Fokus på kaniner og andre eksotiske hobbydyr

Dyrevelfærd Faggruppe Familiedyr har sat sig i spidsen for at udbrede mere viden om pasning og hold af kaniner og andre eksotiske hobbydyr. Målet er øge velfærden hos dyrene og understøtte dyrlægernes arbejde i klinikkerne.

Scanstockphoto Image 2300628 © Scandinavian Stockphoto
Interview

Kaniner har altid været et yndet kæledyr hos de mindste og nu også i stigende grad hos de voksne.

- Kaniner bliver mere og mere populære som kæledyr. Tendensen er, at kaniner har stigende status i samfundet og er »den nye kat«, og i takt med at ejeren bliver mere interesserede i at udrede og behandle sygdomme hos denne dyregruppe, stilles der også større og større krav til os som dyrlæger. Det er essentielt, at vi kan vejlede klienten i optimal fodring og pasning, siger Mette Halck, bestyrelsesmedlem i Faggruppe Familiedyr.

Hun er tovholder for den arbejdsgruppe, der stiller skarpt på kaninernes og andre eksotiske hobbydyrs velfærd. Og det er der i den grad brug for, pointerer hun.

Alt for mange kaniner fodres forkert, får ikke den pasning, pleje og berigelse, som de har brug for, og de lever alene på alt for lidt plads. Ifølge Mette Halck skyldes det blandt andet uvidenhed, og at kaniner ikke tidligere har haft en særlig høj status som familiedyr. Derfor vil Faggruppe Familiedyr med flere konkrete tiltag forsøge at skabe mere fokus på kaniner.

- Det handler både om at forberede vores medlemmer bedst muligt til at tage imod dem i klinikken og fokus på, hvordan man som dyreejer bedst muligt tilgodeser kaninens sociale, næringsmæssige og fysiske behov, så dyrets velfærd kommer mere i fokus.

For at have et godt udgangspunkt for arbejdet har faggruppen sammen med Afdelingen for Klinisk ernæring på Universitetshospitalet for Familiedyr på Københavns Universitet og en specialestuderende gennemført en stor velfærdsundersøgelse i 2020, hvor flere end 2.000 kaninejere og 176 dyrlæger blandt andet har svaret på spørgsmål i relation til, hvordan dyrene holdes, fodres mv., samt hvad de fejler, når de bliver syge, for at få mere viden om de kaniner, som dyrlægerne ser i klinikken.

Undersøgelsens resultater er bragt i Journalen (Faggruppe Familiedyrs medlemsblad, -red.), og der kommer også en artikel i DVT senere på året.

- Desuden arbejder vi på i samarbejde med afdelingen for Klinisk ernæring på KU, at få resultaterne udgivet i internationale tidsskrifter, og en del af undersøgelsen er allerede præsenteret på en konference i 2021.

Som yderligere tiltag har faggruppen udarbejdet et holdningspapir med fordringsanbefalinger, som er tilgængeligt på DDDs hjemmeside. Faggruppen er også i gang med at udarbejde vaccinationsanbefalinger.

Udbredt behov for at øge viden om eksoter

I tillæg til arbejdet med kaninerne har Faggruppe Familiedyr nedsat en anden arbejdsgruppe, der over de næste par år skal tage bestik af velfærden hos de eksoter, inklusive kaniner, som formidles via dyrehandlere.

- Her har vi fokus på, hvordan dyrene bliver passet og plejet, når de opholder sig hos dyrehandleren, og hvordan det sikres, at folk får den rigtige vejledning med hjem, så de kan passe godt på dem, siger Mette Halck og understreger, at næsten alle de eksoter, dyrlægerne ser i praksis, er fejlernærede eller bliver passet forkert på grund af forkert vejledning. Der er så mange steder, hvor vi kan se, at dyrene ikke får opfyldt de sociale behov, de har. Fx er der mange fugle og marsvin, der lever alene, selvom det er sociale dyr, som bør holdes i selskab med artsfæller.

- Der er flere ting, der sker i udlandet, som vi kan lade os inspirere af. I Holland og Sverige må man fx ikke holde marsvin alene.

På sigt ønsker faggruppen et samarbejde med dyrehandlerne, men i første omgang vil arbejdsgruppen kortlægge lovgivningen både i Danmark og i udlandet, for derved at danne sig et overblik over reglerne på området.

Mette Halck erkender, at det selvfølgelig er en stor ting at prøve at få ændret lovgivningen i Danmark, til gengæld vil det rykke, hvis man kan lave nogle gode vejledninger - så vil man relativt  nemt øge velfærden for rigtig mange dyr, mener hun.

- Der sker så meget inden for området. Viden og forskning på eksot-området rykker virkelig hurtigt, så det kan være svært både for dyrehandlerne og ejerne at navigere i og finde den reelle  gode information. Vi ønsker derfor, at vi i samarbejde med dyrehandlerne, kan gøre en fælles indsats, så det sikres, at eksoterne får bedre levevilkår og opfyldt deres behov for fordring og  anden pleje.

Dyrlæger har også brug for mere viden

Udover manglende viden hos dyrehandlere og dyreejere, peger Mette Halck på, at »læringen« om eksoter kun er en meget lille del af dyrlægeuddannelsen.

- Det vil sige, at vores dyrlæger herhjemme generelt ikke er særlig godt klædt på til at tage sig af den her dyregruppe. På mange udenlandske universiteter udgør eksoter en større del af  pensum, og der er mulighed for at tage ekstra kurser som valgfag. Men det er selvfølgelig altid en balancegang for at give de studerende den samlet set bedst mulige uddannelse.

Som den eneste i Danmark har Mette Halck en master i eksoter (Master of Exotic Companion and Hobby Animal Medicine).Uddannelsen er pt. nedlagt, men det er dog muligt, at det bliver en  mulighed igen, såfremt der er efterspørgsel fra dyrlægerne.

- På nuværende tidspunkt skal man til udlandet, hvis man ønsker at opnå en specialist titel inden for dette felt. Det er muligt at blive både europæisk og amerikansk diplomat i både small mammals, fugle og krybdyr/amfibier gennem det amerikanske (ACZM) og europæiske (ECZM) college for zoologisk medicin.

- Der findes efterhånden også nogle rigtig gode kurser herhjemme og en del webinarer og længere online-forløb, der er tilgængelige fra udenlandske organisationer. Faggruppe Familiedyr har  også valgt at sætte fokus på de eksotiske pattedyr (kaniner, marsvin, chinchillaer, rotter, fritter mv.) i deres faglige program på Årsmødet 2022. Her vil både Masterclass, og et fagligt spor  begge dage være afsat til intern medicin og kirurgi hos eksotiske pattedyr, siger Mette Halck og tilføjer, at man skal være forberedt på, at det at arbejde med eksoter som dyrlæge er lidt et  »Georg Gearløs«-felt, understreger hun.

- Der er meget lidt medicin eller udstyr, der er godkendt eller produceret specifikt til denne dyregruppe. Derfor kan man ofte stå i en situation, hvor man selv skal designe udstyr. Det kan derfor godt betale sig at tage i praktik og hente inspiration hos dygtige folk i udlandet. I England, USA og Australien findes der fx store kaninhospitaler og rene praksis kun med eksoter. Det er  et kæmpe felt, men vi skal bare have øjnene yderligere op for det herhjemme.