vi har nok alle oplevet, at praksis ikke var klar, da vi kom første arbejdsdag. Der var ingen bil, arbejdstøj eller telefon. Det er en meget mangelfuld onboarding proces. Vi har et ansvar for at få vores dyrlæger rigtig godt i gang, uanset om vi får en dygtig og erfaren dyrlæge ind, eller en helt ny.
- Det handler også om struktur i hverdagen: Hvad forventer vi af dig, og hvordan gør vi tingene her, så man har rammerne for at gå ind og udføre et arbejde, som bliver forventet af en og få sat ord på. Og at man som leder spørger: »Hvor skal dit skib sejle henad – hvad har du lyst til, hvad brænder du for«. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man helt klart skaber de bedste forudsætninger for sin forretning – både trivselsmæssigt, men også på bundlinjen – hvis man har nogle ansatte, der er på vej et sted hen, og som er passionerede og vil noget. Og det er vores fornemmeste opgave at hjælpe dem på vej ved at spørge: »Hvad har du lyst til«?
- Og så er der de helt basale medmenneskelige værdier. Ønsk god bedring, når Anne har et barn med ondt i øret, der ligger syg derhjemme. Eller gud tillykke; du er gravid.
Hvad kan man gøre?
Spørgsmålet er om branchen er gearet til den nye type ansatte, der hellere vil leje end eje og holde fri end gå på arbejde.
- Jeg tror, at vi skal have fokus på en større grad af fleksibilitet, så man får nogle flere muligheder for at stykke sin stilling sammen, som passer til den enkelte person. Det er svært at få arbejdskraft, og mange praksis er derfor tvunget i den her retning.
Anne, der også er del af tænketanken TAK, er helt enig og tilføjer, at det helt klart er til de ansatte dyrlægers fordel, at der er kommet et skift. Men det også er nødvendigt at have fokus på at gøre de nye dyrlæger mere klar til arbejdslivet.
- Vi er alle fagligt dygtige, når vi kommer ud dag 1. Men der er mange af de færdiguddannede, der ikke aner, hvordan det er at være på en arbejdsplads, og som ikke ved, hvad man skal forvente.
Anne mener, at universitet har et ansvar for at uddanne nogle dyrlæger, der kan indgå på arbejdspladsen med fx mere praktik, men synes også, at arbejdsgiverne har et ansvar.
- Når du har ansat en nyuddannet, kan du ikke forvente, at vedkommende kan passe sig selv efter 14 dage. Der er brug for onboarding. Dem, der går ned hurtigt, er dem, der bliver skubbet ud over kanten uden en livline, hvor de kan få hjælp, siger Anne, der sætter stor pris på den opmærksomhed, hun selv får.
- Der er ikke en arbejdsdag, hvor jeg ikke har talt med en af jer. Selv om jeg har været dyrlæge i syv år, synes jeg stadigvæk, at det er virkelig dejligt, at der er nogen, der interesserer sig for, hvordan min dag har været – og om jeg kan følge med og har styr på det.
