Tre scenarier til fremtidens dyrlæger

Det har aldrig været let at spå om fremtiden, men coronakrisen har gjort det endnu sværere, konstaterede fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria indledningsvist i sit foredrag.

- Coronakrisen er det, man i fremtidsforskningen kalder et wildcard - en uforudsigelig hændelse, der ikke efterlader nogen mulighed for langsom tilpasning. Og som ændrer vores perspektiv, forklarede hun.

Om verden nogensinde bliver som før, eller om coronapandemien bliver et endegyldigt vendepunkt, er der ikke enighed om blandt fremtidsforskerne. På den ene side, er der dem, der mener, at det vi oplever nu, blot er en kostumeprøve på de kommende klimaudfordringer, og at intet bliver som før. Men der findes også mere optimistiske scenarier blandt eksperterne.

- Nogle mener, at når vi først er ovre denne her hurdle, vil vi blive ramt af en »nostalgi-pandemi«, hvor vi vil rejse, spise og leve som før, forklarede Anne-Marie Dahl.

Uanset hvordan verden kommer til at se ud på den anden side af pandemien, er der allerede nu sket noget, der ifølge fremtidsforskeren ikke kan undgå at rykke ved vores bevidsthed. Ikke mindst fordi, vi for første gang i verdenshistorien har oplevet at stå overfor den samme udfordring på hele kloden på samme tid. Og vi har oplevet, hvordan vores individuelle behov har måttet vige for fællesskabet – noget der ellers ikke lå i tidsånden.

- Vi har hidtil levet i et meget individualistisk samfund, men nu har vi oplevet, at vi ikke bare kan gøre, hvad vi vil, for så risikerer vi at smitte andre, der kan dø af det. Så måske er der rykket rundt på nogle ting i vores tidsånd, uddybede hun og mindede om, at der jo selvfølgelig allerede er sket helt konkrete ændringer i vores samfund – også for dyrlæger. Minkene er forsvundet og flere har fået en hund.

Megatrends og modtendenser

I fremtidsforskningen taler man om megatrends, forklarede Anne-Marie Dahl. Megatrends er de store strømninger, der langsomt skubber os derudad og er den prægende kraft i samfundet. Samtidig udfordres en megatrend af modtendenser – der som et slags oprør går imod de store strømninger. Inden coronakrisen har den gældende megatrend været, at vi som mennesker var mere styrede af vores følelser end tidligere. Hvor tidligere generationer voksede op i et informationssamfund, der var styret af det rationelle, vokser nutidens unge op i et samfund, hvor vi i højere grad træffer beslutninger ved at »mærke efter«.

- Man ser det overalt i den måde både virksomheder, organisationer og endda det offentlige kommunikerer på. »Mærk Næstved«, »Følelsen af Faxe« og »Viborg – glæd dig«, nævnte Anne-Marie Dahl et par af de eksempler på kommuner, der med nye slogans henvender sig direkte til følelser og sanser.

Den unge generation er også kendetegnet ved en individualisme, der gennemsyrer både arbejdsliv, familieliv og fritid. Der er ingen grænser for, hvordan man kan definere sig selv. Og der er en underliggende trang til at skille sig ud og se godt ud på Instagram. Men ifølge Anne-Marie Dahl er der en modtendens i gang, som er forårsaget af coronapandemien.

- Der sker noget i vores forhold til naturen. Måske kommer der en modtendens, der hedder »strong is the new pretty«. Hvor de unge vil være outdoor-typer, forklarer fremtidsforskeren og indskyder, at det kan føre til en større søgning mod det veterinære felt.

En anden direkte afledt effekt af coronakrisen handler om arbejdsmarkedet. Det digitale arbejdsbegreb har været på fremtidsforskernes dagsorden i årevis, men da alle blev sendt hjem, accelererede udviklingen, og både lønmodtagere og arbejdsgivere har fundet ud af, at den digitale hjemmearbejdsplads kan fungere. Og det kan påvirke måden, vi i fremtiden arbejder på.

- Når arbejdsbegrebet bliver digitalt, bliver det også mere globalt, og det betyder, at vi skal konkurrere med hele verden. Det kan også føre til flere projektansættelser. Vi kan se det allerede nu på Linkedin, at man ikke længere kalder sig arbejdsløs, man er »between jobs«.

Veganerbølge og printede måltider

Hvilken mulig udvikling er det så, vi kan se frem til om ti år eller mere? Anne-Marie Dahl stillede tre forskellige scenarier op, der meget vel kan blive gældende – enten alene eller i samspil. Det første under overskriften »selvoptimering og evidens«.

- Her har vi en performancekultur, hvor vi skal være dygtige og vil have evidens for alt. Den grønne omstilling foregår via teknologi og videnskab. Vi har også kunstigt fremstillet kød, mælk med sund tilsætning og genmanipulation af dyr, lyder fremtidsforskerens bud.

Her arbejder dyrlægen i en tid, hvor det rationelle er fremherskende og er det, Anne-Marie Dahl kalder »den certificerede dyrlæge«, der har styr på evidensen.

I et andet scenarie arbejder dyrlægen i stedet i et såkaldt »glokalt« samfund, hvor mennesket har konkluderet, at coronapandemien var et tegn på, at vi har drevet rovdrift på naturen. Dette scenarie ligger i forlængelse af veganerbølgen og påvirker i høj grad også dyrlægens arbejdsområder.

- For klodens skyld er koen er færdig, og mælk er lidelse, beskriver Anne-Marie Dahl.

Det tredje scenarie handler om selvrealisering og oplevelsesøkonomi. Her kommer dyrlægen ikke kun på arbejde inden for sine faglige områder, man skal også brande sig selv i stor stil.

- I dette scenarie er det mavefornemmelsen, der styrer, hvad vi har lyst til. Bare det er sjovt og underholdende. Vi har en kæmpe optimisme, alt kan lade sig gøre, og klima og virus er bare innovationsdrivere. Dyr er en del af familien, og vi er villige til at betale, hvad som helst for grej og ydelser. Den mest empatiske dyrlæge vinder i det her spil. Derfor skal man kunne fortælle en fantastisk historie om sig selv.

- Det er måske også her, vi begynder at 3D-printe vores mad, beskriver fremtidsforskeren en del af den teknologiske udvikling.

Ingen ved præcist, hvilket scenarie der bliver det fremherskende, understregede Anne-Marie Dahl.

- Jeg ser alle tendenserne, og det er også muligt, at der er plads til to eller alle tre scenarier sideløbende.

- En måde at navigere i det på er først at tage stilling til, hvor man synes, vi er nu i forhold til de her scenarier, og hvor man gerne selv vil hen i det. Man risikerer selvfølgelig at satse helt forkert, men fordi der nok er plads til alle tre scenarier, er det er muligt at sætte sit fokus et bestemt sted og præge fremtiden en smule, lød hendes vurdering.