Hvert år eksporteres og samhandles flere end 14 mio. levende svin til avl, til opdræt og til slagtning. Dertil kommer svinekød og produkter for over 12 mia. kr1. Tilliden til dansk svineproduktion har derfor en stor samfundsøkonomisk betydning for Danmark, og masser af arbejdspladser er afhængige af, at den bevares. Også derfor er det afgørende vigtigt, at dyrlæger håndterer sygdomsmistanker rigtigt, når en mistanke om en anmeldepligtig sygdom opstår.
Med kendskab til forekomsten af en given sygdom kan Fødevarevarestyrelsen iværksætte den relevante håndtering med henblik på at bekæmpe sygdommen og certificere for de sygdomme, som Danmark anses for at være fri for.
Som bekendt fremgår de anmeldepligtige dyresygdomme af listebekendtgørelsen2. Anmeldepligten er ofte yderligere præciseret i de sygdomsspecifikke bekendtgørelser, hvor der bl.a. kan være beskrevet, hvilke kliniske tegn der skal give anledning til mistanke og dermed resultere i anmeldelse til Fødevarestyrelsen, og hvornår der kan ske afvigelser i forhold til de generelle procedurer for anmeldepligt.
De anmeldepligtige svinesygdomme omfatter sygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk betydning såsom svinepest og mund- og klovesyge. Derudover er en række svinesygdomme anmeldepligtige, fordi de er af væsentlig produktionsøkonomisk betydning, og da frihed for sygdommen er et eksportkrav. Desuden er enkelte svinesygdomme anmeldepligtige, fordi de er zoonoser, der udgør en smitterisiko for mennesker, såsom trikinose og salmonellose.
1Tal fra Landbrug & Fødevarer for 2018.
2Bek nr. 532 af 25. maj 2018 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene.
Mål for bekæmpelsesaktiviteter
Sygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk betydning skal udryddes hurtigst muligt. Disse sygdomme er som bekendt meget smitsomme, og derfor er tiden en altafgørende faktor for at undgå spredning af disse sygdomme. Mistanker om disse sygdomme skal derfor straks anmeldes til Fødevarestyrelsen.
Af Fødevarestyrelsens »Veterinære beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme«, der kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside, fremgår det, at der er en række specifikke målsætninger for bekæmpelsesaktiviteter i det veterinære beredskab.
Anmeldelse af en klinisk mistanke om alvorlige husdyrsygdomme på et husdyrbrug skal følges op af et besætningsbesøg inden for 5 timer. Ved mistanke opstået på et slagteri skal leverandørbesætningen besøges indenfor 5 timer. Hvor det er relevant, skal prøver indsendes til diagnostisk undersøgelse indenfor 8 timer efter anmeldelsen. Disse reaktionstider er af Fødevarestyrelsen sat så ambitiøst, som det vurderes praktisk muligt, for at sikre det bedst mulige udgangspunkt for en bekæmpelse, hvis nu en mistanke skulle munde ud i et erklæret udbrud.
Aktuelt er der pga. den nuværende situation i Europa og Asien særligt opmærksomhed på afrikansk svinepest. Det viser sig ved, at Fødevarestyrelsen modtager flere anmeldelser om mistanker for svinepest. Mistanker er med til at sikre, at Fødevarestyrelsens medarbejdere vedligeholder deres rutine i at håndtere mistanker, og dokumenterer samtidig over for omverdenen, at vi har en effektiv veterinær overvågning, hvilket skaber tillid til Danmarks status som fri for visse sygdomme.
Anmeldepligtige svinesygdomme, som er af væsentlig produktionsøkonomisk betydning og af betydning for eksporten, er fx Aujeszkys sygdom, smitsom blæreudslæt hos svin, overførbar gastroenteritis, porcin epidemisk diarré og porcin reproduktions- og respirationssygdom.
Sundhedsgarantier ved eksport
Anmeldelse af svinesygdomme af væsentlig produktionsøkonomisk betydning giver sammen med viden om ovenstående sygdomme Fødevarestyrelsen grundlaget til at kunne certificere for sygdomsfrihed i forbindelse med eksport af svin og svineprodukter. Fordelen ved at kunne erklære sig fri for en anmeldepligtig sygdom er, at man som udgangspunkt kan undgå at teste i forbindelse med eksport.
Dyr samhandles inden for EU under fælles EU-regler. Ved eksport til 3.-lande (uden for EU) er der individuelle aftaler med de enkelte lande og specifikke certifikater og protokoller, der er udarbejdet efter forhandlinger med det pågældende 3.-land.
Der er ved udførsel af dyr eller animalske produkter krav om sundhedsdokumentation i form af test for sygdomsfrihed for en række sygdomme, og kravet kan være rettet mod de enkelte dyr, besætningen, området eller hele Danmark. Fødevarestyrelsen udsteder således ved sin certificering sundhedsgarantier på vegne af Danmark.
Hvis der i forbindelse med test af eksportprøver opstår antistofpositive eller viruspositive prøvesvar for anmeldepligtige sygdomme, skal laboratoriemistanken anmeldes til Fødevarestyrelsen i henhold til gældende lovgivning. Ansvaret for anmeldelsen af positive prøvesvar ligger hos den dyrlæge, der har udtaget prøverne, og som modtager prøvesvaret, og hos det laboratorium, som har undersøgt prøven, såfremt laboratoriet ligger i Danmark.
Anmeldepligtige sygdomme i svinepraksis
I det følgende er kort beskrevet anmeldepligtige sygdomme, hvor Fødevarestyrelsen har erfaret, at der hersker tvivl om, hvorledes anmeldepligten skal håndteres.
PRRS
PRRS (porcin resproduktions-og respirationssyndrom) er en virussygdom, der forekommer endemisk i Danmark.
Hvis der opstår mistanke om PRRS i en besætning, skal dyrlægen tilkaldes og foretage en undersøgelse af besætningen med henblik på at konstatere, om dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen. Såfremt mistanken herefter ikke kan afvises, skal dyrlægen indsende fornødent materiale til undersøgelse.
En besætning anses til enhver tid for at være smittet med PRRS, når der inden for de sidste 8 uger er påvist PRRS-virus i materiale fra dyr i besætningen eller antistof mod PRRS-virus i dødfødte fostre eller levendefødte grise før optagelse af colostrum. Det vil sige, at en besætning også anses for smittet med PRRS, hvis virus konstateres i forbindelse med analyse af prøver udtaget i anden sammenhæng end i forbindelse med en opstået mistanke.
Ved eksport af svinekød og svinekødsprodukter til visse lande er der krav om, at de svin, produkterne er produceret af, kommer fra besætninger, hvor der den seneste tid forud for slagtning ikke har været konstateret PRRS. Den smittefrie periode er for Hviderusland og Argentina 6 måneder og for Kina og Ukraine 12 måneder. Fødevarestyrelsen fører derfor to lister over besætninger med restriktioner i forbindelse med PRRS-udbrud.
Dette bidrager til at sikre, at der ikke eksporteres svineprodukter, som ikke lever op til de i certifikaterne fastsatte krav til de pågældende fire 3.-lande. Der blev i 2018 eksporteret svinekød til disse fire 3.-lande for ca. 2,6 mia. kr.1 Anmeldelse af forekomst af PRRS i danske besætninger er dermed afgørende for at bevare Danmarks gode muligheder for eksport af svinekød og svinekødsprodukter.
1Kilde: Landbrug-og Fødevarer, 2018.
Salmonellose
Salmonellose er en sygdom, der er relativt almindeligt forekommende i svinebesætninger. Dyr med kliniske symptomer på salmonellose skal undersøges af dyrlægen. Den praktiserende dyrlæge skal udtage det nødvendige materiale og indsende det til undersøgelse for salmonella.
Hvis der påvises salmonellose – dvs. hvis det ud fra de foretagne undersøgelser vurderes, at salmonella er årsag til sygdommen – skal dyrlægen meddele dette til Fødevarestyrelsen. Det gælder, uanset om de syge dyr er i farestald, klimastald eller slagtesvinestalden.
Fødevarestyrelsen vil ved salmonellose sætte besætningen under offentligt tilsyn for at sikre fødevaresikkerheden og for at sikre mod spredning til andre besætninger og dyrearter. Dyr fra besætninger under OT skal særslagtes, og der er krav til bl.a. gødningshåndtering i besætningen. ♦
