Fødevarestyrelsen håndterer hvert år mistanker om anmeldepligtige infektioner hos får og geder og er afhængige af, at dyrlæger vedligeholder deres erfaring og til stadighed opdaterer sig med nyeste viden om disse infektioner – bl.a. så Danmark kan fastholde sin status som fri for fåre- og gedepest (peste des petits ruminants, PPR). Med kendskab til forekomsten af en given dyresygdom, kan Fødevarevarestyrelsen iværksætte den relevante håndtering – evt. med henblik på at bekæmpe sygdommen. Samtidig sikres det på den måde, at certificeringen af eksporterede dyr og fødevarer indeholder de korrekte sundhedsgarantier – det vil sige sundhedsgarantier, der til enhver tid er i overensstemmelse med virkeligheden.
Fåre- og gedepest
Fåre- og gedepest er en alvorlig sygdom, der hvert år betyder døden for millioner af får og geder rundt om i verden. Problemet for avleren er aborter, og at især unge dyr dør. Symptomerne er blandt andet pludselig høj feber (40-41,3°C), sår i mundhulen, lungebetændelse med hoste, aborter og diarré med væskemangel til følge. Dyret dør typisk efter 5-10 dage.
Danmark er anerkendt af Verdensorganisation for Dyresundhed (OIE) som værende fri for fåre- og gedepest. Danmark har opnået denne status baseret på historisk frihed. En af forudsætningerne for den sygdomsfrie status er, at mistanke om fåre- og gedepest er anmeldepligtig, og det kan dokumenteres, at landet om nødvendigt kan foretage hurtig påvisning af sygdommen. Det fremgår af OIEs hjemmeside, at Danmark har en gældende status som værende fri for fåre- og gedepest1.
Fåre- og gedepest blev første gang set i 1940 i Vestafrika. De seneste 20 år er der set en kraftigt øget udbredelse fra det afrikanske kontinent og til store dele af Asien. Omkring 70 lande har indrapporteret udbrud til OIE eller formodes at være inficeret. I 2015 blev der i regi af OIE og FAO udarbejdet en global strategi for at udrydde sygdommen inden 2030.
Anmeldepligtige fåre- og gedesygdomme
Som bekendt fremgår de anmeldepligtige dyresygdomme af listebekendtgørelsen 2. Anmeldepligten er ofte yderligere præciseret i de sygdomsspecifikke bekendtgørelser, hvor der blandt andet kan være beskrevet, hvilke kliniske tegn der skal give anledning til mistanke og dermed resultere i anmeldelse til Fødevarestyrelsen, og hvornår der kan ske afvigelser i forhold til de generelle procedurer for anmeldepligt.
Heldigvis forekommer kun få anmeldepligtige fåre- og gedesygdomme i Danmark. Det drejer sig om liste 2-sygdommen caprin arthritis/encephalitis og maedi-visna.
Ud over fåre- og gedepest, er Danmark af OIE anerkendt som værende fri for mund- og klovesyge uden vaccination samt af EU erklæret officielt fri for brucella melitensis og bluetongue.
TSE/scrapie (klassisk og atypisk)
Scrapie, den alvorlige hjernesygdom, hvor smittede dyr altid ender med at dø. Sygdommen har været kendt i flere hundrede år.
Klassisk og atypisk scrapie adskiller sig ved, at klassisk scrapie smitter mellem dyrene, mens atypisk scrapie antages at opstå spontant.
Danmark har aldrig haft tilfælde af klassisk scrapie på trods af et meget omfattende nationalt overvågningsprogram for scrapie, hvor alle selvdøde og aflivede dyr over 18 måneder blev testet i perioden 2003 -2012. Siden 2012 har det kun været en stikprøve af selvdøde og aflivede får og geder over 18 måneder, der årligt bliver testet for scrapie. I alt er der testet flere end 70.000 dyr for TSE siden programmets start.
Danmark har haft tilfælde af atypisk scrapie. Det første blev konstateret tilbage i 2006, og i alt er der konstateret 14 tilfælde.
Danmarks nationale program for klassisk scrapie, der begyndte i efteråret 2003, har givet mulighed for at mindske risikoen for, at klassisk scrapie kommer ind i Danmark ved at kræve en høj sundhedsstatus af dyr forud for indførsel til Danmark.
Det bærende element i det nationale overvågningsprogram for scrapie er de kliniske mistanker, idet der kun undersøges en stikprøve af selvdøde og aflivede får og geder over 18 måneder.
Symptomerne, der giver anledning til mistanke er følgende:
- Intens kløe uden påviselig årsag. Dyrene gnubber deres flanker og bagben mod objekter.
- De skærer eventuelt tænder, hvis man gnubber dem kraftigt på ryggen.
- Voldsomt uldtab eller beskadigelse af huden.
- Nervøsitet og angst. De falder bagud, der ses aggression og depression med stive øjne.
- Inkoordination og svaghed. Vægttab. Kronisk afmagring og død uden tegn på en traumatisk eller infektiøs årsag.
1https://www.oie.int/animal-health-in-the-world/official-disease-status/african-horse-sickness/
2Bek nr. 532 af 25. maj 2018 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene.
Artiklen er april 2024 opdateret med ny handout om håndtering af mistanke.
