Kan fisk føle smerte? Svaret er ikke så ligetil, som det lyder – primært fordi smerter er en subjektiv følelse, og ingen hidtil har været i stand til at udspørge en fisk, hvad den føler. Der er dog de seneste årtier sket et skred i mange biologers og dyrlægers bud på et svar, idet flere i dag er af den opfattelse, at fisk godt kan føle smerter. Dette gælder også for biolog Nicolaj Lindeborgh, der er konsulent for fisk og fiskevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse:
- Ja, det er klart min vurdering, at fisk både kan føle smerte og stress. Fisk har den anatomi, der skal til for at føle smerte, såsom receptorer, nerver og en veludviklet hjerne. Den respons fisk har på en skade, er også meget lig den, man ser hos et pattedyr.
Nicolaj Lindeborgh fortsætter med at opremse de mange ligheder i anatomi, biokemi, hukommelse og adfærd, som sandsynliggør, at fisk kan føle smerte, og som blandt andet bygger på årtiers komparative studier mellem pattedyr og fisk.
Også fra et evolutionært perspektiv giver det – ifølge Nicolaj Lindeborgh – god mening, af fiskene kan føle smerte, da det er en hurtig måde for dem at lære at undgå skadelige ting på. Nicolaj Lindeborgh tilføjer, at også Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) siden år 2009 har haft den holdning, at fisk er i stand til at føle smerter. På trods af dette mangler der i dag viden om, hvordan dyrevelfærden er hos de mange fisk, der må lade livet ved erhvervsfiskeri.
Dette paradoks forklarer Nicolaj Lindeborgh med, at der altid er en vis responstid fra ny videnskabelig erkendelse til, at den bliver forankret i befolkningen og fører til politisk handling. I dette tilfælde har responstiden været særlig lang, blandt andet fordi der i dag ikke er oplagte tekniske løsninger.
- Hvis man erkender, at fisk føler smerte, så er den logiske slutning, at man samtidig erkender, at vi står med et enormt problem. Milliarder af fisk bliver fanget hvert år alene i dansk fiskeri, og alle de fangstmetoder, som vi kender til, er forbundet med store velfærdsmæssige problemer.
Manglen på oplagte tekniske løsninger gør det vanskeligt for forbrugerne og politikerne at reagere, og det gør det belejligt blot at vende det blinde øje til.
Dyrevelfærden under trawlfiskeri bliver undersøgt
Denne manglende viden om fiskevelfærden under fiskeriet forsøger Dyrenes Beskyttelse i øjeblikket i samarbejde med Danmarks Pelagiske Producentorganisation og forskere at råde bod på, idet de er i gang med at undersøge, hvordan fiskenes velfærd er påvirket ved trawlfiskeri. Projektet modtager økonomisk støtte fra det amerikanske Open Philantropy, og der medvirker blandt andre forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet, Teknologisk Institut og DTU Aqua.
En af forskerne fra DTU Aqua er seniorforsker Jane Behrens. Hun forklarer, at der er planlagt to sejladser med pelagiske trawlere, hvor der indsamles data og prøver. Den første sejlads er allerede gennemført, og den anden er planlagt til at blive gennemført til august.
Jane Behrens og kollegaer undersøger velfærden hos sild, men hun forklarer, at de også kunne have valgt makrel, brisling eller andre pelagiske fiskearter. Hun vil endnu ikke afsløre, hvad studierne viser, da data ikke er færdiganalyseret.
Kombineret felt- og laboratoriestudier
Projektet udføres ved, at forskerne tager med fiskerne ud for at fange sildene på en båd. Jane Behrens forklarer hvorfor:
- Det giver jo absolut bedst mening at undersøge de fisk, som helt konkret er blevet trawlet – det er jo deres tilstand, vi er interesseret i. Trawlsimuleringer med fisk i tanke på land ville aldrig give et helt så retvisende billede, som når man tager ud med fiskerne til søs.
Jane Behrens tilføjer, at det også er givtigt, at forskerne er ombord, så de med egne øjne kan se, opleve og lære om fiskeriet, sådan som det konkret foregår på bådene:
- Fiskerne har jo mange års erfaring og indsigt, som jeg mener, at det også er vigtigt, at vi lærer af.
Ombord på båden bliver sildene målt op, og det undersøges, om de er ved bevidsthed, når de kommer op fra trawlet. Også tilstedeværelsen af fysiske skader bliver registreret, herunder tab af skæl. Nogle sild indsamles til en senere røntgenundersøgelse, der blandt andet skal vise, om fiskene har frakturer på rygsøjlen, blødninger eller andre indre skader. Jane Behrens er ikke selv med på disse feltstudier. I stedet undersøger hun i laboratoriet blodprøver udtaget fra sildene ombord på båden:
- Vi bestemmer kortisol- og laktatniveauer og måler blodets osmolaritet. Kortisolniveauerne vil fortælle noget om, hvor stresset fisken bliver under fangsten. Vores målinger af laktat i blodet bruges til at evaluere, i hvor høj grad fiskene har været iltbegrænsede i trawlet og ombord på skibet.
Blodets osmolaritet er hos saltvandsfisk lavere end det omgivne salte havvand, og under trawling har sildene ikke de samme muligheder for at opretholde den ønskede saltbalance, som de ellers opretholder via aktiv ion-transport over gællerne. Også tabet af skæl kan forstyrre osmolariteten.
- På et tidspunkt kan en indre saltbalance ende med at være så forskudt, at fisken dør af det. Vores målinger af blodets osmolaritet er derfor med til at vise, hvorledes fiskens indre saltbalance er forskudt i en uønsket retning efter trawling.
Resultater kan komme pelagiske fiskearter til gode
Perspektivet i forskningsprojektet er fremover at kunne give trawlede fisk en bedre velfærd, når de bliver fanget. Jane Behrens forklarer:
- Formålet med første del af projektet er at forstå, hvad der sker med fisken under trawling og finde frem til, hvor stor en andel af fiskene, som stadig er ved bevidsthed, når de kommer ombord, og hvad de døde fisk rent faktisk er døde af. Når vi har denne indsigt, kan vi så spore os ind på, hvilke tiltag i fiskeriet som vil være gavnlige og realistiske.
Jane Behrens og Nicolaj Lindeborgh ønsker ikke på nuværende tidspunkt at gætte på, hvad dette mere præcis vil indebære. De to næste delprojekter går dog ud på at udvikle mulige løsninger og efterfølgende afprøve dem i praksis. Nicolaj Lindeborgh forklarer:
- Det primære fokus har fra starten af været at udvikle en metode, der bedøver fisken, før den aflives, og at denne bedøvelse varer til at fisken er død – en såkaldt skånsom aflivning.
Nicolaj Lindeborgh håber også, at forskernes resultater kan bidrage til at gøre fiskenes ophold i trawlet mere skånsomt – hvad enten dette så gøres igennem ændrede procedurer for fiskerne eller gennem et ændret design af trawlet:
- Jeg håber på, at vi kan forbedre hele processen. Både fiskens ophold i trawlet og på fiskefartøjet.
DDD tilslutter sig vigtigheden af øget fokus på fiskevelfærd
Dyrlæge Helle Slot, der er formand for DDDs Faggruppe Kvæg og andre produktionsdyr, byder det velkommen, at der nu sættes fokus på dyrevelfærden i forbindelse med fiskeriet:
- Ja, så absolut. Vi kender i dag ikke meget til, hvordan fisk dør i forbindelse med fangst, og hvilke lidelser fiskene er igennem i forbindelse med fangsten.
Det er kæmpe dyremasser, hvor der sjældent indgår veterinærfaglig sparring.
Helle Slot,
Formand for DDDs Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr
Helle Slot fortæller, at faggruppens fokus dog hidtil har været på de opdrættede fisk, som er en meget stor og voksende industri, og hvor hun vurderer, at der stadig er betydelige udfordringer omkring brugen af antibiotika og dyrevelfærd. Helle Slot mener, at dyrlæger er vigtige i dette arbejde:
- Fisk er ligesom fjerkræ et område, hvor vi arbejder på at få dyrlægers unikke viden omkring dyrevelfærd sat i spil og via den vej få hævet dyrevelfærden. De to dyregrupper udgør ca. 70 % af den animalske produktion i Danmark. Det er kæmpe dyremasser, hvor der sjældent indgår veterinærfaglig sparring. For os er det ikke et argument, at der er en masseproduktion, hvor enkeltdyrene ikke kendes. Fiskene har ligesom andre produktionsdyr ret til at blive produceret under dyrevelfærdsmæssige gode forhold.
