Transportegnethed – kan være en tvivlssag

Dyretransport DDD har gennem længere tid været i dialog med Fødevarestyrelsen omkring tvivlssager vedrørende transportegnethed af slagtedyr.

Leder

Danmark er et landbrugsland med en omfattende husdyrproduktion. Størstedelen af disse dyr skal en eller flere gange i deres liv transporteres fra et sted til det næste. Typisk er destinationen et slagteri, men der flyttes også dyr mellem besætningerne, og en meget væsentlig del af grisene eksporteres.

Eksporten af dyr (typisk grise) foregår efter ordnede forhold på godkendte lastbiler ud fra gældende EU-regler, og dyrene bliver synet af en embedsdyrlæge i forbindelse med eksporten.

Transport af dyr inden for landets grænser foregår typisk uden forudgående dyrlægekontrol. Imidlertid bliver dyrene kontrolleret af en embedsdyrlæge (ante mortem) på slagteriet, mens transporten mellem husdyrbesætninger normalt sker uden involvering af dyrlæge. Den praktiserende dyrlæge kan dog blive inddraget, hvis landmanden er i tvivl om, hvorvidt et dyr er egnet til den pågældende transport til enten slagteri eller en anden bedrift. Dyrlægen undersøger så dyret og udarbejder en attest, der beskriver dyrets tilstand og transportegnethed til den pågældende transport under nærmere definerede betingelser.

Ved ankomst til slagteriet vurderes slagtedyret som sagt af embedsdyrlægen for at fastsætte dyrets egnethed til konsum, men i denne vurdering indeholdes ligeledes dyrets egnethed til at blive udsat for den transport, det allerede har gennemgået.

DDD har gennem længere tid været i dialog med Fødevarestyrelsen omkring tvivlssager vedrørende transportegnethed af slagtedyr.

Fra tid til anden sker det, at der er uoverensstemmelse med embedsdyrlægens vurdering og den praktiserende dyrlæges attest. I sådanne situationer lader Fødevarestyrelsen ofte sagen vurdere af Det Veterinære Sundhedsråd, der er en statslig institution svarende til Retslægerådet. Sundhedsrådets vurdering danner grundlag for en eventuel sag mod landmand eller transportør som følge af dyrets manglende transportegnethed. Sagen kan også inddrage den praktiserende dyrlæge, hvis attesten har været behæftet med fejl eller udeladelser. Det er derfor vigtigt, at den praktiserende dyrlæge ved vurdering af transportegnet altid udfører en grundig klinisk undersøgelse med beskrivelse af fund og dermed dokumenterer baggrunden for vurderingen af transportegnethed. Dyrlægen kan med fordel anvende Fødevarestyrelsens guide- lines til vurdering af transportegnethed.

Det er vigtigt for dyrlægers omdømme, at vi ikke laver forskellige vurderinger af transportegnethed – afhængigt af hvilken ende af transporten, vi står i. Og på den baggrund er det ligeledes vigtigt, at den praktiserende dyrlæge og embedsdyrlægen forstår hinanden og taler samme sprog.

DDD har igennem længere tid været i dialog med Fødevarestyrelsen omkring tvivlssager vedrørende transportegnethed af slagtedyr. Vi arbejder for endnu mere ensartethed i de veterinærfaglige vurderinger af transportegnethed - og et af de tiltag, vi iværksætter, bliver et fælles kursus om emnet for begge grupper af dyrlæger i november 2020.

Bedre kommunikation må være vejen frem.