Kompetenceudvikling står højt på ønskelisten for mange veterinærsygeplejersker, og det er også grunden til, at udbuddet af fagveterinærsygeplejerskeuddannelser støt er blevet ved med at vokset i antal og nu kan berige kursisterne med kompetencer inden for både anæstesi, adfærd hos hunde, tænder, ledelse, ernæring og rehabilitering.
Uddannelserne udbydes i et samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og KU SUND (Universitetshospitalet for Familiedyr). Det tværgående samarbejde har stor betydning for, at uddannelserne kan skræddersys til behovet og dermed gøre dem mest muligt praktisk anvendelige i det daglige arbejde.
Det fortæller chefkonsulent Gert Aagaard van Hauen, DDD Kursus, der ser fordele hele vejen rundt.
- I forbindelse med, at vi fastlægger indhold og læringsmål for uddannelsesforløbene, bruger vi en del ressourcer på at indhente bemærkninger og input fra praksis via faggruppebestyrelsen. Det er med til at sikre, at uddannelserne på den bedst tænkelige måde kan bidrage til at opbygge de kompetencer hos veterinærsygeplejerskerne, som praksis har brug for, og som kan medvirke til at skabe værdi for praksis, siger Gert Aagaard van Hauen.
Hund i sund bevægelse
Anne Vitger er kursusleder på fagveterinærsygeplejerskeuddannelsen i rehabilitering, og hun er meget enig i, at der ligger en stor motivationsfaktor i, at veterinærsygeplejerskerne får mulighed for at bringe deres faglighed i spil hjemme i klinikken. Det gør læringen meget bedre, siger hun.
- Et vigtigt mål for efteruddannelsen i rehabilitering er at give veterinærsygeplejerskerne viden om, hvordan kroppen fysiologisk reagerer og heler. Kursisterne får kompetencer til selvstændigt at gennemføre genoptræningsprogrammer og få hunden til at fungere igen oven på fx en operation. De får også redskaber til at rådgive ejerne om, hvordan de forebyggende undgår at belaste hunden, og hvordan de kan holde den i sund bevægelse.
Kursisterne på fagveterinærsygeplejerskeuddannelsen i rehabilitering lærer blandt andet at udarbejde individuelle genoptræningsprogrammer med øvelser, der er skræddersyet til den enkelte patients behov.
Anne Vitger forklarer, at rigtig mange hunde har udfordringer i deres bevægeapparat og kompenserer uhensigtsmæssigt.
- Kursisterne lærer derfor om anatomi og om at sætte den ind i en funktionel kontekst, sådan at de både ved at se på hunden og ved at mærke på den kan vurdere, om der er spændinger og aflastninger. En stor del af den praktiske træning er at vurdere vægtfordeling, holdning og ledbevægelighed og at mærke på muskler, hvordan de har det, siger Anne Vitger og tilføjer:
- De fleste hunde og for den sags skyld katte bevæger sig ikke særlig meget. De skal gå i snor, og mange hunde har ikke mulighed for at bevæge sig frit, og det påvirker dem. De får ondt i ryggen og dårlig holdning, men det er sjældent, at de klager. Kroniske skader er mere udbredt, end man tror, og et helbredsproblem hos familiehunde. Det er ikke mindst de overvægtige hunde, der er udfordret.
Hjælp til sund levevis
For mange kilo på sidebenene er et kæmpeproblem hos rigtig mange hunde. Ifølge Charlotte Bjørnvad, der er kursusleder på fagveterinærsygeplejerskeuddannelsen i klinisk ernæring, har nye studier fra KU vist, at næsten 50 procent af hunde og katte får vægtpilen i det røde felt. Der er derfor et stort behov for at hjælpe hundeejere til at rette fokus mod sund vækst og normalvægt, hvilket også er et hovedfokus på fagveterinærsygeplejerskeuddannelsen i klinisk ernæring.
- Der er rigtig meget praktisk træning i, hvordan man vurderer normalvægt og laver bodycondition-scoring. Kursisterne får også træning i at vurdere foder baseret på labels og forståelse af ingredienslister og lærer at lave en individuelt tilrettelagt fodringsplan baseret på patientens behov, ligesom de lærer om, hvordan man kan bruge ernæringsfysiologien til at understøtte patienter med forskellige udfordringer, siger Charlotte Bjørnvad og uddyber:
- Altså hvordan næringsstoffer virker og optages, og hvordan de kan udnyttes i en målrettet balanceret diæt både i forhold til den overvægtige og undervægtige patient.
Et mål med fagveterinærsygeplejerskeuddannelsen i klinisk ernæring er, at kursisterne kan have deres egne patienter og sammen med dyrlægen gå ind og vejlede ejeren på en kompetent måde i forhold til, hvad der ville være en god ernæring for den specifikke hund i forhold til de problemer, den har.
Uddannelsen i klinisk ernæring fokuserer også på nogle af de sygdomme, hvor der er stor effekt af ernæring. Charlotte Bjørnvad forklarer, at et af uddannelsens moduler handler om allergiske hud- og mavetarm-lidelser og intolerancer i forhold til diæter.
- Det er vores mål, at man efter endt uddannelse kan have sine egne patienter og sammen med dyrlægen gå ind og vejlede ejeren på en kompetent måde i forhold til, hvad der ville være en god ernæring for den specifikke hund i forhold til de problemer, den har. Det er dyrlægen, der skal diagnosticere patienten, men det er veterinærsygeplejersken, der i virkeligheden får nogle kompetencer, som er mere, end hvad dyrlægen har lært omkring, hvordan man ernæringsmæssigt kan støtte denne patient bedst, siger Charlotte Bjørnvad.
