Annonce Banner Banner Banner

Udfasning af medicinsk zink uden mere antibiotika: Kan nicheproduktionerne inspirere til løsninger?

Grise En analyse af data fra VetStat viser, at konventionelle, FRILAND® og økologiske svinebesætninger anvender antibiotika og medicinsk zink forskelligt.

COLOURBOX6089526 © Colourbox
Undersøgelse

Brugen af medicinsk zink bliver forbudt fra juni 2022. Blandt dyrlæger og landmænd er der en bekymring for, at denne udfasning vil føre til et forøget antibiotikaforbrug til smågrise. Derfor er der stor interesse for alternative løsninger, der kan forebygge fravænningsdiarre og derved bidrage til, at antibiotikaforbruget ikke stiger.

Cirka 2 procent af de grise, der produceres i Danmark, opdrættes i alternative produktionssystemer med adgang til udearealer og fokus på naturlig adfærd. Resten af grisene produceres i konventionel indendørs svineproduktion. Inden for såvel konventionel som alternativ svineproduktion er opstaldning, management og medicinsk behandling reguleret af nationale og internationale myndigheder og eventuelt skærpet ved hjælp af branchekoder.

Forskellene imellem produktionssystemerne er præsenteret i tabel 1. Som det fremgår af tabellen, er der en højere fravænningsalder, en lavere belægningsgrad og flere restriktioner på antibiotikabehandling i de alternative produktionssystemer. Restriktionerne på antibiotikaanvendelse i besætningerne, der producerer til FRILAND®, består alene i dobbelt tilbageholdelsestid i forhold til de konventionelle. Reglerne for anvendelse af medicinsk zink er ens for alle produktionssystemer.

Tabel 1. Minimumskrav til opstaldning og medicinsk behandling i dansk økologisk, FRILAND® og konventionel svineproduktion (mod e. Nielsen et al. 2021)

  Økologisk FRILAND® Konventionel
Opstaldning i
diegivningsperioden
Udendørs faringer i hytter på min. 3,8 m2. Strøelse. Samlet areal: min. 300 m2 pr. kuld. Udendørs faringer i hytter på min. 3,8 m2. Strøelse. Samlet areal: min. 300 m2 pr. kuld. Indendørs. Farestier med begrænset bevægelsesfrihed.
Opstaldning af smågrise
og slagtesvin
Opstaldet indendørs i stier med adgang til udeareal. Strøelse og rodemateriale.
Fast gulv: min. 50 %. Naturlig ventilation.
Opstaldet indendørs i stier med adgang til udeareal. Strøelse og rodemateriale. Fast gulv: min. 50 %. Naturlig ventilation. Indendørs i stier. Rodemateriale. 100 % drænet gulv* tilladt.
Belægningsgrad (100 kg) 2,3 m2 pr. gris 1,2 m2 pr. gris 0,65 m2 pr. gris
Fravænningsalder (min.) 40 dage 30 dage 21 dage**
Adgang til grovfoder Ja Ja Nej
Antibiotikabehandling Skal initieres af en dyrlæge. Dobbelt tilbageholdelsestid. Maks. en behandling i løbet af opdrætsperioden for slagtesvin. Maks. tre behandlinger pr. so pr. år *** Landmanden kan selv behandle (kræver sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge). Dobbelt tilbageholdelsestid. Landmanden kan selv behandle (kræver sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge).
Foder iblandet zinkoxid Maks. 2.500 ppm 0-14 dage efter fravænning. Maks. 2.500 ppm 0-14 dage efter fravænning. Maks. 2.500 ppm 0-14 dage efter fravænning.

*: Gulv med maks. 18 mm spaltebredde og min. 80 mm bjælkebredde.
**: Hvis de fravænnes til specialiserede rengjorte og desinficerede stalde.
***: Hvis de behandles mere end dette, mister grisen sin økologiske status.

Vi sammenlignede forbruget af antibiotika og medicinsk zink i konventionel, FRILAND® og økologisk svineproduktion i Danmark i perioden 2016 til 2018. Vi så også på, om der var sammenhæng mellem forbrug af antibiotika og forbrug af medicinsk zink til smågrise indenfor besætninger.

Materiale og metode

Vi anvendte data fra VetStat og CHR til at opgøre forbruget af antibiotika og medicinsk zink. I begge registre er ordination af medicin og antallet af dyr registreret for 3 aldersgrupper: 1) søer/pattegrise, 2) smågrise og 3) slagtesvin.

I undersøgelsen indgik alle besætninger registreret som økologiske eller FRILAND® besætninger i perioden 2016 til 2018 med minimum 50 søer eller 100 stipladser til enten smågrise eller slagtesvin. Endvidere blev en tilfældig stikprøve på 300 konventionelle produktionsbesætninger, der opfyldte de samme kriterier, inkluderet i undersøgelsen.

Forbruget af antibiotika og medicinsk zink blev beregnet for hver besætning for hvert år som behandlingsincidens. Behandlingsincidens er et udtryk for den gennemsnitlige behandlingsintensitet og opgøres som den andel af dyr inden for hver aldersgruppe, der dagligt behandles i hver besætning. Til beregningen anvendes en standardvægt1 for hver af de 3 aldersgrupper samt en ADD-værdi2 for hvert produkt, der skal udligne forskellig potens af antibiotika og virkningstid. Desuden blev andelen af antibiotika anvendt til seks forskellige organsystemer, der registreres i Vetstat, opgjort.

Resultater

Overordnet set blev der brugt mest antibiotika i konventionelle svinebesætninger og mindst i de økologiske. Ser man alene på aldersgruppen smågrise, havde de økologiske besætninger et forbrug på 6,7 procent af det konventionelle forbrug. Som det fremgår af figur 1, blev 8,3 smågrise/100 smågrise/dag behandlet i konventionelle svinebesætninger, mens 1 smågris/100 smågrise/dag eller færre blev behandlet i FRILAND® og økologiske besætninger (median-værdier).

Der var stor forskel på de enkelte besætningers forbrug af antibiotika. Inden for alle tre produktionssystemer var der besætninger, der slet ikke anvendte antibiotika i undersøgelsesperioden. Dette var tilfældet for 4 %, 7 % og 16 % af de konventionelle indendørs besætninger for henholdsvis søer/pattegrise, smågrise og slagtesvin. For de alternative besætninger anvendte mere end 30 procent af besætningerne slet ikke antibiotika uanset aldersgruppe.

Mere end 35 procent af de alternative producenter fravænnede helt uden brug af medicinsk zink.

For hver af de tre produktionssystemer opgjorde vi andelen af antibiotika anvendt til seks forskellige organsystemer. Inden for alle tre produktionssystemer blev der anvendt mest antibiotika til benproblemer (ben-, CNS- og hudlidelser) hos søer/pattegrise og mavetarmsygdomme hos smågrise. Dog blev der anvendt en mindre andel antibiotika til benproblemer i konventionelle besætninger og en større andel til mavetarmsygdomme sammenlignet med alternative produktionssystemer.

Der blev ikke fundet signifikante forskelle i forbruget af medicinsk zink mellem de tre produktionssystemer. Men der var forskel på, hvor mange besætninger der slet ikke brugte medicinsk zink. 61 procent af FRILAND®-besætningerne i studiet anvendte ikke medicinsk zink i undersøgelsesperioden. Dette var tilfældet for 36 procent af de økologiske besætninger og 19 procent af de konventionelle besætninger Ligesom det var tilfældet for antibiotikaforbruget, var der også stor variation mellem de enkelte besætningers forbrug af medicinsk zink inden for det samme produktionssystem.

På besætningsniveau var der en positiv sammenhæng mellem antibiotikaforbruget til smågrise og forbruget af medicinsk zink. For alternative produktionssystemer var der tale om en moderat positiv sammenhæng (besætninger med højt forbrug af antibiotika havde også et højt forbrug af medicinsk zink og omvendt), mens der i konventionelle besætninger var en svag positiv sammenhæng.

Diskussion

Som forventet var antibiotikaforbruget markant lavere i økologiske svinebesætninger sammenlignet med konventionelle. FRILAND®-besætningernes forbrug lå et sted midt imellem. Lovgivningen tilskynder til et lavt antibiotikaforbrug i nicheproduktionerne og især i den økologiske produktion (se tabel 1).

Antibiotikaforbruget er dog formentlig ikke kun påvirket af denne regulering, men også af systemforskelle, der påvirker grisenes sygdomsrobusthed og behov for behandling. Faktorer som højere fravænningsalder, tildeling af grovfoder og en lavere belægningsgrad kan alt sammen have betydning for grisenes sundhed (Jespersen et al., 2017). Disse forskelle kan påvirke forbruget af antibiotika og medicinsk zink inden for de forskellige produktionssystemer.

Vores undersøgelse tyder på et lavere behov for behandling af mavetarmsygdomme i alternative produktionssystemer. Forskelle i management og opstaldning – herunder en højere fravænningsalder – bidrager muligvis til en forbedret mavetarmsundhed i alternative produktionssystemer. Forskelle i overvågnings- og interventionsmuligheder samt behandlingstærskler har også betydning for antibiotikaforbruget. I konventionelle besætninger er det lettere at overvåge dyrene og også lettere at behandle, såfremt dette er påkrævet. Desuden er der sandsynligvis tradition for mere intensive behandlingsstrategier. Ligeledes er der i konventionelle besætninger stor tilslutning til SPF-programmet målrettet smittebeskyttelse og ofte fokus på en høj sundhed, hvilket kan medføre en nedsat behandlingstærskel. Det er derfor sandsynligt, at resultaterne også afspejler en højere behandlingstærskel i alternative systemer med deraf lavere antibiotikaforbrug. Den store variation i antibiotikaforbruget mellem besætninger inden for samme produktionssystem indikerer, at der inden for alle produktionssystemer er et potentiale for at reducere antibiotikaforbruget.

DVT Plot Endelig

Figur 1. Boxplot over antibiotika-behandlingsincidensen fordelt på de tre aldersgrupper og produktionssystemer for 2016 til 2018 (mod e. Nielsen et al. 2021)

Der var flere FRILAND® og økologiske besætninger, som slet ikke anvendte medicinsk zink i undersøgelsesperioden, men overordnet ingen forskel i forbruget af medicinsk zink til smågrise produktionssystemerne imellem. Sandsynligvis er den manglende forskel forklaret ved, at de alternative produktionssystemer, der anvender medicinsk zink, anvender en større mængde, da grisene er ældre og dermed større ved fravænning (og dermed har et større foderindtag i de første 14 dage efter fravænning). Dette skyldes beregningsmetoden, hvor det antages, at grisene inden for hver aldersgruppe vejer det samme, når de behandles, på tværs af produktionssystemerne, selvom grisene fravænnes senere i alternative produktionssystemer. At flere alternative besætninger kan fravænne uden brug af medicinsk zink, kan muligvis forklares ved, at smågrisene er mere robuste ved fravænning i disse systemer, men også en aktiv beslutning om ikke at anvende medicinsk zink på grund af miljøbelastningen.

Den positive sammenhæng mellem forbrug af antibiotika og forbruget af medicinsk zink til smågrise var uventet. Vi havde forventet, at anvendelse af medicinsk zink ville reducere behovet for behandling af diarre hos smågrise med antibiotika. Resultatet tyder på, at medicinsk zink anvendes som et supplement snarere end som en erstatning for antibiotika. Vi kunne samtidig se, at der er besætninger, der kan have et lavt medicinforbrug samtidig med, at de ikke bruger medicinsk zink inden for alle produktionssystemerne. Det er derfor ikke entydigt, at det forestående forbud mod anvendelse af medicinsk zink til forebyggelse af fravænningsdiarre vil medføre en stor stigning i antibiotikaforbruget til smågrise. Den svagere sammenhæng mellem forbrug af antibiotika og medicinsk zink i konventionel produktion afspejler formentlig en større grad af rutinebehandlinger sammenlignet med alternative produktionsformer.

Konklusion

Overordnet set fandt vi et markant lavere forbrug af antibiotika i alternative systemer sammenlignet med konventionelle. Studiet indikerede i øvrigt, at medicinsk zink bruges som supplement snarere end som erstatning for antibiotika. Mere end 35 procent af de alternative producenter fravænnede helt uden brug af medicinsk zink. Studiet var database-baseret og undersøgte ikke behovet for behandling i besætningerne. Studiet fokuserede alene på forbruget af antibiotika og medicinsk zink og kan ikke redegøre for en eventuel effekt på dyrevelfærden af et lavere forbrug af antibiotika i alternative produktionssystemer.

1 I VetStat har hver aldersgruppe en standardvægt, som er den forventede gennemsnitsvægt ved behandling for den aldersgruppe. Følgende standardvægte anvendes: 1) Søer/pattegrise: 200 kg, 2) Smågrise: 15 kg og 3) Slagtesvin: 50 kg.

2ADD er en forkortelse for »animal daily doses« og er defineret som den gennemsnitlige vedligeholdelsesdosis for produktets hovedindikationen for en specifik dyreart.