- I nogle af de lande, som vi sammenligner os med, er det obligatorisk for dyrlæger at efteruddanne sig og dokumentere årlige CPD-point for at kunne bibeholde sin autorisation. Det er ikke et krav i Danmark. Alligevel vil vi i DDD gerne sikre, at medlemmer let kan dokumentere egen kompetenceudvikling, siger Christine Fossing, formand for Faggruppe Familiedyr.
Efter forlæg fra FVE har Dyrlægeforeningen udviklet CPD online-værktøjet, som indeholder kategorier af efteruddannelse og læring og automatisk tildeler CPD-point for deltagelse i kurser, konferencer, webinarer, e-learning, afholdte foredrag, bidrag til lærebøger, udgivelse af peer reviewed artikler og så videre.
Det nye værktøj gør en tidligere manuel praksis digital, og systemet tæller selv CPD-point sammen, når DDDs medlemmer registrerer egen deltagelse i efteruddannelse.
Der er tale om et system, som bygger på tillid og selvregistrering.
- I forbindelse med jobskifte kan det hurtigt blive et konkurrenceparameter at kunne påvise, at man som dyrlæge har holdt sine kompetencer ved lige og løbende har søgt ny viden. Der er mange potentielle arbejdspladser, som lægger stor vægt på, at medarbejdere løbende efteruddanner sig, siger Christine Fossing om årsagen til, at faggruppen har bekostet at udvikle det nye værktøj.
40 CPD-point årligt
Dyrlægeforeningen anbefaler, at man optjener 40 CPD-point årligt. Samme pointsats anbefales af FVE, som har udviklet guidelines til beregning af pointsatser for forskellige aktiviteter. Fx tildeles der 1 point CPD pr. time ved deltagelse i formaliseret undervisning og 2 point CPD pr. time ved deltagelse i workshops. Det skal den enkelte online-bruger dog ikke bekymre sig om, idet systemet automatisk beregner antal point, når man skriver, hvilken slags læringsaktivitet man har deltaget i. Omregnet til de akademiske point svarer 1 ECTS-point til 20 CPD.
- Der er tale om et system, som bygger på tillid og selvregistrering. Der vil naturligvis blive foretaget stikprøver, men som udgangspunkt er værktøjet baseret på, at den enkelte registrerer korrekt og ikke snyder på vægtskålen. Og hvorfor skulle man også det, når værktøjet fremfor alt skal dokumentere egen læring og proaktive indsats, understreger Christine Fossing.
Kontinuerlig videreuddannelse
Når ny forskning genererer ny viden, når pensionsalderen udskydes, og vi lever længere, når forventningerne til sundhedsbehandling stiger blandt borgere, så er det en naturlig følge, at de lange uddannelser ikke kan stå alene, og at fagprofessionelle skal forvente at vende tilbage til skolebænken flere gange igennem et arbejdsliv.
- Dyrevelfærd, dyresundhed og naturligvis også human sundhed kræver i dag kontinuerlig videreuddannelse, og det skal vi som forening støtte vores medlemmer i at være opmærksomme på. Og derfor yder vi nu også denne service, som jeg håber, at mange vil benytte sig af, siger Christine Fossing afslutningsvis og glæder sig til at launche det nye værktøj på Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside på ddd.dk.
Dyrlægeforeningen forventer at udvikle CPD-systemet, så det fremadrettet også kan anvendes af fagdyrlæger, som hvert 5. år skal kunne dokumentere deltagelse i efteruddannelse for at kunne opnå en regodkendelse fra DDDs fagdyrlæge-bedømmelsesudvalg. På den endnu længere bane vil Den Danske Dyrlægeforening også gerne rådgive og hjælpe andre brancher med støtte til Life Long Learning.