- Når man tilbringer en dag med en fiskestang i hånden, bliver der automatisk lagt en dag til i den sidste ende, lyder det humoristisk og håbefuldt fra Carsten Fihl, da snakken falder på hans store hobby, som han nu har mere tid til at dyrke.
At blive mere bevidst om, hvad dagene skal bruges til, har nemlig været et af de vigtigste temaer for Carsten Fihl i det forgangne år. I foråret 2020 købte han for første gang i sit liv et blodtryksapparat, og selv om det viste et fornuftigt resultat, fik han sig alligevel en overraskelse.
- Jeg målte mit blodtryk både før og efter et arbejdsrelateret Skype-møde. Og de tal, apparatet viste efter mødet, ville ikke være sundt på den lange bane, konstaterede han.
Opdagelsen ansporede ham ikke kun til et 14-kilos vægttab, den fik ham også til at reflektere over sit arbejdsliv. Som sektionsleder i Kødkontrollen havde han ansvar for kontrolopgaverne på fem forskellige slagterier i FødevareNordØst.
- Jeg kan godt lide at komme ud at snakke med mange forskellige mennesker, og jeg var glad for stillingen. Men selv om jeg ikke har tendens til decideret stress, kunne jeg efter 15 år i et lederjob alligevel godt mærke, at kroppen altid er i et vist alarmberedskab.
I samme periode læste han et interview med tv-journalisten Anders Agger, der beskrev, hvordan han oplevede arbejde og fritid flyde sammen. Overskriften lød: Jeg savner følelsen af, at nu er det fredag. Artiklen bekræftede for alvor Carsten Fihl i, at det var på tide at drosle ned.
- Jeg var på vej mod de 64 år, og jeg havde gjort et godt stykke arbejde. Så jeg valgte at sige: »Chef, find mig et seniorjob«. Og det gjorde han, hvilket jeg gerne vil rose både min chef og organisationen for.
Et lokalt bindeled
I dag arbejder Carsten Fihl 15 timer om ugen som embedsdyrlæge ved Fødevarestyrelsens kødkontrol på Danish Crown-slagteriet i Horsens – foruden nogle få honorarlønnede timer på et mindre slagteri. Men selv om den tid, han bruger på at arbejde, er langt mindre end tidligere – bruger han ikke mindre tid på at være dyrlægen Carsten. Blandt andet i sin egenskab af formand for Den Danske Dyrlægeforenings regionalforening Dyrlægeforeningen Østjylland. Den vigtigste funktion i den opgave er, siger han, at fungere som bindeled for medlemmerne.
- Jeg går ind for, at vi alle snakker sammen, uanset hvad vi arbejder med. Som forening har DDD også en ambition om, at vi skal have fat i de studerende langt tidligere. Derfor har vi besluttet at invitere to-tre speciale- eller bachelorstuderende til et af vores møder hvert år. Samtidig kan de matche med potentielle arbejdsgivere, siger han om et af de nyeste tiltag, han har bragt ind i foreningen.
Som formand har han det seneste år også oplevet, hvordan en regional dyrlægeforening kan spille en rolle i mere konfliktfyldte situationer. Det skete, da rewilding-debatten tog fart i kølvandet på de efterhånden velkendte dyrevelfærdssager på Mols, hvor afmagrede kvæg og en drægtig hoppe med sår efter en halsrem, fik mange, både dyrlæger og dyrevenner, op i det røde felt.
- Jeg snakkede både med de dyrlæger, der var involveret i tilsyn, og andre dyrlæger i debatten. Er der en dyrlæge, der har behov for det, forsøger jeg at være omsorgsfuld. Ingen i min forening skal havne i en shitstorm, slår han fast.
Går all-in
Selv er Carsten Fihl også personligt stemplet ind i debatten om naturnationalparker, store græssere og dyrevelfærd. Og han kan huske præcis, hvornår han første gang blandede sig i rewilding-spørgsmålet på Facebook. Det var den 9. december 2020, og det var en holdning fra biolog Morten D.D. Hansen fra Molslaboratoriet, han ikke kunne sidde overhørig.
- Som lystfisker er jeg jo også naturmand, så jeg fulgte med i denne her gruppe »biodiversitet.dk«, hvor biologer diskuterede rewilding. Så skrev Morten D.D. noget i retning af, at den største hæmsko for naturnationalparker i Danmark var reglerne for tilsyn af dyr.
Carsten Fihl tog straks det ledige standpunkt, at når man holder dyr, skal man også passe på dem. Og det gik hurtigt op for ham, at dyrlægerne måtte på banen for at sikre, at de dyr, der skulle afgræsse arealerne, også blev tilgodeset og ikke blot blev til redskaber, der skulle sikre en øget biodiversitet. Så han fortsatte med at blande sig i Facebook-debatten.
Carsten Fihls store hobby er lystfiskeri. Vil du læse mere, så klik ind på brakvand.com/fisk-fangst/afiskeri/2284-majflue-orreder, hvor en anden lystfiskerentusiast Henrik Leth har skrevet om sin fisketur med Carsten Fihl.
- Jeg ville nok ikke have gjort det for 20 år siden. Men jeg tænkte, at jeg har tiden til det, og det er jo både fagligt og forvaltningsmæssigt en spændende diskussion, så nu går jeg all-in. Den eneste betænkelighed, jeg havde ved det, var, at det skulle stå helt klart, at det var den private Carsten, der debatterede, så jeg slettede alle henvisninger til min arbejdsgiver fra min profil.
Vi skal samarbejde
Da Carsten Fihl fratrådte sin lederstilling, takkede direktøren ham for flere ting, blandt andet hans altid »direkte facon«. For han har altid været motiveret af at søge indflydelse. Ikke for magten i sig selv, men fordi han oprigtigt mener, at når man har viden, engagement og selvtillid, må man bruge det til at gøre gavn. Så da Carsten Fihl stemplede ind i rewilding-debatten, bød han også ind rent fagpolitisk og sendte en mail til DDDs formand Hanne Knude Palshof. Han var siden med til at skrive DDDs høringsvar til loven om naturnationalparker, ligesom han har engageret sig i foreningens ad hoc-gruppe om rewilding.
- Vi har holdt en række møder og besøgt et par rewilding-lokationer. Nu handler det, som jeg ser det, om at begynde at arbejde mere evidensbaseret med problemstillingerne. For eksempel må vi have nogle tal på, hvor meget næring, der er tilgængeligt i et givent område. Her er det jo oplagt, at biologer og dyrlæger arbejder sammen for at løfte den opgave. Min kongstanke er i det hele taget, at vi kan gøre det meget bedre, hvis vi arbejder sammen i stedet for at banke hinanden oven i hovedet, siger Carsten Fihl.
Carsten Fihl er overbevist om, at han med sin deltagelse i debatten har bidraget med en faglig viden, der øger forståelsen hos biologerne. Men det går også den anden vej – i hvert fald har debatten givet ham anledning til at tænke over dyrevelfærd på en mere nuanceret måde end tidligere.
- Før tænkte jeg, at dyrevelfærd mest handlede om, hvorvidt dyret havde smerter eller fik nok at æde. Nu erklærer jeg mig enig med Bengt Holst, der er formand Det Dyreetiske Råd. Rådet har defineret god dyrevelfærd som adgang til så mange positive oplevelser som muligt og fravær af så mange dårlige oplevelser som muligt. Og man vægter muligheden for naturlig adfærd meget højt. På det spørgsmål har jeg flyttet mig i det forgangne år.
Og det med konstant at flytte sig er måske netop den røde tråd igennem hele Carsten Fihls dyrlægeliv. Som han selv siger, er der ikke mange, der har skiftet job så ofte som ham.
- Jeg kan godt lide noget nyt. Og jeg tror altid, der er en større fisk henne i det næste sving. Men hvis man vil gøre noget bedre, må man også gå ind i kampen.
