Herreløse katte i Danmark: Hvor mange er der, og hvordan er deres velfærd?

Næst efter hunden er katten det mest udbredte familiedyr i Danmark. For nylig blev det i samarbejde med Danmarks Statistik estimeret, at der i 2021 levede godt 700.000 katte som familiedyr i Danmark (Lund og Sandøe, 2021). Her lever dog også katte, der ikke er familiedyr. Det er de såkaldte herreløse katte, der groft sagt kan opdeles i to grupper: De socialiserede og de ikke-socialiserede.

De socialiserede herreløse katte er født og opvokset tæt på mennesker. De er typisk blevet socialiseret til mennesker i den sensitive periode, som løber fra de er to, til de bliver syv uger gamle.

Når socialiserede katte bliver herreløse, skyldes det, at de enten forvilder sig væk fra deres hjem, eller at de bliver efterladt af de mennesker, som de oprindeligt har levet tæt på. Er der tale om katte, som forvilder sig væk fra deres hjem, og er de mærkede og registrerede, vil de let kunne bringes tilbage til deres ejere, når de findes. Er der tale om herreløse katte, som ikke er mærkede og registrerede, eller hvor deres oprindelige ejere ikke ønsker at beholde dem, kan de finde et nyt hjem. Nogle katte finder selv et nyt hjem.

Således viste en undersøgelse fra 2015, at cirka 10 % af danske ejerkatte selv har fundet deres ejere (Sandøe et al., 2016). Andre herreløse socialiserede katte formidles videre til nye ejere via internater. I 2017 modtog de danske internater godt 10.000 herreløse socialiserede katte, hvoraf hovedparten blev formidlet videre til et nyt hjem (Sandøe et al., 2019).

Endelig er der de ikke-socialiserede herreløse katte, som er katte, der er født og opvokset uden tæt kontakt til mennesker. Disse katte er »vilde« i den forstand, at de som udgangspunkt holder afstand til mennesker og ikke kan håndteres. De vil ikke eller kun vanskeligt kunne anbringes i et privat hjem og blive familiedyr (Turner, 2017). Derfor lever de fleste af disse katte på egen hånd, hvis ikke de indfanges og aflives.

Nogle få af de indfangede ikke-socialiserede herreløse katte bliver neutraliseret og »genudsat« under opsyn af foderværter, der teknisk set fungerer som ejere af kattene (genudsætning af herreløse katte er ikke tilladt i Danmark).

Tal fra Kattens Værn, som er den organisation i Danmark, der primært fokuserer på de ikke-socialiserede herreløse katte, viser, at denne organisation i årene op til 2019 årligt aflivede knap 4.000 herreløse ikke-socialiserede katte, mens knap 500 katte årligt blev genudsat (Lone Nielsen, tidligere direktør i Kattens Værn, personlig information).

Sparsom forskningsbaseret viden

Der har indtil nu været sparsom forskningsbaseret viden om antallet af og velfærden hos de ikke-socialiserede herreløse katte. Dette har dog ikke forhindret, at der har figureret tal og stærke synspunkter. Justitsministeriet nedsatte i 1987 et udvalg til at forbedre den dyreværnslov, som gik forud for den nuværende dyrevelfærdslov. Udvalget skrev i sin betænkning fra 1988 følgende:

»Der findes ingen officielle oplysninger om antallet af katte i Danmark. Udvalget skønner dog, at der findes omkring 500.000 vilde katte i byer og sommerhusområder. Der er ofte tale om katte, der på et tidspunkt er erhvervet som kæledyr, men som siden er blevet overladt til sig selv. De er ofte syge og forkomne på grund af kulde og mangel på føde.« (Justitsministeriet, 1988)

Der lever som bekendt ikke egentlige vildkatte i Danmark – så det, der i citatet omtales som »vilde« katte, er efter alt at dømme ikke-socialiserede herreløse katte. Disse tal og synspunkter, som ikke på nogen måde var underbygget med referencer eller argumenter, har siden levet videre, som om de var udtryk for etablerede kendsgerninger. Påstanden om de 500.000 »vilde« katte bliver stadig gengivet jævnligt af både dyrevelfærdsorganisationer og dyrlæger; og det samme gør oplysningen om, at en stor del af de herreløse katte er syge og forkomne.

I denne artikel præsenterer vi resultater fra Projekt »Vildkat« angående to centrale spørgsmål om de herreløse katte: Hvor mange er der af dem? Og hvor omfattende er deres velfærdsproblemer?

For det første spørgsmåls vedkommende ser vi på antallet af både socialiserede og ikke-socialiserede herreløse katte, mens vi for det andet spørgsmåls vedkommende fokuserer på velfærden hos de ikke-socialiserede katte.

Svaret på det første spørgsmål baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse rettet mod beboere i 94 tilfældigt udvalgte sogne på tværs af Danmark; mens svaret på det andet spørgsmål bygger på obduktioner af 598 herreløse ikke-socialiserede katte, som var aflivet af Dansk Dyreværn Århus og Kattens Værn.

Resultaterne er publiceret i to fagfællebedømte artikler, som er udgivet i tidsskriftet Animals (Nielsen et al., 2022; Thuesen et al., 2022). Hensigten med nærværende artikel er derfor at give en sammenfattende præsentation af forskningen og dens resultater med et specifikt dansk perspektiv. Det betyder, at vi her har udeladt en række detaljer om materialer og metoder samt en række delresultater og hovedparten af diskussionen af vores fund i sammenhæng med den internationale videnskabelige litteratur på området. Læsere, som vil dybere ned i stoffet, henviser vi til de to forskningsartikler, der begge er tilgængelige open access (https://www.mdpi.com/2076-2615/12/5/662, https://www.mdpi.com/2076-2615/12/7/920). 

Vi præsenterer i opsummeret form materialer og metoder samt resultater fra og diskussion af de to delundersøgelser hver for sig, efterfulgt af en samlet diskussion af fundene relateret til den standende debat om herreløse katte i Danmark.

Delundersøgelse 1: Hvor mange herreløse katte er der i Danmark?

Materialer og metoder

Vi delte Danmark op i syv mulige katte-habitater, hvor vi undersøgte forekomsten af herreløse katte: bebyggede landområder, forstæder, sommerhusområder, byområder, industriområder, havne, samt naturområder og lignende områder, hvor der ikke bor mennesker. Disse områder dækker knap en tredjedel af Danmarks areal. Det øvrige areal består af dyrket land og residualområder såsom veje og jernbaner. Fordelingen af områder fremgår af tabel 1. Med hensyn til det dyrkede land antog vi, at de katte, som færdedes her, også ville vise sig i de bebyggede landområder. Endvidere antog vi, at der ikke var nogen katte i residualområderne.

Tabel 1. Fordelingen af arealet til kattehabitater og andre områder i Danmark. Habitat-typen »Naturområder og lignende« inkluderer søer, vandreservoirer, landingsbaner, råstofområder, vådområder, skov- og kratområder, samt hede- og klitområder.

^{†Baseret på kortdata leveret af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2020). * Baseret på data fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik, 2022).}

Efterfølgende udvalgte vi tilfældigt 32 kommuner og tre sogne i hver af disse kommuner (bortset fra én bykommune, hvor der kun var ét sogn). Vi valgte blandt kommuner og sogne i alle landets regioner, dog med undtagelse af øer uden broforbindelse. I disse sogne (og den omtalte bykommune) blev der indsamlet data ved hjælp af spørgeskemaer rettet mod beboerne i området. Fordelingen af sogne fremgår af figur 1.

I tre af område-typerne – bebyggede landområder, forstads- og sommerhusområder – blev dataindsamlingen foretaget af 112 førsteårs-dyrlægestuderende over en weekend i oktober 2020. Der var tale om en frivillig aktivitet, som var led i et såkaldt forskningsintegrationsprojekt i relation til kurset Veterinær Etik og Videnskabsteori (Sandøe et al., 2021). De studerende gik i grupper på tre til fire fra hus til hus. På hver adresse, hvor der var nogen hjemme, som ønskede at medvirke, blev der ved hjælp af et spørgeskema, som blev udfyldt af de studerende, indsamlet oplysninger om, hvor mange henholdsvis tamme og sky herreløse katte beboerne havde set. I forstadsområder blev hvert femte hus i de udvalgte områder besøgt, mens det i land- og sommerhusområder var hvert hus, som blev besøgt.

For at kunne udregne et skøn for det samlede antal katte baseret på svarpersonernes observationer, var det nødvendigt at gøre antagelser om, hvor langt kattene går. Disse antagelser underbyggede vi, som det fremgår nedenfor, med resultater fra et GPS-studie af hvor langt ejerkatte med adgang til at komme ud går. Dette studie blev gennemført som et specialeprojekt af den ene af forfatterne til denne artikel (H.A.J.) i sommeren og efteråret 2021 med hjælp fra førsteårs-dyrlægestuderende.

I industri- og byområder i de udvalgte sogne blev der sendt spørgeskemaer på mail til virksomheder og ejendomsadministrationer i løbet af vinteren og det tidligere forår 2020-2021. For havnenes vedkommende blev der sendt spørgeskemaer til havnefogeder for samtlige danske havne i foråret og sommeren 2020.

Hvad angår naturområder og lignende blev 18 skovfogeder kontaktet telefonisk i foråret og sommeren 2020.

Vores metode bygger på en række antagelser: Den første er, at herreløse katte i Danmark i høj grad lever i nærheden af mennesker. Denne antagelse understøttes af andre studier gennemført i andre tempererede områder såsom Storbritannien og Nordirland (McDonald og Skillings, 2021) og det sydlige Sverige (Liberg, 1980). Antagelsen blev i projektet delvist testet ved hjælp af kontakten til skovfogederne.

En anden vigtig antagelse er, at mennesker ser de herreløse katte, der lever i området omkring, hvor de bor. Selv om ikke-socialiserede katte er sky og holder afstand til mennesker, antager vi, at de stadig holder sig tæt på mennesker for at blive fodret eller skaffe sig føde. Denne antagelse kan hente en vis støtte i et tidligere dansk studie, som undersøgte maveindholdet hos katte, der var blevet dræbt i trafikken, og som konkluderede, at næsten 80 % af maveindholdet om vinteren og foråret og 60 % om sommeren og efteråret var kommercielt fremstillet kattemad (Laursen, 2006).

En yderligere antagelse er, at herreløse katte går nogenlunde lige så langt som ejerkatte, der bliver lukket ud. Denne antagelse finder en vis støtte i den videnskabelige litteratur (Horn et al., 2011). Endelig antager vi, at alle katte lader sig placere i de tre grupper: 1) ejerkatte, 2) herreløse og socialiserede samt 3) herreløse og ikke-socialiserede (Slater, 2007). Dette er selvfølgelig en forenkling. Fx vil der blandt staldkatte og andre landkatte, som lever på en ejendom, men ikke kommer ind i selve hjemmet, være en del, som er lidt vant til mennesker, men ikke er fuldt socialiserede.

Resultater

De studerende fik ved deres dataindsamling 1.879 svar fra de 3.798 husholdninger, som de kontaktede, hvilket giver en svarprocent på 49. I by- og industriområderne var svarprocenterne noget lavere, henholdsvis 37 og 16 %. For havnenes vedkommende fik vi en svarprocent på 25. Endelig svarede godt halvdelen af skovfogederne på vores henvendelse, og de svarede samstemmende, at de ikke havde set herreløse katte i skovene.  

Kattens territoriestørrelse er bestemt med udgangspunkt i en sandsynlighedsfordeling, som beskriver kattens udnyttelse af landskabet. Den teknik, vi har brugt ved bestemmelse af sandsynlighedsfordelingen, er baseret på beskrivelse af kattenes bevægelsesmønster og tager hensyn til, at punkter i landskabet, som katten har besøgt, ikke er statistisk uafhængige. På grundlag af sandsynlighedsfordelingen har vi beregnet territoriestørrelsen som arealet af det område, katten skønnes at befinde sig indenfor 95 % af tiden.

Baseret på de indhentede spørgeskemasvar, habitaternes arealer og kattenes estimerede territoriestørrelse beregnede vi antallet af herreløse katte i Danmark. Resultatet fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Den estimerede population af herreløse katte i Danmark fordelt på de forskellige habitat-typer og fordelt på henholdsvis socialiserede og ikke-socialiserede katte. Bortset fra i industri- og byområder er summen af socialiserede og ikke-socialiserede katte forskellig fra antallet af herreløse katte, da der bygges på separate spørgsmål i spørgeskemaet. Estimatet baserer sig på de indsamlede spørgeskemadata og hver kats estimerede territoriestørrelse. Standardfejl er angivet i parenteser.

_{†For industri- og byområder er antallet af herreløse katte estimeret som summen af socialiserede og ikke-socialiserede katte.}

Diskussion

Ved at gøre brug af en kombination af spørgeskemadata fra forskellige katte-habitater og GPS-målinger af kattes bevægelsesmønstre i nogle af disse habitater har vi estimeret, at der i alt er omkring 89.000 herreløse katte i Danmark (95 % konfidensinterval: 67.000-111.000), hvoraf omkring en tredjedel er socialiserede, og to tredjedele er ikke-socialiserede. Bestanden af herreløse ikke-socialiserede katte er altså, hvis vores beregninger holder stik, på under en ottendedel af, hvad mange hidtil har antaget (og så havde det hidtidige tal endda ikke katte på landet med).

Der er ikke lavet mange lignende studier i udlandet. Der er dog for nylig udgivet et sammenligneligt britisk studie, som fandt frem til, at der var omkring 250.000 herreløse katte i Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland) (McDonald og Skillings, 2021). Studiet skelnede ikke mellem socialiserede og ikke-socialiserede herreløse katte. Det giver nok mest mening at sammenligne vores tal med dem fra England, som er den del af kongeriget, der ligner Danmark mest med hensyn til landskabets karakter og graden af urbanisering.

Forfatterne til studiet fandt, at der i alt var knap 200.000 herreløse katte i England. Da England dækker et areal cirka tre gange Danmarks, vil det betyde, at der i Danmark skulle være cirka 65.000 herreløse katte, hvis disse levede lige så tæt som i England. Det er godt 70 % af, hvad vi fandt. Vi mener dog, at denne forskel kan forklares ved en begrænsning i det britiske studie. Dette byggede ikke på et tilfældigt udvalg af områder, og alle data var fra forstæder og byområder. Forfatterne til studiet regner med, at der er relativt få katte i landområderne, hvilket passer dårligt med resultaterne af vores studie, hvor ca. halvdelen af de herreløse katte så ud til at leve i landområderne.

Selv om det britiske studie muligvis underestimerer antallet af katte, er det interessant og en god støtte for vores studie, at begge studier finder nogenlunde samme tæthed af herreløse katte.

Vores studium er som allerede nævnt baseret på en række antagelser, som giver anledning til en række usikkerheder, hvoraf vi her særligt vil fremhæve fire:

For det første er der usikkerhed om, at de fleste herreløse katte, lever tæt på mennesker. Givet tilbagemeldingerne fra skovfogederne og den tidligere nævnte videnskabelige litteratur er vi dog rimeligt sikre i denne antagelse. Det kan dog selvfølgelig ikke udelukkes, at der er nogle få katte, som færdes, hvor der ikke er mennesker. Er det tilfældet, er vores estimat for lavt.

For det andet er der usikkerheder knyttet til den antagelse, at folk faktisk ser de herreløse katte, som færdes omkring deres bolig, og at de i øvrigt er i stand til at se, om en kat er herreløs eller ej. Disse usikkerheder peger i to retninger: På den ene side kan der være herreløse katte, som ikke bliver set, hvilket vil betyde, at vores estimat bliver for lavt. På den anden side kan det være, at nogle af de katte, folk ser som herreløse, i virkeligheden er ejerkatte, hvilket vil betyde, at vores estimat bliver for højt. Det førnævnte britiske studie kunne dokumentere begge fejlkilder. Vores gæt er, at den førstnævnte fejlkilde er langt den største af de to; og at vores estimat i lyset heraf nok er for lavt.

For det tredje er der usikkerhed knyttet til vores måling af kattenes territorier, hvor vi har undersøgt ejerkattes og ikke-herreløse kattes territorier. Den videnskabelige litteratur peger på, at der ikke er den store forskel på de to; men det er tænkeligt, at nogle herreløse katte, ikke mindst intakte hankatte, har større territorier. I så fald vil det betyde, at vores estimat er for højt.

For det fjerde er der den mulighed, at katte på landet i højere grad bruger det åbne landskabs dyrkningsflader og i mindre grad end formodet lader sig se omkring huse og bygninger. Hvis det er rigtigt, vil vores estimat være for lavt.

Som det fremgår peger én af usikkerhederne ved vores studie i retning af, at der er færre herreløse katte, end vi har estimeret, og tre i retning af, at der er flere. Da den væsentligste af usikkerhederne peger på, at der er flere herreløse katte, end vi estimerer, mener vi, at der samlet set er grund til at tro, at vores estimat nok er i underkanten.

Vi er dog af den klare overbevisning, at vores estimat, selv om det nok er for lavt, ikke er langt fra det reelle antal, hvilket omvendt betyder, at den hidtidige påstand om, at der i Danmark skulle være 500.000 ikke-socialiserede herreløse katte, ikke holder.

Delundersøgelse 2: Hvor omfattende er velfærdsproblemerne for de ikke-socialiserede herreløse katte i Danmark?

Materialer og metoder

Undersøgelsen af forekomsten af velfærdsproblemer hos ikke-socialiserede herreløse katte skete gennem undersøgelser af katte, som var blevet aflivet af enten Dansk Dyreværn Århus eller Kattens Værn. Den førstnævnte organisation havde på undersøgelsestidspunktet en aftale med Aarhus Kommune om at indfange og aflive katte, mens Kattens Værn havde en aftale med 45 af de øvrige 97 danske kommuner. Begge organisationer indfangede katte i fælder. Efter indfangning blev det kontrolleret, om kattene var tamme eller viste tegn på at være ikke-socialiserede. Socialiserede katte og katte, som der var tvivl om, blev placeret på et internat. Kun katte, som viste tydelige tegn på at være ikke-socialiserede, blev aflivet.

Det skal understreges, at vi i projektet kun modtog katte, som allerede var blevet aflivet, og at projektet ikke på nogen måde bidrog til, at der blev aflivet katte.

I perioden 1. februar til 15. september 2019 blev der afhentet 800 af de katte, som de to organisationer havde aflivet. Kattene var typisk placeret i sorte plastiksække i frysere hos katte-inspektører fra de to organisationer. Vi tilstræbte en jævn fordeling af katte fra de fem danske regioner. Vi endte med at obducere 598 af disse katte. Eftersom kattene lå i uigennemsigtige sorte plastiksække, da de blev udvalgt til obduktion, mener vi, at der er tale om en blindet udvælgelse af kattene.

Udvælgelsen af kattene og den efterfølgende undersøgelse blev udført eller forestået af én person (I.S.T.). Undersøgelsen af hver kat foregik i fire trin: 1) indsamling af ektoparasitter, 2) estimering af alder, 3) obduktion og 4) opfølgende laboratorieanalyser.

Indsamling af ektoparasitter: Inden obduktion blev alle katte undersøgt for lus, lopper og øremider. Undersøgelsen for lus, lopper og flåter blev udført efter en protokol, hvor katten et antal gange blev strøget gennem pelsen på hovedparten af kroppen over et hvidt stykke A4 papir, hvorefter det, der var drysset af kattene, blev opsamlet på et stykke tape. Alle tapetests blev efterfølgende mikroskoperet, hvor henholdsvis Felicola subrostratus, Ctenocephalides felis og Ceratohyllus spp. blev fundet. Flåter blev ved samme lejlighed opsamlet med en pincet og placeret på et objektglas til mikroskopi. Fastsiddende flåter blev aftaget med en pincet og ligeledes placeret på et objektglas. Ved artsbestemmelse af flåterne blev Ixodes ricinus identificeret. Undersøgelsen for øremider blev udført ved at foretage et øresvab af begge ører på hver kat. Cerumen herfra blev ved hjælp af mekanisk forarbejdning opløst og inkuberet i 10 % KOH i 24 timer, hvorefter prøven blev mikroskoperet. Ved mikroskopering blev der alene fundet Otodectes cynotis.

Estimering af alder: Kattene blev kategoriseret som enten juvenile eller adulte baseret på undersøgelse af tandsættet. Ved kategorisering som adult havde katten skiftet alle tænder.

Obduktion: Kattenes kroppe blev afhudet fra hageregionen til præputium (hos hankattene) eller vulva (hos hunkattene), hvorefter det subkutane fedt blev inspiceret. Abdomen blev åbnet med et snit i den hvide linje løbende fra proc. xiphoideus til bækkenranden ved pecten ossis pubis. Fra hunkattene blev uterus udtaget og undersøgt ved hjælp af palpation og inspektion. Det blev noteret, om kattene havde gennemgået en sterilisation. Kattenes køn blev kategoriseret som enten intakt hunkat, intakt hankat, neutraliseret hunkat eller neutraliseret hankat.

Omentum majus blev udtaget i sammenhæng med milten. Milten blev undersøgt ved palpation og incision. Ligeledes blev ventriklen (ved at overskære spiserør og duodenum) og tarmsystemet (ved at gennemklippe colon descendens) udtaget fra kroppen og undersøgt. Krøset blev ved samme lejlighed undersøgt. Nyrerne blev opsøgt og frigjort fra capsula adiposa og capsula fibrosa. Et tværsnit blev lagt i begge nyrer. En urinprøve fra blæren blev udtaget ved cystocentese, hvorefter blæren blev undersøgt.

Der blev åbnet til thorax ved at gennemklippe ribbenene. Pharynx, spiserøret, larynx, gl. thyroidea, trachea, lunge, hjerte med vv. cavae og thorakale aorta blev udtaget samlet og undersøgt ved palpation og incisioner. Lymfeknuder knyttet til de forskellige organer blev undersøgt ved palpation og tværgående incision. Mængden af abdominalt fedt blev noteret med henblik på huldbestemmelse.

Opfølgende laboratorieanalyser: Dagen før obduktion blev der udtaget 2-3 cm af femur fra hver kat ved hjælp af en oscillerende sav. Femur blev udtaget på frosne katte for at bibeholde knoglemarven frossen. Ved en senere lejlighed blev knoglemarven optøet og undersøgt for FIV og FeLV med realtime PCR (foretaget af LABOKLIN).

For at kunne fortolke studiets fund i forhold til deres betydning for kattenes velfærd valgte vi at lave en a priori-opdeling af mulige fund i forhold til tre grader af betydning for kattenes velfærd: ingen, mindre og alvorlig. Opdelingen fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Opdeling af mulige fund i forhold til deres forventede effekt på kattenes velfærd.

^{FIV: Felin immunodefekt virusinfektion; FeLV: Felin leukæmi virusinfektion.}

Med hensyn til huld-score blev katte med normale mængder af kropsfedt klassificeret som værende uden velfærdsproblemer. Det samme gjaldt for katte med moderat overvægt: Mens ejerkatte med moderat overvægt kan ses som værende i risiko for at udvikle fedme, så kan moderat overvægt hos herreløse katte ses som en buffer, der kan forhindre, at kattene bliver afmagrede i perioder med fødeknaphed (Finn et al., 2010). Omvendt blev det at være tynd uden at være afmagret klassificeret som et mindre velfærdsproblem, da herreløse ikke-socialiserede katte dermed er dårligere polstret til at klare en situation med fødeknaphed. At afmagrede og fede katte har alvorlige problemer i forhold til deres velfærd er veldokumenteret i den videnskabelige litteratur (Teng et al., 2018).

Velfærdseffekten af større læsioner blev vurderet case-by-case. For nærmere detaljer se tabel 4.

For FIV og FeLV blev et positivt testresultat anset som en mindre velfærdsudfordring, da kattene kan være latente bærere af virus, og hvis de var syge, ville kattene slå ud på andre variabler.

For ektoparasitterne blev opdelingen i mindre eller alvorlig belastning baseret på antallet af parasitter per kat (se specifikke tal i tabel 3). Kattelopper suger blod og er en hyppig årsag til hypersensitivitetsdermatitis og kløe, ligesom flåter også suger blod. Normalt vil enkelte lopper og flåter dog kun være på værten kortvarigt og næppe give anledning til de store udfordringer. Mens grænseværdierne for lopper og flåter var baseret på information fra litteraturen, blev antallet for øremider og lus fastsat arbitrært af en af de parasitologiske eksperter i forfattergruppen (H. Mejer). Lus kan forårsage dermatitis, kløe og alopeci og kan være stærkt generende for værten. Øremider kan forårsage otitis externa, men graden af kliniske tegn er ikke nødvendigvis sammenhængende med antallet af mider (for referencer for specifikke fund henvises til originalartiklen).

Resultater

Vores vigtigste fund fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Prævalensen med tilhørende 95 % konfidensintervaller (95 % KI) for hvert velfærdsmål for de 598 ikke-socialiserede katte i Danmark i 2019.

^{*Kun 591 katte blev testet, idet prøver fra syv katte gik til grunde, da en fryser brød sammen.}

Undersøgelsen af FIV og FeLV viste, at disse infektioner med henholdsvis 9,3 % og 1,2 % positive tilfælde ikke er særligt udbredte blandt ikke-socialiserede herreløse katte i Danmark.

Makroskopisk synlige fund blev observeret hos 172 katte (29 %). De hyppigste fund var i relation til tænderne (17 %). Læsioner i forbindelse med de indre organer inkluderede fedtlever, kroniske nyreinfarkter og andre fokale fibrotiske læsioner, unilateral hyperplasi, urolithiasis, polycystiske nyrer, diaphragma-hernier samt et tilfælde af et større fremmedlegeme i ventriklen. De hyppigste ektoparasitter var kattelus (Felicola subrostratus) hos 15,9 % og lopper hos 12,3 % (71 % var kattelopper (Ctenocephalides felis), mens øvrige var fra underfamilien Ceratophyllinae (fx fuglelopper)). Øremider (Otodectes cynotis) blev observeret hos 6,7 % af kattene, og 3,9 % havde flåter (Ixodes ricinus).

Det samlede antal og grad af velfærdsmæssigt påvirkede katte fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Fordelingen af mindre og alvorlige fund.

Diskussion

Dette er på verdensplan det hidtil mest omfattende studie af velfærden hos ikke-socialiserede herreløse katte. Studiet er unikt ved kun at inkludere ikke-socialiserede herreløse katte, der blev klassificeret som sådanne af trænede observatører (katteinspektører) på grundlag af kattenes adfærd, når de blev håndteret. Alle andre studier, vi kender til, omfatter både ikke-socialiserede og socialiserede katte. Endvidere er vores studie unikt ved, at det omfatter en kattepopulation, som er spredt på tværs af geografiske områder i et helt land.

Vores studie viser, at selv om nogle ikke-socialiserede herreløse katte i Danmark har sundhedsrelaterede velfærdsproblemer, så har flertallet en god sundhedsrelateret velfærd. Således havde 54 % af kattene ingen tegn på sygdom eller skader overhovedet, og 83 % havde ingen alvorlige problemer. Samtidig kunne vi konstatere, at 89 % af kattene enten var normalvægtige eller let overvægtige, og kun tre katte var afmagrede.

Nogle vil måske sige, at dette stadig samlet set er betænkeligt i en velfærdsmæssig sammenhæng – ikke mindst når man sammenligner med ejerkatte. Her er det dog vigtigt at holde sig for øje, at ejerkatte også har sundhedsrelaterede velfærdsproblemer. De har sandsynligvis ikke i samme grad problemer med FIV, FeLV og parasitter som de ikke-socialiserede herreløse katte, men så har de andre problemer.

Når det kommer til fedme, blev det i et europæisk studie (Colliard et al., 2009) fundet, at 8 % af familiekattene var fede, og data fra USA indikerer, at op mod en tredjedel af kattene er fede (Association for Pet Obesity Prevention, 2018).

Samtidig lider ejerkattene også af en række andre sygdomme. Således blev det i et stort epidemiologisk studie fra Finland (Vapalahti et al., 2016) fundet, at 28 % af familiekattene led af sygdomme i tænder og mundhule, og at 12 % havde sygdomme i urinvejssystemet.

Der er selvfølgelig nogle begrænsninger i vores studie:

Den første begrænsning er, at vi ikke udfører en fuld velfærdsvurdering, men kun ser på sundhed og ernæring, som er to ud af fire velfærdsdomæner, som ifølge den indflydelsesrige 5-domains-model føder ind til den oplevede dyrevelfærd (det mentale domæne) (Mellor et al., 2020). Således så vi ikke på kattenes adfærd og det miljø, de levede i. Dog kan vi sige, at kattene nok på nogle punkter har haft gode muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd. De kunne bevæge sig frit omkring og kunne frit vælge, hvilke andre katte de ville interagere med. Der kan dog samtidig sagtens have været adfærdsmæssige udfordringer, som kunne give anledning til problemer med frygt og stress.

Den anden begrænsning er, at vi i forhold til sygdomme kun undersøgte for et begrænset antal patogener, nemlig FIV, FeLV og ektoparasitter. Vi kunne have set på meget andet – herunder endoparasitter. Der er dog planer om at udgive et separat studie med gengivelse af fund af endoparasitter i en mindre del af kattene.

Den tredje begrænsning er, at kattene ikke er tilfældigt udvalgt, men er de katte, som er indfanget og aflivet af de to organisationer. Aflivningerne er sket efter henvendelser fra borgere, beboelsesejendomme eller myndigheder, som er generet af eller bekymret for kattene. Da kattene samtidig kommer fra hele Danmark (bortset fra ikke-brofaste øer), er der grund til at tro, at udvalget er nogenlunde repræsentativt. En vis grad af selektionsbias kan dog ikke udelukkes. Denne bias kan tænkes at gå to veje: For det første kan det tænkes, at sunde katte giver anledning til flere henvendelser, fordi de er mere aktive end de syge. For det andet kan det tænkes, at syge katte giver flere henvendelser, fordi folk har mere ondt af dem end af raske katte.

Endelig kan det ses som en begrænsning, at vi har bygget vores vurdering op på en skelnen mellem mindre og alvorlige velfærdsproblemer. Denne må i sagens natur til en vis grad være subjektiv. Vi mener dog, at fremstillingen ville være mere vildledende uden; og de, som er uenige, kan altid referere tilbage til de underliggende tal.

Samlet diskussion i lyset af vores fund

Vi håber med de fund, som er præsenteret i to videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, og som er opsummeret i denne artikel, at have leveret et godt fagligt grundlag for den videre diskussion vedrørende den fremtidige forvaltning af herreløse katte i Danmark.

Som det fremgår, er det tal for antallet af herreløse katte i Danmark, som hidtil har cirkuleret i debatten, sandsynligvis alt for højt. Samtidig fremgår det også, at det hidtil udbredte synspunkt om, at hovedparten af de herreløse katte er syge og forkomne, heller ikke holder – i hvert fald ikke, når det drejer sig om de ikke-socialiserede herreløse katte.

Indtil nu er lidt under 4.000 af de ikke-socialiserede herreløse katte hvert år blevet indfanget og aflivet af to danske katteorganisationer (for indeværende er det kun den ene, Kattens Værn, som er aktiv på dette felt). Dertil kommer et ukendt antal katte, som bliver aflivet af praktiserende dyrlæger, efter de er indfanget af private, der typisk kan låne eller leje fælder hos dyrlægerne. Der kan være flere grunde til at aflive disse katte – fx at de larmer, sviner eller generer ejerkatte. For hovedparten af kattenes vedkommende er der dog ikke grundlag for at sige, at aflivningen sker for at sikre kattenes velfærd. Hovedparten af de aflivede ikke-socialiserede katte er nemlig sunde og i en god ernæringstilstand.

Slutteligt vil vi gerne understrege, at vores studie ikke viser, at den nuværende indsats for at forvalte herreløse katte i Danmark er overflødig. Tværtimod kan det relativt lave antal herreløse katte i Danmark og den relativt gode sundheds- og ernæringstilstand hos de ikke-socialiserede herreløse katte være resultatet af den hidtil førte politik. Samtidig kan de mange kampagner for at sterilisere katte også have haft en positiv effekt.

Tak til

Forskningsresultaterne, som præsenteres her, blev muliggjort af økonomisk støtte fra Dyrenes Dags Komité, QATO Fonden, Dyrenes Beskyttelse, Fonden Inges Kattehjem, Foreningen Kustos, Kattens Værn samt Kitty og Viggo Freisleben Jensens Fond. Repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse, Kattens Værn, Fonden Inges Kattehjem, QATO Fonden og Den Danske Dyrlægeforening deltog i en følgegruppe for projektet. Forfatterne til dette studie er meget taknemmelige både for den økonomiske støtte og de mange gode råd, vi har modtaget undervejs. Vi vil også gerne her rette en varm tak til de 112 førsteårs-dyrlægestuderende, som i oktober 2020 hjalp med at udføre spørgeskemaundersøgelsen i relation til delundersøgelse 1, og til de førsteårs-dyrlægestuderende fra årgangen efter, som hjalp med at gennemføre GPS-studiet i relation til delundersøgelse 1.