Annonce Banner Banner Banner

Ornitoseudbrud hos stuefugle i 2021

Zoonoser Flere udbrud af den bakterielle luftvejsinfektion Chlamydia psittaci var hen over sommeren årsag til et omfattende opsporingsarbejde. Arbejdet blev imidlertid vanskeliggjort af manglende lovpligtige registreringer og mangelfuldt samarbejde med myndighederne.

Shutterstock 1174102321

En nymfeparakit, der var smittet med onitose, var årsag til, at fugleejeren blev indlagt med høj feber og vejrtrækningsproblemer.

© Shutterstock
Undersøgelse

I maj og juni 2021 rapporterede TV2 (1,2), at der var påvist papegøjesyge i en dyrehandel i Kongens Lyngby. Dette førte til, at indehaveren var nødsaget til at aflive over 50 fugle i butikken.

Udbruddet blev opdaget ved, at en fugleejer var blevet indlagt med høj feber og vejrtrækningsproblemer og havde fået konstateret ornitose efter at have købt en nymfeparakit i dyrehandlen. Nymfeparakitten udviste kliniske symptomer (nysen og »pusten sig op«) og viste sig at teste positiv for C. psittaci. Statens Serum Institut (SSI) påviste efterfølgende Chlamydia psittaci i 13 af 30 prøver fra dyr i samme dyrehandel.

Smitteopsporing

Da ornitose i en dyrehandel kan indebære stor smittespredning blandt dyr og mennesker, valgte Fødevarestyrelsen at indlede en smitteopsporing. Dette blev starten på en omfattende prøveindsamling i 62 fuglehold og/eller kontakter med forgreninger til hele Danmark.

Fødevarestyrelsen udsendte en pressemeddelelse og opfordrede alle, som havde købt fugle i dyrehandel A i Kongens Lyngby efter 1. marts 2021, til at tage kontakt. Det resulterede i, at der blev udtaget prøver fra yderligere 12 fuglehold, som havde købt fugle i dyrehandelen, hvoraf ét blev fundet positiv.

Det viste sig, at dyrehandel A i Kongens Lyngby havde købt fugle hos dyrehandel B i Nordvestjylland i april måned. I dyrehandel B blev der også påvist C. psittaci. Dyrehandelen havde ikke de lovpligtige fortegnelser for køb og salg (3), og Fødevarestyrelsen udsendte derefter en ny pressemeddelelse i begyndelsen af juli, der opfordrede alle, som havde købt fugle i dyrehandel B efter 1. marts, til at tage kontakt.

Blandt 11 købere hos Dyrehandel B blev ét fuglehold testet positivt. To kontakter blev ikke testet; den ene køber havde allerede leveret alle fugle retur til dyrehandel B, og hos den anden var fuglen spist af katten. Det positive fuglehold med kontakt til dyrehandel B havde også modtaget fugle fra to private sælgere, og C. psittaci blev påvist hos den ene private sælger (fuglehold D).

Fuglehold D er et stort privat fuglehold i Vestjylland med cirka 400 fugle af forskellige arter. De havde blandt andet omsat fugle på markeder og havde tidligere solgt blandt andet vagtler til dyrehandel B. Da der heller ikke her eksisterede fortegnelse over køb og salg, blev der udsendt endnu en pressemeddelelse med opfordring til, at alle, som havde købt fugle fra fuglehold D efter den 1. marts, skulle tage kontakt. Dette resulterede i henvendelse fra fem købere, som alle testede negative. Ingen human smitte blev anmeldt med relation til dyrehandel B og D og de tilhørende kontaktbesætninger.

Dyrehandel B havde også solgt fugle til dyrehandel C i Vestjylland, og her blev der også konstateret smitte. Denne dyrehandel havde fuldstændige fortegnelser over køb og salg. Ud af 31 købere kunne der indsamles prøver fra 23 fuglehold. Tre af disse private fuglehold blev fundet smittet. I ingen af fugleholdene blev der anmeldt humane smittetilfælde.

Derudover viste smitteopsporingen, at der var en gruppe på fem fuglehold, som solgte og købte fugle af hinanden og dyrehandlerne B, C og D. I ingen af disse fuglehold blev der påvist smitte.

Manglende registreringer og mangelfuldt samarbejde med myndighederne gjorde det vanskeligt at følge smitten mellem lokaliteterne. Fødevarestyrelsen blev bekendt med ejere, som aflivede fugle og undlod at indsende prøver til trods for, at fuglene var syge. Der var også indikationer på, at ejerne undlod at lade sig teste, selvom de havde luftvejssymptomer.

Hvis der er mistanke om smitte

Hvis et fuglehold mistænkes for at være smittet med ornitose, sættes fugleholdet under offentligt tilsyn (3), og der pålægges udtagning af mistankeprøver. Hvis et fuglehold konstateres smittet med C. psittaci, sættes fugleholdet ligeledes under offentligt tilsyn, og ejer pålægges enten at aflive eller behandle dyrene med bredspektret antibiotika i 45 dage ordineret af praktiserende dyrlæge.

4306348 DVT 11 2021 Figur S 33

Smitteoverførsel af Chlamydia psittaci mellem de tre dyrehandlere A (Lyngby), B (Nordvestjylland) og C (Vestjylland) og et større privat fuglehold D (Vestjylland). Pilene viser den kendte forflytning af dyr mellem dyrehandel/dyrehold. Positiv/negativ: angiver, hvorvidt Chlamydia psittaci er påvist eller ej.

Når et menneske påvises syg med ornitose, meldes dette til Styrelsen for Patientsikkerhed, som giver besked til Fødevarestyrelsen, hvis patienten har haft fuglekontakt. Hvis fugleholdet testes positivt, vurderer Fødevarestyrelsen, om der er grund til at igangsætte kontaktsporing. Lovgivning om deling af personfølsomme oplysninger (GDPR) besværliggør imidlertid udveksling af information mellem parterne.

Positive prøver

SSI har i perioden fra januar til oktober 2021 modtaget i alt 760 prøver fra forskellige fuglearter til diagnostik for C. psittaci. Bakterien blev påvist i 81 af disse prøver (10,7 %). Årsagen til  undersøgelse af fugle er som regel klinisk sygdom hos mennesker eller kontaktsporing mellem fuglehold. I samme periode har SSI modtaget prøver fra fuglehold i forbindelse med 12 tilfælde af human sygdom (ornitose/psittakose). I seks af disse tilfælde kunne C. psittaci påvises i fugleholdene, mens bakterien ikke kunne påvises i de resterende seks fuglehold. Yderligere i samme periode er der anmeldt 22 tilfælde af human sygdom, og i de fleste tilfælde kunne patienterne fortælle, at de havde været i kontakt med fugle. I alt er der undersøgt fuglehold for mindre end halvdelen (10 af 22) af de humane tilfælde i 2021.

Fremadrettet har SSI planer om at etablere molekylære metoder (fx MLST), der kan anvendes til at sandsynliggøre overførsel af smitte mellem fugle og mennesker og mellem forskellige dyrehold.

Afsluttende bemærkning

Manglende lovpligtige registreringer og mangelfuldt samarbejde med myndighederne vanskeliggjorde opsporingsarbejdet i forbindelse med udbruddet sommeren 2021. I løbet af udbrudsopklaringen blev der givet flere sanktioner til fugleejere for overtrædelser.

Sagens alvor og det zoonotiske aspekt taget i betragtning er der behov for at øge samarbejdet mellem den humane og veterinære sektor for at opklare smittespredning med denne sygdom.

Forfattere:

  • Øystein Angen, Veterinær fagchef, seniorforsker, Afdeling for Bakterier, parasitter og svampe, SSI
  • Randi Føns Petersen, Afsnitsleder, Bakterie PCR, Afdeling for Bakterier, parasitter og svampe, SSI
  • Søren Uldum, Fagchef Atypiske luftvejsinfektioner, Afdeling for Bakterier, parasitter og svampe, SSI
  • Charlotte Kjelsø, Oversygeplejerske, Afdeling for Infektionsepidemiologi og forebyggelse, SSI
  • Tania Rubin, Dyrlæge, Veterinær Beredskab Nord, Fødevarestyrelsen
  • Sarah Henningsen, Dyrlæge, Veterinær Beredskab Nord, Fødevarestyrelsen
  • Helene Austevoll, Dyrlæge, Veterinær Beredskab Nord, Fødevarestyrelsen
  • Mikael R. Andersen, Tekniker, Veterinær Beredskab Nord, Fødevarestyrelsen
  • Bente Pedersen, Dyrlæge, Veterinær Øst, Fødevarestyrelsen