Annonce Banner Banner Banner

Ekspertindsigt i biosikring, forebyggelse og zoonoseberedskab

Beredskab Biosikring og forebyggelse udgør hjørnestenene i bevarelse af dyrebestande og folkesundhed, mens et effektivt beredskab er afgørende for at minimere risici og sikre hurtig respons. Disse afgørende principper blev understreget i tre spændende indlæg i Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerheds faglige programspor.

Corona Unsplash © Unsplash
Referat

Johanne Juul, Ceva Animal Health gav et interessant oplæg om forebyggelse af højpatogen fugleinfluenza (HPAI), hvor der er et stort ønske om at vaccinere.

Der er overordnet to vaccinetyper tilgængelige: Vektorbaserede vacciner og inaktiverede vacciner. I vektorvacciner anvender man en anden virus eller bakterie til at bære DNA fra den agens, som man ønsker at vaccinere imod. Til fjerkrævacciner har man gode erfaringer med anvendelse af kalkunherpesvirus. Herpesvirus lagres livslangt i kroppen, og giver derved naturligt boost af vaccinen ved reaktivering af virus. Anvendelse af inaktiverede vacciner kræver administration 1 eller 2 gange.

Vaccination er imidlertid ikke uden udfordringer; influenzavirus ændrer sig hurtigt, og hvis ikke vaccinen ændrer sig med, kan vaccineeffekten reduceres. Der er behov for streng overvågning for at sikre, at vaccination ikke blot skjuler infektion. Administrationen af vacciner kan være ressourcekrævende og medføre væsentlig stress for fuglene. Anvendelse af vaccination kan også påvirke adgangen til eksportmarkederne, da nogle lande ikke vil modtage kød eller produkter fra lande, der vaccinerer.

Effektive strategier for biosikring og zoonoseforebyggelse

Maja Ramløse delte indsigt i Ellegaard Göttingen Minipigs' biosikringsmetoder. Virksomheden har specialiseret sig i opdræt af minigrise til brug inden for forskning og medicinsk praksis. Deres biosikringsplaner adresserer potentielle smitteveje og kontrolforanstaltninger, som ligner HACCP-principperne.

Risiko forbundet med adgang kan kontrolleres og reduceres ved hjælp af fysisk afskærmning som hegn, aflåste døre og porte mv. samt regler for karantæne og procedurer for bad og tøjskifte.

Risikoreducerende tiltag i forbindelse med det, der kommer ind og ud af virksomheden via VVS-systemer, råmaterialer som foder og strøelse samt udstyr, kan fx være overfladedesinfektion og varme- eller UV-behandling af selve materialerne. Håndteringen af gylle og gødning må ikke udgøre en smitterisiko, og skadedyrsbekæmpelsen skal være effektiv.

I forbindelse med transport kan procedurer for vask og desinfektion af bil og lad og procedurer for hygiejne ved kontakt til dyrene under transport være relevante.

Intern smittebeskyttelse og beskyttelse mod zoonoser kan inkludere instruktioner i og indarbejdelse af gode arbejdsrutiner, som sikrer fx god hygiejne og anvendelse af værnemidler, hvor det er relevant. Sundhedsmonitorering af dyrene og dagligt tilsyn er også vigtigt, så eventuel sygdom opdages hurtigt.

Biosikringsplanen bør også beskrive, hvordan der føres kontrol (egenkontrol) med, at planen overholdes og sikre, at der jævnligt er gennemgang af registreringer, så ændringer kan identificeres hurtigt.

Sundhedsovervågning og beredskab i Zoologisk Have

Carsten Grøndahl kastede lys over Zoologisk Havens sundhedsovervågning og beredskabsprotokoller. Med dyrenes tætte interaktion med et stort publikum kræves intensiv sygdomskontrol. Dyrepasserne anvender risikobaserede metoder til overvågning af dyrenes sundhed og adfærd - fx vil sæler og søløvers øjne hurtigt blive påvirket ved ændringer i vandets saltindhold, mens læsioner i munden hos elefanter kan være et tegn på infektion med herpesvirus.

Alle indkomne dyr placeres i karantæne, og en bred pallette af undersøgelser gennemføres, inden de sættes ind. Testpanel og karantænetid tilpasses risikoen – fx er klappegeder i ret intensiv karantæne af hensyn til gæsternes sikkerhed i forhold til zoonoser.

Beredskabsplanerne i Zoo dækker også situationer, hvor der er personer i dyreanlæg eller undslupne dyr. I sådanne tilfælde anvendes der som udgangspunkt ikke-dødelige midler. Der affyres fx varselsskud og skydes med gummikugler for at skræmme dyrene væk fra personer. Man skader ikke dyrene, da det ofte eskalerer situationen.