Annonce Banner Banner Banner

Dyrlæge med passion for ledelse

Ledelse Det var en ny og spændende verden, der åbnede sig karrieremæssigt, da Kasper Klintø for fire år siden lukkede kapitlet som praktiserende dyrlæge og trak i arbejdstøjet i Fødevarestyrelsen – først som embedsdyrlæge og nu som chef i Kødkontrollen. Hans indre ild brænder for at være med til at sætte retning og medskabe udviklingen.

KK2
Interview

Hvis man føler sig som en fisk i vandet, er man hjemme i noget, og så vokser man også der. Sådan forklarer Kasper Klintø, hvorfor han efter otte år som praktiserede dyrlæge i land- og hestepraksis skiftede karrierevej og valgte at bevæge sig ind på ledervejen.

- Det var et spændende spor, jeg gerne ville prøve af. Og jeg har fundet ud af, at det er et spor, hvor jeg bliver den gode udgave af mig selv på arbejdet, forklarer Kasper Klintø, der blev færdig som dyrlæge i 2007.

Det var et stillingsopslag som embedsdyrlæge i Fødevarekontrollen, der i 2016 ændrede karriereplanerne.

- Det var en helt ny verden, der åbnede sig karrieremæssigt. Jeg udførte tilsyn i fødevarevirksomheder og arbejdede med både fødevareeksportcertifikater og med importkontrol af restriktionsvarer. Og herfra opsøgte jeg ledervejen i Fødevarestyrelsen, hvor døren åbnede sig i Kødkontrollen. Jeg blev ansat som sektionsleder ved landets største eksportslagteri DC Horsens den 1. januar 2018. Det var en fuldtidsledelsesopgave, der foregik i tæt samarbejde med sektionslederkollegaen og enhedens 78 medarbejdere, fortæller Kasper Klintø, der tydeligvis brænder for både for sit fag og lederrollen.

Den 1. august i år blev Kasper Klintø ansat i en ny stilling som kødkontrolchef, hvor han har personligt lederskab for fire sektionsledere i Kødkontrollen og geografisk fordelte ansvarsområder, der strækker sig fra den vestligste del af landet til Rønne i øst. Han er en del af en samlet chefgruppe, der arbejder koordineret og den nærmeste leder er Fødevarestyrelsens Økonomi- og Kødkontroldirektør.

For mig er det vigtigt at have selverkendelse som leder, at blive bevidst om sine svagheder og styrker.

- Min kontorplads er centralt placeret i Kødkontrollens stabsfunktion, og det er klart, at distanceledelse er et vilkår med et så bredt geografisk ansvarsområde. Men jeg har jo fire sektionsledere, der med kødkontrollens dygtige og engagerede medarbejdere leverer varen lokalt i hverdagen, siger Kasper med et smil.

- Derudover er jeg på besøg på slagterierne efter fast frekvens, og når der opstår et behov. Her har jeg møder med sektionslederen, fabrikschefen og med medarbejderne. Her er der fokus på kødkontrollens kerneopgave, økonomistyring og udvikling. Jeg forsøger at nå »alle på dagen«. Det betyder rigtig meget for mig at møde, lytte og tale med den enkelte medarbejder.

Kasper Klintøs ansvarsområde er kødkontrollen ved eksportslagterierne Danish Crown Ringsted, Tican-Brørup, SB pork, Hkscan Denmark, Dafc Gedved, Dan Duck, Danish Crown Rønne, Hvidebæk slagteri, Mogens Nielsen kreaturslagteri og Glumsø slagtehus.

Udover det overordnede ansvar for drift, forvaltning og udvikling inden for eget område har Kasper også berøring med en række overordnede ansvarsområder, hvor han repræsenterer Kødkontrollen på tværs i styrelsen:

- Her kan jeg nævne Brexit – at vi 1. januar er klar til at hjælpe vores kunder videre med deres eksportforretning til Storbritannien udenfor EU. Herudover teknologiudvikling, hvor der aktuelt er fokus på kamerateknologi som teknologisk assistance til PM-inspektionen, samt en kommende implementering af digitale eksportcertifikater.

Lederskabet

Der er ingen tvivl om, at ledervejen er en vej, kødkontrolchefen trives på.

- Jeg brænder for at være med til at sætte retning og det at flytte den enkelte medarbejder eller den samlede medarbejdergruppe til et nyt sted. Jeg trives godt i forandring og ikke bare i det at følge udvikling, men det at være medskabende i udviklingen sammen med medarbejderne, siger Kasper, der pointere, at det er vigtigt, at man er bevidst om sit udviklingsansvar som leder.

- Man skal turde at stå frem og sætte retning, men man skal også turde at være sårbar og kigge sig selv i spejlet. For mig er det vigtigt at have selverkendelse som leder, at blive bevidst om sine svagheder og styrker. Vi skal levere høj faglighed af rette kvalitet hele tiden. Jeg er ikke bange for fejl – alle kan begå fejl, også ledere.

Kasper Klintø lægger vægt på, at det kræver selverkendelse at lære effektivt af fejlene.

- Det kræver mod at dele dem, men det er forudsætningen for at andre også lærer af dem, og en af grundsætningerne i det at være embedsmand er »åbenhed om fejl«. Jeg arbejder løbende på at være den bedste udgave af mig selv i lederrollen, og jeg ser det som enhver ansats pligt at levere den bedste udgave af sig selv på dagen. Ikke alle dage har man 10 af 10 stjerner, men er der syv en dag, så skal de syv også bruges.

Som chef sidder Kasper Klintø selvsagt i møder på det organisatoriske plan, men kontakten til den enkelte medarbejder er et must, siger han.

- Ikke blot for at tale - men primært for at lytte! Resonans er guld værd for en leder, ikke blot for statusopdatering eller virkelighedsafprøvning, men som en baggrundsmosaik, jeg bruger aktivt. Et eksempel er strategiimplementering – sæt den bæredygtige fødevareklynge på dagsordenen i Kødkontrollen! Jovist har jeg og den samlede ledelse et svar på, hvordan sådan et strategipunkt skal eksekveres. Men spørger man også medarbejderne, hvad deres bud er på, hvordan vi og vores kunder bliver mere bæredygtige, kommer brugbare resultatskabende svar, som medarbejderne har ejerskab af, når ideen bliver til virkelighed, siger Kasper Klintø.

Coronakrisen

Netop som Kasper skulle til at begynde i sit nye job som kødkontrolchef buldrede coronakrisen over landet og også ved Kødkontrollen DC Ringsted, hvor han fik det overordnede ansvar. Smitteudviklingen medførte at både kødkontrollens og slagteriets ansatte kom i midlertidig selvisolation.

Det at være dyrlæge i Kødkontrollen i dag er en kompleks og krævende, men også spændende opgave.

- Det er klart, der var brug for en adaptiv ledelsestilgang til situationen, som ændrede sig over tid. Sektionslederen i Ringsted håndterede situationen sikkert med løbende kontakt til Danish Crown, Byråd, Politi og sundhedsmyndigheder, mens medarbejderne udførte kerneopgaven. På mit nye chefbord landede opgaver med ministerbetjening fra departementet og der skulle koordineres med sundhedsmyndighederne. Det var en ny opgavetype for mig, men jeg var godt understøttet af kødkontrollens stabsfunktionen.

Kasper forklarer, at coronakrisen har sat slagterierne i højt beredskab og har udløst, at Kødkontrollen er udpeget politisk som samfundskritisk funktion. Udpegningen var begrundet i international fødevareforsyningssikkerhed og af dyrevelfærdsmæssige årsager.

- Det er noget særligt at blive politisk udpeget, men det var også med en form for spænding i starten, at vi skulle finde os til rette i den nye dagligdag – både medarbejdere og ledere. Mange andre arbejdede hjemme, men vi skulle møde ind på en arbejdsplads, hvor der er rigtig mange mennesker ansat. Hvordan opretholder vi afstandskrav og andre regler om hygiejne? Det fokus, vi i forvejen har på hygiejne, blev skærpet. Det handler også om at have en tryghed i at gå på arbejde. Her har det lokale samarbejde med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter været væsentligt, og der har været et godt og konstruktivt samarbejde med både sundhedsmyndigheder og slagteribranchen. COVID-19 er stadig en realitet, og vi følger potentiel udvikling nøje.

Spændende arbejdsplads for dyrlæger

Kasper Klintø lægger ikke skjul på, at han er stolt over at arbejde i Fødevarestyrelsens Kødkontrol.

- Vi arbejder på skæringen mellem dansk jord og internationale borde, og det er en udviklende og spændende arbejdsplads med internationale facetter.

Stoltheden bliver ikke mindre, når han forklarer, at Kødkontrollen er en attraktiv arbejdsplads – også for dyrlæger.

- Det at være dyrlæge i Kødkontrollen i dag er en kompleks og krævende, men også spændende opgave. Der er mange sider af dyrlægearbejde på et eksportslagteri – både i forhold til at sikre dyrevelfærd, dyresundhed og fødevaresikkerhed. Selvfølgelig er en del af arbejdet rutinepræget ligesom alt muligt andet arbejde, men der er komplekse lovgivningsområder, kontrolområder at sætte sig ind i – og der er ingen tvivl om, at det kræver faglig ballast og gode samarbejdsevner. I kødkontrollen har vi deciderede eksportteams, der arbejder med eksportlovgivningen og tredjelandskrav. Arbejdet går fra daglige tilsyn, certificeringer og plomberinger til internationale inspektioner, forklarer Kasper Klintø.

Tilbage i rollen som sektionsleder følte Kasper Klintø sig godt klædt på til ledelse fra Fødevarestyrelsens side.

- Jeg begyndte med at deltage i et tværgående onboardingforløb for nye ledere, og den dag i dag mødes jeg stadig med mine kollegaer fra forløbet, og vi taler ikke bare, om dengang vi startede, men om nutiden og fremtiden i styrelsen. Jeg fik tilknyttet en refleksionspartner, som nu er souschef i en enhed i Glostrup. Vi har stadig meget fælles at tale om, og vi er enige om, at det ikke er på trods, men i kraft af vores forskellige forretningsområder. I Kødkontrollen arbejder vi desuden i ledelsesteams, og både ny som erfaren leder, har en sikker ledelsesbase her.

- Der er ingen, der står alene i Fødevarestyrelsen. Vi har altid kolleger, der har lignende funktioner, vi kan sparre med, for vi er en samlet del af fødevarekæden på tværs af organisationen. Vi er her hver især og sammen for sagen, for vores kunder og for den politiske ledelse.