Debatindlægget i DVT nr. 5/2020 »Kronisk botulisme kan behandles« blev sendt som et åbent brev til forskningsdirektør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut (SSI) og tilbage kom et svar med begrundelsen for ikke at hjemtage vaccinen fra Ondersteport i Sydafrika. Forskningsdirektøren åbnede dog op for en drøftelse i paragraf 30-udvalget, hvilket resulterede i: »Tilladelse til brug af ikke-registreret vaccine«. Konklusionen er, at vort veterinære beredskab er handlekraftigt. Dyrlæger og besætningsejere blev naturligvis glade.
I korrespondancen med SSI er der imidlertid udsagn, som afslører noget om vort beredskab. Botulisme er ikke med i Fødevarestyrelsens udbudsmateriale og er således ikke en del af SSI og KUs opgaver i forbindelse med det veterinære beredskab. Det er bekymrende – også, at KU/SSI i sit svar skriver: »Der foreligger ingen videnskabelig dokumentation for sammenhængen mellem kroniske sygdomsproblemer i kvægbesætninger og tilstedeværelsen af toksiner fra Clostridium botulinum«. Konklusion: Kronisk botulisme er ikke en anerkendt diagnose!
Køernes velfærd er stærk belastet, og det hverken kan eller bør vi som dyrlæger acceptere.
Virkeligheden er, at dansk kvægbrug mister 50.000 dyr på 18 måneder (Landbrugsavisen 19/5 2020). Heriblandt vil der uvægerligt være mange, der kan tilskrives kronisk botulisme, fordi faldende mælkeydelse og høj dødelighed har gjort produktionen urentabel. Når der tilkaldes veterinær ekspertise, er der ofte 20-40 køer, som har haft alvorligt forstyrret almenbefinde med svælglammelse, der kompromitterer indtag af vand og foder. Det afsporer vomfunktionen med vægttab, fald i ydelse, manglende soignering af mule og hud, sår på baglår og yver, gangbesvær, anstrengt åndedræt og pludselig død. Hertil en række følgelidelser som en mulig immunosuppressiv virkning af botulinumtoxin. Der er tale om et syndrom, der ikke løses ved symptomatisk behandling, men ved vaccination med en specifik vaccine rettet mod C. botulinum-typerne C og D. Køernes velfærd er stærk belastet, og det hverken kan eller bør vi som dyrlæger acceptere.
Hvis der søges på »Clostridium botulinum in milk and dairy products«, er det ganske klart, at vi også står overfor en one health-problematik, som vi ikke bare kan bagatellisere. Det kan også medføre et økonomisk problem, som den New Zealandske mejerigigant Fonterra oplevede i 2018 ved salg af botulinum-inficeret mælkepulver. Det affødte en bøde i milliardklassen. Fra Tyskland berettes der endvidere om, at staldpersonale undertiden påvirkes alvorligt i de besætninger, der har kronisk botulisme.
Det veterinære beredskab skal nu opbygges, men hvis det skal fungere, må man tage noget fra fortiden med, hvor det veterinære netværk var intakt og samarbejdende. Der florerer nu i adskillige EU-lande et syndrom hos kvæg med betegnelsen kronisk botulisme, og i Danmark går der kvæg, der har det syndromkompleks. Det betyder, at myndighederne ikke bare kan bruge en 10 år gammel artikel og nogle udsagn, som undsiger denne diagnose. Fødevarestyrelsen og SEGES er ikke forskningsinstitutioner. Den veterinære forskning ligger, når det gælder husdyrsygdomme, især ved Veterinærskolen på KU og SSI. Derfor burde man herfra undersøge og selv skaffe sig den nødvendige videnskabelige dokumentation ved at drage i felten.
Men et beredskab skal hænge sammen, og den mest åbenlyse fejl er nu en svag kontakt til den veterinære praksis.
Det veterinære beredskab skal således ikke alene styres af Fødevarestyrelsens udbudsmateriale, men skal kunne agere på hele spektret af smitstoffer, der kan ramme vore dyr samt de zoonotiske smitstoffer. Covid-19-pandemien viser præcis, hvor vigtigt og bredt et beredskab skal være for at fungere.
Men et beredskab skal hænge sammen, og den mest åbenlyse fejl er nu en svag kontakt til den veterinære praksis. Det er bydende nødvendigt at få analyseret veterinærvidenskabens stade i Danmark og få etableret et funktionelt netværk.
Hvad bør der gøres? Vi skal vide noget om samspillet: Smitstof, miljø og vært ved at:
- Skaffe den nødvendige videnskabelige dokumentation for diagnosen kronisk botulisme.
- Spore kilderne til C. botulinum og finde de mulige sammenhænge, der måtte være til fodringen og behandlingen af de afgrøder og jorden (fx gylle), hvorpå de dyrkes. Er C. botulinum i stand til at etablere sig og opformeres i koens mave-tarmkanal (endogent). Sker der en recirkulering og dermed en opbygning af en højere koncentration af C. botulinum, så en Quorum sensing bliver den udløsende faktor? Dette er kendt fra C. difficile og C. perfringens.
- Type C. botulinum og undersøge toksinbinding (ler- og kulpræparationer) samt probiotiske bakteriers antagonisme mod C. botulinum.
- Analysere botulnumtoxins virkning på immunsystemet generelt for at forstå sygdommen og dens konsekvenser.
Erfaringer har vist, at kvæg med kronisk botulisme kræver betydeligt mere kraftfoder til deres mælkeproduktion, netop fordi synteserne i vommen er kompromitteret. Derfor vil kontrollen af denne sygdom medføre mindre forbrug og import af fx soyaprotein (klimaeffekt).
Der er med andre ord basis for et one health-projekt, hvor SSI - ifølge Kåre Mølbak - har metoderne. Problemet er umiddelbart, at det vil kræve omfattende omstillinger og tidsforbrug, og det vil neddrosle forskernes høje publikationsrate, der er til stede i den molekylære mikrobiologi og epidemiologien.
