Lang produktiv levetid kræver sunde ældre malkekøer

Både internationalt og i Danmark er der et stort fokus på at hæve den produktive levetid hos malkekøer. Interessen for at øge levetiden stammer bl.a. fra forbrugerne, som gerne ser, at køerne lever længere. Men også fokus på sænket klima- og miljøbelastning gennem færre opdræt har betydning. Endelig vil en højere mælkeproduktion og et bedre bytteforhold mellem foder og mælk hos sunde ældre køer spille ind i den økonomiske optimering på bedriften.

Nyere udviklinger og viden om kokomfort, effektivt avlsarbejde med kønssortering og genetisk selektion har samtidig åbnet for nye overvejelser om antallet af kvier og levetiden hos malkekøer.

Et nyt amerikansk review (De Vries, 2020) har på den baggrund samlet nyere forskning om emnet og gennemgår, hvordan forskellige faktorer kan påvirke malkekøernes levetid. Samtidig har SEGES udviklet en ny »Holdbarhedsprofil «, som viser et overblik over levetiden hos malkekøer i den enkelte besætning.

Moderne malkekøer producerer i tre år

Den produktive levetid for en malkeko er defineret som tiden fra første kælvning til udsætning/slagtning eller død. I de fleste lande med moderne mælkeproduktion ligger den produktive levetid på i gennemsnit på cirka tre år. Med en kælvningsalder på cirka to år betyder det en levetid for en malkeko på fem år.

Den korte levetid er betinget af, hvad der er økonomisk optimalt i besætningerne og er derfor i kontrast til den naturlige levetid for en ko på cirka 20 år.

Årsager til høj udskiftning

Høj udskiftning kan i nogle besætninger hænge sammen med ønsket om en hurtig genetisk fremgang gennem korte generationsintervaller, men også i nogle besætninger på grund af mange uønskede udsætninger. Ud fra de data, som foreligger, er de vigtigste årsager til uønsket udsætning reproduktion, lav ydelse, mastitis, andre sygdomme, skader/uheld eller død. Men også andre faktorer som temperament eller dårlig yverform kan udløse en udsætning.

Årsager til udsætning er baseret på indberetninger fra besætningerne og er forbundet med betydelig usikkerhed. I besætninger med et givent antal staldpladser er udskiftningen også præget af antallet af kvier, som kælver ind i besætningen, og som »kræver« en plads.

Genomisk test finder de bedste kvier I nogle besætninger med høj sundhed ser man traditionelt en høj udskiftning for at sikre den genetiske fremgang.

Det er imidlertid sjældent økonomisk at opdrætte alle fødte kviekalve i besætningen, og en tidlig selektion på basis af genomisk test bliver derfor mere og mere udbredt. Metoden giver grundlag for at beslutte, hvilke kvier der skal insemineres med kønssorteret sæd og opdrættes til senere indskiftning i besætningen.

Brug af kønssorteret sæd efter de bedste tyre på de genetisk bedste kvier og unge køer er med til at sikre det genetiske niveau i besætningen, selvom der satses på færre kvier og lavere udskiftning hos køerne. En avlsstrategi med genomisk test og kønssortering giver samtidig plads til udbredt brug af kødracesæd på ældre køer, der ikke skal levere de fremtidige kviekalve. 

Længere levetid sænker klimabelastning

Både malkekøer og kvier udskiller store mængder af klimagassen metan (CH₄), som dannes i vommen i forbindelse med omsætning af foder. Opgørelser har vist, at mellem 20 og 33 % af besætningers metan kommer fra kvieopdræt. Færre kvier og lavere udskiftning vil derfor være godt for klima-regnskabet. Også lavere kælvningsalder hos kvierne vil sænke klimabelastningen fra opdræt.

Ældre sunde køer har højere ydelse og bruger relativt mindre energi til vedligehold. Bytteforholdet mellem foder og mælk vil derfor typisk være til gunst for de ældre køer, og det betyder en lavere klimabelastning per kilo produceret mælk.

Også miljøbelastningen fra foderomsætningen i form af fosfor og kvælstof i gødningen og emissionen af ammoniak vil være lavere med færre kvier i besætningen.

Forbrugerne kan påvirke køernes levetid

Et kort produktivt liv hos en malkeko bliver ofte opfattet som dårlig dyreetik og nedsat velfærd af forbrugerne, mens et langt produktivt liv for en malkeko er mere etisk forsvarligt og acceptabelt. Det er derfor sandsynligt, at forbrugere fortsat gerne ser længere levetid for køerne, og at det kan blive en faktor i prissætningen af mælken i fremtiden.

Et vigtigt aspekt i forhold til køernes levetid er, at de skal have høj velfærd helt frem til afgang, og sygdomme hos ældre køer og faktorer, som belaster koen i transporten frem til slagtning, er uacceptable.

Dødelighed er højere hos ældre køer

Bagsiden af at satse på malkekøer med længere levetid kan være, at ældre køer alt andet lige er mere syge. Det gælder både stofskifte (ketose, mælkefeber), benproblemer og mastitis og samtidig er dødeligheden højere, jo ældre koen er.

De løbende opgørelser fra SEGES om kodødelighed (LandbrugsInfo, 2020) viser en gennemsnitlig kodødelighed på landsplan på 5,6 %. Og bag den ligger en dødelighed på 2,8 % hos førstekalvskøer, en på 4,1 hos andenkalvs og en dødelighed på 9,2 % hos køer i tredje laktation og ældre.

En yderligere opdeling af de ældre køer viser, at dødeligheden stiger med laktationsnummeret. Der er stor spredning mellem besætninger, men for besætninger med dødelighed over gennemsnittet er der højere risiko for flere uønskede udsætninger og velfærdsproblemer ved at satse mere på ældre køer.

Svært at beregne økonomisk optimum

Teoretisk set bør driftslederen kunne bruge en model til beregning af økonomisk optimal levetid og udskiftning i besætningen i forhold til indtjeningen per staldplads. Ifølge reviewet af De Wries (2020) er regnestykket dog særdeles kompliceret, fordi forudsætninger er bedriftsspecifikke og påvirket af det aktuelle pasningsniveau. Samtidig er en række forudsætninger dynamiske over tid. Det gælder bl.a. risikoen for sygdom, fremtidig ydelse, reproduktion, foderpriser, opdrætningsomkostninger, pris på levedyr, værdien af genetisk fremgang mv.

Tabel 1. Nøgletal fra 967 konventionelle malkekvægbedrifter opdelt efter holdbarhed hos malkekøerne.

Desuden er det ofte andre forhold end rent økonomiske, som påvirker beslutning om udsætning. Det kan være koens temperament, yverform, huld, trepattethed mv., som det er svært at værdisætte i en økonomisk model.

Økonomi i holdbarhed

En ny dansk undersøgelse fra SEGES (Christensen et al., 2019) viser dog generelt, at besætninger med lang holdbarhed hos malkekøerne også har en bedre økonomi (lavere fremstillingspris og højere mælkepris), end besætninger, hvor køerne kun lever i kortere tid.

Undersøgelsen blev udført ved at koble data fra den nationale økonomidatabase med holdbarhedsprofilen hos malkekøerne i besætning. Datamaterialet dækker 967 konventionelle bedrifter og sammenligner de 10 % af besætningerne med længst holdbarhed med gennemsnittet og de 10 % med kortest holdbarhed.

Tabel 1 viser nogle af hovedresultaterne.

Ud over bedre økonomiske resultater – herunder lavere fremstillingspris for mælk og højere afregningspris for mælken – er besætningerne med længst levende køer karakteriseret ved bedre resultater på en række managementrelaterede parametre med relation til sundhed. Det gælder lavere ko- og kalvedødelighed, færre nyinfektioner og bedre reproduktionsresultater.

Ny udskrift i DMS viser holdbarhed I forbindelse med det stigende fokus på malkekøers levetid har SEGES i slutningen af 2019 præsenteret en udskrift i DMS. (Dairy Management System). Analyseudskriften hedder »Holdbarhed«. 

Figur 1 viser grafikken fra udskriften, som viser køernes holdbarhedsprofil i besætningen, og hvilken laktation og hvornår i laktationen køerne afgår. Den viser også, hvor stor en andel der dør og går til slagtning. Grafikken er baseret på besætningens data for de sidste 12 måneder. 

Du kan også finde inspiration til arbejde med holdbarhed hos malkekøer under temaet »Vinderkøer og vinderkalve« på Landbrugsinfo (2017) og i DVT-artiklen »De gamle damer på Adelgaard«  (Thomsen, 2019).