Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Aviær influenza (AI)

I andet halvår af 2019 blev der kun rapporteret om et enkelt fund af LPAI i Italien, og omkring nytår blev der rapporteret om udbrud af HPAI H5N8 i Polen. Dette viste sig at være begyndelsen på en større spredning af HPAI H5N8 i mange lande i det østlige EU, der rasede igennem foråret 2020.

Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7

Der observeres enkelte tilfælde af LPAI i EU-landene. De fleste af fundene sker i forbindelse med de overvågningsaktiviteter, der gennemføres på området og er sjældent associeret med kliniske symptomer.

Italien
Der blev den 26. juli 2019 påvist LPAI i en slagtekyllingebesætning på 1.437 dyr i Spilamberto i Modena-provinsen i Norditalien. Fundet blev gjort i forbindelse med den almindelige AI-overvågning. Virus var et LPAI-virus af typen H7N3.

Højpatogen (HPAI), subtype H5 og H7

Polen
Den 31. december 2019 blev der påvist HPAI H5N8 i tre kalkunbesætninger beliggende i byen Uścimów i Lubelskie-regionen i det østlige Polen. De tre besætninger var nabobesætninger. Der opstod forøget dødelighed omtrent samtidigt i alle besætningerne. Det drejede sig om henholdsvis 12.100, 9.500 og 20.600 14 uger gamle kalkuner. Man formoder, at smitten er kommet ind via vildfugle. Der er masser af vådområder og søer i området omkring udbruddene – disse er tilholdssted for mange vildfugle. Man intensiverede undersøgelser af døde vildfugle i området, men havde dog kun fundet en enkelt død duehøg, der fandtes inficeret med HPAI H5N8. Fund i rovfugle tyder dog på, at sygdommen er udbredt i vildfuglebestanden.

Newcastle disease (ND)

Rumænien
Den 28. november 2019 rapporterede de rumænske veterinærmyndigheder om et udbrud af ND i en flok avlshøns på 10.700 dyr i Călărași-området i den sydlige del af Rumænien. Hønsene ankom til besætningen den 5. november 2019 og skulle i henhold til sælgeren have været vaccineret fem gange mod ND inden leveringen. Sælger kunne imidlertid ikke fremvise dokumentation for indkøbt vaccine, hvorfor denne blev politianmeldt.

Symptomerne begyndte den 21. november, og i perioden indtil den endelige bekræftelse af årsagen til infektionen den 28. november døde 3950 dyr. De resterende dyr blev aflivet og destrueret.

Afrikansk svinepest (ASF)

ASF fortsætter med at brede sig i vildsvinebestandene i de baltiske lande fra øst mod vest. Der er dog set et fald i mængden af ASF-inficerede vildsvin i alle de baltiske lande fra 2018 til 2019, hvilket indikerer, at sygdommen i kombination med vildsvinemanagement er ved at have reduceret bestanden, så smittetrykket er reduceret. I Rumænien bredte sygdommen sig kraftigt primært i baggårdsbesætninger hen over sommeren 2019. Udviklingen af udbrud fra 2018 til 2019 fremgår af tabel 1 og figur 1.

Tabel 1. Fund af ASF i tam- og vildsvin i de afficerede lande i 2018 og 1. og 2. halvår 2019.

Estland
De estiske veterinærmyndigheders indsats for ved jagtmanagement at reducere vildsvinebestanden synes at være succesfuld, idet der i andet halvår af 2019 kun blev påvist ASF i 30 undersøgte vildsvinekadavere fundet primært i den nordvestlige del af landet. Der blev ikke påvist udbrud i tamsvinebesætninger.

Letland
Der blev registreret ét enkelt udbrud af ASF i tamsvin i andet halvår af 2019. Fundet blev gjort den 5. juli 2019 i en mindre svinebesætning på 52 dyr. Der er i perioden fundet 209 ASF-inficerede vildsvin fordelt over det meste af landet. Den største forekomst er i den vestlige del af landet. Antallet af fund af ASF i vildsvin er faldende fra 685 i 2018 til 369 i 2019, sandsynligvis som følge af jagtmanagement i kombination med kraftig udtynding af bestanden som følge af ASF.

Litauen
Der har i andet halvår af 2019 været rapporteret om 14 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger, hvoraf de fleste var baggårdsbesætninger eller besætninger med mindre svinehold på under 20 dyr. Der er sket et markant fald i udbruddene fra 51 i 2018 til 19 i 2019, hvilket kan skyldes, at myndighederne har arbejdet på at få reduceret mængden af baggårdsbesætninger, specielt dem med dårlig smittebeskyttelse. Udbruddene i tamsvin bliver observeret i det sydøstlige område.

Der er påvist ASF i 464 vildsvin, hvoraf de fleste er dødfundne dyr. Der er også her sket et markant fald i antallet af ASF-afficerede vildsvin fra 2018 til 2019. Vildsvinefundene synes at være koncentreret i to klustre, ét i den nordvestlige del af landet, hvor infektionen stadig breder sig mod vest, og ét i den sydlige del af landet op mod grænsen til Polen.

Polen
I Polen blev der påvist 48 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger. De fleste af disse udbrud var i mindre besætninger.

Den 14. november 2019 rapporterede de polske veterinærmyndigheder om et fund af ASF hos et vildsvin i Lubuskie-regionen i den vestlige del af Polen – blot 80 km fra den polsk-tyske grænse (Figur 2). Vildsvinet var kørt ned, og man anså det i første omgang for at være et trafikdrab, men undersøgte dog dyret for ASF og blev meget overrasket over, at det blev fundet positivt. Det var et spring på mere end 300 km fra kendte tilfælde af ASF i Polen. De polske myndigheder mente i første omgang, at der kun var tale om et meget lokalt fund og gik i gang med at indhegne området, men det viste sig hurtigt, at infektionen var spredt over et større område. Dette kan forklares ved, at der i ugerne op til fundet havde været drevet intensiv jagt i området, hvorved vildsvinebestanden og dermed infektionen blev spredt over store afstande.

Ved årets udgang havde man fundet 178 ASF-ramte vildsvin i området. Det vestligste fund blev gjort 21 km fra den tyske grænse.

Årsagen til, at man var interesseret i at få infektionen inddæmmet ved indhegning, var, at et af de store svineproduktionsområder i Polen ligger nordvest for området.

Der blev i alt påvist ASF hos 1.151 vildsvin i andet halvår af 2019, og disse fandtes spredt over det meste af de afficerede områder i Polen inklusive det nye område mod vest, hvor der med udgangen af 2019 var fundet 84 døde ASF-inficerede vildsvin.

Tyskland reagerede ved fundet af ASF hos vildsvin i det nye område med at igangsætte opsætning af et elektrisk hegn fra Oder og sydpå til den tjekkiske grænse på en distance af 170 km. Der arbejdes nu på at etablere et permanent hegn.

Slovakiet
Slovakiet rapporterede om det første udbrud af ASF i tamsvin den 24. juli 2019 (Figur 3). Udbruddet var i en baggårdsbesætning med fire grise, hvoraf den ene udviste klassiske symptomer på ASF. Udbrudsbesætningen var beliggende 450 m fra grænsen til Ungarn, hvor sygdommen florerer i vildsvinebestanden. Infektionen bredte sig til flere baggårdsbesætninger de efterfølgende uger. Der blev i 2019 rapporteret om i alt 11 udbrud i baggårdsbesætninger. Udbruddene blev registreret i perioden 24. juli til den 19. august. Det vides ikke, hvordan smitten er blevet introduceret, men alle baggårdsbesætninger havde ringe smittebeskyttelse.

Efter de første udbrud iværksatte de slovakiske veterinærmyndigheder et stort arbejde for at få registreret alle baggårdsbesætninger, og de blev inspiceret af veterinærmyndighederne med henblik på at forbedre smittebeskyttelsen. Dette kunne være årsagen til, at der ikke blev observeret flere udbrud i tamsvinebesætninger efter midten af august. Kampagnen for at få registreret baggårdsbesætninger resulterede i registrering af over 3.000 nye besætninger, så det samlede antal baggårdsbesætninger kom op på 9.600 med udgangen af 2019.

Den 8. august fandt man det første døde ASF-inficerede vildsvin, og i løbet af den resterende del af året blev der fundet i alt 27 døde vildsvin. Introduktionen af ASF til Slovakiet er efter al sandsynlighed et spill-over fra Ungarn, da alle tilfældene hos både tam- og vildsvin blev fundet meget tæt ved grænsen til Ungarn.

Ungarn
I Ungarn fortsætter infektionen med ASF med at brede sig i vildsvinebestanden med fund af i alt 1.605 ASF-inficerede vildsvin i 2019. Det meste af den østlige halvdel af landet er efterhånden afficeret. Der er to klustre, ét imod nord mod grænsen til Slovakiet og ét op mod grænsen til Ukraine. Man forsøger i Nógrád-regionen at hindre yderligere spredning mod vest og nord ved at etablere et hegn. Endvidere arbejdes der på at reducere vildsvinebestanden ved nedskydning og fangst i fælder. Det er overraskende, at Ungarn stadig kan undgå udbrud af ASF i baggårdsbesætninger, da ASF cirkulerer i stort set hele vildsvinebestanden i den østlige halvdel af landet.

Rumænien
Antallet af udbrud af ASF hos tamsvin eksploderede i andet halvår med i alt 1.550 udbrud, hvoraf omkring 30 var i mindre kommercielle besætninger og resten i baggårdsbesætninger. De fleste udbrud ligger i den sydøstlige del ud mod Sortehavet og på grænsen til Bulgarien.

Der findes stadig relativt få inficerede vildsvin. I alt blev der i andet halvår af 2019 registreret 397 inficerede dyr (688 i hele 2019), primært i den østlige del af landet nær Donaudeltaet.

Det indikerer, at smittespredningen nok primært skyldes menneskelig aktivitet eventuelt kombineret med spredning med blodsugende insekter i sommerperioden snarere end kontakt til vildsvin.

Bulgarien
Efter at Bulgarien havde rapporteret om et enkelt udbrud af ASF i en baggårdsbesætning i den centrale del af landet i august 2018, blev der ikke observeret nye tilfælde i første halvår 2019. Den 2 juli rapporterede myndighederne om det første udbrud af ASF i en baggårdsbesætning og herefter kom en hel bølge. I juli måned blev der rapporteret om 29 udbrud primært i baggårdsbesætninger. I alt blev der i andet halvår af 2020 rapporteret om 44 udbrud, der fordelte sig med 25 i baggårdsbesætninger, 3 i mindre svinehold og 8 i større kommercielle svinebesætninger. Desuden fandtes 8 udbrud i besætninger med Østbalkan-svin – en lokal svinerace, der ligner vildsvin. Østbalkan-svin holdes ved ekstensiv drift, hvor de hver dag af en hyrde føres til skoven, hvor de fouragerer, og om aftenen føres de tilbage til relativt primitive indhegninger. Disse dyr har stor risiko for at blive smittet via kontakt til inficerede vildsvin i skovene.

Alle de mindre besætninger havde ringe smittebeskyttelsesforanstaltninger, men de fleste var dog indhegnet, så direkte kontakt med vildsvin ikke var mulig. Det menes, at de fleste tilfælde skyldes kontakt via kontaminerede personer, transportkøretøjer og landbrugsmateriel.

De fleste udbrud ligger mod nord langs grænsen til Rumænien, men sygdommen bredte sig over sommeren også til de sydlige dele af landet, tæt ved grænsen til Grækenland og Serbien.

Efter at ASF kom ind i den bulgarske vildsvinebestand fra Rumænien mod slutningen af 2018, skete der gennem 2019 en spredning først i den nordlige del af landet langs grænsen til Rumænien, men over året blev der påvist inficerede klustre i det meste af landet. Der blev i andet halvår af 2019 rapporteret om fund af 173 ASF-inficerede vildsvin, så det totale antal for 2019 kom op på 185 tilfælde

Belgien
I Belgien blev der fra det ASF-inficerede område i 2019 i alt indsamlet og undersøgt 4.355 vildsvin, og 831 af disse var inficeret med ASF. 799 af de inficerede dyr var fundet døde. Disse tal stemmer ikke overens med tallene indrapporteret via EUs ADNS-system, der fremgår af tabel 1. Dette skyldes, at ADNS-indberetningerne foretages per lokalitet, og der kan have været flere døde vildsvin fundet på samme lokalitet. Epidemikurven fremgår af figur 4. Siden august 2019 er der kun fundet fem positive tilfælde – det seneste 3. januar 2020. Dette tyder på, at infektionen er ved at dø ud, og at den belgiske bekæmpelsesstrategi har været effektiv.

Der er blevet opsat mere end 300 km hegn, og det overvejes at opsætte yderligere hegn ved den nordvestlige del af restriktionsområdet.

I forbindelse med det første fund af ASF i vildsvin lukkede alle tredjelandsmarkeder, og trods alle bestræbelser på at holde infektionen ude af tamsvineproduktionen har kun meget få markeder åbnet. Det forventes ikke, at markedssituationen vil ændre sig, før ASF er udryddet.

Tredjelande på grænsen til EU
Både Ukraine, Moldova og Serbien rapporterer om udbrud af ASF. Fra ukrainsk side blev der rapporteret om 23 udbrud i tamsvinebesætninger fordelt over hele landet og fund af fire ASF-inficerede vildsvin. De tilsvarende tal for Serbien var 18 udbrud hos tamsvin, alle beliggende omkring Beograd, og ingen fund hos vildsvin. Moldavien har indberettet 10 udbrud hos tamsvin og fire fund hos vildsvin. Disse indberetninger viser, at ASF-infektionen er i landene, men det er nok ikke retvisende tal. Specielt ikke for vildsvin, men det skyldes sandsynligvis, at landenes økonomiske forhold ikke tillader, at man sætter et større apparat i gang for at få viden om sygdommens udbredelse i vildtbanen.

Bluetongue (BTV) type 8

Bluetongue type 8 spredte sig til Tyskland i sidste halvdel af 2018, og der blev i første halvår 2019 fundet 57 tilfælde, mens der i andet halvår kun blev påvist to tilfælde. Frankrig har ikke rapporteret om tilfælde i 2019, hvilket tyder på, at de har fået infektionen under kontrol ved frivillig vaccination. I Schweiz blev der ikke påvist BTV-8 i første halvår af 2019, men i andet halvår blev der rapporteret om 53 udbrud. Infektionen i Schweiz har været et spill-over fra Frankrig.

I forbindelse med den kraftige spredning af BTV-8 i Frankrig gennemførte Belgien et intensivt vaccinationsprogram, men på trods af det blev der i anden halvdel af 2019 rapporteret om seks tilfælde af BTV-8 i landet.

Bovin spongiform encephalopati (BSE)

I beskrivelsen af BSE-situationen andet halvår 2018 blev der nævnt, at der var fundet ét tilfælde af klassisk BSE fra Storbritannien. Der viste sig efterfølgende, at der var påvist tre tilfælde af atypisk BSE i Frankrig. Atypisk BSE indrapporteres ikke via ADNS, men publiceres efterfølgende i en årlig BSE-rapport, som EU Kommissionen udgiver.

I 2019 blev der rapporteret om to fund af BSE hos kreaturer i Spanien og ét i en ko fra Polen. Disse tilfælde er sandsynligvis typiske tilfælde. Der kan senere blive publiceret fund af enkelte atypiske tilfælde.

BSE-epidemien synes at være ved at dø ud. Der findes, som det fremgår af figur 5, stadig sporadiske tilfælde af og til. Den typiske, foderrelaterede type bør snart været døet ud, da der ikke kan være mange dyr tilbage fra før foderforbuddets tid i 2001.