Annonce Banner Banner Banner

Endnu en Nobelpris baseret på dyreforsøg – denne gang for opdagelsen af hepatitis c-virus

Forsøgsdyr – denne gang for opdagelsen af hepatitis c-virus.

COLOURBOX22650307

Årets Nobelpris bliver givet for forskning, der bygger på forsøg med chimpanser.

© Colourbox
Nyhed

Den 5. oktober 2020 transmitterede Nobelkomiteen live fra Stockholm, at årets Nobelpris i fysiologi eller medicin går til de tre videnskabsmænd, der opdagede hepatitis c-virus hos mennesker. En sygdom, der fører til kronisk hepatitis og undertiden levercancer, og som stadig koster op mod en halv million mennesker livet hvert år.

Tidligere samme morgenen var de tre forskere blevet ringet op af Nobelkomiteen for at få den gode nyhed – så tidligt, at komiteen måtte ringe dem op flere gange, før der var forbindelse. Modtagerne var meget overraskede og tillige meget glade og beærede og kan nu se frem til at modtage prisen den 10. december, som er dødsdagen for prisens indstifter Alfred Nobel (1833-1896), ved en kongelig Nobelceremoni i Stockholm. De tre forskere er Harvey Alter (født 1935 i New York), Michael Houghton (født 1949 i England) og Charles Rice (født 1952 i Californien), og de får hver en tredjedel af prisen og deler de cirka ti millioner svenske kroner, som følger med hæderen.

Virusforskere hædres i COVID-19-året

Er det en ren tilfældighed, at virusforskere får denne præstigefulde hæder netop i COVID-19-året? Tilmed på et tidspunkt, hvor den amerikanske præsident Donald Trump og mange andre med ham behandles for COVID-19 med remdesivir, et lægemiddel som er udviklet imod netop hepatitis c og derfor er baseret på de tre prismodtageres indsats? Det ville Nobelkomiteen ikke direkte svare på. Så om der reelt er en sammenhæng, får vi nok først opklaret langt ud i fremtiden, for Nobelkomiteen offentliggør ikke deres interne overvejelser før mange år efter uddelingerne.

En ukendt dræber var på spil

Det var tilbage i 1970’erne og 1980’erne, at de tre forskere gjorde deres epokegørende indsats i hepatitis-forskningen. Smitsom leverbetændelse var en frygtet sygdom, og man kendte til eksistensen af to virus, nemlig hepatitis a og hepatitis b. Imidlertid opdagede den første af prisvinderne, Harvey Alter i 1975, at en stor del af hepatitis-patienterne, hverken havde a- eller b-virus. Der måtte derfor findes en tredje og ukendt type hepatitis, som han valgte at kalde for »non-A, non-B hepatitis«.

Harvey Alter kunne sammen med sine kollegaer vise, at den ukendte smitte kunne overføres til chimpanser via blodtransfusion fra hepatitis-patienter. Denne ukendte infektion udgjorde en betydelig andel af de transfusionsoverførte hepatitis-tilfælde hos mennesker, og derfor blev alle kræfter sat ind på at finde det ansvarlige virus. Men den opgave skulle vise sig at blive en uventet hård nød at knække.

Virus var vanskelig at isolere

Den ukendte virus lod sig ikke identificere, da virus opførte sig helt anderledes end de kendte virus-typer. Det var nemlig ikke muligt at inficere laboratorieceller med den nye virus, og dermed kunne man heller ikke finde virus. Gennembruddet kom først i 1988, da det lykkedes for den anden prisvinder, Michael Houghton, at klone virus ud fra fragmenter hentet fra en blodprøve, der stammede fra en smittet chimpanse. De fleste fragmenter i blodprøven stammede fra chimpansens eget genom, men der måtte også være fremmede fragmenter, som stammede fra virus.

Michael Houghton anvendte antistoffer fra hepatitis-patienter til at lokalisere de klonede proteiner, der stammede fra det ukendte virus. Dermed kunne han til slut identificeret hepatitis c-virus, som viste sig at tilhøre familien af flavivirus. Dermed havde han også bidraget med en række nye molekylære teknikker, som sidenhen er blevet flittigt anvendt af andre virusforskere. Med opdagelsen af hepatitis c-virus kunne man nu også diagnosticere og screene blodprøver for virus.

Virus alene forårsagede hepatitis Den sidste prisvinder Charles Rices indsats var at undersøge virus på molekylært niveau, herunder at identificere de proteiner, som virus får cellerne til at udtrykke. Han var dermed i stand til at forklare vigtige dele af virus’ livscyklus, og han kunne slå endegyldigt fast, at virus er årsagen til sygdommen. Dette har siden ført til udvikling af medicin, således at man i dag effektivt kan behandle denne alvorlige sygdom. Omkring 70 millioner mennesker vurderes dog fortsat at være smittet med virus på globalt niveau, herunder 20 procent som ikke er blevet diagnoseret endnu. Så selvom virus er kendt, blodet kan testes, og der findes en god behandling, er det stadig en sygdom med stor betydning for mennesker – særligt i fattige lande.

Nobelpriser bygger oftest på dyreforsøg

Årets Nobelpris bliver givet for forskning, der bygger på forsøg med chimpanser. Det er der ikke noget nyt i, da hovedparten af de tidligere Nobelpriser i fysiologi eller medicin også har bygget på forsøg med dyr (se boksen). På trods af en mængde alternativer til dyreforsøg, såsom reagensglasforsøg og cellekulturer, er der stadig brug for at teste hypoteserne på levende dyr, inden resultaterne kan overføres til mennesker. Sådan var det for hundrede år siden, og sådan er det også i dag. Vi skal faktisk helt tilbage til 1983 for at finde et år, hvor Nobelprisen blev givet på baggrund af forsøg, der ikke involverede dyr overhovedet.