I denne artikel fokuseres på infektionerne, der rammer heste. Fødevarestyrelsen håndterer hvert år mistanker om anmeldepligtige infektioner hos heste og er afhængig af, at hestedyrlæger vedligeholder deres erfaring og til stadighed opdaterer sig med nyeste viden om disse infektioner – bl.a. så Danmark kan fastholde sin status som fri for afrikansk hestepest.
Afrikansk hestepest
Danmark er anerkendt af Verdensorganisation for Dyresundhed (OIE) som værende et land fri for afrikansk hestepest. Danmark har opnået denne status baseret på historisk frihed for sygdommen og har haft denne officielt anerkendte sygdomsfrie status, siden det blev muligt i 2013.
En af forudsætningerne for den sygdomsfrie status er, at mistanke om afrikansk hestepest er anmeldepligtig, og det kan dokumenteres, at landet om nødvendigt kan foretage hurtig påvisning af sygdommen. Det fremgår af OIEs hjemmeside, at Danmark har en gældende status som værende fri for afrikansk hestepest1.
1 https://www.oie.int/animal-health-in-the-world/official-disease-status/african-horse-sickness/
Dyrlægers anmeldepligt ved infektioner hos hest
Kontagiøs equin metritis (CEM) forekommer jævnligt i Danmark. Equin viral arteritis (EVA) formodes at forekomme i Danmark, men er ikke påvist siden 2012. Hesteencephlomyelititis (østlig og vestlig), ondartet beskelersyge (dourine), og venezuelansk hesteencephalomyelititis er aldrig konstateret i Danmark. Equin infektiøs anæmi (EIA) og snive er ikke set de seneste cirka 90 år.
Heldigvis oplever vi kun sjældent udbrud af anmeldepligtige hestesygdomme i Danmark. Men mistanker indberettes jævnligt til Fødevarestyrelsens håndtering - så sent som i 2. halvår af 2019 blev der konstateret et udbrud af CEM. I dette tilfælde var der tale om undersøgelse af en hingst forud for anvendelse i avl. Dyrlægen havde indsendt prøver til et udenlandsk laboratorium, og på baggrund af det positive prøvesvar kontaktede dyrlægen Fødevarestyrelsen. Da det udenlandske laboratorium ikke er et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse, gav det positive prøvesvar anledning til en laboratoriemistanke, og Fødevarestyrelsen vejledte dyrlægen, så denne kunne indsende prøver til SSI til undersøgelse, inden dyrlægen iværksatte behandlingen. SSI påviste CEM, og på baggrund af dette konstaterede Fødevarestyrelsen udbruddet af CEM i Danmark. Fødevarestyrelsen satte hingsten under offentligt tilsyn, som bl.a. omfattede, at hingsten skulle sættes i behandling, og den blev endvidere udelukket fra avl, indtil den blev testet negativ for CEM.
Da CEM (Taylorella equi genitalis) er følsom for behandling med antibiotika, er det vigtigt, at behandling ikke begynder, før der foreligger et endeligt laboratoriesvar fra SSI, eller prøvemateriale er indsendt til SSI. Prøver skal undersøges på SSI, da Fødevarestyrelsen i forhold til anmeldepligtige sygdomme alene baserer sig på analyser foretaget på Danmarks nationale referencelaboratorium. Er behandlingen begyndt, før der er udtaget prøvemateriale til undersøgelse på SSI, er analyseresultatet usikkert.
I en anden sag fra 2019 havde dyrlægen indledt behandlingen af hingsten, inden Fødevarestyrelsen blev kontaktet. Behandlingen måtte afbrydes og sættes på pause i fem dage, for at retvisende prøver kunne udtages korrekt. Ud over at påføre dyr og ejer en betydelig ulempe vil en sådan håndtering af en anmeldepligtig infektion også kunne betyde, at Fødevarestyrelsen vælger at sanktionere. Derfor: Kontakt Fødevarestyrelsen, straks du får en mistanke om en anmeldepligtig infektion, så Fødevarestyrelsen kan bistå med vejledning om en korrekt håndtering.
Dyrlægens forpligtelse i forbindelse med anmeldepligtige sygdomme
Som ovenstående eksempler beskriver med liste 2-sygdommen CEM, afhænger dyrlægens forpligtelser af, om en hest undersøges for CEM som led i mistankehåndtering eller af andre grunde.
Undersøgelse for CEM som led i mistankehåndtering
Mistankehåndtering omfatter både kliniske mistanker og laboratoriemistanker. Ved mistanke om CEM skal dyrlægen indsende prøver til det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse. For CEM er SSI det nationale referencelaboratorium.
Hvis der påvises CEM, skal dyrlægen straks anmelde dette til Fødevarestyrelsen. Herefter kan Fødevarestyrelsen konstatere udbrud af sygdommen i Danmark og iværksætte de relevante tiltag.
Undersøgelse for CEM af andre grunde end mistankehåndtering
Ved undersøgelse af heste for CEM, fx i forbindelse med en handelsundersøgelse eller forud for anvendelse af heste til avlsformål, har dyrlægen to muligheder:
- Prøver for CEM indsendes til det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse. Hvis der påvises CEM, skal dyrlægen straks anmelde dette til Fødevarestyrelsen. Herefter kan Fødevarestyrelsen konstatere udbrud af sygdommen i Danmark og iværksætte de relevante tiltag.
- Prøver for CEM indsendes til et andet laboratorium. Hvis der påvises CEM, betragtes dette som en laboratoriemistanke, og dyrlægen skal derfor gøre som beskrevet ovenfor under »undersøgelse for CEM som led i mistankehåndtering«.
Flytning af heste
Heste flyttes efter et andet mønster end fx kvæg og svin. De mødes med andre heste på kryds og tværs af landet og nogle med heste fra andre lande enten i Danmark eller ved selv at være i udlandet. Som følge af den rejseaktivitet, som mange heste har, er risikoen for, at de møder heste, der potentielt er smittet med en anmeldepligtig sygdom, stor. Smittes en dansk hest i udlandet, kan sygdommen nemt komme med hjem i stalden og her smitte de andre heste.
Det er til stadighed vigtigt, at praktiserende dyrlæger i deres daglige arbejde husker at overveje, hvorvidt en hest kan være smittet med en anmeldepligtig sygdom. Anmeldepligtige sygdomme er vigtige differentialdiagnoser til mere almindeligt forekommende hestesygdomme. Der anmeldes generelt meget få mistanker om anmeldepligtige hestesygdomme – på trods af at der bl.a. forekommer EIA i andre EU-lande, hvorfor der er en risiko for, at sygdommen spredes til Danmark.
Erstatning
Reglerne om erstatning ved påbudt aflivning som led i bekæmpelse af husdyrsygdomme gælder som udgangspunkt også ved bekæmpelse af hestesygdomme. Når Fødevarestyrelsen derfor påbyder aflivning af en hest som led i bekæmpelse af husdyrsygdomme, vil reglerne om erstatning
også omfatte heste. Generelt yder Fødevarestyrelsen erstatning for værditabet af en hest, der er påbudt aflivet som led i bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. Udbetalingen af denne erstatning forudsætter dog som udgangspunkt, at mistankehåndteringen er sket korrekt.
