Charlotte Bie Thøstesen er museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Hun har beskæftiget sig med havpattedyr i en del år, omend hun dog ikke har været med helt fra begyndelsen. Charlotte Bie Thøstesen fortæller, at museet i 1991 sammen med blandt andet det daværende Skov- og Naturstyrelsen, Naturhistorisk Museum i Aarhus og Zoologisk Museum i København påbegyndte en mere systematisk registrering af strandede havpattedyr i Danmark:
- Vores samarbejde blev dog først rigtigt formaliseret, da vi i 1993 fik »Beredskab vedrørende Havpattedyr og Havfugle«. Siden da er vores samarbejde udvidet med Miljøstyrelsen, DTU Veterinærinstituttet, Aarhus Universitet og nu senest også med Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.
Disse institutioner samarbejder om at overvåge sundhedsstatus hos vore sæler og hvaler samt levere biologiske data om artsmangfoldigheden og populationsstatus. Det er data, som skal sikre bestandene af havpattedyr i de danske farvande. Obduktioner skal dels fastslå dødsårsagerne, dels vise om dyrene er bærere af infektiøse sygdomme.
Charlotte Bie Thøstesen fortæller, at nogle af de strandede havpattedyr bliver indsamlet og undersøgt af dyrlæger fra DTU Veterinærinstituttet og Aalborg Universitet for at vurdere sundhedstilstanden blandt de danske havpattedyr.
Beredskabet er dog ikke kun begrænset til undersøgelser og diagnostik af døde havpattedyr, men omhandler også sikring af individuelle dyrs velfærd gennem en hurtig aflivning af syge og nødlidende sæler og hvaler, pointerer Charlotte Bie Thøstesen:
- Vi har en vagtordning på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Det betyder, at man altid kan komme i kontakt med os, hvis man støder på et nødlidende eller dødt havpattedyr. Man kan også ringe til de lokale enheder under Naturstyrelsen eller Dyrenes Vagtcentral. På museet tager vi derimod ikke imod opkald om landlevende pattedyr.
Lidende eller døende sæler og mindre hvaler kan forsvarligt aflives med riffelskud. Dette er muligt for dyr helt op til en størrelse, der svarer til de hvidnæsede delfiner. Større hvaler end disse, såsom finhvalen fra Vejle i 2010, forsøger beredskabet imidlertid ikke at aflive, da der simpelthen mangler sikre metoder til en forsvarlig aflivning. Fra udlandet er der erfaringer med, at forsøg på aflivning af så store hvaler kan være værre end slet ikke at gøre noget. I stedet forsøger beredskabet at holde nysgerrige tilskuere på afstand, så døende hvaler ikke stresses unødigt af mennesker.
Tværfagligt samarbejde om dissektioner
Sæler og mindre hvaler bliver indsamlet og nedfrosset. På den måde kan de senere blive tøet op og undersøgt. De største hvaler bliver derimod oftest obduceret direkte på stranden, eller de bliver på lastbil bugseret hen til et sted, hvor det er lettere at foretage dissektionerne.
Ikke alt kan ses med det blotte øje. Charlotte Bie Thøstesen fortæller, at der derfor også er brug for laboratorieundersøgelser:
- Når de strandede havpattedyr obduceres, bliver der udtaget vævsprøver, som kan indgå i forsknings- og monitoreringsprojekter. Prøverne står til rådighed for både nationale og internationale projekter. Skeletterne fra nogle af de strandede havpattedyr sikres af Fiskeri- og Søfartsmuseet og Statens Naturhistoriske Museum. Skeletterne indgår i de to museers samlinger og bidrager til både forskning og formidling. Skeletterne kan også lånes af andre institutioner til forskning og formidling.
Arbejdet med de store hvaler har ofte offentlighedens interesse, hvor såvel medier som enkeltpersoner møder op.
Dissektionerne foretages i tæt samarbejde mellem biologer, dyrlæger og konservatorer:
- Dyrlæger fra DTU Veterinærinstituttet og Aalborg Universitet hjælper os med at obducere de strandede havpattedyr. Jeg synes, det er et fantastisk spændende samarbejde. Jeg lærer selv utroligt meget ved at kigge dyrlægerne over skulderne, når de systematisk gennemgår de enkelte væv hos det strandede havpattedyr.
|
Undersøgelser af pukkelhvalen viste, at på dens ene luffe sad en rur (Coronula sp.), og på denne sad et andet krebsdyr, nemlig øre-langhalsen (Conchoderma auritum). langhalsen (Conchoderma auritum). Hvis man ser rigtigt godt efter, sidder der en musling inderst inde på langhalsen. Laboratorieundersøgelser: DTU Veterinærinstituttet. |
Faldvildtordningen
Biolog, ph.d. Sussie Pagh kommer fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet. Sammen med DTU Veterinærinstituttet har afdelingen siden juni 2019 stået for undersøgelser af faldvildtet i Danmark, hvilket foruden de landlevende dyr også omfatter sæler og hvaler:
- Alle dødfundne havpattedyr er som sådan faldvildt, og dødsårsagen hos disse arter bør fastslås via faldvildtordningen. Der er et samarbejde med havpattedyrberedskabet, og samarbejdet vil i det nye år blive mere formaliseret, så ressourcerne hos begge ordninger bruges optimalt.
Samarbejdet mellem havpattedyrberedskabet og faldvildtsordningen blev allerede indledt i efteråret, da biologer og dyrlæger fra blandt andet Aalborg Universitet og Fiskeri- og Søfartsmuseet mødtes til obduktion af sæler og marsvin i Büsum i Nordtyskland. Tyske kollegaer fra Hannover Veterinærskole havde velvilligt lagt både kræfter og lokaler til rådighed for obduktion af de danske havpattedyr.
|
Pukkelhvalen havde tusindvis af hvallus. |
Indlevering flere steder
Sussie Pagh fortæller, at faldvildt vil kunne indleveres i både Aalborg, Lyngby og Esbjerg (se boks), og hun er interesseret i at modtage en bred vifte af dyr fra den danske natur:
- Vi er faktisk interesseret i alle dødfundne vilde dyr - lige fra krondyr til mus eller frøer. Faldvildtordningen er betalt af miljøstyrelsen og er en ordning, hvor private, jægere og organisationer kan aflevere dødfundet vildt eller vildt nedlagt, som på en eller anden måde afviger fra normalen. Ordningen er gratis, og de personer, som indleverer, får så vidt, det er muligt, svar på, hvad dødsårsagen er, eller baggrunden for de fundne anormaliteter. Transporten skal man imidlertid selv stå for.
Selve obduktionerne af faldvildtet vil både foregå på Aalborg Universitet og hos DTU Veterinærinstituttet i Lyngby. I Aalborg har man netop fået godkendt et laboratorium til obduktion af regulerede rovpattedyr, harer og rovfugle. Selve diagnosticeringen af sygdomme vil dog fortsat foregå hos DTU Veterinærinstituttet i Lyngby. Af praktiske grunde vil obduktion af større hvaler som nævnt ofte foregå tæt ved findestedet.
To fluer med et smæk
Sussie Pagh er glad for, at Aalborg Universitet og DTU Veterinærinstituttet nu formelt samarbejder om faldvildtordningen, da det lægger sig tæt op ad det tidligere samarbejde om biologiske undersøgelser af den vilde danske fauna:
- På Aalborg Universitet har vi tidligere foretaget blandt andet fødeundersøgelser og populationsdynamiske undersøgelser i samarbejde med DTU. For vores institut betyder faldvildtordningen, at vi får adgang til forskningsmateriale, som ellers er svært at få fat på. Hvis vi selv skulle indsamle dyr til biologiske undersøgelser, ville det være dyrt og kræve en stor arbejdsindsats. Ved at dele arbejdsbyrden med DTU, som diagnosticerer de samme dyr for sygdomme, som vi bruger til biologiske undersøgelser, slår vi to fluer med et smæk.
