Annonce Banner Banner Banner

Oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion - 1. halvår 2019

Ærø køer juli 2009 (18).JPG
Udsyn

Aviær influenza (AI)

I første halvår af 2019 blev der kun rapporteret om få fund af AI. Bulgarien rapporterede om udbrud af H5N8, mens Danmark og Belgien rapporterede udbrud af LPAI.

Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7

Der observeres løbende tilfælde af LPAI i EU-landene. De fleste af fundene sker i forbindelse med de overvågningsaktiviteter, der gennemføres på området, og er sjældent associeret med kliniske symptomer.

Danmark
I første halvår af 2019 blev der påvist LPAI i intet mindre end tre tilfælde i forskellige fjerkræproduktioner (Fig. 1), hvilket ikke tidligere er sket inden for et år.

Den 28. februar 2019 blev der i forbindelse med den generelle EU-overvågning påvist et tilfælde af LPAI i en økologisk konsumægbesætning med ca. 7.300 80 uger gamle høns ved Terndrup ved Rebild. Hønsene havde ikke udvist kliniske symptomer, men var fundet seropositive ved den almindelige overvågning for fugleinfluenza, og den efterfølgende undersøgelse viste infektion med LPAI. Der blev oprettet en restriktionszone omkring udbruddet på 1 km i radius. Der var ikke kommercielle besætninger inden for zonen. Besætningen blev aflivet, og der blev gennemført rengøring og desinfektion af ejendommens arealer. Udbruddet var forårsaget af en LPAI-type H5N1. H5 er den almindeligst forekommende type hos fjerkræ.

Den 14. marts 2019 fandtes endnu et udbrud af LPAI, denne gang i en gråandebesætning på Fyn. Besætningen producerede ællinger til udsætning til jagtformål. Der var i alt 2.828 avlsænder på besætningen, som alle blev aflivet. Udbruddet var forårsaget af en LPAI-type H7N7.

Den 28. juni 2019 blev der påvist endnu et udbrud af LPAI i en gråandebesætning ved Fuglebjerg på Sydsjælland. Besætningen bestod af 5.200 voksne ænder og ællinger, og der lå ca. 4.000 æg i rugemaskinen. De levende ænder blev aflivet, og rugeæggene destrueret. Udbruddet var forårsaget af en LPAI-type H5N1. Besætningen havde inden for inkubationsperioden solgt ællinger til 14 forskellige modtagere, men alle disse ællinger var udsat i naturen, hvorfor der ikke blev foretaget yderligere.

Fig. 1. LPAI DK 1 Halv 2019

Figur 1. Lavpatogen aviær influenza i Danmark. Tilfældet i Nordjylland var i en økologisk konsumægbesætning inficeret med H5N1, og de to øvrige i gråandebesætninger var inficeret med hhv. H7N7 på Fyn og H5N1 på Sjælland.

Lavpatogen (LPAI), subtype H3

Belgien
Belgien rapporterede om det første tilfælde af LPAI H3N1 i januar 2019. Fundet blev gjort i forbindelse med den almindelige AI-overvågning. Normalt håndteres udbrud af LPAI H3 ikke, da lovgivningen kun kræver aktion ved tilfælde af H5 eller H7, men der blev observeret en række udbrud hos fjerkræ i Belgien, hvor udbruddene i en del tilfælde medførte kliniske symptomer

Første udbrud blev konstateret i januar. Der var tale om en udegående æglæggerflok. Der blev ved PCR påvist LPAI H3N1 fra hjernen fra syge høns. Landmanden fik dyrene aflivet. Den 6. april blev samme gård smittet igen. Fra april spredte LPAI H3 sig til det meste af landet, dog primært i den nordvestlige del, og var i første halvår af 2019 påvist i 78 besætninger: (besætninger med avlsdyr (34), æglæggere (30), slagtekyllinger (6), slagtekalkuner (7) og strudse (1)) (Fig. 2). Alle avlsbesætninger i Belgien synes at være inficeret og blev saneret.

Fig 2 Map H3 2019 Belgium 1 Halv 2019

Figur 2. Lavpatogen aviær influenza H3N1 i fjerkræbesætninger i Belgien. Udbruddene var koncentreret i provinsen Vest-Flanderen. Kilde: Belgian Federal Agency for the Safety of the Food Chain.

Der blev set flest udbrud i provinsen Vestflandern i den nordvestlige del af landet, hvor der også er mest fjerkræ, men der er også konstateret udbrud i Østflandern, omkring Antwerpen, et udbrud tæt på den tyske grænse og et udbrud i provinsen Luxembourg. Indtil nu er der kun fundet ét epidemiologisk link.

Der ses kliniske symptomer som defekte, misfarvede æggeskaller, nedstemhed, kraftigt fald eller ophør af ægproduktionen, fald i foderindtag og øget dødelighed på 25-30 % op til 60 %. I nogle tilfælde fandtes der ingen kliniske symptomer. Hos en del høns blev der observeret peritonitis. Virus synes at spredes langsomt. Overlevende høns, der ikke har været gået i æglægning ved sygdomsudbruddene, går forsinket i æglægning. Besætninger med klinik var primært konsumægbesætninger, mens slagtekyllingebesætninger ikke synes at udvise klinik. Der er ikke nogen forbindelse mellem besætningerne.

Virus er genetisk relateret til en stamme fra vilde fugle i Holland i 2017 og er efterfølgende adapteret til høns.

Selvom der er ikke tale om en listet sygdom, og der ikke findes lovgivning herom, blev der fra 16. maj indført midlertidig lovgivning i Belgien, der omfatter: forstærket passiv overvågning, 1-1 transporter, rengøring og desinfektion før og efter transport, desinfektion af gødning og restriktioner for adgang til fjerkræbesætninger. Dertil test af dyr både før og efter flytning.

Høns, der havde overlevet infektion, måtte kun sendes til slagtning og ikke til andre besætninger. De belgiske veterinærmyndigheder har håndteret udbruddene, som om det var LPAI af typerne H5 eller H7. Efter aflivning gennemføres rengøring og desinfektion, og der er en tomgangsperiode på 21 dage. Alt udstyr fra inficerede besætninger rengøres og desinficeres to gange, før det kan anvendes i andre besætninger.

Der blev lavet en intravenøs patogenicitets index-test, der viste et index på 0,13 og dermed klart viste, at det var tale om en LPAI, da der kræves et index på >1,2, for at der er en HPAI-virus.

Frankrig
Der har også været påvist enkelte udbrud af LPAI H3N1 i den nordlige del af Frankrig få kilometer fra den belgiske grænse.

Det første udbrud var i en bestand på 8.000 forældredyr – høns – med nedgang i æglægning og hundredvis af døde kyllinger pr. dag. Der blev samtidig med fundet af LPAI fundet Mycoplasma gallisepticum i besætningen.

Det andet tilfælde var også i forældredyr – høns – med respiratoriske problemer og ægdrop samtidig med 15 % dødelighed over 5 dage. Her blev kun påvist LPAI H3N1.

Den epidemiologiske undersøgelse viste, at der var handelsmæssige forbindelser med de to besætninger, og de havde forbindelse til klækkerier i Belgien. Yderligere 30 besætninger har haft handelsmæssig kontakt.

Der havde været kontakt mellem besætningerne med transportvogne.

Et tredje udbrud med klinik blev fundet 2. juni 2019, hvor hanerne stammede fra Belgien fra samme klækkeri som de to første tilfælde i Belgien. Der er hyppige handelsmæssige kontakter mellem de franske og belgiske fjerkræbesætninger.

De ramte besætninger blev aflivet på ejerens foranledning og har ikke modtaget kompensation fra staten.

Virus synes at koncentreres i æggelederen af voksne dyr, hvorfor de kan være sværere at finde hos ungdyr.

Højpatogen (HPAI), subtype H5 og H7

Bulgarien
Bulgarien har i første halvår af 2019 registreret 5 udbrud af HPAI H5N8 (Fig. 3). To af udbruddene var i slagteandebesætninger beliggende i Lovech-regionen, der har en ringe fjerkrætæthed, mens der var tre udbrud hos konsumægbesætninger i Plovdiv-regionen i den sydlige del af landet, som har en stor fjerkrætæthed. Den ene af de to andebesætninger i Lovech-regionen var en kommerciel besætning på 12.500 dyr, mens de to af konsumægbesætningerne i Plovdiv-regionen var under samme ejerskab og havde i alt omkring 250.000 høns.

En mulig fællesnævner for udbruddene hos ænderne var en fælles dyrlæge, men man har også undersøgt andre besætninger, som dyrlægen havde besøgt, og disse var negative for HPAI. På grund af ejerskabet var der tæt kontakt mellem de to kommercielle æglæggerbesætninger.

Fig 3. HPAI Bulgarien 1 Halv 2019

Figur 3. Højpatogen aviær influenza H5N8 i Bulgarien. De to nordligst beliggende udbrud var i andebesætninger, mens de tre sydlige var i konsumægbesætninger.

Newcastle disease (ND)

Bulgarien
Den 23. januar påvistes et udbrud af ND i 3 baggårdsbesætninger i landsbyen Panchevo i Kardzhali regionen i det sydlige Bulgarien. Det drejede sig om i alt 205 æglæggende høner, hvoraf 91 var fundet døde. De øvrige hønsehold i landsbyen blev vaccineret mod ND. Smittekilden formodes at være kontakt med vildfugle.

Afrikansk svinepest (ASF)

ASF fortsætter med at brede sig i vildsvinebestanden i de baltiske lande fra øst mod vest. I Rumænien bredte sygdommen sig kraftigt, primært i baggårdsbesætninger hen over sommeren 2018, men der blev også set mange udbrud i første halvdel af 2019 (Fig. 4).

Fig. 4. ASF Udbredelse 1 Halv 2019

Figur 4. Den tidsmæssige udvikling af restriktionszonerne for ASF fra 1. halvår 2018 til 1. halvår 2019. Bemærk, at Tjekkiet er blevet fri for ASF i 1. halvår 2019, og at hele Rumænien er blevet inkluderet i restriktionszonerne.

Estland
De estiske veterinærmyndigheders indsats i Estland for ved jagtmanagement at reducere vildsvinebestanden synes at være succesfuld. Det er ved jagtmanagement, og måske med et bidrag fra ASF i form af øget dødelighed, lykkedes at reducere vildsvinetætheden fra 5-10 dyr pr km2 til ½-1 dyr km2, hvilket betragtes som den bæredygtige tæthed. Der blev i første halvår af 2019 kun påvist ASF i 50 undersøgte vildsvinekadavere primært i den nordvestlige del af landet. Der blev ikke påvist udbrud i tamsvinebesætninger.

Letland
Der blev ikke registreret udbrud af ASF i tamsvin i første halvår af 2019. Der er i perioden fundet 160 ASF-inficerede vildsvin fordelt over det meste af landet. Den største forekomst er i den vestlige del af landet. Antallet af fund af ASF i vildsvin er faldende. Det er sandsynligvis som følge af jagtmanagement i kombination med kraftig udtynding af bestanden grundet ASF.

Litauen
Der har i første halvår af 2019 været rapporteret om 5 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger, hvoraf de fleste var baggårdsbesætninger – en enkelt i en kommerciel besætning med 52 grise. Der er påvist ASF i 278 vildsvin, hvoraf de fleste er dødfundne dyr. Vildsvinefundene synes at være koncentreret i to klustre, ét i den nordvestlige del af landet, hvor infektionen stadig breder sig mod vest, og ét i den sydlige del af landet op mod grænsen til Polen og Kaliningrad.

Polen
I Polen blev der påvist 10 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger. De fleste af disse udbrud var også i mindre besætninger med 20-200 grise, mens to af udbruddene var i større besætninger med hhv. 1.712 og 8.012 dyr. Bortset fra et enkelt udbrud i januar var de øvrige i maj og juni, hvor udbrudsperioden begynder. Mange af udbruddene var beliggende langs grænsen til Kaliningrad-regionen, hvorfra infektionen spredte sig i løbet af første halvår 2018 og ved grænsen til Ukraine og Hviderusland.

Der blev i alt påvist ASF hos 1.326 vildsvin i 1. halvår af 2019, og disse fandtes spredt over det meste af det afficerede område i Polen.

Tjekkiet
I Tjekkiet har der ikke været set nye tilfælde af ASF hos vildsvin siden midten af april 2018. Dette betød, at landet igen fik ASF-fri status i maj 2019. Den tjekkiske tilgang til bekæmpelsen af ASF i vildsvinebestanden har dannet skole i EU og har vist, at hvis det er muligt at indhegne en inficeret bestand og lade den gennemgå den epidemiske fase uden interferens fra menneskelig side, er det muligt at kontrollere og bekæmpe infektionen.

Det har krævet et stort samarbejde mellem myndigheder og jægere, som i en bufferzone på ca. 50 km op til grænsen til Slovakiet har formået at nedskyde op mod 20.000 vildsvin og dermed næsten udryddet vildsvinebestanden i området. Dette har også bidraget til den succesfulde bekæmpelse.

Ungarn
I Ungarn fortsætter infektionen med ASF med at brede sig i vildsvinebestanden med fund af i alt 732 ASF-inficerede vildsvin. Det meste af den østlige del af landet er derfor efterhånden afficeret. Der er to klustre, ét i Nógrád-regionen mod nord og ét op mod grænsen til Ukraine. Det er hidtil lykkedes de ungarske myndigheder at hindre, at infektionen har bredt sig til tamsvinebestanden.

  2018 Tamsvin 2018 Vildsvin 1. halvår 2019 Tamsvin 1. halvår 2019 Vildsvin
Estland 0 231 0 50
Letland 10 685 0 160
Litauen 51 1.446 5 278
Polen 109 2.443 10 1.326
Tjekkiet 0 28 0 0
Ungarn 0 138 0 732
Rumænien 1.164 181 178 291
Bulgarien 1 5 0 12
Belgien 0 163 0 476
Total 1.335 5.320 193 3.325

Tabel 1. Fund af afrikansk svinepest i tam- og vildsvin i de afficerede lande i 2018 og 1. halvår 2019.

Af de 178 udbrud af ASF hos tamsvin, der er registreret i Rumænien, er stort set alle i baggårdsbesætninger med ganske få svin. Det er især i den østlige del ud mod Sortehavet, de fleste udbrud er registreret, men også i den nordlige del på grænsen til Ukraine ses mange udbrud. Den store udbrudsperiode kommer dog først i sommermånederne, så man kan frygte det værste.
Der findes stadig relativt få inficerede vildsvin; i alt 291 inficerede dyr primært i den østlige del af landet nær Donaudeltaet. Det indikerer, at smittespredningen nok primært skyldes menneskelig aktivitet, eventuelt kombineret med spredning med blodsugende insekter i sommerperioden snarere end kontakt til vildsvin.

Bulgarien
I Bulgarien blev der i august 2018 påvist et udbrud af ASF i en baggårdsbesætning i byen Tutrakantsi i den centrale del af landet. Efter bekæmpelsen af dette tilfælde har der ikke været observeret nye tilfælde til og med første halvår 2019. I slutningen af 2018 bredte ASF sig i vildsvinebestanden fra Rumænien til den nordøstlige del af Bulgarien. I første halvår fandtes i alt 19 ASF-inficerede vildsvin i Silistra-, Dobric- og Varga-regionerne op mod grænsen til Rumænien.

Ukraine
Ukraine har i første halvår af 2019 indrapporteret i alt 19 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger spredt over det meste af landet. Disse udbrud har primært været i baggårdsbesætninger. Der er i samme periode indrapporteret 7 fund af ASF hos vildsvin. Sammenlignet med ASF-udviklingen i EU-landene skal tallene for udbrud i tamsvin og vildsvin nok tages med et stort forbehold. Hvis der cirkulerer ASF i en vildsvinebestand, vil dødeligheden være markant større. Spredningen af ASF hos tamsvin er højst sandsynlig via menneskelig aktivitet som fodring med inficeret madaffald og illegale flytninger.

Bluetongue (BTV) type 8

Bluetongue spredte sig til Tyskland i sidste halvdel af 2018, og der blev i første halvår 2019 fundet 57 tilfælde, mens der i Frankrig og Schweitz ikke blev påvist BTV-8 i denne periode. De tyske fund skyldes sandsynligvis ikke spredning i første halvår, men er påvist ved intensiveret overvågning og er at betragte som et spill-over fra 2018. Den egentlige vektorspredning begynder normalt i slutningen af august.

Equin infektiøs anæmi (EIA)

Rumænien
I Rumænien har EIA været endemisk forekommende og har betydet, at handel med heste fra Rumænien har været underlagt specielle krav om test og karantæneforhold. De seneste år har de rumænske myndigheder gennemført et intensivt arbejde for at få udryddet sygdommen. Samtidig er hestebestanden i Rumænien faldet fra 660.000 i 2010 til 313.000 i 2019. Fra at have haft over 3.000 tilfælde af EIA i 2010 er antallet faldet til 117 tilfælde i 2018, og i første halvår 2019 blev der diagnosticeret 85 tilfælde (Fig. 5).

Fig 5 EIA Rumænien 1 Halv 2019

Figur 5. Fordelingen af udbrud af equin infektiøs anæmi i Rumænien i 1. halvår 2019. Mange af udbruddene var hos enkelte heste i en besætning.

Det er nu lykkes at få udryddet sygdommen i store dele af landet – 34 ud af landets 41 regioner er fri for sygdommen med udgangen af første halvår 2019. Af de resterende syv inficerede områder ligger de seks mod nordvest, og det syvende er Tulcea-regionen, der ligger i Donau-deltaet ud til Sortehavet. Da sygdommen overføres med stikkende insekter, er det svært at kontrollere sygdommen i det sumpede Donau-delta.

Østrig
I slutningen af juni rapporterede Østrig om to tilfælde af EIA i to små besætninger beliggende i hver sin ende af landet; den ene mod grænsen til Lichtenstein og den anden i Oberöstereich i den nordlige del af landet. De to besætninger havde ikke nogen form for kontakt. Det vides ikke, hvordan infektionen er bragt til områderne. Der har ikke været importeret heste fra Rumænien.