Annonce Banner Banner Banner

Undersøgelse af ukrainsk- og russisktalende medarbejderes kendskab til smittebeskyttelse, hygiejne, medicinhåndtering og operative indgreb i danske svinebesætninger

Grise Et stort antal udenlandske medarbejdere arbejder med grise i Danmark. En interviewundersøgelse viser, at der er behov for øget fokus på god oplæring af disse medarbejdere, samt at sprogbarrierer ikke skal undervurderes.

20111221 223126 Pf 24Mb © Sisse Dupont / Ritzau Scanpix
Undersøgelse

Gennem de sidste årtier er et stigende antal østeuropæere kommet til Danmark for at arbejde i landbruget. Udenlandsk arbejdskraft spiller i dag en betydelig rolle i driften af blandt andet svinebesætninger. Samtidig er dansk svineproduktion stærkt afhængig af at have et højt niveau af dyresundhed og -velfærd, fødevaresikkerhed og produktivitet for at være internationalt konkurrencedygtig.

Dette kræver blandt andet løbende fokus på god smittebeskyttelse, der kan forebygge introduktion af smitsomme sygdomme, eksempelvis afrikansk svinepest, som har bredt sig i den østlige del af Europa og nu er tættere på de danske grænser end nogensinde før [1]. Afrikansk svinepest kan komme ind i danske besætninger på forskellig vis, herunder via inficerede kødprodukter medbragt fra udenlandske medarbejderes hjemlande, ikke mindst hvis de udenlandske medarbejdere har manglende viden om eller bagatelliserer mulige smitterisici.

Det er også vigtigt at reducere spredning af husdyr-MRSA, herunder at reducere muligheden for at flytte husdyr-MRSA ud af besætningen. Derfor har Fødevarestyrelsen lavet et obligatorisk online-kursus i hygiejne på dansk og engelsk for alle, der arbejder i en svinebesætning [2]. Spørgsmålet er, om udenlandske medarbejdere forstår indholdet af kurset.

Det er ligeledes vigtigt, at dyrene passes godt og velfærdsmæssigt forsvarligt. Derved kan man fastholde høje produktionsresultater og forbedre forbrugertilliden. Dansk lovgivning stiller krav om, at husdyr skal passes af personer, som har de relevante kvalifikationer og viden, og at disse personer skal have modtaget instruktion og vejledning om forsvarlig pasning af grise [3]. Det er producentens ansvar at oplære sine medarbejdere i hygiejne- og karantæneregler i forbindelse med ansættelsen, samt efterfølgende at kontrollere om reglerne overholdes [4]. SEGES Svineproduktion har i den forbindelse lavet en række online-kurser for udenlandske medarbejdere, blandt andet på ukrainsk. Ligeledes udbyder en række dyrlægegrupper kurser om medicinhåndtering [5] og lokalbedøvelse før kastration [6]. Spørgsmålet er, om udenlandske medarbejdere kommer på disse kurser, og hvad deres udbytte af kurserne er.

Nærværende undersøgelse belyser, hvilke forudsætninger et udpluk af udenlandske medarbejdere er kommet til Danmark med, samt hvordan de er blevet oplært i at arbejde i danske svinebesætninger.
Materialer og metoder

Undersøgelsen blev udført som et veterinært kandidatspeciale på Københavns Universitet i perioden september 2018 til august 2019 [7]. En konsulent i Dyrlægegruppen Danvet fremskaffede 100 telefonnumre til en række udenlandske medarbejdere i svinebesætninger, der benytter DANVETs dyrlæger.

Invitationer til at deltage i undersøgelsen blev sendt per e-mail både til producenterne og deres ukrainsk- og russisktalende medarbejdere. Lidt mere end halvdelen af de inviterede personer responderede. Resten var det ikke muligt at få kontakt til på trods af flere telefonopkald på forskellige tidspunkter af dagen. Derudover blev yderligere 20 ukrainsk- eller russisktalende medarbejdere rekrutteret gennem eget netværk og Facebook. Derved kom det samlede antal interviewdeltagere op på 74 personer fra 39 besætninger.

Telefoninterviews blev udført ved hjælp af et semi-struktureret spørgeskema, og intervieweren sørgede for at have en samtale med de interviewede, snarere end blot at stille spørgsmål og liste svarmulighederne op. Dette blev gjort for at forsøge at undgå, at medarbejderne svarede ud fra en opfattelse af, hvilket svar der ville være mest ønskeligt eller »korrekt«.

Interviewet foregik på ukrainsk eller russisk, der i de fleste tilfælde var respondenternes modersmål. Alle interviewpersoner blev garanteret anonym deltagelse. Spørgeskemaet indeholder derfor ingen sporbare person- eller besætningsoplysninger. Spørgeskemaet var blevet sammensat ud fra lovgivningsmæssige krav og relevant veterinær viden og sat op i en Google Docs online-formular, der blev udfyldt af intervieweren under telefoninterviewet. Det bestod af 159 spørgsmål, som var opdelt i følgende fire grupperinger:

  1. Medarbejdernes personlige baggrund
  2. 2. Ekstern og intern smittebeskyttelse
  3. Medicinhåndtering
  4. Operative indgreb såsom kastration, halekupering og tandslibning.

Medarbejderne blev kun bedt om at besvare spørgsmål og emner vedrørende det arbejde, som de selv udførte i besætningen. Alle interviewsvar blev gennemgået og gemt i et fælles dokument. Herefter blev alle svar konverteret til en Microsoft Excel fil, der blev anvendt til frekvensopgørelser. Under interviewene blev der endvidere på uformel vis opsamlet supplerende informationer, fx når medarbejdere fortalte om forhold, der ikke var blevet spurgt ind til. Disse informationer blev noteret i kommentarfelter og anvendt i diskussionen af resultaterne.

Resultater

Medarbejdernes personlige baggrund

Langt de fleste (97 %) af de 74 respondenter var fra Ukraine og de øvrige fra Letland. Der var lidt flere mænd (59 %) end kvinder (41 %). Gennemsnitsalderen var 29 år (min. 21 og maks. 44 år). Størstedelen af respondenterne oplyste, at de talte engelsk på arbejdspladsen i kombination med andre sprog som ukrainsk, russisk, polsk, lettisk og tysk.

Figur 1. Hvilke dyr har du arbejdet med, før du kom til Danmark?

For et mindretal foregik kommunikationen på dansk i kombination med andre sprog. Knap 3 % anførte, at de kun talte ukrainsk på arbejdspladsen.

Godt en tredjedel (36 %) af de interviewede havde ikke arbejdet med dyr inden ankomst til Danmark (Fig. 1). De fleste af medarbejderne vurderede, at de havde ringe eller ingen erfaring med svineproduktion før ankomst til Danmark (Fig. 2). Lidt mere end halvdelen svarede, at de var blevet oplært af tidligere eller nuværende udenlandske kolleger (Fig. 3), og flertallet (77 %) vurderede umiddelbart kvaliteten af oplæringen fra medium til rimelig høj. De fleste af medarbejderne (88 %) fortalte, at de havde en landbrugsuddannelse eller stadig var under uddannelse og havde orlov fra studiet.

Figur 2. Beskriv på en skala fra 0 til 10 niveauet af din samlede erfaring med svineproduktion, før du kom til Danmark? (0 = ingen erfaring).

Figur 3. Hvem oplærte dig på din første arbejdsplads?

En høj andel (89 %) af respondenterne havde været på et eller flere kurser (hygiejnekursus: 82 %, medicinhåndteringskursus: 78 %, lokalbedøvelse for kastration: 68 %), mens 11 % ikke havde været på nogen af de tre kurser (Fig. 4). De fleste af respondenterne havde taget hygiejnekurset på engelsk, og kun 13 % af dem oplyste, at de havde forstået kurset fuldt ud. Flertallet af de adspurgte mente, at det ville have været nemmere for dem, hvis kurset var foregået på deres modersmål, og/eller hvis de havde gennemgået kurset med en fagperson.

Under samtalen udtrykte flere respondenter, at de var blevet bekymrede under gennemgangen af det elektroniske hygiejnekursus med fokus på husdyr-MRSA, fordi flere ting – herunder personlige risici – var uklare for dem, og de ikke kunne få uddybende forklaringer. Mange havde brugt hjælp til oversættelse gennem »Google translate« eller havde været samlet i grupper, hvor en person, som var god til engelsk og havde forstået indholdet godt, havde fortalt dem de rigtige svar. Den generelle opfattelse eller fornemmelse var, at mange ikke havde fået ret meget ud af kurset, selvom de havde fået beviset på at have gennemgået det.

De fleste af respondenterne (87 %) udtrykte, at de gerne ville lære mere eller stadig manglede viden, mens kun 3 % svarede, at de ikke behøvede mere viden for at udføre deres arbejde. Mange ville gerne deltage regelmæssigt i erfagrupper og udtrykte ønske om at tage flere faglige kurser for at genopfriske deres viden eller at lære nyt. Flertallet af respondenterne havde aldrig hørt om SEGES og vidste ikke, at SEGES’ online-kurser findes på ukrainsk. Kun få personer (4 %) havde benyttet sig af disse kurser.

Figur 4. Fordeling (i procent) af respondenter i forhold til de forskellige kurser, de har taget.

I løbet af interviewene kom det frem, at de fleste nyankomne var overbevist om, at de ikke må sige deres mening på arbejdspladsen, selv hvis de ser ting, som de vurderer som uacceptable. Mange medarbejdere udtrykte, at de gerne ville deltage i sprogkurser, men at de ikke havde mulighed for det. Enkelte producenter havde organiseret danskkurser, og medarbejderne var meget glade for det. Det blev også nævnt af flere, at oplæring af en ukrainsk konsulent havde haft en positiv effekt.

Ekstern og intern smittebeskyttelse

Over halvdelen af medarbejderne svarede, at de ikke havde fået eller kun havde fået en overfladisk introduktion til smittebeskyttelse i deres hjemland, mens 68 % var blevet introduceret til emnet i forbindelse med deres ansættelse i Danmark. En tredjedel havde fået skriftlig instruktion, primært på engelsk. De fleste udtrykte dog, at de ikke havde forstået, hvad instruktionen handlede om. Næsten halvdelen svarede, at de ikke var blevet informeret om den eksisterende smittebeskyttelsesplan i den besætning, de skulle arbejde i, i forbindelse med ansættelsen.

Omkring 34 % af respondenterne var ikke opmærksom på danske smittebeskyttelsesregler, fx at man ved ankomst fra udlandet skal tage bad og skifte tøj, inden man går ind i besætningen. Nogle af respondenterne var ikke klar over, at der var karantæne efter rejser til hjemlandet, og en fjerdedel udtrykte, at de kunne blive forhindret i at overholde de gældende karantæneregler (24-48 timer efter ankomst til Danmark), hvis producenten bad om akut hjælp. I alt havde 63 % af medarbejdere kontakt med levende dyr, når de var på besøg i deres hjemland, og det drejede sig primært om kontakt med grise (46 %). Nogle steder blev medarbejdere sat til at rydde op i besætningsområdet, vaske vinduer eller feje i stalden i karantæneperioden.

I alt sagde 46 % af deltagerne, at arbejdsgiveren ikke havde talt med dem om regler for mad medbragt fra udlandet. Derudover oplyste 14 % af respondenterne, at de køber bacon, pølser, stuvning eller andre kødprodukter fra andre EU-lande som Tyskland, Polen, Litauen og Letland. Enkelte steder spises disse kødprodukter til frokost på arbejdet.

Mere end halvdelen af respondenterne svarede, at de ikke vidste, hvad SPF-sundhedsstatus betyder. De kendte heller ikke SPF-status for den besætning, som de arbejder i. I alt 80 % af respondenterne fortalte, at de ved behov altid har mulighed for at stille spørgsmål til producenten og 62 % til dyrlægen.

En fjerdedel af medarbejdere sagde, at de ikke desinficerer værktøj eller udstyr, såsom mobiltelefon, hvis den skal med ind i stalden. I alt 14 % angav, at de ikke vidste, at arbejdstøj skal vaskes ved 60 °C. I alt 68 % af respondenterne oplyste, at de ikke bader på arbejdspladsen. Dette skyldes enten mangel på funktionelle badefaciliteter, at der kun er koldt vand i hanerne, eller fordi de er tidspressede. Omkring 46 % af respondenterne sagde, at de bor tæt på og derfor bader hjemme. Omkring 30 % tørrer hænder med stof, og 22 % desinficerer ikke deres hænder eller kun gør det sommetider, når de forlader forrummet. Flere steder var der ikke blevet oplyst om betydningen af håndhygiejne, og der var ingen plancher herom ved håndvasken. Flere oplyste, at de ikke spritter hænder, når de går ud fra besætningen, selv om dette anbefales af Fødevarestyrelsen.

Medicinhåndtering

Næsten alle respondenter oplyste, at de selv gav medicin til dyr, og omkring 60 % fik lov til at gøre det allerede fra begyndelsen af ansættelsen (Fig. 5). De fleste blev oplært til at give medicin på deres arbejdsplads af deres kolleger eller chefer, mens en fjerdedel lærte det i forbindelse med et medicinhåndteringskursus. I alt 87 % svarede, at de er bekendt med dyrlægens anvisninger. Der var 24 %, der ikke skifter kanyle eller kun skifter sjældent, 45 % der ikke vidste, hvad de skal gøre, hvis en kanyle knækker under injektion, og 3 % der ville lave et snit for at fjerne resten af nålen. 

Figur 5. Hvor lang tid gik der fra din ansættelse, til du fik lov til at behandle syge dyr med medicin på din nuværende arbejdsplads?

En fjerdedel (24 %) af respondenterne oplyste, at de injicerer medicin fra køleskabet med det samme (på trods af, at det kan medføre udvikling af en byld og forlænge tiden, til medicinen er henfaldet). To tredjedele (67 %) oplyste, at de ikke ved, hvad der kan føre til udvikling af antibiotikaresistens, og 33 % mente, at det sker på grund af forkert brug antibiotika eller overdoseringer. Omkring 89 % sagde, at de har handsker på, når de arbejder med medicin. De fleste svarede, at de registrerer behandlede dyr i en papirjournal, en fjerdedel gør det også elektronisk, mens et fåtal slet ikke registrerer medicinbehandlinger.

Operative indgreb

De fleste respondenter svarede, at de udfører operative indgreb såsom kastrationer og halekuperinger, mens en fjerdedel også sliber tænder og enkelte laver operationer for brok. En tredjedel sagde, at de ikke gør det rutinemæssigt. Lidt mere end halvdelen af dem, som kastrerer, oplyste, at de havde lært det af deres kollegaer på deres arbejdsplads. Omkring 46 % fortalte, at de havde lært at kastrere på et kursus. I alt 32 % af respondenterne vurderede deres oplæring som fyldestgørende. Lidt mindre end en tredjedel ville gerne lære mere om kastration. De fleste (86 %) af de adspurgte svarede, at de kastrerer grise, som er indtil 7 dage gamle, mens resten også kastrerer grise, som er ældre. Nogle sagde, at de kastrerer grise med diarré sammen med raske dyr. I alt svarede 90 % af de adspurgte, at testiklerne ikke må rives ud, og lidt mere end halvdelen desinficerer skalpellen mellem hver gris. Omkring 46 % svarede, at de skifter skalpelblad mellem hvert kuld, mens resten gør det mere sjældent eller slet ikke. Lidt mindre end halvdelen anførte, at de undersøger, om kastrationen blev udført korrekt.

Omkring 63 % af respondenterne svarede, at de var blevet oplært i at lave halekupering på en gris af en kollega, og at oplæringen foregik på ukrainsk eller russisk. Mange vurderede deres kompetence som høj, mens 33 % stadig ønskede at lære mere. Lidt mindre end halvdelen af respondenterne kunne ikke forklare, hvorfor de halekuperer grise; 17 % af respondenterne svarede, at de gør det for at forebygge halebid, mens 35 % svarede, at de gør det, fordi de har fået besked på at gøre det. Mere end halvdelen af medarbejderne (52 %) sagde, at de kuperer mere end halvdelen af halen hos pattegrisene, mens 68 % kuperer haler på pattegrise, der er ældre end 4 dage.

Lidt mere end halvdelen af respondenter svarede, at de var blevet oplært i at slibe tænder på en gris af deres kolleger, mens resten var blevet oplært på engelsk af producenten, driftslederen eller dyrlægen. Omkring 44 % af respondenterne vurderede kvaliteten af oplæringen som fyldestgørende, mens 38 % gerne ville lære mere. I alt 69 % sagde, at de sliber tænder, fordi der er behov for det. Flertallet (81 %) sagde, at tænderne ikke må klippes, og 63 % anførte, at de sliber tænder på pattegrise, som er højst 2 døgn gamle, mens resten også gør det på ældre grise. Under interviewet kom det desuden frem, at medarbejdere nogle steder skyder grise uden at afbløde dem.

Nærværende undersøgelse er baseret på telefoninterviews af 74 ukrainsk- eller russisktalende kvinder og mænd, som alle arbejdede i danske svinebesætninger forskellige steder i Danmark på tidspunktet for interviewet. Da det ikke var muligt at udvælge respondenterne tilfældigt og repræsentativt, skal resultaterne fortolkes med visse forbehold. Men selvom studiet formentlig ikke er fuldt ud repræsentativt, er der dog grund til at uddrage, at det peger på nogle væsentlige huller i oplæring og praksis i besætningerne, der med fordel kan gøres en indsats for at forbedre.

Telefonsamtale blev valgt som interviewmetode, fordi det gav mulighed for at føre samtale med de interviewede og uddybe spørgsmål og svarmuligheder for at modvirke misforståelser eller forvirring. Interviewet foregik på medarbejdernes eget sprog, og deltagerne kunne tale frit angående indholdet i spørgeskemaet. Derved dukkede der også flere informationer op, som der ikke blev stillet specifikke spørgsmål til. Spørgsmålene blev undervejs i interviewet tilpasset målgruppen og besætningsforhold for at skabe optimal forståelse. Denne tilgang var god til at tilvejebringe ny information. Men tilgangen vanskeliggjorde bearbejdelsen af de besvarelser, hvor medarbejderne selv måtte nævne forskellige informationer.

Undersøgelsen viser, at en del af de ukrainsk- og russisktalende medarbejdere var utilstrækkeligt fagligt klædt på til at kunne arbejde tilfredsstillende med levende dyr på tidspunktet for ansættelsen. Dette skyldes en kombination af varierende uddannelsesmæssige forudsætninger og manglende relevante sprogkundskaber. Selvom hovedparten af medarbejderne kom til Danmark med landbrugsmæssige kvalifikationer eller en uddannelse relateret til landbrug, svarede medarbejderens kvalifikationer sjældent til de danske krav. De ansatte begyndte derfor deres arbejde på et basalt niveau, hvilket stiller store krav til oplæring.

Hovedparten af medarbejderne oplyste i løbet af interviewene, at oplæring i regler for smittebeskyttelse, medicinhåndtering og operative indgreb ikke havde været tilstrækkelig, selvom mange af dem i første omgang scorede kvaliteten af deres oplæring som værende høj. De mangler teoretisk viden og grundlæggende forståelse. Fx havde hovedparten af de medarbejdere, som havde gennemført det obligatoriske hygiejnekursus, ikke forstået kursusindholdet godt nok, blandt andet på grund af sprogbarrierer.

Andre havde ikke deltaget i de obligatoriske kurser, der findes, og for nogen var der gået lang tid efter arbejdsopstart i Danmark, inden de kom på kurset. Det betyder, at de ikke har haft den relevante faglige viden i hele deres ansættelsesperiode, hvilket kan have gået ud over dyrene. Den praktiserende dyrlæge kan gennem sine jævnlige besøg i svinebesætningerne med fordel bidrage til, at alle medarbejdere deltager i de obligatoriske kurser så hurtigt som muligt efter deres ansættelse.

Medarbejdernes håndtering af medicin og operative indgreb opfyldte ikke altid de gældende regler, og de fleste af de adspurgte havde en uklar opfattelse af danske dyrevelfærdstandarder. Oplæring var ofte mangelfuld, og samtidig manglende der teoretisk og praktisk viden om regler og lovgivning. Der var også begrænset viden om den danske arbejdskultur, som gjorde det svært at kommunikere mellem medarbejdere og arbejdsgivere.

Endelig var der fra medarbejderne høj efterspørgsel på opfølgende kurser, da det opleves som vanskeligt at lære det hele på kort tid samtidig med, at man skal vænne sig til at bo i et nyt land og arbejde på en ny arbejdsplads. De udenlandske medarbejdere vil altså gerne gøre det bedre, men de mangler viden, tilskyndelse og mulighed for at lære. Kun få af de interviewede medarbejdere kendte til SEGES’ online-kurser og endnu færre havde gennemgået dem.

Konklusion

Overordnet set viser resultaterne, at en del af respondenter ved for lidt om bl.a. smittebeskyttelse og risikoen for indslæbning af afrikansk svinepest. Men undersøgelsen viser også, at de udenlandske ansatte gerne vil lære mere. Dermed er der mulighed for at øge dyresundhed, dyrevelfærd og produktivitet i danske svinebesætninger, samtidig med at ressourcerne anvendes mere optimalt ved at sørge for mere og bedre oplæring af de udenlandske medarbejdere. Dette kan opnås gennem øget fokus fra producenten og dyrlægens side på målrettet instruktion. Dette skal foregå på et tidligt tidspunkt efter ansættelse samt løbende gennem tilbud om opfølgende efteruddannelse og praktisk træning. Samtidig skal man have opmærksomhed på eventuelle sprogbarrierer. Desuden kan medarbejderne med fordel oplyses om mulighederne for at tage relevante online-kurser.

Taksigelse

Dyrlægegruppen Danvet og deres tidligere konsulent Olesya Shevchuk takkes for hjælp til at formidle kontakt til ukrainsk- og russisktalende medarbejdere og besætningsejere i danske svinebesætninger. Ligeledes takkes alle de udenlandske medarbejdere, som har deltaget i undersøgelsen. Sidst takkes chefkonsulent Hans-Henrik Jørgensen fra Travel-to-Farm for input til undersøgelsen.

Læs DDDs kommentar til artiklen: Skuffende resultater, men desværre ikke overraskende