Som veterinærdirektør har Per S. Henriksen deltaget i forhandlinger ved tidligere veterinærforlig. Jeg har også talt med fungerende formand for Faggruppe Svin John Haugegaard og formand for Faggruppe Kvæg Helle Slot, der begge kommer til at give indspark til det næste veterinærforlig, der er det fjerde i rækken. Jeg har talt med dem om processen, og på hvilken måde det er muligt for Den Danske Dyrlægeforening at få indflydelse på indholdet i veterinærforliget.
Men først lidt om processen.
Hvorvidt der overhovedet skal være et veterinærforlig, besluttes af regeringen og Fødevareministeren. Men det er at foretrække, fordi et aftalt forlig ifølge Per S. Henriksen betyder, at der er »arbejdsro« i den periode, forliget er indgået, idet der er aftalte spilleregler imellem alle partier.
Varigheden af et forlig afgøres fra forlig til forlig, men ifølge traditionen løber de typiske over fire år, så der er noget tid til at implementere emnerne i forliget. Det nuværende Veterinærforlig III er forlænget på grund af COVID-19.
Indholdet af Veterinærforlig III
Temaet for det nuværende veterinærforlig III er »Sunde husdyr«.
Et uddrag af emnerne omhandler:
- Antibiotikaforbrug og -resistens, herunder nedsættelse af et uvildigt veterinærmedicinsk ekspertråd, som Faggruppe Svins nuværende formand Ken Steen Pedersen er blevet medlem af.
- Forskning i reduktion af antibiotika, og der er pt. flere igangværende projekter på Aarhus og Københavns Universiteter.
- Regelforenkling, som betød, at dyrlægernes logbøger blev afskaffet. Det samme gjorde rådgivningskategorierne, hvilket medførte færre lovgivningsbestemte rådgivningsbesøg i svinebesætningerne. Argumentet var mindre detailstyring og større incitament for landmanden til at optimere sit arbejde med dyrlægen. Parterne var dog enige om, at afskaffelsen af rådgivningskategorierne ikke måtte medføre en ringere dyresundheds- og dyrevelfærdstilstand.
- Veterinært beredskab og kontrol, herunder kompetenceudvikling af medarbejderne på det veterinære område for at sikre en ensartet tilgang og bedømmelser, er også nævnt i forliget.
Ifølge Per Henriksen er dyrevelfærd et område, som de forskellige partier har svært ved at opnå enighed om. Dyrevelfærdsmæssige emner indgår derfor ofte ikke som stor del af veterinærforliget. Dog er der i Veterinærforlig III givet midler til Videncenter for Dyrevelfærd (ViD), som koordinerer forskellige forskningsprojekter på velfærdsområdet. ViD administreres af Fødevarestyrelsen.
Idet dyrevelfærd ikke er en del af veterinærforliget og de aftalte spilleregler, optræder dyrevelfærdsmæssige emner ofte som enkeltsager.
Der er afsat 302,6 mio. kr. til Veterinærforlig 3 i perioden 2018-2021. Finansieringen er dels fra skatteindtægter, dels erhvervsbetalt: Et eksempel er det gebyr, som dyrlæger og landmænd årligt betaler som bidrag til Fødevarestyrelsens kontrol.
Faggruppe Svins medlemsundersøgelse
I januar 2020 (før COVID-19 for alvor brød ud i Danmark) udsendte Faggruppe Svin et kort spørgeskema til medlemmerne om holdninger til det nuværende veterinærforlig III og idéer til det kommende veterinærforlig IV. 45 dyrlæger valgte at svare, og adspurgt om synspunkter på Veterinærforlig III svarede flere, at det var positivt med bortskaffelse af logbogen, men negativt, at intervallet mellem besøg i særligt slagtesvinestalde er blevet forlænget.
Indberetning af velfærdsindsatsområder opleves af flere som en administrativ byrde, der ikke bidrager til yderligere forbedring af dyrevelfærd i forhold til den »face-to-face«-vejledning, der foregår ved almindelige rådgivningsbesøg. Nogle nævner, at et sænket Gult kort-niveau i gruppe 55 (søer og pattegrise) begynder at blive en velfærdsmæssig udfordring.
Som inspiration til de (sandsynligvis) kommende Veterinærforlig IV-forhandlinger nævner de adspurgte medlemmer i tråd med evalueringen af Veterinærforlig III, at afskaffelse af indberetning af velfærdsindsatsområder mod flere fysiske rådgivningsbesøg, særligt i slagtesvinebesætninger, kunne være en fordel.
Hvorvidt alle rådgivningsbesøg og deres indhold skal være lovgivningsbestemt, eller om ansvaret for besøg og fagligt indhold skal lægges mere over til dyrlæge og landmand, er der lidt delte meninger om.
Af andre konkrete forslag nævnes let adgang til data, som dyrlægerne skal rådgive ud fra, eksempelvis sodødelighed. Derudover er der ønske om en styrkelse af faglige fortolkninger i forhold til transportegnethed, nye forskningsaktiviteter i relation til optimal antibiotikaanvendelse og udvikling af quick-tests til fx diarré.
DDD søger politisk indflydelse
Spørgsmål til John Haugegaard og Helle Slot:
På hvilke områder er det tidligere lykkedes DDD at sætte sit fingeraftryk i et veterinærforlig?
Helle Slot: En af de helt store sejre var i 2005, da det lykkedes at gøre undersøgelse af risikogrupper obligatoriske, og da det i 2016 lykkedes at bibeholde antallet af obligatoriske besøg i kvægbesætninger.
John Haugegaard: Det seneste veterinærforlig var - måske ikke overraskende - meget »One Health«-orienteret med fokus på antibiotikaforbrug, MRSA, resistens generelt samt udfasning af zink. Nedsættelse af et veterinærmedicinsk ekspertråd, hvor Ken Steen Pedersen repræsenterer Dyrlægeforeningen, har givet os en faglig stemme i debatten om eksempelvis vægtning af antibiotika ved Gult kort-beregninger, samt afkortning af behandlingsperioder.
Hvad kunne I godt tænke jer, der bliver ændret i det kommende veterinærforlig?
Helle Slot: På ønskelisten er sundhedsrådgivning i alle besætninger uanset dyreart, når de overskrider en fastsat grænse. Her tænkes især på fisk, fjerkræ og får, hvor vi ser enormt store besætninger, som kun skal have ét obligatorisk besøg om året. Desuden arbejder vi for bedre muligheder for diagnostik samt konsekvenser for besætninger med både høj dødelighed og antibiotikaforbrug. Et forbedret veterinærberedskab vil også være på ønskelisten.
John Haugegaard: Afskaffelse af indberetningspligt af velfærdsindsatsområder mod flere fysiske rådgivningsbesøg, særligt i slagtesvinebesætninger, er et ønske fra svinedyrlægerne.
Hvilke fordele og ulemper giver et veterinærforlig?
Helle Slot og John Haugegaard: Fordelen er, at man kender rammevilkårene de næste fire år. Det negative er, at der går lang tid, før vi igen kan forhandle nogle emner, som man ikke har fået opfyldt, men synes er vigtige.
